RÅDGIVNING: Da Ole Bang Nielsen fra Odense valgte at gå på pension som 60-årig, meldte han sig ikke ud af erhvervslivet.

I stedet bruger han i dag sin 40 år lange karriere med topchefposter hos Albani, Rynkeby, Inco samt Odense Sport og Event til at rådgive virksomheder i knibe. Det gør han som en del af Erhvervshus Fyns Early Warning-indsats.

- Der er to veje, det kan gå, når virksomheder tager fat i os. Den ene er, at virksomheden er så ilde stedt, at vi hjælper dem med at finde en advokat, så den kan lukke ned i god ro og orden.

- Den anden vej går vi, hvis der er håb for virksomheden. Så får den koblet rådgivere på, som over en periode på seks til 12 måneder hjælper virksomheden med at komme ud af problemerne, siger Ole Bang Nielsen, der i dag er 62 år.

De seneste to år har han bragt syv virksomheder på fode igen.

Hjælpen er gratis, og Ole Bang Nielsen udfører arbejdet frivilligt. Han understreger også, at rådgivningen gives under fuld anonymitet for både virksomheden og ejeren.

I alt er der cirka 100 rådgivere knyttet til programmet.

Ole Bang Nielsens opgave er at finde ud, hvorfor virksomheden er havnet i problemer.

- Det er næsten altid manglende likviditet, som er den røde lampe. Det er, når man begynder at have problemer med at betale sine regninger. Man skubber betalingen til leverandørerne, laver afdragsordninger med moms, men man kan ikke nå at få det på plads, inden den næste regning kommer, eller banken begynder at sænke kassekreditten eller stiller flere krav om sikkerhed.

- Så er der sikkert nogle andre problemer bagved, og det er dem, vi skal have fat i, men intet løses, før vi er sikre på, at der er penge til at betale regningerne til den fortsatte drift, forklarer Ole Bang Nielsen.

De bagvedliggende årsager kan eksempelvis være lavt salg, fordi markedsgrundlaget forsvinder, eller andre gør det bedre, eller for høje omkostninger, hvis man for eksempel ikke har tilpasset medarbejderstaben i det nødvendige tempo.

- Det handler om at skabe et overblik for at se, hvordan vi sikrer os, at der er likviditet til at drive virksomheden og få løst de problemer, der nu måtte være, siger Ole Bang Nielsen.

Når Ole Bang Nielsen træder til som rådgiver for en virksomhed, gør han det klart over for ejeren, at han ikke sætter sig i direktørstolen og træffer beslutningerne. Det må virksomheden selv stå for.

- Vi kan hjælpe langt og kan rådgive på det niveau, der er brug for. Vi kan for eksempel tage med i banken eller hjælpe med at snakke med de rådgivere, virksomheden i øvrigt benytter sig af, men i sidste ende er det virksomheden, der skal drive det igennem, siger Ole Bang Nielsen.

Han oplever ofte, at ejere får tunnelsyn, når problemerne melder sig.

- De glemmer en masse ting, som er nødvendige, men fordi de er presset, fokuserer kun et sted hen. Der skal vi prøve at hive dem op i helikopteren og se helheden, så de begynder at fokusere andre steder end på bare en ting, som ikke bringer dem nogen vegne.

Det første trin i at skabe overblikket er ofte at lave en likviditetsoversigt sammen med ejerne. Det er et simpelt regneark, der fyldes ud med aktuelle tal og prognoser for de næste måneder, så ejerne er klar over, om der løbende er penge til at betale løn, skat og leverandører.

Regnearket i sig selv redder ikke virksomheden, men det giver en idé om, hvor virksomheden er på vej hen, og det kan man bruge til at få henstand på et lån eller udskyde betalingen til leverandørerne.

- Der er forskellige muligheder, bare man gør det i tide. Hvis det kommer som en overraskelse, er det de færreste kreditorer, der synes, det er sjovt at arbejde videre med, siger Ole Bang Nielsen.

I mange tilfælde handler rådgivningen om at få ejerne tilbage på et spor, hvor de kan overskue ikke bare virksomheden, men dybest set også deres liv.

Tårerne flyder da også under flere af møderne, Ole Bang Nielsen har med virksomhedsejerne, fordi de finder ud af, hvor galt det står til.

- Det er bestemt ikke de rareste møder, man kan have, men hvis det er det, der skal til for, at en virksomhedsejer forstår alvoren, og hvad der skal til for at få skuden tilbage, må det blive den hårde samtale.

- Forhåbentligt er der en vej ud. Vi skal bare lige finde den.

CROWDFUNDING: Kobots har valgt at gribe kapitalrejsning an på en anden måde, end de fleste virksomheder er vant til.

I stedet for at udvide ejerkredsen med enkelte nye investorer eller lade virksomheden blive børsnoteret, har virksomhedens bestyrelse og ledelse valgt at benytte equity crowdfunding på platformen Seedrs.

Metoden benyttes flittigt i udlandet, men den bliver ikke brugt så meget herhjemme endnu. Blandt de danske erfarings-virksomheder er Luggage Hero, som Kobots' grundlægger og direktør, Peter Hartvigsen, har snakket med om dens erfaringer.

- 1600 mindre investorer har en anden gennemslagskraft end to ældre herre i nålestribet jakkesæt. Vi kommer bredere ud og får ambassadører mange forskellige steder i deres private virke – forhandlerled, distributørled og i brugersegmentet. Derfor er de med til at trække forretningen i en retning, en almindelig aktionær ikke kan, forklarer Peter Hartvigsen.

