Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Henrik Skov Anhøj (t.v.) og Mathias Banke udgør redaktionen bag Erhvervsliv Odense, der skriver artikler om og for Odenses virksomheder. Foto: Michael Svenningsen

Velkommen til Erhvervsliv Odense: Vi arbejder for byens sammenhold med jeres hjælp

Det, du læser nu, er de første linjer fra Erhvervsliv Odense. Et nyt erhvervsmedie for ejere, ledere, medarbejdere og andre med interesse i byens virksomheder og den lokale forretningsverden.

Her skriver vi ikke kun om erhvervslivet, men også til jer, der er med til at skabe værdi, vækst, innovation og arbejdspladser i Danmarks tredjestørste by. En udvikling, vi gerne vil være med til at støtte ved at bringe virksomheder sammen samt give både overblik og indsigt via ugentlige nyhedsbreve leveret direkte i mailboksen. Dem får du ved at tilmelde dig her, og det er gratis, mens vi bygger byens nye erhvervsmedie op.

Vi kaster os over alle brancher i Odense, men her i premieren er det byens højtprofilerede robotbranche, vi stiller skarpt på. Brancheorganisationen Teknologisk Institut har netop afholdt messen Robotbrag 2021, og her satte vi os ned med robotikonet Esben Østergaard til en snak om Odenses position i det globale robotøkosystem.

Byen står stærkt, slår han fast. Men vi skal holde trykket oppe, hvis Odense skal få den størst mulige bid af kagen.

Hvis du ikke selv var med til robotbraget, så frygt ej. Vi har samlet de vigtigste pointer fra tre af dagens oplæg, der gør dig klogere på, hvordan robotter kan blive en del af din virksomhed.

Det er også her i nyhedsbrevet, du får overblikket over andre væsentlige historier fra Odenses erhvervsliv i kort form.

Kort fortalt vil vi klæde dig på til at tage bedre beslutninger, dele viden på tværs af organisationer, inspirere til at gå nye veje i virksomheden, introducere mulige samarbejdspartnere eller konkurrenter - og hjælpe dig til at spare tid i hverdagen.

Men vi har også brug for dine input. Nyhedsbrevet her er det første af mange – prototypen på et produkt, der endnu ikke har sin endelige form. Det får det formentlig aldrig, for vi vil altid arbejde for at gøre det endnu bedre.

Det kan vi kun med jeres hjælp, så vi håber, at I vil dele jeres holdninger om, hvad I synes, vi kan gøre bedre. På den måde kan vi sammen skabe lige præcis det erhvervsmedie, du og resten af Odense har brug for.

I kan forvente, at vi rykker ud til jer og skaber nye forbindelser, vi kan lytte til og lade os inspirere af. Det er et grundprincip, at vi altid er klar til tage imod tip og gode råd, og derfor er I selvfølgelig altid velkommen til at sende en mail eller give et kald på 7641 3228.

Bag Erhvervsliv Odense står Jysk Fynske Medier, som du i forvejen kender for blandt andet Fyens Stiftstidende, mens det er journalist Mathias Banke og redaktør Henrik Skov Anhøj, der udgør redaktionen. Vores mission er at fortælle om og støtte byens erhvervsliv ved at styrke fællesskabet sammen med jer.

Du kan også følge med på Linkedin eller lære os bedre at kende på erhvervslivodense.dk, men først vil vi anbefale dig at læse nyhedsbrevet her til ende, så du får det hele med.

God fornøjelse. Vi snakkes ved.

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Robotikonet Esben Østergaard bruger sin formue på at investere i robotvirksomheder. Han bruger FN's Verdensmål som ledestjerne, når han skal vælge hvilke virksomheder, han går ind i. Foto: Mathias Banke

Odense skal holde pedalen i bund, hvis byen skal have en stor bid af robotkagen

Esben Østergaard er en af de store robotmænd i byen.

Han bruger sin formue fra salgene af Universal Robots og Mobile Industrial Robots til at investere i robotbranchens næste stjerneskud.

