ODENSE: På bunden af Faaborg Fjord burde der være fyldt med ålegræs og tang, svømmende fisk og småliv, men som fridykker oplever Iris M. Madsen mest øde sletter af sand og et vandmiljø, der er hårdt ramt af iltsvind efter mange års kvælstofudledninger især fra landbruget.

Det er en udvikling, hun på nærmeste hold har været vidne til hele sit liv.

Som barn kan hun huske, hvordan hun stod med sin danske biolog-far i hånden og spejdede ud over Sjælsø uden at kunne hoppe i vandet på grund af blå-grønne alger, mens hendes finske mor om sommeren tog familien med til den svensk-finske skærgård, hvor alge-opblomstringer på samme måde gjorde stenene blå og vandet tykt og umuligt at bade i.

Allerede dengang drømte hun om at rense Østersøen og sætte en stopper for den faretruende udvikling i miljøet under havoverfladen, og i dag - mange år og en ingeniøruddannelse senere - er det stadig hendes helt store drivkraft for at få succes som iværksætter med virksomheden Hydrovertic.

En virksomhed, hun driver sammen med Jacob Copeland, og hvor makkerparret efter knap tre års udvikling af vækstsystemer til gartnere nu er klar til at gå på markedet med den første version af deres løsning.

- Vi laver en ny type vækstsystemer til gartnerierne, hvor vi udnytter kvadratmeterne bedre, fordi vi tænker i kubikmeter og udnytter højden i væksthusene. Kan man dyrke sine fødevarer i fem lag i stedet for ét, kan man spare 80 procent af sin opvarmning, og det er virkelig noget, der batter for gartnere i dag, siger Iris M. Madsen.

Passionen for havmiljøet kommer altså indirekte til udtryk gennem virksomheden, som vil skåne havmiljøet for udledning fra landbruget ved at tilbyde løsninger til nye og mere miljøvenlige måder at dyrke fødevarer til en stadigt stigende verdensbefolkning på.

Principperne i vertical farming er udviklet af den amerikanske rumfartsorganisation Nasa for at kunne dyrke grøntsager på en mere effektiv og pladsbesparende måde, og branchen er i kraftig vækst.

I Danmark har Nordic Harvest markeret sig med en af verdens største vertikale farme i Taastrup, men selv om Hydrovertic bygger sine systemer på nogle af de samme principper som de helt store spillere i branchen, er tilgangen alligevel markant anderledes.

Iris M. Madsen og Jacob Copeland bruger ganske vist LED-lys, forskellige vandingssystemer og produkter tilpasset de forskellige stadier af planternes liv, men de ser ingen grund til at bygge nyt og investere adskillige millioner kroner i avanceret robot- og droneteknologi.

- Vi tror ikke på, at man skal opfinde en helt ny branche. Vi skal ikke bygge højhuse for at dyrke mad. Vi har, især i Danmark, allerede en fantastisk gartneribranche med mange års erfaring. Der er ingen grund til at skulle dyrke grøntsager inde midt i København.

- Vi skal bruge de væksthuse, vi har i forvejen, men vi skal bruge dem mere effektivt. Vores motivation for at gå ind i vertical farming er at mindske udledningen af nitrat og fosfor, men vores løsning gør også gartnerne mere effektive, og vi vil gerne gøre det profitabelt at være bæredygtig, forklarer Iris M. Madsen.

Hydrovertic har udviklet deres løsning i samarbejde med flere gartnere, og selv om branchen har ry for at være både konservativ og bruge store mængder kemi, har Hydrovertic oplevet det stik modsatte: En nysgerrig og åben branche, der gerne vil i dialog om fremtidens løsninger. Især hvis det ikke kræver enorme investeringer.

- Vi har taget den avancerede teknologi, der bliver kastet milliarder efter, og så har vi tænkt, at det må man kunne gøre mere simpelt. Vi har kigget på grundprincipperne, og så har vi rekonstrueret teknologien primært med de komponenter, der allerede bruges i branchen.

