Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Peter Revsbech er direktør for Ordbogen. Hans medarbejdere skal dele hans drive for at gøre en forskel og være villige til at træde forkert. Derudover er det kun en fordel, hvis de er anderledes fra ham selv. Foto: Mathias Banke

Efter 15 år som direktør er det stadig Peter Revsbechs mavefornemmelse, der viser vejen

Måske har du for nyligt hørt om Ordbogen, efter der på Instagram blev delt et billede af en brunsviger med et manglende nutids-r på, da virksomheden fejrede brunsvigerens dag.

Finurlig historie, men virksomheden og manden, der driver den, er langt mere interessante.

Peter Revsbech har nemlig stået ved roret siden 2009, og i den tid er virksomheden vokset fra at være den lille fisk i akvariet til at have slugt de største konkurrenters kataloger.

Vi har taget en snak med ham om hans ledelsesfilosofi, der i høj grad bygger på frihed til de ansatte og en tilgangsmåde til drift og ledelse, der minder om en iværksætters. Det handler nemlig om at turde begå fejl og have viljen til at lære af dem.

Det er mavefornemmelser, som sætter dagsorden. Analyser skal blot supplere.

Du finder også konkret inspiration til din egen hverdag.

Lars Hedal, der er direktør i en af Odenses største it-virksomheder Hesehus, deler tre værktøjer, som gør livet lettere for ham.

De har været med til, at han efter næsten 20 år som direktør stadig har bevaret overblikket, mens virksomheden er vokset fra syv mand til 150.

Som altid får du selvfølgelig også et overblik med historier fra Odense.

Tak for den interesse, velvilje, delelyst og tillid, I har givet vores medie. Det er jeres erfaringer og ekspertise, der gør det muligt at skabe værdi i hvert nyhedsbrev.

I er altid velkomne til at række ud med feedback, tip til historier eller en invitation til en kop kaffe.

Det gør I nemmest ved at sende en mail her.

Vi deler dagligt artikler og nyhedsbrevet på vores Linkedin-side, så giv den et følg og hold dig opdateret.

Modtager du endnu ikke vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig her.

Tak fordi du læser med.

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
I 2006 startede Michael Andersen med kort hår og slips i Bunker Holding, men selv stak han ud i forretningsmiljøet med sin skæve tanker. Foto: Ida Marie Kristensen

Her får du tre væsentlige historier fra Odense

Alumeco har rekordoverskud i dets seneste regnskab. Resultatet lyder på 311 millioner kroner før skat. Virksomheden har draget nytte af sit kundenetværk til at klare sig godt igennem corona.

AV Center Odense har indgået en aftale med det offentlige på 374 millioner kroner. Det er selv sagt godt nyt, men direktøren forventer udfordringer med at skaffe arbejdskraft til den kommende vækst.

Michael Andersen skiftede fra at være HR-direktør i Bunker Holding til at forhandle med digitale gidseltagere hos Eagle Shark.

OVERBLIK: Metalgrossisten Alumeco har netop afleveret et regnskab med grønne tal.

Faktisk har virksomheden haft sit største overskud nogensinde på 311 millioner kroner før skat. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Alumeco handler især med aluminium, som der har været stor efterspørgsel på under corona, hvor produktionen samtidig har været lav. Virksomheden har derfor fokuseret på at skaffe metal til kunderne uden at presse prisen i bund.

- Vores størrelse og vores netværk efter mange år i branchen har gjort det lettere for os. Ligesom vi har sørget for vores trofaste kunder, er vi - i hvert fald til en vis grad - blevet belønnet for vores loyalitet af vores faste leverandører, siger direktør Per Johansen til Fyens Stiftstidende.

AV Center Odense har indgået en rammeaftale med Staten og Kommunernes Indkøbsservice på 375 millioner kroner.

Det stiller dog virksomheden i en situation, hvor den mangler arbejdskraft, skriver Fyens Stiftstidende.

Direktør Henrik Nielsen forventer, der skal ansættes tre-fire nye medarbejdere i afdelingerne i Odense og Kolding, men det bliver ikke helt let.

- Vi er som så mange andre brancher ramt af mangel på arbejdskraft, og derfor kommer vi til at kigge efter de nye medarbejdere i hele Region Syddanmark, siger han til Fyens Stiftstidende.

