Det er svært at lære hinanden at kende over telefonsamtaler, mails og møder på Teams.

Lige meget hvor mange ord man udveksler på afstand, kan det ikke hamle op med at lære hinanden at kende ansigt til ansigt.

Derfor har Peter Julius og hans team velvilligt lagt tid og ressourcer i at styrke sin relation med repræsentanter fra Tokyo Metropolitan Government - en offentlig myndighed i Japan med ansvar for over 15 millioner mennesker.

Peter Julius er direktør, partner og medstifter af virksomheden Public Intelligence, som er et innovationshus, der hjælper danske kommuner med at udvikle og teste nye løsninger i sundhedsvæsenet.

Public Intelligence har et særligt fokus på Japan, og virksomheden har sågar et datterselskab i Tokyo, der er med til at styrke Public Intelligences tilstedeværelse i landet. Af den grund sker det også relativt ofte, at danske myndigheder spørger Peter Julius, om hans virksomhed vil tage imod en japansk delegation.

Det skete for halvandet år siden, da han takkede ja til Invest in Odenses tilbud om at tage imod vicedirektøren fra Tokyo Metropolitan Government.

Den slags opgaver takker Public Intelligence altid ja til, for der er altid noget interessant at lære af japanerne.

Med det samme var der god energi mellem vicedirektøren og Peter Julius, og siden da har de to organisationer besøgt hinanden. I japansk forretningskultur skal der nemlig en del forarbejde til, inden man kan snakke konkret forretning.

- På møder i Japan brainstormer man ikke, og man diskuterer ikke emner, sådan som man gør i Danmark. Man bekræfter bare, hvad der er aftalt. Den måde, du aftaler ting på, er ved at lære hinanden at kende. Man er nødt til at finde ud af, om man kan samarbejde, når tingene går skævt, eller nogen laver en fejl. Derfor er der det her lange, seje træk, hvor man mødes flere gange - det er ikke bare for at hygge, forklarer Peter Julius.

Langsomt over tid bliver parterne klogere på hinandens værdier og måder at arbejde på, uden der er tale om en egentlig kunderelation.

Det ville have svært at gøre uden at mødes i den virkelige verden.

- Vi taler om kultur, historie og betydningen af forskellige innovationer. Vi fortæller hinanden, hvad der skete i vores områder i 80'erne, som har betydning for nutiden og fremtiden inden for vores felt. Det er det, vi får ud af at mødes fysisk, understreger Peter Julius.

På Public Intelligences møder med Tokyo Metropolitan Government snakker de også om, hvordan fremtidens boligformer kan se ud, hvordan Danmark arbejder med brugerinddragelse, og hvordan vi bruger udviklingslaboratorier i kommunerne til at skabe fremtidens løsninger til sundhedsvæsnet.

Derfor havde Public Intelligence strikket et fagligt program sammen for sine japanske gæster ved deres seneste besøg i oktober. Delegationen besøgte Public Intelligence og hørte forskellige oplægsholdere på Flakhaven, hvor det japanske flag var hejst i dagens anledning. Her hørte de om brugerinddragelse og bytransformation fra Odense Kommune, inden den sidste del af besøget førte delegationen til Jylland for at se på velfærdsteknologi.

Inden alt det var der dog også tid til at lære hinanden bedre at kende i mere uformelle omgivelser på Storms Pakhus og ved badmintonturneringen Denmark Open, som delegationen havde fået backstage-adgang til gennem Destination Fyn.

Det arrangement har Peter Julius kun rosende ord til.

- Det fungerer virkelig godt for os at få lov til at vise noget, du normalt ikke får lov at se. Det hele kørte på et meget højt niveau, og vores japanske gæster syntes, at vi havde gjort os umage.

- Jeg håber, at det kan blive til en tradition at besøge Denmark Open med en delegation, der år efter år består af flere og større japanske organisationer. Hvis vi hvert år kunne lægge en ekstra japansk virksomhed til, ville det jo være meget interessant for alle danske virksomheder, siger Peter Julius.