- En af de ting, vi får rigtig god feedback på, er for eksempel, at der ikke er tale om et lukket kammer. Hvis noget skulle gå galt, kan gartneren selv løse problemet, og ellers kan hans lokale smed. Han risikerer ikke at skulle vente 14 dage på at få produktionen op at køre igen, forklarer Iris M. Madsen.

Udviklingen har taget længere tid, end Hydrovertic forventede, fordi virksomheden har skullet finde standardløsninger, der passer til forskellige typer af væksthuse, men nu er virksomheden klar til at introducere deres systemer på markedet til en favorabel pris for dem, der vil være med fra begyndelsen og give feedback, så Hydrovertic kan justere og forbedre systemet.

Det er for det første en voldsomt tilfredsstillende følelse for Iris M. Madsen og Jacob Copeland at være nået så langt, men det er også en nødvendighed.

- I løbet af de kommende 10 år skal vi producere lige så meget mad, som vi har gjort i hele jordens eksistensperiode. Det er vanvittigt at tænke på, for samtidig får vi mindre og mindre jord, vi kan dyrke, på grund af tørke og oversvømmelser, og samtidig kommer vi også til at opleve flere og flere klimaflygtninge.

- Klimaet kommer til at ændre sig så meget, at vi ikke kan dyrke de samme ting, som vi har kunnet. Det skal re-tænkes, og det skal man have ressourcer til, og vi har fundet den version af vertical farming, som vi tror på, understreger Iris M. Madsen.

Hun kalder Hydrovertic for bundrealistiske, og de to ejere ser ingen grund til at slynge om sig med store tal og vilde ambitioner. De vil hellere sætte sig realistiske mål og indfri dem. Også selv om det måske betyder, at de i nogle sammenhænge bliver overset i startup-miljøet til fordel for iværksættere med større armbevægelser.

- Vi skal ikke ud at sælge en hel masse, før produkterne virker optimalt, men vi kender markedet, og vi mener, at det er meget realistisk, at vi kan sætte os på 15 procent af det danske væksthusmarked i løbet af de kommende to år.

- På sigt vil vi gerne sætte os endnu mere bredt på markedet, og vi ved, at det tyske marked er meget relevant for os. I Sverige og Norge er der også et kæmpe vækst- og økonomisk potentiale for os, siger Iris M. Madsen.

I første omgang koncentrerer Hydrovertic sig dog om at komme ud på det danske marked med et kerneprodukt, der virker og er driftssikkert, men i løbet af fem år er det planen også at være stærkt repræsenteret i det øvrige Skandinavien. Desuden kigger virksomheden mod lande, der ikke har været gennem samme landsbrugsrevolution som herhjemme.

Det gælder for eksempel de baltiske lande, hvor økonomisk fremgang formentlig også vil betyde andre dyrkningsmetoder i landbruget og mere kunstgødning til skade for havmiljøet i Østersøen.

- En af indvendingerne mod vertical farming er ofte, at vi ikke kan leve af basilikum, men man kan dyrke stort set alting vertikalt, hvis man vil. Og nej, vi skal ikke stoppe med at producere alt andet, men vi bliver nødt til at flytte os og stoppe med at sige, at det ikke løser hele problemet.

- Det her er ikke en fuld løsning, men det løser i det mindste noget, og det er hverken en lappeløsning eller et plaster. Det er en delløsning og et skridt i den rigtige retning, understreger Iris M. Madsen.

ODENSE: Mette Molberg er ikke blot speciallæge i almen medicin, specialist i lederstress og iværksætteren bag Medica Pro. Hun er også en knokler.

Det kalder hun i hvert fald sig selv, men på trods af at hun ofte kan have svært ved at lade arbejdet ligge, er hun ikke selv i målgruppen for Medica Pros digitale koncept.

Modsat de rundt regnede 30 procent af danskerne, der dagligt føler, at deres stressniveau er højt, har hun hverken hjertebanken, uro eller søvnbesvær, og med nogle få dybe vejrtrækninger helt ned i maven kan hun grounde sig selv så meget, at hun i løbet af ganske kort tid får ro på kroppen og bliver skarp i hjernen.