Fyens Stiftstidende har også lavet et portræt af en spændende mand (kræver abonnement).

Odenseanske Michael Andersen var HR-direktør i Bunker Holding, inden han skiftede karriere. I dag bekæmper han cyberkriminalitet hos Eagle Shark ved at lave psykologiske profiler af trusler, og han forhandler med hackere.

Han fortæller om skiftet og gennemgår, hvordan han tackler en forhandling med cyberkriminelle.

- Mange tror, at det handler om pengene, men det er sekundært. Min primære opgave er at trække tid ud, så teknikerne kan se, hvor meget backup der er tilgængeligt, og hvor meget der kan genskabes, selvom det er ødelagt, fortæller han blandt andet til avisen.

Lars Hedal stiftede Hesehus for snart 20 år siden. I al den tid har han været direktør, og over tid har hans arbejdsopgaver ændret sig. Her er tre værktøjer, han bruger til at gøre hverdagen lettere. Arkivfoto: Robert Wengler

Hesehus voksede fra 7 til 150 mand: Her er tre værktøjer, der gør direktørens hverdag lettere

Lars Hedal, direktør og stifter af Hesehus, deler her tre værktøjer, der gør hans hverdag lettere.

Det første er en metode, hvor han gennemgår sin kalender og kategoriserer alle de ting, han bruger tid på.
 
På den måde bliver han klar over, hvis han bruger for meget tid på noget, hvor han ikke skaber den største forskel.
 
Det andet værktøj er at lave grafer over, hvor mange kroner i omsætning en kunde giver per time. 
 
Hvis en kunde står for en lav del af ens indtjening, men en stor del af omsætningen, kan man ud fra det tage en snak med kunden. Det giver en sundere forretning.
 
Det sidste værktøj er en app, som effektiviserer bilagshåndteringen. Det giver mindre bøvl og mere tid til opgaver, der rent faktisk skaber værdi - både for dem på landevejen og i økonomiafdelingen.

TRE VÆRKTØJER: Over de sidste tyve år er it-virksomheden Hesehus med direktør Lars Hedal i spidsen gået fra en lille arbejdsplads til at have 150 ansatte i dag, der arbejder med at udvikle webshops.

Til din inspiration giver Lars Hedal her tre værktøjer, han selv bruger til at skabe overblik, en sundere forretning og mere tid til det, der skaber værdi.

Skab overblik over dit tidsforbrug

Det første er en metode, der kan være til gavn for mange, som har ledet en virksomhed i mange år eller i gang med en vækstrejse.

Jeg bruger den selv en gang om året til at finde ud af, hvad jeg bruger min tid på, og om jeg skal bruge den anderledes. Jeg hører fra mange andre virksomheder, at de står med præcis de samme udfordringer.

Jeg kigger i min kalender for de seneste tre måneder. Så grupperer jeg typen af ting, der har stået i min kalender. Det kan være kundemøder, interne møder, kørsel. Helt lavpraktisk.

Jeg ender med 12-15 kategorier, jeg tegner op i et lagkagediagram, så jeg kan se, hvor mange procent af mine timer hver kategori tager i løbet af de tre måneder.

Derefter kigger jeg på andelene og udfordrer mig selv eller bliver udfordret af andre på, om det er en fornuftig fordeling.

Mange oplever, at der ikke er timer nok. Hvis man lader sig rive med, arbejder man mere og mere. Det gør jeg også. Igennem årene har jeg derfor systematisk besluttet, hvilke opgaver der nu skal væk fra mit bord.

På den måde bruger man sin tid der, hvor man kan gøre den største forskel, og man bliver ved med at få nye, dygtige kolleger ind, som kan gøre arbejdet bedre og mere forpligtet, end man selv kunne.

Det giver et fantastisk overblik og sørger for, at man får sluppet ting, efterhånden som virksomheden vokser.

Undgå at brug for mange ressourcer på lav indtjening

Det næste handler om kundeindtjening.

En ting er, hvad kunder lægger i omsætning. Det kan man hurtigt trække ud af ens økonomisystem og lave fin graf over, hvor mange procentdele forskellige kunder udgør.

