Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Seda Gärtig kunne ikke se sig selv arbejde som civilingeniør. Derfor sprang hun i stedet ud som iværksætter. Foto: Christina Jacobsen

Sedas iværksætterrejse kører på netværk og crowdfunding

Seda Gärtig har skabt virksomheden Sedas Plantekøkken, hvor hun laver vegansk smørepålæg.

Det lå ikke i kortene, at hun skulle gå iværksættervejen, men da jobsøgningen begyndte efter uddannelsen til civilingeniør, gik det op for hende, at hun havde mistet motivationen.

Den fandt hun heldigvis igen som iværksætter

I dette nyhedsbrev fortæller hun, hvor hun fandt - og stadig finder - den nødvendige sparring og vejledning til at få sin egen virksomhed i luften.

Crowdfunding er et af de værktøjer, Seda Gärtig har taget i brug.

Det har hun blandt andet fået rådgivning til af Louise Bech Junger, som driver virksomheden Crowdnerds på Frederiksberg.

Louise Bech Junger er ekspert i crowdfunding, og i dette nyhedsbrev giver hun dig fem gode råd til, hvad du skal have for øje, når du starter en crowdfunding-kampagne.

Det kræver nemlig en del forarbejde, hvis du skal lykkes med din kampagne.

Har du gode ideer til emner for Erhvervsliv Odense, er du altid velkommen til at skrive til os. Det gør du her.

Du kan også følge os på vores Linkedin-side, ligesom du meget gerne må dele nyhedsbrevet her med dem, du kender.

Nye læsere kan tilmelde sig her.

Tak fordi du deler og læser med. God weekend, når du når så langt!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Odense Maritime Technology er opstået på resterne af Lindøværftet, men har i de fleste år haft hovedsæde i gamle bygninger på Odense Havn. Arkivfoto: Jesper Beenfeldt Nielsen

Et overblik til dig, der følger med i Odenses erhvervsliv

Trods et stort fald i resultatet i det seneste regnskab, har Odense Maritime Technology travlt. Nu er virksomheden i gang med at finde 25 nye ansatte.

Fragtfirmaet Peder Olsen & Søn har travlt som aldrig før, men virksomheden kan ikke finde nok chauffører til de mange opgaver. - Det er helt usædvanligt, siger brancheorganisation.
 
Cannabiseventyret, som flere aktører har satset stort på, er stadig i sin opstartsfase. Aurora Nordic Cannabis har lige leveret et underskud på 62 millioner kroner, men det tager ledelsen helt roligt.

Her får du tre udvalgte historier fra andre medier om erhvervslivet i Odense.

RUNDT I ODENSE: Overskuddet i seneste regnskab fra Odense Maritime Technology er faldet til fem millioner kroner før skat sammenlignet med 16 millioner året før. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Tilbagegangen skyldes corona og andre forhold. Virksomheden, der designer skibe og værfter, er dog begyndt at have travlt igen.

- Jeg må ikke fortælle om de enkelte projekter. Men vi designer værfter og skibe verden over, og der er flere og flere, der gerne vil bygge skibe, og som gerne vil have det til at ske lokalt. Det er dem, vi hjælper, siger administrerende direktør Kåre Groes Christiansen til avisen.

Derfor har virksomheden siden juni været i gang med at ansætte 25 nye medarbejdere.

Transportfirmaet Peder Olsen & Søn har så travlt, at firmaet må takke nej til opgaver fra nye kunder. Problemet er, at der ikke er nok chauffører lige nu, skriver Fyens Stiftstidende (for abonnenter).

- Jeg mangler i hvert fald 10 til 15 ansatte lige nu for at følge med efterspørgslen, siger direktør Henrik Olsen til avisen.

Brancheorganisationen ATL-Transportens Arbejdsgivere kalder situationen helt usædvanlig. Organisationen forsøger at løse problemet på længere sigt gennem samarbejder, der skal få flere unge til at vælge et chaufførjob.

Et underskud på 62 millioner kroner før skat vækker glæde hos cannabisproducenten Aurora Nordic Cannabis i Bellinge.

Underskuddet er nemlig end forbedring i forhold til sidste år, hvor underskuddet lød på 270 millioner kroner før skat. Det skriver Fyens Stiftstidende (for abonnenter).

