Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Arbejdsniveauet er ikke fuldstændig, som det var før, men Thea Lindholm er i dag på den anden side af sit stresskollaps. Foto: Mathias Banke

Løsningen er ikke altid at løbe hurtigere

Efter Thea Lindholms eget udsagn, var hun en sofakartoffel i 10 måneder, da hun gik ned med stress.

Inden da var hun ledertypen, der aldrig sagde nej til en opgave, og som altid tænkte, at hvis hun løb bare en smule hurtigere, kunne hun nå det hele.

Det kunne hun også i noget tid, men en dag havde hendes krop fået nok. Det hele lukkede ned. Der var ikke mere at give af.

Men Thea Lindholm vendte situationen til noget godt, og i dag driver hun sin egen virksomhed, Lindholm Insights, hvor hun gennem kurser, samtaler og rådgivning for ledere forsøger at skabe sundere arbejdspladser, hvor folk ikke konstant læsser flere opgaver på dem selv, når pladen allerede er fuld.

I dette nyhedsbrev fortæller hun åbent om sine egen vej ned og ud af et stresskollaps, og så deler hun fem gode råd til, hvordan du både som leder og medarbejder kan være med til at skabe et sundere arbejdsmiljø.

Har du gode ideer til emner for Erhvervsliv Odense, er du altid velkommen til at skrive til os. Det gør du her.

Du kan også følge os på vores Linkedin-side, ligesom du meget gerne må dele nyhedsbrevet her med dem, du tænker kunne være interesserede.

Nye læsere kan tilmelde sig nyhedsbrevet her.

Tak fordi du læser med og deler vores historier!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Røde murstensbygninger med græs og solceller på taget. Sådan har Hansson & Knudsen foreslået, at et nyt plejecenter på Frederiksberg kommer til at se ud. Illustration: Hansson & Knudsen

Nyt fra virksomhederne i Odense

Entreprenørvirksomhed Hansson & Knudsen har fået en kæmpe opgave med opførslen af 129 boliger til et plejecenter på Frederiksberg.
 
Hauge Smeden i Stige mangler lærlinge, og nu forsøger håndværkervirksomheden sig med et skilt ud til vejen. Manglen på lærlinge er aktuel inden for flere håndværksfag.
 
FTZ Autodele flytter fra Odense. Virksomheden samler alle aktiviteter i et nyt domicil i Assens Kommune. Byggeriet begynder i løbet af 2022.

Her er tre udvalgte historier fra byens erhvervsliv.

Hansson & Knudsen får opgave til flere hundrede millioner

Entreprenørvirksomhed Hansson & Knudsen, der med 234 ansatte er en af Fyns største, har fået til opgave at opføre 129 boliger til et plejecenter på Frederiksberg, skriver Fyens Stiftstidende.

Plejecenteret hedder Ny Søndervang, og Hansson & Knudsen har vundet udbuddet sammen med ingeniørfirmaet EKJ og arkitektfirmaet Entasis.

Der er ikke oplyst en endelig pris på projektet, men ifølge branchemediet Building Supply har totalentreprisen ifølge udbudsmaterialet en anslået værdi på 250 millioner kroner.

Problemer med at skaffe lærlinge i håndværksfag

Hauge Smeden i Stige har sat et kæmpe skilt op ud til Otterupvejen, hvor der står "smedelærlinge søges". Håndværkervirksomheden, der med mere end 200 ansatte i hele koncernen er en af øens største, har nemlig problemer med at finde nok lærlinge. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Før i tiden kom mange unge selv og søgte læreplads her, og vi har mange lærlinge både inden for el og vvs. I de fag er det nemmere at rekruttere, men i de sorte fag som klejnsmed er søgningen markant mindre. Vi skal arbejde meget hårdere for at få nogle, og skiltet ud til vejen var et forsøg på at gøre noget anderledes, fortæller den administrerende direktør Steffen Andreasen, der fik idéen til skiltet, til avisen.

Manglen på lærlinge rammer bredt over hele Fyn, og det er en kombination af små ungdomsårgange og et større fravalg af erhvervsuddannelser.

Aktuelt er der problemer med at skaffe lærlinge, når det gælder smede, industriteknikere, lastvognschauffører, murere, lager/logistik-uddannede og ejendomsserviceteknikere.

FTZ Autodele flytter til Assens

En af Odenses store virksomheder FTZ Autodele meddelte tidligere på ugen, at virksomheden flytter til Assens Kommune.

