OVERBLIK: Facit Bank, der ejes af forretningsmanden Niels Thorborg, har røde tal på bundlinjen for den første halvdel af 2021.

Underskuddet lyder på 30 millioner kroner før skat, men ifølge bankens direktør Jesper Lyhne passer det med forventningerne.

Alt i alt forventer banken et underskud på mellem 50 og 70 millioner kroner før skat for året, som er betydeligt mindre end sidste års underskud på 94 millioner kroner før skat. Det fortæller direktøren til Fyens Stiftstidende her.

Erhverv+ tager et kig ind i maskinrummet hos softwarevirksomheden Morningscore her.

Direktør og iværksætter Karsten Madsen og investor Helge Munk fortæller om ambitionerne for en ny version af virksomhedens produkt, springet fra startup til scaleup og meget andet.

Fyens Stiftstidende har skrevet om en af byens helt store ejendomshandler.

Knud Steen Larsen, tidligere direktør i el- og forsyningsselskabet Tre-For (nu Ewii), har nemlig solgt sin villa på Langelinie for 14,7 millioner kroner.

Det her fortæller han om her, hvor avisen også har lavet en liste over de dyreste bolighandler på Fyn i 2021.

KONFERENCE: Odenses erhvervsliv og politikere mødtes til Standpunkt KV21 i Odense Congress Center for at drøfte, hvad der politisk kan gøre for at fremme byens erhverv.

Sydbank og Dansk Erhverv stod bag arrangementet, der i den seneste tid også er blevet afholdt i andre danske byer.

Her er de vigtigste pointer fra aftenen, som over 200 fra Odenses erhvervsliv var mødt op for at overvære.

På scenen var erhvervslivet repræsenteret af Thomas Visti, investor og ejer af Visti Unlimited, Niels Thorborg, ejer af 3C Retail og Brian Djernes, ejer og direktør af Cane-line, som var med, selvom virksomheden ligger i Rynkeby.

Generelt havde forretningsmændene en god opfattelse af at drive erhverv i Odense, men samtidig halter kommunen efter andre steder i landet.

Thomas Visti ser gerne, at kommunen gør mere for at udnytte potentialet i H.C.A. Airport i Beldringe. Han oplever også, at man som virksomhed nogle gange føler sig som et problem, hvis man kontakter kommunens folk om hjælp til en udfordring.

- Se erhvervslivet som kunder, der er afgørende for, at kommunen kan drive en god forretning, siger han.

Brian Djernes ønsker sig mere økonomisk hjælp til grøn omstilling fra kommunens side, eksempelvis til at etablere solceller på flade industritage.

Byggesager i Odense tager i gennemsnit mere end 80 dage at behandle, og det er langt over de 50 dage, der er sat som overordnet mål for kommunerne. Derfor opfordrer Brian Djernes også til en afbureaukratisering den proces.

Odense har brug for en ny strategi, mener Niels Thorborg. Han peger på SDU som et sted at sætte ind, så man gennem samarbejde med erhvervslivet får sat uddannelserne rigtigt sammen.

Erhvervslivet skal også tænkes ind i Nyt OUH, som han mener kan blive en kilde for innovativt samarbejde mellem det offentlige og private. Han undrer sig også over, at Odense ikke er bedre til at udnytte potentialet i turisme.

Der var enighed om, at der skal gøres mere for at få ledige i arbejde, så den kommunale pengekasse bliver styrket, og virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger.

IVÆRKSÆTTERI: I 2011 slog nordmanden Eivind Segtnan sig ned i Odense for at studere medicin.

I dag har han en ph.d. i neurologi, en færdig medicinuddannelse og en plads hos kontorfællesskabet Visti Unlimited.

Den 38-årige læge har nemlig udviklet en metode til at diagnosticere sygdomme i hjernen, som han nu forsøger at kommercialisere gennem sin startup Synaptic.

Opfindelsen opstod i 2017, da han under ph.d.-studiet kombinerede to forskellige hjernescanningsmetoder.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte "det var satans, det virker", siger Eivind Segtnan.

Pludselig stod han med en diagnostisk metode, som kan opdage tryk på nervecellerne i hjernen, der ses ved sygdomme som demens, hjernetumorer og slagtilfælde.

Fordi han fik idéen, mens han var ph.d.-studerende ved SDU, ejede universitetet som udgangspunkt opfindelsen og det patent, Eivind Segtnan var ved at søge.

Det havde han intet problem med, så længe universitet ville hjælpe ham med at løfte opgaven, så han kunne være iværksætter, mens han også tog sig af sine studier og sin familie.

