Ole Krohn tog hul på aftenens oplæg ved at give et bud på, hvordan økonomien kommer til at se ud på et overordnet plan i fremtiden. Ikke overraskende er den røde tråd, at det er meget svært at spå om lige nu.

Krigen i Ukraine har globale konsekvenser, der også rammer dansk økonomi. Sanktionerne mod Rusland og krisetilstanden i Ukraine betyder prisstigninger på gas, olie, elektricitet, fødevarer og råstoffer, og det globale forbrug falder.

Man arbejder med forskellige scenarier for, hvordan økonomien kan udvikle sig. I hovedscenariet holder vi næsten fuld beskæftigelse i Danmark, men reallønnen vil falde i en grad, så de fleste bliver nødt til at prioritere deres økonomi anderledes.

I skrækscenariet lukker Rusland for gassen til Tyskland. Her falder Danmarks vækst i bruttonationalproduktet til 0,9 procent, mens forbrugerpriserne stiger med 8,8 procent. Konsekvensen af det vil være en betydelig hæmmet vækst i Danmark.

Under covid-19 har mange virksomheder måttet øge fokus på deres forsyningskæder, og det bør de fortsætte med på grund af krigen. En langsigtet konsekvens kan være, at forsyningskæderne generelt rykker tættere på, så lande og virksomheder ikke er afhængige af eksempelvis Kina, som med sit forhold til Rusland er placeret i fremtidens globale økonomi.

Det er svært at sige, om vi kommer til at fryse i Danmark i år, for det afhænger i høj grad af, hvad der sker med Tysklands gasimport, for når den store nabo bliver forkølet, smitter det af på os. Det kan være, at hele den europæiske infrastruktur skal gentænkes.

Aktiemarkedet er selvfølgelig presset på den korte bane på grund af generel usikkerhed, men interessant nok kan investeringer i forsvarsindustrien blive givtige og måske lige frem etiske i fremtiden, når Danmark fra 2033 og frem vil bruge 18 milliarder kroner på forsvarsområdet årligt.

I løbet af corona-året 2021 formåede Universal Robots (UR) at øge omsætningen med omkring 40 procent.

Kim Povlsen fortalte, hvordan det kunne lade sig gøre. Kodeordet er virksomhedskultur.

UR er tæt på 900 ansatte, og inden længe runder virksomheden 1000. Af dem arbejder cirka halvdelen i Odense, hvor UR gør alt for at blive. Men når man ansætter i et højt tempo, så cirka 10 procent af virksomheden er nye medarbejdere, bliver det en udfordring af bibeholde kulturen.

Samtidig bliver unge ansatte generelt ikke hos virksomhederne i lang tid.

Derfor har UR i løbet af det seneste år fuldstændig gendefineret sine værdier og ændret ledelsesstilen. 

Fire værdier lægger fundamentet i virksomheden:

• UR tør redefinere hele industrien for kollaborative robotter. For at det ikke bare er noget, man siger, læner man sig op ad værdierne, hver gang der træffes beslutninger på ledelsesplan.
• UR forpligter sig til kundernes succes ved altid at følge op, efter robotten er solgt. Glade kunder vender tilbage, og anden gang køber de i gennemsnit for tre gange mere end første gang, fortæller Kim Povlsen.
• Kollaboration og samarbejde er en del af UR's DNA. Det udmærker sig blandt andet ved, at UR i dag har 60 studentermedhjælpere, der kommer med fjollede og fantastiske idéer, hvoraf mange bliver til produkter.
• Sidste værdi er at være ærlig og have integritet i, hvad man gør og siger.

Værdierne lægger retningen for alle beslutninger i virksomheden, og det er næsten lige så vigtigt, at nye medarbejdere passer ind i kulturen, som at de har de rette faglige kompetencer.

I takt med UR voksede sig større, gik der bureaukrati i virksomheden, og ingen turde træffe beslutninger, fordi ingen vidste, hvem der skulle give lov. Produktudviklerne gav op på nye idéer, fordi det var for besværligt at få igennem.

- Vi har valgt at vende måden, vi gør tingene på, på hovedet. Vi havde en topstyret organisation med rigide beslutningsprocesser, hvor alle lederne skulle se med hver gang, der skulle tages en beslutning, og den har vi fjernet. Alle beslutninger om produkter, markedsaktiviteter og kampagner, vi skal lave, bliver besluttet af dem, der faktisk laver arbejdet, forklarer Kim Povlsen.

Det handler om at give ingeniørerne og udviklerne handlingskraft. Nu er den enkelte medarbejder en del af store teams, hvor der er tid til at snakke med kunder, så UR udvikler hard- og software, der er efterspurgt i virkeligheden.