For ham er Robotbrag 2021 en mulighed for at møde startups, og her fortæller han om, hvad han kigger efter som investor.

Han vender også blikket ud af og vurderer Odenses position i det globale økosystem af robotvirksomheder.

Står du selv og leder efter en investor, får du også tre gode råd fra Esben Østergaard til, hvordan du bedst lykkes med det.

Få personer har fingeren på byens robotbranche som investoren Esben Østergaard. Selvom det er gået godt i byen, må Odenses robotbranche ikke hvile på laurbærrene, hvis den skal undgå at blive overhalet inden om, mener Esben Østergaard.

INVESTOR: Du kan ikke snakke om robotbranchen i Odense uden at komme ind på Esben Østergaard.

Han var med til at stifte Universal Robots, der er verdensførende på udvikling og salg af kollaborative robotter, og senere havde han ejerandel i Mobile Industrial Robots, der laver automatiserede logistikrobotter.

Begge virksomheder blev solgt til amerikanske Teradyne for milliarder af kroner, og de salg forgyldte blandt andet Esben Østergaard. Nu bruger han sin formue til at investere i robotvirksomheder, der på den ene eller anden måde lever op til FN's verdensmål, sammen med sin kone gennem firmaet Reinvest Robotics.

Investoren er også medstifter af Odense Robotics, der i dag er blevet national klynge for robotbranchen.

Vi fanger ham til messen Robotbrag 2021, hvor han har brugt formiddagen til at gå på opdagelse i en sand robotjungle.

Hvad giver det virksomhederne at være her?

- Det er meget forskelligt. Der er startups, der leder efter penge, og så er der generelt salg og salg af teknologi. Der er jo mange, der er nysgerrige på robotteknologi og på, hvordan de kommer i gang. Det er mest industrien, der kommer for at se, hvordan de får gang i mere robot.

- Så har vi den her kombination af startups, nye teknologier og investorer som mig, der kommer for at netværke og lære hinanden bedre at kende.

Finder de gode deals

Er virksomhederne her et sted i deres udvikling, hvor de er interessante for dig som investor?

- Der er hele spektret her. Der er startups henne i startuphubben. Der er også firmaer, der er mere modne og er på markedet, men de kan også være interessante nok at investere i. Som investor ja, så er der da meget, der er spændende.

Hvad kigger du efter?

- Gode deals. Køb billigt og sælg dyrt. Vi har noget viden om, hvordan man skalerer virksomheder, så hvis det skal være en godt match med os, skal det helst være en skalerbar virksomhed og noget, hvor vi kan bruge vores viden fra Universal Robots og MiR.

- Vi ved noget om, hvordan man laver et produkt, en skalerbar produktion, en skalerbar forretning, og hvordan man sælger gennem forhandlere og så videre.

Tre gode råd til dig, der vil tiltrække en investor

  • Sæt forventningerne til jeres egen værdi realistisk. Det er ikke alle, der kan sælge virksomheden for 12 gange årsomsætningen, sådan som Universal Robots gjorde, og mange overvurderer deres egen værdi. Det er svær pille at sluge for investorer som Esben Østergaard, fordi de skal opveje investeringen med risikoen.
  • Pas på med at være for teknologi-fokuserede. Nogle skaber et produkt, som de selv synes er megafedt, men de aner ikke, hvordan markedet fungerer. Det er typisk for eksempelvis ingeniørstartups, hvor de bygger teknologien uden at vide, hvordan man sælger produktet.
  • Bliv en del af robothubben i Odense. Det kræver, at virksomheden er i Odense. Afstandene i sig selv er ikke vigtige, når Esben Østergaard overvejer investeringer i danske virksomheder, men medlemskab af robothubben giver adgang til økosystem med et væld af viden og samarbejdsvillighed, som er de helt rigtige ingredienser til at modne en ung robotvirksomhed.

Hvor meget er det produktet, du køber ind på, og hvor meget er det personen bag?