Virksomheden, der er leverandør af reservedele, værktøj, dæk og forbrugsvarer til professionelle værksteder, har købt 23,6 hektarer jord ved Rørup, der grænser lige op til motorvej E20.

I dag er virksomheden spredt ud på forskellige lokationer i Odense, men det bliver alt sammen samlet på den nye grund.

- Vi ser et stort potentiale i at effektivisere vores lager- og distributionsprocesser samt at styrke vores arbejdsmiljø ved at samle viden, kompetencer og medarbejdere på tværs af afdelinger på én lokation. I dag er centrallager, regionallager og administration samt FTZ Akademi fordelt på seks lokationer i Odense, og vi er ganske enkelt vokset ud af vores rammer.

- Ved at samle alle afdelinger kommer vores mange medarbejdere tættere på vores kerneforretning. Hver medarbejder vil rent faktisk kunne se det nye centrallager og distributionscenter fra deres arbejdsplads, udtaler Sven Kristensen, CEO hos FTZ, i en pressemeddelelse.

Byggeriet af FTZ's nye domicil begynder i løbet af 2022.

Thea Lindholm gik ned med stress. Nu hjælper hun virksomheder med at skabe en sund arbejdskultur. Foto: Mathias Banke

Stress fik Thea til at kollapse: - Ledere skal ikke slide sig selv op

Thea Lindholm var leder for 60 ansatte, da hun en dag gik ned med stress.
 
I 10 måneder brugte hun det meste af sin tid på sofaen ude af stand til at gøre noget.
 
- Det er svært, når man er en person, der er driftig. Man tænker jo "tag dig nu sammen og kom i gang". Sådan har jeg altid selv tænkt, og jeg har altid kunnet finde en løsning. Det kunne jeg ikke her. Jeg kunne ikke gøre noget, for min krop var stået af.

Under de 10 måneder begyndte hun dog at fordybe sig i litteratur om stress. 
 
Den viden har hun nu kombineret med sin egen ledererfaring og sin bachelor i psykologi til at starte sin egen virksomhed, Lindholm Insights, hvor hun forsøger at hjælpe ledere, så de ikke havner i samme situation som hende selv.
 
- Lederne skal trives i deres rolle, så de ikke slider dem selv op, og det smitter af på deres medarbejdere. I virkeligheden skulle det gerne føre til en organisationsudvikling, for ledernes trivsel skulle gerne regne nedad til medarbejdende, så alle gør tingene på en bedre måde, siger Thea Lindholm.

Læs hele artiklen og få forklaringen på, hvad der kan føre til et stresskollaps.
 
Hvis det sætter refleksioner i gang, er du velkommen til at kontakte Thea Lindholm for en afklarende snak om muligheder for at genfinde det mentale overskud på thea@lindholminsights.dk.

Thea Lindholm deler historien om sit stresskollaps, og om hvordan hun kom ud på den anden side som selvstændig. Nu forsøger hun at fortælle ledere de ting, hun ville ønske, nogen havde sagt til hende, inden hendes krop sagde "stop".

STRESS: - Du ser ikke særlig godt ud.

Kollegaens kommentar pustede til det nederste lag i Thea Lindholms mentale korthus. Hendes overskud havde længe balanceret på en knivsæg, hun løb hurtigere og hurtigere for at nå alle sine opgaver.

Nu ramlede det hele sammen. Tårerne trillede ned ad hendes kinder, og hun gik prompte ind på sin leders kontor og fortalte, at hun måtte sygemelde sig.

Men altså først efter, hun lige brugte fem timer på at samle de løse ender og overlevere opgaver til sine kollegaer. Det var den sidste krampetrækning, inden Thea Lindholms hoved løb tør for de sidste dampe, der holdt det i luften.

- Jeg kørte ned til en strand og kiggede ud i luften. Det var som om, der var helt slukket, fortæller Thea Lindholm.

Hos lægen fik hun at vide, at hun skulle tage den med ro og forblive sygemeldt. Hun spurgte:

- Tror du ikke en uge eller to er nok?

- Det må vi se, svarede lægen, som nok vidste, der skulle langt mere end to uger til.

Ugerne blev til måneder, uden Thea Lindholm kom oven på igen. Al hendes energi var forsvundet. Hukommelsen duede ikke.

Hvor hun før kunne jonglere 10 bolde ad gangen på arbejdet, var hun nu ude af stand til at organisere dagligdagen. En indkøbstur kunne tage halvanden time, og i hjernetågen kom hun kun hjem med tre af de fem ting på indkøbslisten.