Det mere interessante er at regne indtjeningen ud på kunderne, så man ved, hvor mange kroner i omsætning man får for hver time brugt.

Putter man det ind i den samme graf, giver det nogle aha-oplevelser - det gjorde det for os, første gang vi gjorde det. Det var en øjenåbner.

Mange siger, at man skal arbejde med kundeindtjeningen og sælge mere til dem, man tjener penge på og få gjort dem, man ikke tjener penge på, sunde. Det kræver et overblik, som man får her. 

Det er en klassisk graf med søjler, som gør det tydeligt, hvis du har en kunde, som står for 10 procent af din omsætning, men kun står for to procent af din indtjening. Der er en skævhed, for så bruger du relativt for mange ressourcer på den kunde.

Vi lægger tallene frem for kunderne, så de kan se, hvis det ikke hænger sammen. Kunderne har altid forståelse for, at man kun laver noget, hvis det økonomisk giver mening. I langt de fleste tilfælde ender det med, vi finder en fælles vej frem, hvor vi får lidt flere penge. Det er en del af øvelsen at gøre noget ved kunder, der er direkte usunde for os.

Gennem årene har det sikret, at vi har holdt os sunde.

Effektiviser din bilagshåndtering

Jeg har ingen relation til dem, men for godt et år siden indførte vi Pleo til at styre alle vores bilag, når vi er på landevejen.

Et ikke helt tænkt eksempel er, når jeg er på landevejen og stopper hos McDonalds. Allerede når man får en bon, efterspørger Pleo-appen bonen, som jeg tager et billede af og ikke skal tænke mere over.

Det kører fuldstændig automatisk derfra med bogføring på den rigtige konto. Det har effektiviseret hele vores bilagshåndtering helt vildt.

Vi har forsøgt at bruge noget andet, men det har ikke kunnet måle sig med Pleo-appen.

Den har været en revolution for os, der er på landevejen. Det med at huske at tage billeder, aflevere boner og skrive på dem, hvem der spiste med. Det er ret bøvlet.

Det er den ene halvdel. Den anden er, at det gør hverdagen nemmere for dem, der styrer det administrative. Vi er to mand i vores økonomiafdeling. Det var vi også for 15 år siden, og virksomheden er blevet 8-10 gange større i den periode. 

Det kan vi være, fordi vi har effektiviseret vores administrative processer, der dybest set ikke giver værdi. Det giver større værdi, at vores økonomiafdelingen bruger tid på at lave gode analyser og indkøbsaftaler.

- Jeg er en direktør, som er forholdsvis uinteresseret i økonomi. Det skal ikke forstås, som at jeg ikke er interesseret, men det stjæler ikke al min energi. At lede og drive mennesker er det, som interesserer mig, siger Peter Revsbech. Foto: Mathias Banke

Peter Revsbechs medarbejdere må gerne fejle: Det, der er usundt, er at lave den samme fejl igen og igen

Peter Revsbech har været direktør for Ordbogen i 15 år.

Det er meget mere sexet, end det lyder, forsikrer direktøren, som stadig driver virksomheden med en iværksætterånd.
 
- Vi er ikke uddannede i strategi på eliteuniversiteter, så vi opererer utroligt meget på mavefornemmelse, relationsforståelse og almindelig sund fornuft - ligesom iværksætteri, siger Peter Revsbech.
 
Han leder sine medarbejdere ud fra en filosofi om, at de fungerer bedst med metodefrihed til at bringe deres egne kompetencer i spil.
 
- Hos os får man ansvar og tillid fra dag et. Man gør sig ikke fortjent til det. Viser ansvaret sig at være for stort, piller vi lidt af, og er det for småt, putter vi lidt på. Jeg tror, det vigtigste for individet er, at man har en fornemmelse af, at ens kompetencer bliver anerkendt og værdsat, og man ved, hvad der skal til for at få succes, siger Peter Revsbech.

For ham og Ordbogen er det næste skridt at indtage udlandet, men det kræver, at mavefornemmelsen suppleres.
 
- Alt er ikke mavefornemmelser. De har ført os til, hvor vi er i dag, men det bringer os ikke til næste skridt. Det er en blanding af mavefornemmelse og strategisk overblik.

