Journalisterne på Fyens Stiftstidendes erhvervsredaktion har søsat serien "Fyn finder folk", hvor de stiller skarpt på udfordringerne med at finde arbejdskraft på Fyn.

I den anledning har erhvervsredaktionen inviteret alle til et åbent redaktionsmøde, der finder sted onsdag klokken 10 - altså fire timer efter dette nyhedsbrev blev sendt ud.

Det er kort varsel, men det er en problemstilling, som mange af Erhvervsliv Odenses læsere genkender, så vi tænker, det kunne have jeres interesse.

På redaktionsmødet deltager journalisterne på Fyens Stiftstidendes erhvervsredaktion samt økonom og chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen, og formand for Dansk Industri Fyn, Poul Strandmark.

Man kan deltage via fyens.dk eller avisens facebookside. Du kan sende input på forhånd ved at sende en mail til fynfinder@fyens.dk.

Efter 27 år forlader Carsten Skov direktørstolen for Boliggruppen, som han er ejer og stifter af, skriver Fyens Stiftstidende.

Jacob Petz overtager direktørstillingen. Han har tidligere været ansat i A.P. Møller-Mærsk, hvor han har været ansvarlig for udvikling og opbygning af Mærsks avancerede trænings- og simulationscentre i Svendborg og i USA.

- Jeg er sikker på, at Jacob kommer med viden og erfaringer, som kan tilføre Boliggruppen nye kompetencer, hvilket bestyrelsen og jeg finder særdeles spændende, siger Carsten Skov ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden.

I det seneste regnskab fra 2021 steg Boliggruppens overskud før skat fra 18,5 til 19,2 millioner kroner.

Det har vist sig at være en god investering for AM Værktøj at satse på elbilmarkedet. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Virksomheden producerer værktøj og produktionslinjer til blandt andet bilindustrien, og for seks-syv år siden besluttede ejerne at satse på at levere til produktionen af elbiler, og det har givet dem et forspring på markedet.

- Vi fik knækket koden, og så tog det hurtigt fart. Nu er andre selvfølgelig begyndt at interessere sig for markedet, men vi har fået et forspring, siger Torben Viby, direktør og en af to ejere, til avisen.

Samtidig er AM Værktøj de senere år blevet i stand til at håndtere langt større opgaver end tidligere.

- I de seneste fem-seks år har vi investeret mellem seks og 10 millioner kroner hvert år i nye maskiner. Det har bragt os i en helt anden position, hvor vi kan byde på meget store opgaver, siger Torben Viby.

De seneste fire år er virksomhedens overskud steget fra 1 til 13 millioner kroner før skat, og antallet af ansatte er gået fra 61 til 78.

Lars Møller Christensen sov ind onsdag 16. februar. Han var partner hos CREO Arkitekter, og hans kollegaer har delt deres mindeord.

Her er et udpluk:

Lars kom til tegnestuen midt i halvfemserne sammen med en række nye kollegaer, og han blev hurtigt et fornyende og naturligt midtpunkt både fagligt og socialt.

Da firmaet ændrede selskabsform til et medarbejderejet aktieselskab og tog navneforandring til CREO Arkitekter A/S, var han et naturligt partnervalg. I mange år næstformand i bestyrelsen.

Lars Møller var i Odense og langt uden for Fyn indbegrebet af CREO. Lars var en skaber som ordet CREO, der på Græsk betyder – at skabe.

BESKÆFTIGELSE: IPSCenter Danmark i Odense har indgået et samarbejde med Den Sociale Kapitalfond, der skal få personer med psykiske lidelser, som står uden for arbejdsmarkedet, i arbejde.

Med aftalen investerer fonden 25 millioner kroner, der skal benyttes til såkaldte IPS-forløb, som IPSCenter Danmark skal stå for.

IPS står for "individuelt planlagt job eller uddannelse med støtte" og er en indsats, hvor man med udgangspunkt i den enkelte kandidat skaber jobmuligheder, der tilgodeser de behov, der følger med en psykisk diagnose.

På den måde kan de grupper, der har brug for ekstra støtte, konkurrere om jobs på det ordinære arbejdsmarked eller komme i gang med en uddannelse. Målet er i sidste ende, at kandidaterne bliver selvforsørgende.

Lars Olaf Nielsen er direktør og ejer af IPSCenter Danmark, som har hjulpet folk i arbejde mere end seks år.

- Vi mødes med den enkelte kandidat på deres banehalvdel i eget hjem eller på neutrale lokationer i nærmiljøet, hvor vi opbygger en relation til vedkommende. Vi er nysgerrige på, hvad vedkommendes præmis i livet er, hvor de aktuelt står, og hvad de har brug for hjælp til i forhold til at finde deres fremtid på arbejdsmarkedet eller i en uddannelse, forklarer Lars Olaf Nielsen.

De 25 millioner kroner fra Den Sociale Kapitalfond bliver stillet til rådighed for kommuner landet over de næste fire år, og de skal først tilbagebetales, når hele IPS-forløbet er afsluttet, og effekten af indsatsen har indfundet sig.

IPSCenter Danmark udfører det praktiske arbejde med at få kandidaterne på arbejdsmarkedet i samarbejde med kommunernes jobcentre.

- Der laves en aftale, der i første omgang handler om, hvilke målgrupper vi og kommunen er interesserede i, hvordan forløbet skal konstrueres og hvor mange deltagere, der skal være. Og så bliver vi enige om effektmålene, så kommunen er med til at bestemme, hvad vi arbejder efter.