Peter Julius lægger ikke skjul på, at samarbejdet med Tokyo Metropolitan Government i sidste ende kan udvikle sig til en decideret kunderelation, men det er ikke målet.

Missionen for Public Intelligence er at skabe mere bæredygtige samfund for alle ved blandt andet at udvikle ny teknologi. Det kræver samarbejde på tværs af landegrænser, og Peter Julius tror på, at Danmark og Japans forskellige styrkepositioner kan komplimentere hinanden i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsner.

- Vi er ikke bare på kundejagt. Vi forsøger at forstå nogle samfundsstrukturer, så vi kan etablere globale samarbejder, vi allesammen vinder på, forklarer Peter Julius.

Personligt er han også glad for samarbejdet.

- Langsomt nærmer vi os hinanden ligesom på et dansegulv, hvor man lige skal gå nogle gange rundt om hinanden. Jeg tror, mange danskere synes, det er en enormt lang omvej til i sidste ende at lave en kontrakt, men jeg synes, det er sindssygt fascinerende. Jeg elsker det.

ODENSE: Skulle man være så uheldig at blive ramt af indre blødninger i spiserøret, mavesækken eller tolvfingertarmen, er der god grund til at sende en venlig tanke til Tine Elisiussen og Kicki Norman.

Gennem virksomheden Nordic Phantoms er de nemlig godt i gang med at gøre det muligt for læger og sygeplejersker at træne behandlingen af den livstruende tilstand på fantomer, så sundhedspersonalet er bedst muligt forberedt, når de står på operationsstuen med en patient, der er livstruende syg.

I dag kan lægerne i stedet være henvist til i al hast at klikke sig gennem en Youtube-video på vej til operationsstuen for at genopfriske procedurer, som de sjældent står med.

- Videoen tager 15 minutter, og de har typisk fem minutter til at se den igennem for at huske, hvordan det nu er, de skal gøre med det forskellige udstyr, selv om det er erfarne speciallæger, der er tale om, fortæller Kicki Norman.

Hun er uddannet behandlersygeplejerske, har arbejdet 10 år på Fælles Akutmodtagelsen på OUH og har efterfølgende taget en sundhedsfaglig kandidatuddannelse, som førte hende til Simulationscentret Sim C på OUH, hvor hun mødte ingeniør Tine Elisiussen og hendes speciale-projekt.

I dag er de sammen om virksomheden Nordic Phantoms, der laver anatomisk korrekte fantomer, som simulerer indre blødninger.

Ved at udføre den rette behandling på fantomet, kan man stoppe blødningen på en måde, der kan relateres direkte til operationsgangen.

Håndterer man omvendt ikke situationen korrekt, vil blødningen fortsætte med fare for, at patienten dør.

- Som det er nu, kan lægerne kun træne situationen på softwarebaserede løsninger, hvor de ikke står med det korrekte udstyr, eller på glasfantomer uden blødninger. Der findes ikke andre fantomer end vores med aktive blødninger i, forklarer Tine Elisiussen.

Hun havde på ingen måde planer om at blive selvstændig iværksætter, men forestillede sig en mere klassisk karrierevej med et fast job som ingeniør i en etableret virksomhed.

Det kom hendes specialeprojekt på ingeniørstudiet til at vende op og ned på.

Som kommende civilingeniør i sundheds- og velfærdsteknologi på SDU ville hun fordybe sig i simulationstræning, hvor læger og sygeplejersker træner deres kompetencer ved at genskabe virkelighedstro situationer.

Derfor kontaktede hun Simulationscenter OUH, hvor læger og sygeplejersker havde identificeret et behov for et fantom med blødninger i spiserøret. Den opgave gik hun i gang med, og da hun et specialeprojekt senere stod med en elektrisk pumpe, der på linje med et menneskeligt hjerte pumper væske rundt i systemet, og en model af et spiserør støbt i silikone, var reaktionerne meget positive.

- De læger og sygeplejersker, som jeg havde til at afprøve fantomet, var overvældede over, hvor realistisk, det var, og de opfordrede mig til at gå videre med det, for at det ikke skulle ende på hylden, som mange andre projekter på universitetet gør, forklarer Tine Elisiussen.