- Jeg kunne ikke overskue noget, ikke planlægge noget. Det var ligesom at være et lille barn, der bliver overstimuleret lynhurtigt og bliver nødt til at sove.

- Det er svært, når man er en person, der er driftig. Man tænker jo "tag dig nu sammen og kom i gang". Sådan har jeg altid selv tænkt, og jeg har altid kunnet finde en løsning. Det kunne jeg ikke her. Jeg kunne ikke gøre noget, for min krop var stået af.

Når læsset bliver for tungt

Det var netop de 10 bolde i luften, der var problemet.

Thea Lindholm havde selv haft chefer, der fik hende til at tænke, hun kunne gøre det bedre. Derfor tog hun lederkurser og arbejdede sig op ad karrierestigen, indtil hun selv havde ansvaret for 60 medarbejdere.

Men midt i hendes egen ambition om at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne kunne trives, snublede hun selv i det velkendte hamsterhjul.

- Jeg har jo en bachelor i psykologi, så selvom jeg var presset, tænkte jeg hele tiden, at jeg godt kunne håndtere det. Jeg skulle bare løbe lidt hurtigere og nå lidt flere ting, så ville der komme styr på det. Sådan tænker mange ledere, forklarer Thea Lindholm.

Efter kollapset flyttede hun og familien i et mindre hus, så de kunne leve på én indkomst. jo længere tid der gik, hvor Thea Lindholm ikke kom oven på igen, jo mere tvivlede hun på, at hun kunne vende tilbage i en lederstilling.

Men som månederne gik, og evnen til at koncentrere sig langsomt vendte tilbage, begyndte hun at fordybe sig i litteratur og blev klogere på stress og menneskets psyke.

- Jeg blev skarp på, hvad det er for nogle strukturelle forhold, vi byder folk. En del af stress er individuelt, men meget ligger kulturelt. Kan du sige fra til opgaver? Er det rimeligt, vi skal arbejde 50-60 timer om ugen? Hvordan sikrer vi, det bliver en god dag, selvom vi har for mange opgaver?

- Jeg fandt ud af, at det her er jeg nødt til at hjælpe andre med, for jeg ville virkelig ønske, at det var noget, jeg havde vidst på forhånd, så jeg ikke bare var fortsat med at stramme ballerne og løbe stærkere, siger Thea Lindholm.

Ingen ledere er stressede, hvis du spørger dem

Efter 10 måneder var Thea Lindholm klar til at arbejde igen, men ikke i en lederstilling.

I stedet startede hun firmaet Lindholm Insights, hvor hun bruger sin faglige viden, ledererfaring og sit eget møde med stress til at rådgive virksomheder i at skabe en arbejdsplads, hvor både ledere og medarbejdere trives.

Det gør hun gennem vejledningssamtaler med den enkelte leder.

- Jeg vil hellere forebygge et stresskollaps, end jeg vil samle folk op, når de ligger helt nede under gulvbrædderne.

- Lederne skal trives i deres rolle, så de ikke slider sig selv op, og det smitter af på deres medarbejdere. I virkeligheden skulle det gerne føre til en organisationsudvikling, for ledernes trivsel skulle gerne regne nedad til medarbejdende, så alle gør tingene på en bedre måde, siger Thea Lindholm.

Meget af hendes arbejde handler om at overbevise ledere om ikke hele tiden at løbe stærkere og at give sig selv pauser.

Udfordringen i det er, at ingen ledere er stressede, inden de går ned. I hvert fald ikke, hvis de selv skal sige det. Ligesom Thea Lindholm løber de blindt ind i muren, selvom de har pladen fuld på jobbet.

- De tager det som et vilkår. "Der er bare et ekstra arbejdspres lige nu" tænker de. Det er vildt, for jeg var selv ligesådan, selvom jeg havde en kæmpe indsigt om stress på forhånd. Jeg tænkte selv, det kørte.

Næste skridt er ledergrupper

Når Thea Lindholm har samtaler med ledere, laver hun persontypetests og forsøger at finde frem til, hvad den enkeltes stressudløsere og vigtigste værdier er.

Det giver lederne mulighed for at få syn på deres egne blinde pletter og stoppe op i arbejdsræset, fortæller Thea Lindholm.