Det tager direktør Torben Madsen med ro, for det er helt efter planen.

- Det går rigtig godt. Vi har lagt nogle planer sammen med vores ejere, og dem opfylder vi så rigeligt, siger han til avisen og henviser til det børsnoterede canadiske moderselskab Aurora Cannabis Inc.

Seda Gärtig har lært sig selv at lave mad, men hun er glad for, at der var hjælp at hente, når det kom til at starte sin egen virksomhed. Foto: Christina Jacobsen

Seda gjorde sin hobby til sit arbejde: Inspirationskilder, sparring og iværksætter-service hjalp hende i gang

Da 29-årige Seda Gärtig var færdiguddannet civilingeniør, var det svært at finde motivationen i det fag.
 
Den fandt hun i stedet som iværksætter, og i dag laver hun vegansk smørepålæg.
 
For at komme i gang som iværksætter fandt hun hjælp i sit netværk. Her havde hun flere samtaler med inspirerende folk, der hjalp hende med at lave en forretningsplan og udpege udfordringer.
 
- Et af rådene var, at jeg ikke skal forsøge at ramme det hele lige nu. Jeg skal vælge nogle ting, jeg er god til, og så bringe de andre aspekter i spil senere, siger Seda Gärtig.

Sparring får hun stadig hos kontorfællesskabet Coworking Plus, hvor virksomheden bor til leje.

- Jeg elsker at være en del af fællesskabet. Der er altid kloge mennesker omkring mig, som kan give feedback, siger Seda Gärtig.

Hun har startet en crowdfundingkampagne, som er en vigtig brik i at øge produktionen til april, så hun forhåbentlig kan begynde at sælge til caféer og lignende.

Det kan virke uoverskueligt at starte en virksomhed, men der er heldigvis hjælp at hente. 29-årige Seda Gärtig fortæller her, hvor hun søgte hen, da hun i marts stiftede Sedas Plantekøkken.

NETVÆRK: Da Seda Gärtig var færdiguddannet som civilingeniør, følte hun sig alligevel ikke motiveret af den karrierevej.

Det satte refleksioner i gang. Hvad ville hun egentlig i livet?

Svaret fandt hun i sin passion for at lave mad og leve bæredygtigt. Derfor sprang hun ud som iværksætter med virksomheden Sedas Plantekøkken, hvor hun laver vegansk smørepålæg.

Det begyndte egentlig som en hobbyvirksomhed på Facebook.

- Jeg fik god feedback, og folk købte mine produkter igen og igen, og det skubbede mig til at sige, ”nu prøver jeg bare”. Hvis jeg ikke gør det nu, hvornår så? Jeg er ung og har energi til det hele, siger 29-årige Seda Gärtig.

I marts stiftede hun derfor Sedas Plantekøkken. Indtil videre sælger hun sine produkter direkte til forbrugere, men håbet er, at produktionen med tiden bliver stor nok til at kunne sælge til erhvervskunder.

Derfor er Sedas Plantekøkken lige nu i gang med en crowdfundingkampagne.

Tanken om, at glæden ved hobbyen ville forsvinde, når det blev til arbejde, strejfede hende, men indtil videre har det ikke været et problem.

- Det gør mig stadig glad at lave, fordi jeg ved, at folk godt kan lide produktet. Det giver motivation, siger Seda Gärtig.

Sparrede med netværket

For at komme godt i gang med virksomheden tog Seda Gärtig Linkedin og sit netværk i brug.

- Jeg fandt inspirerende folk og skrev til dem, om vi kunne tage en snak, så vi kunne snakke om min idé. Jeg havde over 10 samtaler med folk, hvor jeg fortalte om min plan, og de kom med feedback og råd.

- Efterfølgende har jeg brugt Odense Iværksætterservice, som jeg stadig tager fat i, når jeg har brug for hjælp med netværk, eller hvis jeg mangler materiel, fortæller Seda Gärtig.

Til at starte med lavede Seda Gärtig sine smøreprodukter til venner og familie. Senere lavede hun en Instagram-konto, hvor hun delte opskrifter, og nu er det altså blevet til en virksomhed. Foto: Christina Jacobsen

Med andres hjælp fik hun lagt en forretningsplan, og hun forholdt sig til udfordringer med forsendelse, emballage og produktet, når man gerne vil være både vegansk og bæredygtig.