- Det er forskelligt. Det er klart, at teamet skal være godt og lyttende for, at det giver mening for os at investere, for vi kommer med en masse viden, og hvis kemien ikke er der, eller teamet ikke lytter, har vi ikke så meget at bidrage med. Så er vi bare penge, og det ikke der, det er sjovest for os. Det er sjovest, når vi kan være med til at skubbe det i den rigtige retning.

- Men vi har det også sådan, at vi ikke vil ind og overtage firmaet, for vi vil helst ikke have majoritet eller noget i den stil.

- Jeg ved jo, hvor hårdt det er at starte et firma, og det er ikke noget, man har lyst til at gøre, hvis det ikke er ens eget, for man skal lægge mange timer i det.

Odense på verdenskortet

Hvordan vurderer du Odense i det globale robotøkosystem?

- Odense er godt med. Danmark er jo et lille land, så vi kan nok ikke gøre os forhåbninger om at blive de største i verden inden for robotter. Men lige nu er vi rigtig godt med, og alle inden for robotverden kender Odense – og Danmark for den sags skyld.

- Der er et enormt behov og potentiale for robotter. En ting er industrirobotter og logistikrobotter, som er dem, vi har kigget på mest. Men det begynder at vokse ud af de brancher, og vi ser robotter i bygge-, offshore-, hospitals- og fødevarebranchen, hvor der stadig er et kæmpe potentiale.

- Der er Danmark et godt sted at starte, fordi det er en lille geografi med en høj bund-uddannelse. Vi har også nogle fagforeninger, der ikke er bange for teknologi, hvilket er et kæmpe plus globalt set.

- Vi skal stadig give den fuld skrue, og så får vi en eller anden bid af kagen, når støvet har lagt sig. Jo mere fart, vi har på nu, jo større del af kagen får vi på den lange bane.

Så du regner med, at vi bliver overhalet på et tidspunkt?

- Det er svært at forestille sig andet. Danmark er et lille land. Måske får vi en niche, som de andre bare ikke kan komme efter. Det er også fint.

- Det er også derfor, robotklyngen er blevet national, så det er hele Danmark, der støtter op om det. Der er allerede en del robotvirksomheder rundt om i Danmark, men centrum er Odense, og det bliver det også ved med.

- Det er jo fantastisk for en by som Odense, at vi er der, hvor vi er lige nu. Alle kigger misundeligt.

Gennem dagen blev der holdt seks forskellige konferencer, der berørte forskellige emner inden for robotter. Foto: Teknologisk Institut

Robotbrag 2021: Sådan begynder du robotrejsen

Hvor starter man, når virksomheden beslutter sig for at implementere robotter i den daglige drift?

Det gav Robotbrag 2021 blandt andet bud på, og vi bringer her nogle af pointerne videre, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang.

Robotbrag 2021 løb af stablen med oplæg, der klædte virksomheder på til at implementere robotter i dagligdagen. Her får du de vigtigste pointer fra tre af oplæggene.

KONFERENCE: Efter en coronapause holdt Teknologisk Institut endnu engang Robotbrag i Odense.

Messen tiltrækker folk fra robotbranchen og andre interesserede fra hele landet, og den giver rig mulighed for at netværke og udforske mulighederne for impleentere robotter i ens egen virksomhed.

I løbet af dagen blev der holdt flere oplæg om robotter. Vi tog med til de tre, vi syntes lød mest spændende - også for virksomheder, der kun lige er begyndt at overveje at gøre robotter til en del af virksomheden.

Her får du de vigtigste pointer fra de tre oplæg.

Fra robotstrategi til eksekvering: En 360 køreplan for succesfulde robotprojekter

Souschef Henrik Jacobsen (tv) og seniorkonsulent Rune Hahn Kristensen fra Teknologisk Institut skitserede køreplanen for virksomheder, der gerne vil gøre robotterne til en fast del af driften. Foto: Mathias Banke

Teknologisk Instituts souschef Henrik Jacobsen og seniorkonsulent Rune Hahn Kristensen begyndte konferencen med at skitsere, hvordan virksomheder kan komme i gang med at gøre robotter til en del af den daglige drift.