- I takt med vi får folk i arbejde, tilbagebetaler kommunen midlerne til fonden. Ud fra en gennemsnitsbetragtning kan den tilbagebetaling aldrig overstige den besparelse, der er på den offentlige forsørgelse. Det er grundtanken i det. Det er en win-win for alle parter, forklarer Lars Olaf Nielsen.

Jannik Tharben Buchholz, der er ledende partner for sociale effektinvesteringer i Den Social Kapitalfond, har også høje forventninger til samarbejdet.

– Sammen med IPSCenter Danmark forsøger vi med partnerskabet at udforske mulighederne for at skalere IPS-tilgangen i danske kommuner via sociale effektinvesteringer. Det er en interessant tilgang, da det minimerer den økonomiske risiko og letter beslutningsprocessen for en kommune i forhold til at prøve kræfter med IPS, og vi håber, at rigtig mange kommuner over hele landet vil tage imod muligheden.

- På den måde kan vi ved fælles hjælp få rigtig mange med psykiske lidelser i arbejde og forventeligt skabe rammerne for, at de får en højere livskvalitet, udtaler han i en pressemeddelelse.

I sidste ende kommer indsatsen også arbejdsgivere til gode.

Ser man på det store billede, står omkring 80 procent af personer mellem 18 og 64 år med psykiske lidelser uden for arbejdsmarkedet. Det drejer sig om godt og vel 50.000 personer.

Med de aktuelle udfordringer med rekruttering i et væld af brancher landet over betaler det sig derfor på den lange bane at bruge ressourcer her og nu på at få denne gruppe i arbejde.

For den enkelte virksomhed har det selvsagt en gevinst at få besat en stilling.

IPSCenter Danmarks konsulenter opsøger selv virksomheder på baggrund af deres samtaler med IPS-kandidaterne. Konsulenten har styr på, hvad kandidaten har af ønsker til et arbejde, om de kan arbejde fuldtid, eller om der er andre forhold, en arbejdsgiver skal være opmærksom på.

Finder konsulenten et muligt match, og er arbejdsgiveren interesseret i kandidaten, sætter IPSCenter Danmark en jobsamtale i stand. Men centrets arbejde stopper ikke der.

- Vi støtter lige så meget virksomheden og klæder dem på til, hvad det er for et menneske, de skal tage imod, og hvordan de bedst muligt gør det. Vi drøfter beskæftigelsens tilrettelæggelse, og så laver vi en jobstøtteplan, der beskriver, hvad kandidaten har behov for. Måske har man brug for at blive husket på at tage sin medicin på bestemte tidspunkter, eller der kan være noget arbejdssocialt, kandidaten skal træne sig selv i, siger Lars Olaf Nielsen.

Ifølge ham viser undersøgelser, at seks ud af 10 med psykiske lidelser, der kommer i arbejde gennem et IPS-forløb, forbliver på arbejdsmarkedet.

I samfundet generelt følger der en masse fordomme med en psykisk diagnose.

Men selvom det kræver ekstra støtte og opmærksomhed fra en arbejdsgivers side, er personer med psykiske lidelser ofte i stand til at arbejde sig op til at varetage et fuldtids- eller deltidsarbejde.

Det kan være med til at give dem selvtillid og en professionel identitet, som skaber det nødvendige momentum, der i sidste ende fører til en selvforsørgende og glad ansat.

- Man skal forstå, at vi arbejder med mennesker, vi møder i bybilledet hver eneste dag. De går bare ikke rundt med et skilt på ryggen, hvor der står ”jeg er paranoid skizofren” eller ”jeg har angst”, pointerer Lars Olaf Nielsen og fortsætter:

- Det handler om at turde give et menneske en chance og kigge på, hvilke omstændigheder, der skal være til stede i ens virksomhed for, at man kan få vedkommende til at fungere godt. Kan virksomhederne stille de omstændigheder til rådighed, og kan de indgå i en jobstøtteplan sammen med IPS-konsulenten og kandidaten, kan vi få noget godt til at ske, og så kan virksomhederne rent faktisk få løst nogle opgaver. Måske endda opgaver, de ikke får løst i dag.

GEVINST: IPSCenter Danmark i Odense hjælper personer med psykiske lidelser i arbejde gennem IPS-forløb - skræddersyede forløb, hvor en IPS-konsulent, den ledige og en arbejdsgiver sammen tilpasser arbejdet til den enkeltes udfordringer.

IPS står for "individuelt planlagt job eller uddannelse med støtte".

Lars Olaf Nielsen er ejer og direktør af IPSCenter Danmark. Han fortæller her, hvad man som arbejdsgiver får ud af at deltage i et IPS-forløb, og hvordan man sørger for, at forløbet fungerer bedst muligt.

- Først og fremmest handler det om at møde mennesket i øjenhøjde der, hvor de er - og ikke sætte andre særlige foranstaltninger op, end hvad der er aftalt. Mennesker med psykiatriske problematikker vil langt hen ad vejen gerne bare opfattes som almindelige og ikke have nogen særbehandling. De vil bare gerne have nogle muligheder.

- Det har noget at gøre med en simpel tilrettelæggelse af arbejdet, men hvis man gør det, kan man få løst nogle konkrete opgaver, man kommer til at gøre en kolossal forskel for et menneske, og du får en toployal medarbejder, som vil gå igennem ild og vand for din virksomhed.