Til at begynde med afviste hun dog opfordringerne. Hun havde aldrig tænkt i iværksætterbaner.

Langsomt begyndte det imidlertid at gå op for hende, at det måske var en realistisk mulighed at stifte og bygge en virksomhed, der kan gøre en forskel, og som potentielt kan redde liv.

På den måde blev Nordic Phantoms skabt.

Det var tilbage i 2021, og i dag er både Tine Elisiussen og Kicki Norman på fuld tid i virksomheden, som forventer at have det første fantom helt færdig til januar.

Derfor skal der nu fokus på salgsprocessen, hvor der er to veje at gå.

Foruden det offentlige sundhedsvæsen, kan fantomet også bruges af medtech-virksomheder, som laver medicinsk udstyr, og derfor har brug for fantomer til enten at udvikle eller fremvise deres udstyr.

Det er det sidste marked, Nordic Phantoms i første omgang sigter efter.

- Det er vigtigt for os at være med til at redde liv og udvikle sundhedsvæsnet, så den del har vi ikke valgt fra, men i første omgang ligger vores fokus på det private marked, fordi processerne i forhold til at træffe økonomiske beslutninger er kortere der, forklarer Tine Elisiussen og Kicki Norman, som har store ambitioner på Nordic Phantoms vegne.

Virksomheden skal være globalt førende indenfor blødningsfantomer, og markedet er enormt.

- Der findes rigtigt meget simulationsudstyr, men der findes ikke noget som vores. Det betyder, at vi har en fordel, som vi skal rykke på nu, understreger de to iværksættere.

De har grebet salgsprocessen an ved at satse på netværk og et tæt samarbejde med den børsnoterede medtech-virksomhed Ambu. Det har åbnet op for andre kontakter i både Europa og Nordamerika, og det er netværket, der skal sikre salg ud over Danmarks grænser. Når det sker, kan der hurtigt blive travlt, for Tine Elisiussen og Kicki Norman står selv for produktionen.

- Hvis der kommer en kunde og vil bestille 10 fantomer, får vi travlt, for vi har kun ét fantom på lager. Men vi har købt dele hjem til at kunne lave flere, og nu handler det om at få salg og udvikling til at følges ad, forklarer de.

Tine Elisiussen og Kicki Norman er overbeviste om, at Nordic Phantoms foreløbige succes skyldes, at produktet er skabt ud fra et reelt behov, og at læger og sygeplejersker vil bruge tid på at træne med fantomet og på den måde holde deres kompetencer ved lige løbende, fordi det handler om at redde menneskeliv.

Det kræver dog, at det er fleksibelt og let at gøre, når der er fem minutter til overs.

- Man kan selvfølgelig spørge, hvorfor det er så vigtigt at kunne træne de her procedurer, når det er så sjældent, at de skal bruge kompetencerne. Men det er det, fordi det drejer sig om menneskeliv. Hvis man selv skulle behandles for indre blødninger, vil man helst ikke have, at lægen først skal tjekke proceduren, for eksempel ved hjælp af en Youtube-video, påpeger Kicki Norman.

Hun pointerer, at blødninger i spiserøret typisk rammer en mindre gruppe mennesker, som har levet et hårdt liv med store mængder alkohol eller usund mad, men at blødninger i mavesæk og tolvfingertarm derimod er noget, alle kan blive ramt af. For eksempel i form af mavesår forårsaget af alkohol, rygning, brug af smertestillende NSAID-præparater - for eksempel Ibuprofen, bakterien helicobactor pylori og stress.

- Vores fantomer vil ikke kun komme en niche af patienter til gode, understreger Kicki Norman.

ODENSE: Som ambulancebehandler står Steffen Yndal jævnligt i situationer, hvor hans beslutninger kan have direkte indvirkning på liv eller død.

Det kan være patienter med ondt i brystet, kroniske hjertepatienter, der er bekymrede over ændrede symptomer, eller mennesker, der akut bliver ramt af en alvorlig blodprop og hurtigst muligt skal i behandling.