Det er stadig aktier, der handles på Seedrs, og Kobots er derfor i gang med at blive til et aktieselskab.

Hverken en sædvanlig børsnotering eller at få en større investor med om bord tiltaler Peter Hartvigsen, fordi han finder dem gammeldags. Ofte er de ikke til startuppens fordel.

- Her bruger vi markedskræfterne ved at udbyde ejerandele på en auktionsplatform. Det er en børs også, men her henvender vi os til et internationalt publikum, som ikke er særligt tynget af danske skatteregler eller den gammeldags måde at gøre tingene på.

- Det betyder, at en virksomhed som vores har nemmere ved at rejse penge til en rimelig valuation. Den skal ikke være for høj, for det kan være usundt for en virksomhed på et tidligt stadie, men det er også meget uheldigt, hvis virksomheden bliver solgt for billigt for tidligt, for så mister man det, der skal være drivkraften - stifteren og den tætte ejerkreds.

- En for hård og for tidlig udvanding er en af de væsentligste årsager til, at startups ikke når i mål, vurderer Peter Hartvigsen.

Med crowdfunding slipper virksomheden for blot at være et produkt som skal sælges mest fordelagtigt af en noteringsagent til det netværk af investorer, der står bag agenten.

Kobots har blandt andet valgt Seedrs, fordi platformen tilbyder et sekundært marked, hvor investorerne kan handle deres aktier med hinanden som på en børs.

Kampagnen er ikke skudt i gang endnu, men større investorer har allerede lagt billet ind på en større andel af Kobots' aktier, som virksomheden selv har evalueret værdien af.

- Den samlede eksisterende ejerkreds bakker op og har tilsammen lagt et stort beløb, og så har vi to nye leadinvestorer, som jeg ikke kan nævne navnene på endnu. De siger alle, ”den rejse vil vi gerne være med på, og jeres værdiansættelse er rimelig, synes vi”, siger Peter Hartvigsen.

- Så der er investorer, der allerede står på mål for det, og som har lagt deres egne penge til den pris, vi er blevet enige om, siger Peter Hartvigsen.

Intet mindre end 184 millioner kroner er Kobots og investorerne blevet enige om, at virksomheden er værd. Det er baseret på virksomhedens potentiale, der støttes af et bevist koncept, markedets interesse for produktet og foreløbigt 4 internationale og en række danske patenter.

En stor andel af Kobots' aktier er allerede forhåndstegnet, og det indikerer, at kampagnen bliver succesfuld, mener Peter Hartvigsen.

Resten sættes til salg for alle, der vil være med. Der er ingen minimumsbeløb, og alle inden for EU og Storbritannien kan frit investere med.

Investorerne på Seedrs spænder bredt fra venturekapitalfonde til små private investorer.

Der er selvfølgelig også nogle ulemper ved fremgangsmåden, fortæller Peter Hartvigsen.

Ejerandels-crowdfunding er stadig relativt nyt og ukendt, så Kobots skal lægge meget arbejde i at forklare, hvad det er for en størrelse.

Dertil kommer, at man kun delvist kan investere med ubeskattede pensionsmidler på platforme som Seedrs, og det betyder alt andet lige, at der vil blive investeret for mindre beløb end på en børs.

- Det er langt fra alle, men nogle af dem i de nålestribede jakkesæt, ser skævt til den her måde at gøre det på. De ser det som konkurrence, fordi de selv vil sætte prisen, siger Peter Hartvigsen.

Han formoder, at Kobots tager mindst to investeringsrunder på Seedrs. Måske også en tredje, inden det er tid til at blive børsnoteret på en stor børs eller opkøbt.

- Vi et netværk af interessenter over hele Europa, der vil være med til at sikre, at deres investering vokser. Når en virksomhed er i stand til at rejse kapital uafhængigt af de traditionelle kanaler giver det en stor handlefrihed. Det ser vi i Kobots ledelse og bestyrelse som en stor styrke.

RUNDT I ODENSE: Der er menneskenyt fra en af Odenses største robotvirksomheder.

Jørn Tolstrup Rohde har nemlig valgt at stoppe som bestyrelsesformand for Blue Ocean Robotics, der især er kendt for dens UVD-robot, der desinficerer overflader ved hjælp af ultraviolet lys.

- Det er meget arbejdskrævende at være formand, når man udvikler sig fra iværksætterfirma til rigtig virksomhed. Jeg har brugt rigtig meget tid og mange kræfter, og dem vil jeg gerne bruge privat, siger Jørn Tolstrup Rohde.

I stedet skal Michael Tandrup sidde for enden af bordet til bestyrelsesmøderne. Han har en fortid som direktør i blandt andet SAS, Egmont og Danske Spil. I dag er han øverste direktør for TDC.

Du kan læse artiklen på fyens.dk her.

Du kan også kaste dig over historien om Tina Søgaard-Pedersen fra Odense, som levede det vilde jetsetliv i Dubai med brunchaftaler, yachtture på vandet og fester, der alt sammen kostede penge og krævede nyt tøj.

En dag slog det hende, at hun var en del af en kultur med et massivt overforbrug.

- Jeg besluttede mig for, at jeg kunne ikke være en del af problemet. Jeg var nødt til at være en del af løsningen, fortæller Tina Søgaard-Pedersen.

Derfor vendte hun hjem til Danmark og blev iværksætter. Nu sælger hun sportstøj, der er lavet af gamle fiskenet og gulvtæpper gennem Vain Dane Athletic, og hun er blevet nomineret til årets iværksætter ved dette års Odin Awards.

Det fortæller hun meget mere om i denne podcast fra Erhverv+.