Kollaborative robotter, der kan udføre arbejde i nærheden af eller sammen med mennesker, er nok der, de fleste brancher, der ikke normalt har arbejdet med robotter, skal starte med at kigge.

Henrik Jacobsen fremhævede byggeindustrien, der er begyndt at have gode muligheder for at inkorporere robotter til at hjælpe håndværkere med at lave repetitivt arbejde, og en kiwiplantage i New Zealand, hvor robotarme overtaget plukningen af frugterne.

Efter introduktionen fortalte Rune Hahn Kristensen om køreplanen, virksomheder bør følge, når de vil tilføje en robot til arbejdsstyrken. Her er hans vigtigste pointer:

  • Analyser arbejdsprocessen og konkretiser de udfordringer, en robot kan hjælpe med. I logistikbranchen kan det for eksempel være, at medarbejdere skal løfte meget tungt.
  • Find balancen mellem innovation og forventet risiko. Måske giver det mest mening at implementere eksisterende teknologi, der er mindre risikabel, frem for at udvikle en robotløsning fra bunden.
  • Hvis man nytænker robotløsningen, er det ofte bedst bare at prøve ting af. I den situation er det langt bedre at lave hardwaren simpel frem for færdig, så det kan komme i hænderne på brugerne – medarbejderne for eksempel – og de kan give feedback.
  • Om det er nytænkning eller en hyldevare, skal medarbejderne altid klædes ordentligt på, når de introduceres for en ny robot. Det handler om at sikre, at folk har den fornødne viden og er motiverede til at bruge robotten. En god måde at sørge for det er at finde en medarbejder, der kan være drivkraften i at trække teknologien ind i virksomheden og holde motivationen til at bruge den oppe.

Sådan udnytter I de kollaborative robotters fulde potentiale

Sektionsleder Mads Mathiesen (tv) fortalte, hvad man som virksomhed skal gøre for at implementere kollaborative robotter i produktionen. Han blev flankeret af Jaime Pinto Fuentes fra Velux, der agerede case. Foto: Mathias Banke

Sektionsleder hos Teknologisk Institut Mads Mathiesen fik selskab af Jamie Pinto Fuentes fra vinduesproducenten Velux. Sammen fortalte de to lidt mere om, hvordan man får mest ud af sine kollaborative robotter.

Velux har siden 2015 har integreret flere kollaborative robotter i deres produktion. De skruer, stabler og samler, og senest har vinduesproducenten automatiseret kvalitetssikringen af ruderne med en kollaborativ robot.

Her er de vigtigste pointer fra Mads Mathiesen om, hvad man skal have sig for øje, når man implementerer kollaborative robotter i virksomheden:

  • Når du har identificeret udfordringen, der skal løses, skal du tage dig god tid til at screene markedet for robotter, så du finder den helt rigtige løsning.
  • Kollaborative robotter ændrer værdikæden, man er vant til fra traditionelle robotter. Der forsvinder nemlig et led, da robotkompetencerne ikke længere ligger hos en tekniker, men hos de medarbejdere, der arbejder omkring robotten.
  • Definitionen på en kollaborativ robot er, at den kan arbejde side om side med mennesker. Sikkerheden kan blandt andet sikres ved, at robotten indstiller arbejdet, når mennesker er i nærheden, eller at den har en begrænsning på dens kraft, når den møder modstand. Lige meget hvad skal sikkerheden tænkes ind i designet så tidligt, som muligt.
  • Organisationen skal sikre sig, at den har de rigtige kompetencer, inden den går i gang med et robotprojekt. Robotter, der beviseligt virker i praksis, behøver ikke de store kompetencer, mens mere uprøvede robotter kræver mere af virksomheden.
  • Nogle gode råd er at få ledelsens opbakning, når der skal implementeres robotter. Start simpelt, lær fra andre og tag jer god tid til at gøre det ordentligt.

Næste bølge af robotter: Nyeste trends og tendenser

Faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut fortalte om tendenserne i robotbranchen lige nu. Det korte af det lange: Begynd robotrejsen nu frem for senere. Foto: Mathias Banke

Vi slutter resuméerne af med sektionsleder Lars Dalgaard og faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut, der snakkede om, hvad vi kan forvente af robotter i den nærmeste fremtid.