På samme måde ville det være en fordel for mange mennesker, der er stressede i mere eller mindre grad, hvis de om ikke dagligt, så i hvert fald en gang hver uge, tjekkede ind i sig selv for at mærke efter, om de føler sig positive og i trivsel.

Den slags glemmer man nemt i en travl hverdag, men man kan automatisk blive mindet om det, og for Mette Molberg er det helt afgørende, at vi begynder at arbejde med mistrivsel og stress på en anden måde end tidligere.

- Det er enormt vigtigt, at man som virksomhed også tænker over, hvad man kan bidrage til samfundet med, og Medica Pros vision er at disrupte måden, vi håndterer mental sundhed på og knække stresskurven med vores revolutionerende, digitale løsning.

- Hvis vi blot bliver ved med at gøre mere af det samme, får vi ikke ændret noget. Vi er nødt til at tænke i alternative løsninger, og her kan digitalisering hjælpe os langt hen ad vejen, mener hun.

Siden Mette Molberg i 2018 solgte sin lægepraksis, har hun derfor arbejdet på sit digitale koncept, som bygger på tidlig opsporing og rettidig indsats.

I de virksomheder, som bruger hendes trivselskoncept, svarer medarbejderne derfor hver anden uge på fem spørgsmål, som belyser deres egen opfattelse af deres trivsel og stressniveau, og én gang om måneden svarer de på 30 andre spørgsmål, som vurderer deres tilstand ud fra et lægefagligt synspunkt.

Er man hårdt ramt af stress, går et større system i gang, som typisk inkluderer både sygemelding på fuld- eller deltid og et mere omfattende behandlingsforløb, mens platformen tilbyder digitale værktøjer til dem alle uanset graden af stress.

På den måde kan Mette Molberg med Medica Pro forebygge, at mange bliver ramt af alvorlig stress, og samtidig kan hun med sit koncept hjælpe langt flere for færre penge.

- Vi går ind og håndterer de udfordringer, den enkelte har, på det helt rigtige tidspunkt, så vi ikke støder ind i den barriere, det er at sige det højt og bede om hjælp, når man har det skidt, forklarer Mette Molberg.

Bliver man ramt af alvorlig stress, er det selvfølgelig nødvendigt at inddrage både chefer, kollegaer og den nærmeste familie, men i de tidlige faser foregår behandlingen gennem Medica Pro anonymt. Virksomhederne, der bruger platformen, får dog løbende en overordnet tilbagemelding på trivslen i virksomheden.

For dem er den helt store motivationsfaktor, at Medica Pro kan være med til at mindske sygefraværet og øge trivslen og dermed effektiviteten.

- Vi kan se, at medarbejderne i de virksomheder, der bruger Medica Pro, bliver mere sunde. Både fysisk og mentalt, og når man trives, får man også overskud til at være mere miljøbevidste og økonomisk ansvarlige. Hvis vores platform bliver markedsført rigtigt og kommer bredt ud, kan den gøre forskellen, for vi kan se, at det virker, understreger Mette Molberg, som oplever, at stress i mange tilfælde bliver håndteret forkert i dag.

Faktisk påpeger hun, at det kan være direkte skadeligt, hvis man ikke sætter ind med de forskellige tiltag i den rigtige rækkefølge, ligesom det for langt størsteparten af de ramte handler om at bevare en vis tilknytning til arbejdspladsen gennem hele forløbet. Ikke kun for at holde fast i sine vante opgaver, men også for at holde fast i sociale relationer og undgå, at stressen forværrer situationen.

Stress på arbejdspladsen koster ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed det danske samfund 14 milliarder kroner om året, og behovet for at nedbringe antallet af stressramte bliver kun større de kommende år.

- Der er mangel på arbejdskraft, og vi lever generelt længere og skal kunne varetage omsorgen for vores ældre, fordi systemet ikke kan gøre det fuldt ud. Derfor er der brug for mennesker, der har ressourcerne til at stå stærkt, også når bølgerne går højt. Det kan vi kun, hvis vi i virksomhedsregi understøtter medarbejderne. Ellers har vi ikke ressourcerne, siger Mette Molberg.