I sundhedsvæsnet oplever han imidlertid, at konsekvenserne af coronakrisen og lange ventelister for alvor begynder at vise sig, samtidig med at manglen på læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale ikke kan løses ved at rekruttere flere hænder. For de findes ikke.

- Før corona kunne vi godt have situationer, hvor der lå patienter på gangene på sygehuset. Nu er der i perioder så mange patienter, at de kunne ligge i køjesenge, siger han.

Derfor er det de senere år blevet endnu vigtigere kun at tage de patienter ind, som er alvorligt syge og har brug for at blive indlagt, mens alle de indlæggelser, der handler om bekymringer, usikkerhed og utryghed gerne skal undgås.

Det er her, den avancerede teknologi kommer ind i billedet, for ifølge Steffen Yndal er det en af de måder, man kan løse i hvert fald en del af krisen i sundhedsvæsnet på.

- Når vi taler med de praktiserende læger, mangler de som udgangspunkt ingenting, men når vi introducerer vores løsning for dem, siger de, at det er præcis det, de står og mangler, så der er et kæmpe behov for vores løsning. Men det fortæller mig også, at vi i sundhedsvæsnet er så pressede, at vi nærmest ikke forholder os til, at der skulle være noget, der kunne hjælpe os, siger Steffen Yndal.

Han har utallige gange stået med et hjertekardiogram på papir og forsøgt at lære sig selv at tolke stregerne bedst muligt. Samtidig undrede han sig over, at man ikke i højere grad benyttede den teknologi, der i dag er til rådighed, for at skaffe sig et bedre og mere præcist indtryk af tilstanden i det undersøgte hjerte.

Til sidst satte han sig for selv at lave det redskab, der skal til.

Nu er det snart tre år siden, at han stiftede virksomheden Hato, som ved hjælp af machine learning har udviklet et softwareværktøj, der tolker og visualiserer, hvad der er galt med en hjertepatient her og nu.

- Et klassisk eksempel er jo, at vi kommer ud i ambulance til en patient i eget hjem og oplever, at yderligere undersøgelser formentlig godt kan vente, til patientens egen læge har åbent igen. Men patienten er utryg, og lægevagten er presset, så vi tager vedkommende med på sygehuset for en sikkerheds skyld, forklarer Steffen Yndal.

I de situationer ville det være en fordel, hvis behandlerteamet i ambulancen havde redskaberne til at lave en grundig undersøgelse på stedet og kun tage dem med, der har et reelt behov for det.

Hvert år dør 18 millioner mennesker på verdensplan af hjertekar-sygdomme, og generelt set er ambulancereddere og praktiserende læger ikke dygtige nok til at analysere de traditionelle hjertekardiogrammer.

Med Hatos løsning kan de ved hjælp af elektroder på patientens bryst få en 3D-visualisering af hjertet. Den bagvedliggende teknologi er trænet til at forudsige, hvad der er galt, ved hjælp af store mængder data, og samtidig løser virksomhedens platform et stort problem med at udveksle data mellem praktiserende læger og kardiologer på sygehuset.

- Datadeling fylder rigtigt meget, for hvordan skal man dele et stykke papir, hvis man også skal overholde GDPR-reglerne? Ofte ender det med, at lægerne tager et billede med mobilen og sender det til kardiologen.

- Gennem vores løsning kan man sende et krypteret link, og samtidig kan man se et kontinuerligt EKG. Vi måler ikke kun i 10 sekunder, forklarer Steffen Yndal.

En anden fordel er, at man ved at lade patienterne benytte sig af redskabet i eget hjem, kan få data på problematikker, der kun er periodiske og ofte er væk, når patienten har fået en tid hos lægen. Det kan være periodiske brystsmerter og åndenød under fysisk aktivitet, som man derfor ikke har mulighed for at tjekke ved den praktiserende læge.

- Vores ultimative mål er at være bindeled mellem de praktiserende læger, de kardiologiske afdelinger og patienterne i eget hjem, siger Steffen Yndal.