Som topleder-coach fik Peter Revsbech at vide, at han burde få erfaring med at sidde i direktørstolen. Det har han gjort de seneste 15 år for Ordbogen. Trods mere end et årti i den stilling, er han stadig drevet af mavefornemmelser og en iværksætterånd, som har været med til at gøre Ordbogen til den største på sit marked herhjemme.

PORTRÆT: Turen til Peter Revsbech kontor går gennem kantinen.

Et stort vindue giver frit udsyn til garagen, hvor hans Tesla står til frit skue for de godt og vel 130 medarbejdere, der har deres hverdag hos Ordbogen.

Lige inden man sætter foden på direktørens kontor, stifter man bekendtskab med en flok gazellestatuetter, der fortæller lidt om den rejse, virksomheden har været på. Over dem står en række af kåringer og priser og bidrager til fortællingen.

På kontoret sidder Peter Revsbech ved computeren og arbejder.

Halvspiste rugbrødsmadder med spegepølse, tømte juicekartoner og et hav af tegninger fylder mødebordet, hvor chefens døtre på tre og fem år har tilbragt dagen.

- Det er efterårsferie, så de er lige med far på arbejde, siger Peter Revsbech, inden to sælgere får lov at holde pigerne beskæftigede med bordtennis og is.

Coaching

Da stilheden sænker sig over kontoret, begynder snakken.

Inden Peter Revsbech blev direktør for Ordbogen i 2006, var han konsulent hos et firma i 10 år, hvor han coachede topledere i relationer mellem mennesker og værdigrundlag.

- En direktør fra et stort dansk firma sagde til mig, at nu var han træt af, jeg var kommet hos ham de sidste fem år, for jeg vidste ikke en skid om, hvad der skete på direktørens side af skrivebordet. Han sagde "kom ud og vær direktør i en rigtig virksomhed, før du kan coache mig igen", fortæller Peter Revsbech.

Så det gjorde han.

- Jeg har haft små børn, siden jeg var 22 år, siger den i dag 54 år gamle direktør. Ud over sine to piger har han en dreng på fire måneder og fem voksne sønner. Foto: Mathias Banke

Fra den side af skrivebordet, han sidder ved nu, driver iværksætterånden værket, selvom virksomheden har eksisteret siden 2003.

- Vi er ikke uddannede i strategi på eliteuniversiteter, så vi opererer utroligt meget på mavefornemmelse, relationsforståelse og almindelig sund fornuft - ligesom iværksætteri, siger Peter Revsbech.

Begår fejl

I en mørkegrøn æske på sit kontor opbevarer Peter Revsbech billeder fra sin tid som soldat. En personlig skattekiste.

På et af billederne hænger han i et tov i færd med at rappelle ned fra en helikopter sammen med sine kammerater.

- Der gik konkurrence i den. Vi skulle se, hvem der kunne komme tættest på vandet uden at røre det. I starten plaskede folk i – det var godt, vi ikke gjorde det over land – men efter 10 forsøg kunne vi stoppe lige over overfladen, fortæller Peter Revsbech.

I dag forventer han det samme af sine ansatte. De skal kaste sig ud i projekterne, og det gør ikke noget, hvis de rammer vandet.

- Det vigtige er, at medarbejderne ved, hvad deres nærmeste leder forventer af dem, og hvad der skal til for at få succes.

- Det er ikke at arbejde 70 timer om ugen eller lave nul fejl. Det er utroligt sundt at begå fejl. Det, der er usundt, er at lave den samme fejl igen og igen. Vi laver masser af fejl her, men når det går op for os, retter vi dem og tager ved lære af dem.

- Hos os får man ansvar og tillid fra dag et. Man gør sig ikke fortjent til det. Viser ansvaret sig at være for stort, piller vi lidt af, og er det for småt, putter vi lidt på. Jeg tror, det vigtigste for individet er, at man har en fornemmelse af, at ens kompetencer bliver anerkendt og værdsat, og man ved, hvad der skal til for at få succes, siger Peter Revsbech.

Modspil

Kernen i Peter Revsbechs ledelsesstil er en frihed for medarbejderne - både i metode og indretning af arbejdslivet.

