RUNDT I ODENSE: Mediet Økonomisk Ugebrev har lavet en opgørelse over landets 100 rigeste familier, og Fyens Stiftstidende har lavet et overblik over de fynske navne.

Overblikket kan du læse her (kræver abonnement).

I alt indeholder den fulde liste 10 fynske navne, hvoraf en del er baserede i Odense, blandt andet Stadil-familien, der ejer Thornico-koncernen.

Den hæderkronede Odense-virksomhed Micro Matic har givet ejerskabet videre til de næste generationer. Det skriver Fyens Stiftstidende (kræver abonnement).

Ejerskabet fordeler sig nu på 18 børn og børnebørn i de tidligere ejeres to familier.

- Det viser, at Micro Matic er et familieselskab. Vores to familier har altid fulgtes ad og aftalt tingene, og dette er også koordineret. Vi ser det som nogle sten at træde videre på, siger Dorthe Lund Kaack, der er datter af den tidligere ejer C.C. Nielsen og næstformand i Micro Matics bestyrelse, til Fyens Stiftstidende.

Micro Matic er også en af flere investorer, der netop har skudt sammenlagt 19 millioner i Kubo Robotics, der udvikler robotter til undervisning. Det skriver Fyens Stiftstidende om her (kræver abonnement).

Danish Aerospace Company, der blandt andet udvikler motionsudstyr til brug i rummet, har fået tilsagn om en kontrakt og økonomisk støtte af den Europæiske Rumorganisation til udviklingen af et genbrugs-projekt.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Projektet går ud på at udvikle systemer, der kan rense astronauters tis, kondensvand fra rumstationen og andre herligheder til drikkevandskvalitet, så vandet kan genbruges.

- Det kan vise sig at have et enormt potentiale, ikke blot indenfor rumfart men også en række mere jordnære applikationer som for eksempel i katastrofeområder, siger direktør Thomas A. E. Andersen til Fyens Stiftstidende.

Den kommende kontrakt har en værdi på godt fem millioner kroner.

VELVÆRE: Musikken i Løfteriet bliver periodisk afbrudt af tunge vægte, som morgenfriske muskelbundter kaster fra sig efter hvert træningssæt.

Upåvirket af larmen sidder Niklas Meier og arbejder på sin bærbar. I 2013 var han med til at starte Løfteriet, men i 2016 solgte han det til fitnesskæden Arca, og i dag lejer han sig ind, når han arbejder med sine klienter som personlig træner.

Det passer ham langt bedre end at drive en større virksomhed, fordi det lader ham komme meget tættere på det enkelte menneske.

- Jeg fortæller ikke bare folk, hvad de skal gøre. Jeg forsøger at lære dem at kende nok til, at jeg kan give dem værktøjer, der gør dem i stand til at bruge træning aktivt. Både så de kan blive stærkere, men også så træningen fungerer i forhold til arbejde og familie og bliver et frirum væk fra de ting, som fylder meget, siger 32-årige Niklas Meier.

Han driver i dag Niklas Meier Training, hvor han sammen med fire eksternt ansatte trænere benytter høj faglighed og empati til at gennemføre skræddersyede træningsforløb.

Mange af Niklas Meiers klienter er selvstændige og andre, der arbejder meget. Ofte har de rundet de 30 år, hvor småskavanker forekommer oftere og oftere.

Det tager meget af overskuddet ud af hverdagen, når kroppen ikke bliver holdt ved lige. Ved at lære at tage hånd om de skavanker på egen hånd og komme i bedre form, kommer overskuddet tilbage.

- Jeg har trænet mange, der har brug for en lur, når de kommer hjem. Efter et halvt år med træning oplever de, at de ikke har brug for den lur. Den ene til to timer om ugen, de bruger her, gør, at de slipper for måske fem timers lur om ugen. De kan tænke klarere og har energi til at arbejde længere og mere intensivt, fordi de ikke bliver udmattede på samme måde.

- Det er midlertidigt ubehag for at fjerne længerevarende ubehag, pointerer Niklas Meier.

Derfor er selvstændige også blandt de klienter, der træner med Niklas Meier i lang tid.

- Træningen fungerer delvist som frirum for dem, fordi de er vant til at tage mange beslutninger og have meget ansvar på skuldrene. Det er rart at kunne lægge det ansvar væk og gøre noget, som har en positiv indvirkningen på deres liv, siger han.

Som selvstændig oplevede Niklas Meier selv, at tankerne blev for tunge til at løfte.

Dag og nat tog folk kontakt til ham med deres meninger om, hvordan Løfteriet skulle drives. Samtidig stod han på tærsklen til at være far, og det sjove ved arbejdet forsvandt.

Det var en stresset periode med søvnløse nætter, og det var en del af årsagen til, Løfteriet blev solgt.

I den tid lærte han dog meget om sig selv, og den viden kan han bruge nu, når han arbejder med andre, der føler sig pressede i hverdagen.

- Det er en slags coaching, men jeg har mere lyst til at kalde det en samtale. Hvis de beder om det, kommer jeg med mit besyv på en situation. En af fordelene ved at gå ned med stress som 26-årig, fordi man har en virksomhed, er, at jeg kan forstå og sætte mig ind i mange af deres tanker.

- Vi er her ikke nødvendigvis for at gøre folk stærkere, slankere eller hurtigere, men for at gøre dem gladere. De skal få det bedre, og det betyder nogle gange, at vi snakker i stedet for at træne. Det kan man gemme til en anden dag.