Hato har i første omgang fuld fokus på at få et færdigt produkt på markedet, og det forventer Steffen Yndal sker i 2024. Det har høj prioritet af flere årsager.

Dels vil det give noget omsætning at få et produkt på markedet, dels giver det noget opmærksomhed om virksomheden, og dels er det vigtigt for at få adgang til så meget data som muligt for at kunne træne den kunstige intelligens i at komme frem til de rigtige konklusioner.

- Det er svært at innovere, når vi bruger så mange ressourcer på at få adgang til data. Vi ser andre medtech-virksomheder, der går til Indien eller USA og køber sig til data, men vi har foreløbig valgt, at vi i første omgang gerne vil være den frontløber, der får sparket hul på bylden og statueret et eksempel på, hvordan vi kan bruge data herhjemme. Der er behov for det, påpeger Steffen Yndal.

I første omgang vil Hatos produkt være målrettet de praktiserende læger, der ofte er en døråbner eller et bindeled til de efterfølgende behandlingstilbud. Samtidig er de sjældent trygge ved at analysere de traditionelle hjertekardiogrammer.

Derfor er Hato nu klar til at tage næste skridt, men Steffen Yndal og hans team har brug for kapital til den videre udvikling.

I første omgang er virksomheden tæt på at lukke en investering på tre millioner kroner. Det skal sikre, at Hato kan komme på markedet med sit produkt. Senere forventer Steffen Yndal, at det bliver nødvendigt at rejse yderligere 10-12 millioner kroner for at kunne skalere virksomheden.

- Der er heldigvis nogle gode eksempler herhjemme på virksomheder, som bruger kunstig intelligens i sundhedsvæsnet og har hentet store millionbeløb på det seneste. Når vi skal ud at hente de 10-12 millioner kroner, skulle vi meget gerne have fået et produkt på markedet, og til den tid har vi derfor også demonstreret, at vi kan lave salg. Derfra er det et spørgsmål om at få skubbet produktet ud, forklarer Steffen Yndal.

Når først Hato har de nødvendige godkendelser på plads, åbner det op for salg i hele EU, og i første omgang har virksomheden kig på Dach-landene Østrig, Tyskland og Schweiz, Benelux-landene Holland, Belgien og Luxembourg plus England.

- Jeg plejer at sige, at man i England kan gange de udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet herhjemme med 10, fordi deres sundhedssystem er så hårdt ramt. Jeg var derovre i forbindelse med et eksportfremstød for nylig, og de skriger på en løsning som vores. De står nærmest og rekrutterer paramedicinere og andet sundhedspersonale på gaden, fordi de er så pressede. Der er virkelig brug for ny teknologi, siger Steffen Yndal.

ODENSE: Hvad gør man, når man har brug for lægernes værdifulde opmærksomhed og feedback, men møderne med dem gang på gang bliver aflyst på grund af travlhed på hospitalet?

I Echovices tilfælde blev løsningen noget så simpelt som en skål slik, en strategisk placering foran frokoststuen på Odense Universitets Hospital, OUH, og en venlig opfordring til de forbipasserende om at bruge fem minutter på at tjekke virksomhedens tre forskellige prototyper.

- Pludselig stod der fem-syv hjertelæger omkring os og vendte og drejede vores prototyper og gav os præcis den feedback, vi havde brug for. Heldigvis var de lige så begejstrede, som første gang vi kom med idéen, fortæller Ajithan Christian.

Sammen med sin studiekammerat Jeppe Olesen var han på udkig efter et bachelorprojekt på deres fælles ingeniørstudie i sundheds- og velfærdsteknologi. I jagten på den rette problemstilling stødte de på et projekt udformet af Kristian Bach Laursen, som dengang var lægestuderende.

Udfordringen bestod i at stabilisere de ultralydsprober, som hjertelægerne hver dag bruger til at diagnosticere hjertesygdomme og særligt under komplicerede procedurer, hvor man lukker utætte hjerteklapper med klips. Ultralydsproben bliver nemlig forskubbet af spiserøret, hjertet, der slår, og lungerne, der skiftevis fyldes og tømmes for luft.