- For at behandle alle ens, skal du behandle alle forskelligt. Det var det, jeg i virkeligheden lærte som konsulent. Du kan ikke behandle alle på samme måde og få succes, for vi er forskellige mennesker. Jeg går meget op i, at mine egne chefer har det mindset.

Cheferne får til gengæld lov til at sætte deres eget hold, fordi de bedst ved hvilke kompetencer, der er brug for.

To gange om ugen sover Peter Revsbech på en sofa i virksomheden. Til gengæld arbejder han stort set aldrig i weekenden. Foto: Mathias Banke

Har medarbejderne det rigtige mindset og drive for at gøre en forskel for de op mod 15 procent, der går ud af folkeskolen med ringe læsefærdigheder, og for at udvikle løsninger, der effektiviserer kommunikationen i store virksomheder på tværs af sprog, passer de ind i virksomheden.

Derudover er det nærmest kun en fordel, hvis man skiller sig ud fra flokken.

Det gjorde sig gældende, da Peter Revsbech ansatte en ny strategichef inden sommerferien, der med analytiske briller kunne anskue virksomheden ude fra.

- Jeg sagde ”kig på os med kritiske øjne”. Hvad gør vi godt, og hvad kan vi gøre bedre? Det har han været superdygtig til. Alt er ikke mavefornemmelser. De har ført os til, hvor vi er i dag, men det bringer os ikke til næste skridt. Det er en blanding af mavefornemmelse og strategisk overblik.

Lemma

Ordbogen startede som den lille i branchen blandt giganter. I dag udgiver den alle ordbøgerne fra Politikens Forlag og det meste af Gyldendals katalog.

Det næste skridt er internationalisering, som Ordbogen har været i gang med i nogle år.

- Der har været mange bump på vejen. De lande, vi gerne vil til, har ikke haft en digital infrastruktur, der har været klar til vores produkter. Gennem corona har vi dog fået skabt en tysk grammatikplatform, og den er vi klar til at skyde af i slutningen af året og de næste tre år frem.

- Jeg synes, det er den bedste plan, vi nogensinde har haft, og 90 procent af den er mavefornemmelse. Det strategiske fylder vi på senere, siger Peter Revsbech.

Han erkender, er Ordbogen måske klinger lidt for meget af en flok bibliotekarer i grå striktrøjer. Derfor går Ordbogen under navnet Lemma i udlandet. Det betyder opslagsord på græsk.

Hellere blærerøv end hængerøv.

Peter Revsbech, direktør

Folk der kender Ordbogen, ved dog godt, at arbejdet og virksomheden er alt andet end kedelig. Eksempelvis har virksomheden en udviklingsafdeling, der er populær blandt unge ingeniørstuderende fra SDU.

Peter Revsbech argumenterer sågar for, at måden vi snakker sammen, er det modsatte af kedeligt.

- Mange glemmer i dag - især unge - at sprog og kommunikation er fundamentet for vores kultur. Dansk og svensk minder om hinanden, men det er vidt forskellige måder, vi udøver sprog på. Så det er faktisk enormt sexet at arbejde med sprogteknologi.

Tour

Efter snakken viser Peter Revsbech rundt i domicilet.

Det er ikke længe siden, at en betydelig del af det blev renoveret, så medarbejderne nu har store fællesarealer med højt til loftet og mindre mødelokaler med plads til fordybelse og refleksion.

Peter Revsbech har sort bælte i karate. Det går ud over en boksepude i kantinearealet, som er en del af direktørens daglige halvanden times morgentræning. Foto: Mathias Banke

Inden længe vil der også være en biograf og en squashbane til dem. På længere sigt skal domicilets resterende lokaler renoveres, så Ordbogen kan fortsætte rejsen. Den tid den sorg.

Hvorfor har I lavet det, så man kan se garagen fra kantinen?

- Når der holder fire nyvaskede Teslaer derude, ser det ret fedt ud, siger Peter Revsbech og tilføjer, at der selvfølgelig også er en grøn tanke bag at købe elbiler.

Det spiller også ind i ledelsesfilosofien.

- Hellere blærerøv end hængerøv. Måske når du ikke det, du siger, du vil, men du når længere, end hvis du har været en hængerøv.