Hun er fortsat hjertet i virksomheden, som hun foreløbig har investeret tæt på to millioner kroner i udviklingen af, mens flere andre er tilknyttet på konsulentbasis. Medica Pro har planer om at skalere forretningsmodellen til flere segmenter og lande, men for at det kan realiseres, skal der rejses kapital.

- Jeg skal ud at hente omkring en million kroner nu for at skubbe på udviklingen. Vi skal arbejde med vores salg og markedsføring. På sigt skal vi også ind i det offentlige og i forsikringsselskaberne, for vi har det produkt, de mangler, siger Mette Molberg.

RUDME: I tre containere bag produktionslokalerne på Midtfyn står fremtidens fødevarer og lytter til hård rock, når de skal vækste i en fart, og til mere afslappet jazz eller country, når de skal have fylde. For iværksætterne bag Micro-Greens er det derfor pludselig blevet en prioritet, at højttaleren er ladet op.

Direktør og medstifter Alex Pichardt kan nemlig se på de svampe, som Micro-Greens dyrker i containerne, at de - præcis som mennesker - bliver påvirket af den musik, de lytter til. Det samme kom Discovery Channel-programmet Mythbusters frem til for snart 20 år siden, da de undersøgte emnet.

- Det er jo ikke fordi, at vi går rundt med dreadlocks og i det vildeste hippietøj. Vi er bare kokke, landmænd og nogle store skoledrenge, der arbejder med tingene ud fra et smagsmæssigt perspektiv, og vi skal dyrke gode råvarer. Men det er sjovt at nørde med de små detaljer, som måske kan gøre en forskel, og jeg er overbevist om, at vi laver nogle andre produkter, end de store virksomheder gør, siger Alex Pichardt.

Han er uddannet kok, men driver sammen med to forretningspartnere Micro-Greens og præsenterer sig typisk som landmand, der dyrker fødevarer i højden i stedet for i bredden.

Micro-Greens' mere end 40 sorter af urter og mikrogrønt bliver dyrket i vertikale vækstsystemer med LED-lys, rent vand og den rette temperatur.

Det kræver mindre plads og færre sprøjtemidler, og samtidig kan virksomheden dyrke de samme sorter året rundt, så man slipper for at importere fødevarer udefra. Virksomheden har en klar ambition om at få både kokke og køkkenpersonale - og helst også almindelige mennesker - til at tænke over, hvor deres fødevarer kommer fra.

- Vi har en vision, som er ved at blive til en forretning. I sidste ende skulle det også gerne blive til en form for bevægelse: Vi vil gerne have folk til at tænke over, om deres restprodukter måske kunne bruges til noget andet i stedet for at blive smidt ud.

- Der findes en masse gode projekter rundt omkring i Danmark, som genanvender ting, uden at det koster den enkelte en masse tid. Vi vil gerne være med til at lave en god og ren fødevareproduktion herhjemme, og vi ved, at vi kan gøre det i en anden form end hidtil og udkonkurrere mastodonterne fra udlandet, understreger Alex Pichardt.

Netop svampeproduktionen er et eksempel på en cirkulær tankegang og resultatet af flere års intense eksperimenter og udviklingsprojekter, som begyndte med, at konferencehotellet Nyborg Strand spurgte, om Micro-Greens kunne bruge hotellets kaffegrums. Siden er i alt 25 hoteller begyndt at gemme og aflevere kaffegrums, og store kæder som Scandic og Sinatur er også med i loopet.

Konceptet er ganske enkelt: For hvert kilo kaffegrums, hoteller og caféer afleverer, kan Micro-Greens producere to kilo rene og faste svampe, som kan bruges i kundernes køkkener. Derefter skal kaffegrumset sammen med det øvrige vækstmedie bruges til jordforbedring hos lokale landmænd eller som alternativ til træpiller, og på den måde har Micro-Greens etableret en kæde af maksimal udnyttelse af ressourcerne.

Processen er i disse måneder i gang med at blive dokumenteret gennem et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, så virksomheden kan bruge de fakta, der kommer på bordet, både markedsføringsmæssigt og i forhold til at skabe endnu større forståelse for principperne og fordelene ved dem, for produktionen af østershatte og pindsvine-pigsvampe er en del af fremtidens fødevarer, understreger Alex Pichardt.