- Et af rådene var, at jeg ikke skal forsøge at ramme det hele lige nu. Jeg skal vælge nogle ting, jeg er god til, og så bringe de andre aspekter i spil senere, siger Seda Gärtig.

Hun erkender, at hun stadig prøver at gøre det hele, og det måske bliver nødvendigt at justere ambitionsniveauet for en stund.

- Men jeg skal være meget forsigtig med, hvad jeg vælger at gå på kompromis med, pointerer hun.

Får gavn af fællesskabet

Seda Gärtig trak også på Odense Iværksætterservices ekspertise til at komme i kontakt med potentielle lokale samarbejdspartnere, og servicen hjalp også med alt det praktiske, der skal være styr på, når man starter egen virksomhed, samt regler om praktikanter og fødevareetiketter.

Samtidig har hun en mentor, som hun havde ugentlige samtaler med i begyndelsen. Nu taler de sammen, når der er brug for det.

Seda Gärtig benytter køkkenet hos Coworking Plus til at lave sine veganske produkter. Foto: Christina Jacobsen

Sedas Plantekøkken har til huse hos kontorfællesskabet Coworking Plus, hvor hun hver fredag morgen prøver sine produkter af på de andre virksomheder i bygningen.

- Jeg elsker at være en del af fællesskabet. Der er altid kloge mennesker omkring mig, som kan give feedback.

- Jeg får især feedback på branding, som er min udfordring lige nu. Vi sparrer, så jeg finder ud af, hvad jeg skal gøre, hvordan jeg kan gribe det an, og hvem jeg skal tale med for at sælge mine produkter, forklarer Seda Gärtig.

Hendes fokus lige nu er at øge kendskabet til de veganske produkter i hele landet. Især København hvor hun allerede er i gang med at etablere partnerskaber.

I anledningen af julen er sortimentet udvidet. Seda Gärtig har selv lavet alle sine opskrifter. Pressefoto: Sedas Plantekøkken

Fordi hun ikke bruger tilsætningsstoffer i sine produkter, er de dyrere at producere end alternativerne, og det gør det svært at få gang i B2B-salget lige nu. Men det skal nok komme.

- Vi har snakket med caféer og lignende, men det sætter vi på pause og vender tilbage til, når produktionen er højere og omkostningerne lavere, siger Seda Gärtig, der håber at kunne skrue op for produktionen til april.

Louise Bech Junge fra Crowdnerds. Pressefoto

Opbyg en crowd, ellers fejler du: Fem gode råd til din crowdfundingkampagne

Crowdfundingekspert Louise Bech Junge deler her sine fem bedste råd til, hvordan du støber en kampagne sammen.
 
1) Dan dig et overblik over de fire typer kampagner, man kan lave, og vælg den rigtige for din virksomhed.
 
2) Opbyg en crowd, som er interesserede i produktet allerede inden, kampagnen lanceres.
 
3) Hold kampagnen overskuelig og læsevenlig ved at bruge minimal tekst og visuelle elementer.
 
4) Lav en autentisk video, der sætter ansigt på folkene bag kampagnen og forklarer essensen af ens virksomhed.
 
5) Kommuniker med dine backers. Sig det, hvis der sker forsinkelser. Det er sådan, du sørger for, at folk også køber dit produkt, efter kampagnen slutter.

Crowdfunding kan være et værdifuldt værktøj for startups og scaleups til at tage ens virksomhed til det næste niveau. Crowdfunding-ekspert Louise Bech Junge giver her fem gode råd til, hvordan du lykkes med din kampagne.

CROWDFUNDING: Når iværksættervirksomheder som Sedas Plantekøkken skal finde pengene til at øge produktionen, eller når scaleups som Kobots gearer op til en børsnotering på længere sigt, kan crowdfunding være værktøjet, der får dem i mål.

Det kan Louise Bech Junge hjælpe med. Hun er ekspert i crowdfunding og står bag Frederiksberg-virksomheden Crowdnerds, hvorigennem hun rådgiver virksomheder i at lave crowdfundingkampagner, der sidder lige i skabet.