Tendensen er tydelig: Robotter er på fremmarch. Især servicerobotter vækster, hvilket er et område, hvor Odense er godt med.

Generelt set udvikler robotter sig hen mod at have flere sensorer, der gør dem i stand til at agere i forhold til deres omgivelser. Samtidig udnytter robotter i højere grad kunstig intelligens, der er en flot måde at sige, at robotter trænes til at kunne genkende specifikke mønstre.

Databaser med indsamlet data og fintunet kunstig intelligens kan ligefrem blive et nyt forretningsområde, vurderer Lars Dalsgaard og Søren Peter Johansen.

Der vil også komme flere kollaborative robotter, og mange er optimistiske om væksten af dem.

Her er nogle hurtige pointer om, hvordan man som virksomhed skal forholde sig til robotter:

  • Hvis du spotter en robot, du kan bruge, så start teknologirejsen nu. Hvis du venter, til der er en nyere version, kan du vente for evigt, for der er altid noget nyt på vej.
  • Skab erfaringer ved at prøve teknologierne af. Rør ved dem og ”spark dæk”, så bliver mulighederne meget tydeligere. Man kan for eksempel deltage i demo- og innovationsprojekter, og det følger der endda ofte puljemidler med i.
Jens Bøg Madsen, ejendomsdirektør, er blevet afsat fra stillingen som direktør for Bøg Madsen Holding A/S. Det er en af de historier, vi har samlet i dette overblik. Foto: Stefan Sommer Jagd

Her er ugens andre væsentlige erhvervshistorier

Stort familiedrama i Bøg Madsen Ejendomme - advokater beskyldt for at skabe splid.

Bliv klogere på robotinvestor Søren Juul Jørgensens filosofi.

Erhvervspoleren giver virksomheden videre til døtrene.

Her er tre udvalgte erhvervshistorier fra Odense.

RUNDT I ODENSE: Der udspiller sig lidt af et familiedrama i Bøg Madsen Koncernen.

I et opslag på Linkedin langer Jens Bøg Madsen ud efter to advokater, der sidder i bestyrelsen for holdingselskabet bag Bøg Madsen Ejendomme. Han beskylder advokaterne for at have skubbet ham ud af den koncern, der blev stiftet af hans far.

- De har med andre ord taget mit og min fars livsværk ud af hænderne på mig og ødelagt min familie, skriver Jens Bøg Madsen blandt andet i opslaget.

Nu sidder hans datter, Nina Bøg Madsen, i direktørstolen, og det har skabt splid i familien.

Fyens Stiftstidende har skrevet flere artikler, der går i dybde med hele sagen. Du kan læse om det oprindelige opslag , det efterfølgende ærlige interview med hovedpersonen selv og det juridiske opgør, der nu er under opsejling.

Hvis du stadig har appetit på mere fra robotbranchen i Odense, har Fyens Stiftstidende lavet et interview med en af de helt store robotinvestorer i byen: Søren Juul Jørgensen.

Ligesom Esben Østergaard er han en af dem, der tjente stort på salget af Mobile Industrial Robots. Nu bruger han formuen på at investere i primært robotvirksomheder.

Han fortæller om sin rolle som en aktiv aktionær, der går helt ind i de virksomheder, han investerer i og følger dem tæt. Og for ham giver det kun mening at investere, så længe det er sjovt.

Generationsskifte i virksomheder er oftest en fredsommelig omgang. Det kan du se et eksempel på i denne artikel fra Fyens Stiftstidende, hvor direktør og grundlægger af Erhvervspoleren, Klaus Hansen, giver direktørstafetten videre til sine to døtre, Julie og Sandra Hansen.

Han er dog ikke helt ude af virksomheden. Hvis din virksomhed benytter sig af Erhvervspoleren, kan det være, det er Klaus Hansen selv, der kommer ud og pudser ruderne. Fire af ugens dage går han nemlig i marken.