Derfor fokuserer virksomheden også meget på svampeprojektet, som Alex Pichardt forventer kommer til at fylde tæt på halvdelen af omsætningen i løbet af kort tid.

- Svampe er en stor del af fremtidens fødevarer baseret på planteproteiner. Vi arbejder for eksempel med den svamp, der på engelsk hedder Lions Mane. Hvor oksekød indeholder 26 gram protein pr. 100 gram, så indeholder Lions Mane 22 gram, og derfor er det noget helt unikt, vi arbejder med, som kan være et alternativ til andre typer af protein og derfor indgå i mere klimavenlig mad, forklarer Alex Pichardt.

Normalt bliver Lions Mane ikke dyrket i Danmark, men en del af Micro-Greens strategi er netop at dyrke fødevarer så lokalt som muligt, og for Alex Pichardt er det vigtigt, at der nu kommer tal og data på det, han længe har haft en klar fornemmelse af.

- Projektet med DTU skal gøre det mere håndgribeligt for os, om vi rent faktisk sparer ressourcer, sådan som vi går og forestiller os. Vi har brug for data, så det ikke bare er noget, vi siger, når vi gerne vil være med til at redde planeten. Vi har brug for beviser, siger Alex Pichardt.

I det hele taget er Micro-Greens blevet langt mere strømlinet det seneste år, og virksomheden er stadig i en proces, hvor der bliver strammet ind og strammet op på processer og strukturer. Blandt andet er der blevet investeret i mere energibesparende LED-lys, og ny teknologi på vandingsanlæg har også nedbragt forbruget af vand.

Samtidig har Micro-Greens for længst fået stor anerkendelse blandt kokke og køkkenpersonale for deres produkter og viljen til at udvikle nye fødevarer, der kan være med til at forny køkkenerne.

Undervejs har Alex Pichardt og de øvrige ejere af virksomheden kæmpet med økonomien, og de lægger heller ikke skjul på, at de på et tidspunkt gerne ville have haft en investor med ombord til at skalere virksomheden i et højere tempo.

I dag, hvor omsætningen stiger markant, og virksomheden har lavet overskud tre år i træk, ser Alex Pichardt det imidlertid som en fordel, at de tre stiftere selv har måttet stå op for at høste midt om natten flere gange om ugen og har været tvunget til at se virksomheden vokse organisk.

- Jeg tror, det er en af grundene til, at vi er blandt de få vertikale landmænd i Danmark, som driver en profitabel forretning. Når de andre har lavet sammenlignelige fejl, der hos os har kostet 10.000 kroner, koster det dem flere millioner, fordi de er så store og måske bider over lidt for meget og ikke kan rette 40.000 kvadratmeter lige så hurtigt ind, som vi kan gøre det med 4000 kvadratmeter.

- Jeg tror, det har været enormt sundt for os at gøre det, som vi har gjort det, siger Alex Pichardt.

Alligevel mener han ikke, at Micro-Greens er mere end halvvejs i mål endnu, for der er masser af muligheder for at udvikle både teknologi og produktion, men når han går rundt i containeren, lytter til musikken og ser svampene gro, er han mest af alt imponeret.

Både af størrelsen på svampene og deres modenhed, og som kok tænker han på deres smag og det produkt, der har manglet og kun er blevet bedre over de seneste måneder.

- Jeg oplever en enorm stolthed over, at det er et produkt, som jeg er med til at lave sammen med mine partnere og vores medarbejdere, for jeg tror virkelig, at det kan gøre en forskel. Jeg har ikke millioner på kistebunden, og jeg har heller ikke nogen lang og forkromet uddannelse, så hvis jeg skal skubbe til den grønne omstilling, er det med fremtidens fødevarer og ressourcer, at jeg kan gøre det.

- Det bliver jeg hverken rig eller berømt af, men hvis jeg skal efterlade en bedre planet til min søn på to et halvt, kan jeg ikke bare sidde og vente, siger Alex Pichardt.

Du kan få indblik i alle ugens regnskaber på erhvervslivodense.dk.