- Træning er helt sikkert en del af det. Det øger vores kapacitet og energiniveau, men ud over det skal vi vende nogle ting. I virkeligheden tror jeg, mange i lige så høj grad ville have glæde af at komme til en psykolog som ved at komme hos mig.

- Jeg tror, vi alle sammen har en diagnose, det er bare et spørgsmål om, hvor meget det er i udbrud på dagen, siger Niklas Meier.

Niklas Meier har også brugt kræfter på at skabe et følge på Instagram, men hvor det startede som et reklameværktøj, ser han nu på det som en forlængelse af rollen som coach.

Inspirationen fra hans opslag kommer ofte fra arbejdet med klienter. Hvis det virkede for dem, er der god sandsynlighed for, det virker for andre.

- Folk stiller ofte for høje krav til dem selv, så noget der skulle skabe energi og overskud, får dem til at føle sig skamfulde og utilstrækkelige, fordi man ikke kan det samme som alle andre. Der er sociale medier også en kæmpe nar, men det er ikke formålet.

- Vi forsøger at give folk værktøjer, der gør træning mere tilgængeligt, siger Niklas Meier og erkender, at der selvfølgelig også er en reklameværdi i det.

Niklas Meier driver også Brickroad sammen med psykologen Karina Southourn, hvor de sammen hjælper folk i ressourceforløb med at komme på fode igen.

Det er i højere grad mennesker, der skal løftes op fra bunden, men det er lige netop udfordringen med at bruge motion til at skabe det helt rigtige forløb for den enkelte, som gør Niklas Meier glad for sit arbejde.

- Det sjove ved at arbejde med mennesker er, at ingen er 100 procent ens. Vi er alle sammen vores helt egen – egen baggrund, historik og genetik, så alt skal tilpasses individet.

SAMARBEJDE: Erik Sandberg, direktør for lægemiddelgiganten Orifarm, lyder lidt forelsket, når han snakker om det lokale orkester Tiptoe Bigband.

- Der er noget kvalitet i Tiptoe, der kan bringe dem ud over Odense. De har potentialet til at blive et veletableret og anerkendt dansk bigband.

- Det kræver noget at have en flok fuldtidsmusikere på lønningslisten, siger Erik Sandberg.

Derfor har Orifarm besluttet at bruge sine betydelige økonomiske muskler til at sponsorere de professionelle musikere i Tiptoe Bigband.

Sponsoratet får i sidste ende betydning for Odenses erhvervsliv, for ved at støtte kulturlivet styrker man ad omveje også byens evne til at tiltrække og fastholde god arbejdskraft.

- Hvis vi vil sikre, at vi får de rigtige medarbejdertyper og tiltrækker den rigtige arbejdskraft fremadrettet, skal vi se ud over Odenses og Fyns grænser. Det er en type medarbejdere, der mange gange har en international baggrund og bor i en storby, og som ikke kun kigger på jobindholdet, men hele pakken. Hvis de skal flytte til Odense, skal der også være kulturelle udbud, pointerer Erik Sandberg.

Han fremhæver kunstmuseet Brandts som et eksempel på en kulturinstitution, der har formået at markere sig - blandt andet med opbakning fra erhvervslivet.

- Vi skal sparkes lidt til som erhvervsliv. Fra min side skal der også lyde en lille opfordring til, at vi går sammen og diskuterer hvilke kulturinstitutioner, vi føler har større potentiale, og hvordan vi i højere grad kan arbejde mere strategisk om udbygningen af de kulturinstitutioner.

Orifarm er en kæmpe virksomhed med mere end 2000 ansatte, så det er måske lettere for dem at støtte kulturlivet end mange andre.

Derfor skal støtten selvfølgelig støttes til den enkelte virksomheds økonomi. Her er det dog oplagt at gå sammen med andre erhvervsdrivende.

- Det kræver ikke så meget for at pulje selv mindre midler til noget, der rykker, siger Erik Sandberg.

Og midlerne betyder noget for modtagerne.

- Det giver os frihed til at lave flere projekter. Så enkelt er det. Det fantastiske ved sponsoratet er, at det ikke er øremærket. Det er en visionær måde at gøre det på, siger chefdirigent i Tiptoe Bigband, Torben Sminge.

Midler, som kulturlivet får fra det offentlige og fonde, er ofte øremærkede til projekter, der tilpasser sig de enkelte ansøgningspuljer.

- Det giver en underlig skævvridning. Det fede her er, at man vil støtte det, vi laver, og man har tillid til, at vi forvalter det fornuftigt, siger Torben Sminge.

Erik Sandberg stiftede bekendtskab med bigbandet gennem stifteren Poul Falck, der har en fortid i Odenses erhvervsliv.

Det er netop netværket, som kulturlivet skal trække på for at tiltrække private sponsorater. I den henseende har Tiptoe Bigband haft heldet med sig.

- Vi har ikke råd til at betale folk for at sidde i vores bestyrelse, men vi har været ekstremt heldige, at gode kapaciteter synes, vi er interessante at arbejde med, og som har givet os de værktøjer, der skal til for at henvende sig til erhvervslivet, forklarer Torben Sminge.

Nu hvor samarbejdet er etableret, kan Orifarms sponsorat hjælpe bigbandet med at nå endnu længere ud ved at bidrage med erhvervskompetencer.

- I stedet for et økonomisk bidrag kan man også bidrage med erfaring og viden, så man kan være med til at bygge noget op. Hvis man som erhvervsleder har en passion for noget, der ikke er megastøttet i forvejen, kan man kigge på det og få en god dialog med folkene bag. Der kan være mange gode tanker i at blande det sammen, siger Erik Sandberg.