- Nogle opdager, når de dykker ned i det, at de har glemt deres mission med at blive leder undervejs. De bliver opslugt af opgaverne og KPI'er, og så bevæger de sig længere væk fra dem selv, og det giver stress. Så performer de dårligere, og det smitter også af på medarbejderne.

Missionen er at skabe et arbejdsliv, hvor vi trives i hverdagen og ikke slider os selv op, ved blandt andet at skabe opmærksomhed om faresignaler som dårlig søvn, tankemylder, koncentrationsbesvær og en kort lunte.

Ting, Thea Lindholm ville ønske, nogen havde gjort hende opmærksom på, inden hun måtte tilbringe 10 måneder på sofaen.

Med tiden vil hun gerne løfte sin indsats fra individ- til organisationsniveau.

- Mit næste step er at tage fat i virksomheder og finde ud af, om man skal tage hele ledergrupper gennem et forløb. Mange steder er dog ikke modne til det, for de tænker, det er mange penge og tid at tage ud. Derfor har jeg ikke gjort det så meget, men det er helt klart næste skridt.

Thea Lindholm deler fem råd til, hvordan du skaber en arbejdsplads, hvor både ledere og medarbejdere trives. Foto: Mathias Banke

Fem gode råd til at skabe mental trivsel i hverdagen

Thea Lindholm driver Lindholm Insights, hvor hun gennem rådgivning forsøger at skabe bedre trivsel på arbejdspladser.
 
Hun har selv haft et stresskollaps inde på livet, og her deler hun fem gode råd, så andre ikke havner i samme situation.
 
1) Giv dig selv pauser - uden telefonen. Dit hoved har brug for perioder, hvor hjernen kan være helt blank og stille.
 
2) Hav klar kommunikation på arbejdspladsen, så du for eksempel er i stand til at sige nej til nye opgaver, når du allerede har pladen fuld.
 
3) Accepter, at ikke alle opgaverne behøver løses perfekt. Nogle gange er vilkårene, at der kun er tid til at løse nogle opgaver 80 procent. Forventningsafstem, så ledere og medarbejdere er enige om, hvornår en opgave løst godt nok.
 
4) Din krop siger fra, hvis du er på en dårlig kurs. Lyt til den. Dårlig søvn, ringere hukommelse og et svagt immunforsvar er typiske signaler.
 
5) Føler man presset, kan det hjælpe at række ud. Ledere kan have godt af at deltage i lederfora med ligesindede, mens medarbejdere kan gå til deres arbejdsmiljørepræsentant og snakke om mulighederne.
 
Læs artiklen og få inspiration til at skabe trivsel på arbejdspladsen.

Her får du fem konkrete råd til, hvordan du passer på dit eget helbred og skaber en sundere kultur på din arbejdsplads.

GODE RÅD: Thea Lindholm driver Lindholm Insights, hvor hun arbejder for at skabe sundere arbejdskulturer ved at rådgive ledere til, hvordan de undgår at få stress.

Hun trækker på sine egne erfaringer. Som leder for 60 ansatte løb hun hurtigt på arbejdet for at nå det hele, men en dag knækkede filmen, og så gik der 10 måneder, inden hun igen var klar til at arbejde.

- Det er forskelligt for folk, hvad der lige pludselig gør, at man ikke kan mere. Groft sagt siger man, den tid der går, hvor man opbygger stress, er den samme tid, man skal bruge på at blive sig selv igen på den anden side, forklarer Thea Lindholm.

Selv når man er klar til at arbejde igen, er det sjældent på samme niveau, som før kollapset.

- Det er ret vildt at opleve, at hukommelsen bare ikke er lige så skarp, som den var før. Hvis jeg har haft en hård dag og ikke tager en halv time på øjet, er jeg flad om aftenen. Det vil jeg ikke ønske for nogen, siger Thea Lindholm.

Derfor deler hun her fem gode råd til, hvordan du skaber mere trivsel på arbejdspladsen.

1. Giv dig selv pauser

- Kræver en opgave dyb koncentration og mentale ressourcer, og vi bliver forstyrrede af så lidt som en mailnotifikation, går der 20 minutter, før vi er tilbage på samme sted. Det betyder, vi nemt kan finde tid uden at løbe stærkere ved at holde fokus på én ting. Er det muligt, kan man beslutte kun at læse mails to gange om dagen, og så skal man generelt være mere bevidst om, hvordan man strukturerer sin dag.

- Stress handler om, vi har brugt hjernens kognitive kapacitet. Hver gang vi skifter fokus, bruger vi ny hjernekapacitet. Hvis du ukritisk laver aktiviteter, har du ikke mere kapacitet tilbage, når klokken er 14. Har man stresssymptomer er det vigtigt ikke at være alle vegne.