Derfor skal lægerne både have en hånd på computeren, hvor billederne styres og dannes, og en anden hånd på ultralydsprobens håndtag, hvor man styrer probehovedets orientering. Men samtidig har de også brug for en tredje hånd til at styre ultralydsprobens placering i spiserøret.

Det får de med Echovices udstyr, som sikrer, at proben bliver, hvor den skal, og gør det nemmere at få gode billeder. Desuden skærer udstyret en del tid af klipseproceduen, som varer et sted mellem halvanden og to en halv time.

- Det er en tidsbesparelse, som gælder alle de seks-syv læger og sygeplejersker, der er involveret i undersøgelsen, og samtidig betyder det, at patienterne skal være i fuld narkose i kortere tid. Det er især godt for patienter, der er særligt sårbare, forklarer Ajithan Christian.

I samarbejde med OUH's hjertemedicinske afdeling fik Ajithan Christian og Jeppe Olesen lov til at komme ind på en operationsstue for at følge hele processen og bagefter tale med teamet for at forstå problemstillingen til bunds.

Derefter gik de to ingeniørstuderende i gang med at udvikle forskellige prototyper, og i dag satser de på et device, som kan sættes i bideskinnen, der beskytter den sarte ultralydsprobe mod patientens skarpe tænder.

Derfra er der imidlertid langt til at kunne gå på markedet, for der er mange regler og krav, man skal opfylde, og processer, man skal dokumentere først.

- Vi har et stærkt presset sundhedsvæsen, hvor det giver rigtig god mening at arbejde med nogle nye løsninger, men det er også en branche, hvor man skal have lidt tålmodighed, fordi indgangsbarrieren er høj, og det er nogle lange processer, forklarer virksomhedens to medstiftere.

Lige nu er de i gang med en række dyreforsøg, som faciliteres af Kristian Bach Laursen og hans samarbejdspartnere fra hjerteafdelingen på OUH, og løbende rettes prototypen til efter klinikkernes behov og kommentarer.

- Vi tester månedligt, indtil vi på et tidspunkt fryser designet på vores udstyr. Det er vigtigt, at udviklingen af nyt udstyr går hånd i hånd med forskningen. Ellers risikerer man at bruge mange ressourcer på noget, som måske slet ikke viser sig at gøre gavn for hverken patienter eller læger. Undersøgelsen udføres både rutinemæssigt, under operationer og i forbindelse med procedurer på kritisk syge patienter. Derfor er det vigtigt at vise, at udstyret er sikkert og virker, siger Ajithan Christian.

Echovice har allerede patent på udstyret, og derfor gælder det selvfølgelig om at komme på markedet så hurtigt som muligt. Ajithan Christian, Jeppe Olesen og Kristian Bach Laursen satser derfor på at have deres produkt på markedet i 2025, men inden det kommer så vidt, skal iværksætterne ud at demonstrere det på en lang række sygehuse for at stå bedst muligt, når de kan gå i gang med salget.

- Vores ambition er at lave noget, som giver værdi til sundhedsvæsnet. Om det så er os selv, der skal drive det, eller vi på et tidspunkt laver et exit, er ikke så vigtigt. Vores passion ligger i at få noget udstyr ud at hjælpe klienterne, og vi ved, at der er flere problemstillinger, end den vi allerede har kigget på, siger Jeppe Olesen og Ajithan Christian.

Undervejs har de tre iværksættere erfaret, at blot 10 minutters tværfaglig snak om hverdagens kliniske udfordringer ofte fører til problemstillinger, hvor Ajithan Christian og Jeppe Olesen med deres ingeniørmæssige baggrund kan hjælpe både sundhedspersonale og dermed også patienter. Derfor kigger de allerede på produktudviklingen af nye produkter.

- Vores vision er uden tvivl at hjælpe sundhedsvæsnet med teknologiske løsninger, siger de.

Du kan få indblik i alle ugens regnskaber på erhvervslivodense.dk.