Hun har holdt flere foredrag om crowdfunding, bruges som ekstern rådgiver i Coop Crowdfunding og IDA, og så deler hun sin viden som skribent i blandt andet Børsen, Samvirke og på sin blog, hvor der er mange gode og gratis råd at finde.

Hun giver her sine fem bedste råd til, hvad du skal have for øje, når du laver en crowdfunding-kampagne.

Vælg en type

- Der er fire former for crowdfunding, så start med at sætte dig ind i, hvilken du gerne vil bruge. Der er mange, der får blandet de fire sammen.

- Der er donationsbaserede kampagner, der typisk benyttes af charities og NGO'er. Der får crowden (folk, der giver penge til kampagnen, red.) ikke noget for deres penge. 

- Der er rewardbaserede kampagner, som er den, Sedas Plantekøkken bruger, hvor folk får en reward for de penge, de lægger i projektet. 

- Så er der lending, som fungerer ligesom et banklån, men hvor du låner penge af crowden i stedet for banken. 

- Til sidst er der equity crowdfunding, hvor man rejser penge til sin virksomheds vækstrejse gennem crowden. I stedet for at skulle til en venture-kapitalfond eller en business angel for at hente alle pengene, kan man hente dem via flere i en equity crowdfunding-kampagne.

Opbyg en crowd

- Uanset hvilken form for crowdfunding, man bruger, skal man opbygge sin egen crowd. Det betyder, at man gerne skal have en liste af mennesker, når man lancerer sin kampagne, der har tilkendegivet, at de synes, det, man lancerer, lyder interessant. Det kan man gøre via nyhedsbreve, sociale medier eller andet. 

- De kampagner, der typisk fejler, bruger en masse krudt på at lave selve kampagnen, men når de åbner for den, har de glemt at fortælle folk om den. Så når de aldrig i mål.

- At bygge en crowd er det vigtigste for en kampagnes succes - uanset typen.

Brug det visuelle

- Det er vigtigt, at du holder selve kampagnen så overskuelig og visuel som muligt. Det gælder også alle typer. Hvis man laver et langt langt A4-dokument, hvor man bare skriver og skriver, taber man folk allerede inden, de går i gang med at læse. 

- Jo mere visuel og overskuelig - det vil sige små rubrikker og gode overskrifter - jo bedre vil en kampagne typisk klare sig, fordi folk kan overskue at gå i krig med at læse.

- Stockfotos virker sjældent, for vi mennesker kan godt afkode, at det ikke er virksomhedens egne billeder. Men billeder, som er autentiske og viser teamet, eller billeder, der vækker følelser, virker godt i crowdfunding. Mange bruger gifs og andre visuelle elementer til at bryde teksten op.

Lav en video

- Du skal lave en kampagnevideo, for undersøgelser viser, at kampagner med en video i gennemsnit rejser 105 procent mere funding end kampagner, der ikke har en video. 

- Grunden til det er, at vi godt kan lide at læne os tilbage og modtage information. Det er bare nemmere med en video, så man ikke skal til at læse en hel masse. Mange brugere ser videoen først, når de går ind på en crowdfunding-kampagne, og hvis de synes, den er interessant, læser de mere om kampagnen. Så videoen er smart, fordi den gør mennesker nysgerrige.

- Videoen er typisk mellem to og tre minutter lang, og den skal essentielt forklare, hvad projektet går ud på. Det er vigtigt, at iværksætteren er en stor del af videoen, for vi vil gerne se, hvem vi lægger vores penge i.

Kommunikér uden at spamme

- Tænk over, hvordan du kommunikerer med dem, der backer kampagnen.

Crowdfunding går ud på, at fremmede investerer eller lægger penge i et projekt. Den tilid skal man belønne den anden vej rundt. Man skal kommunikere med sine backers og holde dem i loopet uden at spamme dem.

- Hvis man for eksempel bliver forsinket med at levere sine rewards, som sker meget ofte, skal man kommunikere om, hvorfor man er forsinket. Man skal ikke bare være stille - det er faktisk det værste, man kan gøre.

- Transparens, åbenhed og kommunikation er nøglen til glade backers. Jo gladere, jo større sandsynlighed er der for, de bliver ved med at være kunder i din butik længe efter, crowdfunding-kampagnen er afsluttet - og det er jo det, man gerne vil have.