- Tit springer medarbejdere pauserne over i deres ønske om at gøre det godt, eller også bliver pausen, at man tager telefonen op af lommen og kigger på den - og det er ikke en pause. Det er en hjernepause, vi har brug for. De behøver ikke være lange, men det skal være pauser, hvor hjernen kan være helt blank og stille.

2. Klar kommunikation

- Vi bruger kommunikation til at skabe mening, men også til at turde sige fra og nej, både som medarbejder og leder.

- Man skal sige fra, hvis man synes pladen er fuld, og der kommer en ny opgave. Man skal ikke bare sige "den tager jeg", fordi man er bange for at være en dårlig kollega.

- Det handler om at kunne sige, at man gerne vil hjælpe med at løse opgaven, men at det vil betyde, en anden opgave ikke bliver løst. Vi skal være tydelige omkring, hvilke opgaver vi har, og hvad der forventes af os.

3. Ikke alt behøver være perfekt

- Nogle af dem, der føler et pres, er perfektionistiske. En måde at undgå det er at acceptere, at det er godt nok kun at lave en opgave 80 procent. Så skal lederen og medarbejderen forventningsafstemme, hvornår opgaven løst godt nok.

- Er det ikke tydeligt, er det op til den enkelte at vurdere, og det kan udløse stress, for det kan være svært at blive enig med sig selv om, hvornår man er færdig.

- Det kan især være svært for faglige medarbejdere, som jo sætter en ære i at løse opgaver godt. Føler de, at de hele tiden løser opgaver dårligt, er det en kilde til stress og utilfredshed, for man blev ikke eksempelvis socialrådgiver for at skrive notater, men nok for at gøre en forskel for den enkelte borger.

- Vilkårene er nogle gange, at der er for travlt til at løse alle opgaver til fulde. Der er man nødt til at vide, hvor man skal gå all in, og hvor man kan nøjes med 80 procent.

4. Lyt til kroppens signaler

- Et banalt faresignal er, når man begynder at spise frokost ved skærmen og tror, man når mere af den grund. Når man minimerer sine pauser, er man ude på et sidespor.

- Vi tror, vi når mere, men al forskning viser, at hvis vi ikke holder frokost, arbejder vi 20 til 30 procent langsommere om eftermiddagen, så den halve times pause er godt givet ud.

- Et andet typisk signal er, at man sover dårligt.

- Nogle finder ud af, at de pludselig er nødt til at skrive huskelister. Er det noget, man ikke plejer at gøre, er det et tegn på, man bør stoppe op, inden det er for sent.

- Det kan også være, man begynder at have mange småinfektioner. Man er småforkølet eller har lidt ondt i halsen. Det er ikke fordi, man er så syg, man er nødt til at blive hjemme, men det er et typisk tegn på, at man presser sin krop for hårdt. Immunforsvaret bliver simpelthen svækket. Mange overser det, fordi man tænker, at man bare rager ting til sig for tiden, uden at lave koblingen til, at din krop prøver at sige noget til dig.

- Det er kun de små tegn. Der er også eksempler på folk med stress, der mister dele af synet eller hørelsen. Nogle mennesker tror, de har fået et hjertetilfælde, uden der er noget at finde. Det er der, kroppen virkelig begynder at sige fra.

5. Ræk ud og snak om problemerne

- Selvfølgelig er det altid godt at tale med familien, men det kan være svært for dem at forstå den situation, man er endt i. Vi taler jo om det arbejdsrelaterede her, og ens nære kan ikke altid forstå, hvorfor man ikke bare siger fra.

- Er man leder kan det være godt at finde lederfora med ligesindede. Mange ledere oplever de samme tabuer og følelser af ikke at slå til. Det kan være svært at snakke om i ens egen ledergruppe, fordi man ikke har lyst til at føle sig som den "svage" leder, men det kan være nemmere at snakke med ledere i andre organisationer, fordi man ikke har noget på spil.

- For medarbejdere kan det være godt at gå til en arbejdsmiljørepræsentant og søge sparring til, hvad der er af muligheder i den enkelte organisation. Nogle steder har man ret mange muligheder for at forebygge stress.

- Man kan også opsøge folk ude fra - som mig - der kan hjælpe med ens personlige udvikling, så man genfinder sit overskud og får skabt mental trivsel.