Nu hvor medarbejderne har fået langt friere tøjler, er ledelsens rolle i stedet at sætte de overordnede rammer og tjekke ind hos de ansatte løbende. Hos UR sker det blandt andet ved, at en fra ledelsen en gang om ugen bruger et par timer på at lave kaffe til og snakke med de ansatte.

- Mange af vores tiltag kommer direkte fra kaffesnakkene, for der har man tiden til at snakke på en uformel måde. Det handler om at skabe et neutralt rum, hvor folk tør snakke. Det virker, siger Kim Povlsen.

Dorthe Priess, der er direktør for H.J. Hansen Vin, tilsluttede sig Kim Povlsen til en snak om digitalisering med moderator Lisbeth Chawes.

Når det kommer til rekruttering, forsøger begge direktører at få fat i de unge.

Universal Robots forsøger både at fange de unge studerende, men er også med i samarbejder, der skal få flere til at vælge en karriere inden for STEM i det hele taget.

For at være attraktiv for de unge har H.J. Hansen Vin opgraderet virksomhedens tilstedeværelsen online ved blandt andet at kigge hjemmesiden efter i sømmene, fordi det er der, de unge finder dem. Samtidig hjælper det på kundesiden, fordi det skaber et billede af en moderne virksomhed, hvor det er nemt og lækkert at være kunde. 

Dorthe Priess understregede også vigtigheden i, at der er god kemi mellem bestyrelsen og ledelsen i en virksomhed.

- Vi har arbejdet på at få nye kompetencer ind i bestyrelsen, og de kompetencer pressede H.J. Hansen Vin ud i nye, store investeringer, som har vist sig at være gode for os, fortæller Dorthe Priess.

Afslutningsvis gav de to direktør hver især et godt råd om at vækste og drive virksomheden frem:

- Det vigtigste, som har gjort den største forskel for os, har været at spørge medarbejderne, hvad de synes, vi skal gøre for at vækste mere. Spørg bredt, men ikke i et stort forum, for så rækker folk ikke hånden op. Gå ud og spørg dem, for jeg er sikker på, I vil blive overraskede over, hvor interessante idéer de har, når I lytter, siger Kim Povlsen.

- Med to års corona i baghovedet, hvor vores marked lukkede ned, vil jeg sige, at agilitet er vigtigt. Både på vores platform - altså vores teknologiske ståsted - men også i kulturen. Det handler om mennesker og at have dem med i alle processerne, så de er en del af det. Vi er rykket tættere sammen i den svære periode, og det kan vi bruge fremadrettet, siger Dorthe Priess.

Lisbeth Chawes rundede aftenen af med perspektiver på, hvordan fremtidens arbejdsplads kommer til at se ud, så man kan holde på medarbejderne og skabe tilfredse kunder.

Der skal ske en ændring i, hvilke kompetencer virksomhederne er på udkig efter i medarbejderne. Især i tech-branchen har der været stor fokus på de faglige kompetencer, men i fremtiden vil og bør ting som emotionel intelligens og evnen til at lære nyt vægtes tungere.

- Vores medarbejdere har brug for, at vi får fat i folk, der forstår, hvordan vi tænker og agerer som mennesker.

- Jeg tror, nogle af os glemmer, hvor vigtigt det er, at vi har livslang læring. Det handler ikke bare om at få en MBA på universitetet. Det handler om at lave læringsinitiativer i virksomheden, og at vi har folk, der kan sikre sig at udvikle og uddanne vores medarbejdere, understreger Lisbeth Chawes.

Hun er sikker på, at flere virksomheder bør gøre som Universal Robots og give medarbejderne frie tøjler. Tendensen er, at medarbejdere i højere grad tager ansvar for egen læring, så ledernes roller skal være mindre management og mere vejledning.

- Medarbejderne kommer selv og fortæller, hvad de gerne vil. De har en vision om, hvad der er vigtigt for dem, for de ved, hvad de gerne vil udrette. Lederne skal coache medarbejderne mere end nogensinde før, og jeg tror, self-management bliver de næste to-tre års vigtigste begreb, siger Lisbeth Chawes.

Derudover begynder flere virksomheder at få øjnene op for, at medarbejdernes trivsel og livsbalance er essentiel for en sund virksomhed.

- Det handler ikke bare om at arbejde hjemmefra, som vi har lært under corona, men om at sætte mennesket i centrum og få styr på, hvordan vi får et bedre arbejdsliv. Vi dør alle af stress, hvis vi fokuserer på flere opgaver, læser mails hele tiden og er med i fire møder på samme tid. Vi har brug for at være til stede og nærværende, pointerer Lisbeth Chawes.