Efter et halvt års dialog og samarbejde kunne SDU Research & Innovation Office (Rio) dog ikke vide sig sikker på, om opfindelsen havde et kommercielt grundlag.

- Jeg blev enormt skuffet. Indtil da var min opfattelse, at universitet var god til at støtte videnskabelig innovation, siger Eivind Segtnan.

Hele processen skulle være foregået anderledes, mener han.

- De skulle have været indstillet på at sige ja eller nej hurtigt. Ikke den her middelvej, hvor man som ung forsker skal bruge et halvt år på at maile frem og tilbage. Det er lang tid, når det kommer til patenter, og det er ikke innovation. Det tvinger innovationen andre steder hen, siger Eivind Segtnan.

I sidste ende gik han videre med opfindelsen på egen hånd.

- I øjeblikket vidste jeg ikke, hvad det indebar. Jeg vidste bare, at jeg skulle vise dem, at jeg kunne klare det, fortæller Eivind Segtnan.

I 2020 havde han oplevelsen igen, da han var med til at udvikle software, der kunne effektivisere analysen af covid-19 prøver.

Thomas Schmidt, chef for kommercialisering hos SDU Rio, mener ikke, der kunne være gjort noget anderledes i arbejdet med Eivind Segtnans opfindelse.

Ifølge Thomas Schmidt samarbejdede universitetet med Eivind Segtnan i et halvt år på at finde et robust kommercialiseringsgrundlag.

- Første hurdle var, at de oprindelige data ikke var så gode som først annonceret. Vores patentrådgiver anbefalede derfor at vente, til vi havde stærkere data. Vi satte Eivind i forbindelse med forskere og klinikere, der kunne hjælpe med det, men der var ikke villighed eller mulighed for at få lavet den yderligere data. Vi rakte ud til at par virksomheder – igen sammen med Eivind – men de ville se mere data, før de ville investere.

- Det er ikke unormalt for os, at kommercialiseringsforløb på den måde ikke kan komme videre, da der er tale om tidligere forskningsideer. Ud fra en porteføljeprioritering og ressource-betragtning valgte vi derfor at indstille kommercialiseringsarbejdet, og Eivind fik overdraget rettighederne efter hans ønske.

- Vi har arbejdet indenfor de rammer, der er, og vi har sammen med Eivind forsøgt at få projektet løbet i gang tilbage i 2017. Det er flot, at han på egen hånd og uden brug af andres ressourcer er kommet videre. Da vi fik idéen præsenteret i 2017, var der kun nogle meget initielle data, som skulle genskabes og forfines for, at de kunne bruges kommercielt. Det er sikkert et helt andet og meget mere udviklet projekt, som Eivind nu pitcher og får feedback på, svarer Thomas Schmidt på skrift.

Siden da har Eivind Segtnan videreført projektet på egen hånd. Han har blandt andet erfaret, at patenter er dyre at få godkendt.

Da han var færdiguddannet læge i 2018, tog han derfor et lån i sin lejlighed på 200.000 kroner, som blev brugt på at få godkendt patentet i Danmark.

- Siden da har jeg taget lån i min lejlighed tre gange. Nu har jeg sendt patentet til godkendelse i USA, Japan, Kina og England, siger Eivind Segtnan, der nævner sparring med førende forskere herhjemme som en af grundene til sin succes.

Han kom oprindeligt til Odense for at studere, men han er blevet her, fordi der er mange PET-scannere, som er det instrument, der benytter hans patenterede metode.

Af samme grund vil han helst blive i Odense.

- Jeg har brug for hjælp fra erhvervslivet her. Indtil videre har jeg stort set stået for alt selv, men på det seneste har jeg fået mere hjælp fra Visti Unlimited og Erhvervshus Fyn.

- Hvis det lykkes, bliver det et skelsættende projekt, understreger Eivind Segtnan.

Efter at have befundet sig i den akademiske verden i flere år, var det noget af en omvæltning pludselig at skulle snakke med investorer og andre erhvervsfolk.

- Jeg hader at sælge ting. Men efter noget tid blev det interessant, fordi jeg begyndte at se mønstre. Det er sjovere at arbejde med forretningsdelen, end det var i begyndelsen.

Han har deltaget i et EU-acceleratorforløb og forskellige startup-hub events i København og Tromsø, hvor han er fra.

- Det har taget mig fire år at lære at pitche, siger Eivind Segtnan og griner.

Til februar får han brug for alt, han har lært, når han skal til Silicon Valley og deltage i endnu et acceleratorprogram med Synaptic.

- EU, Vækstfonden og Silicon Valley har fundet kommerciel mening i min opfindelse, siger Eivind Segtnan, som derved bliver bekræftet i at satse stort på sin idé.