Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer.
Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer,
og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme.
Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.
De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere,
og kan derudover installeres helt gratis.
Lars og Sebastian Sandig driver Trendlog sammen. De får samarbejdet til at fungere ved at have en klar opdeling af ansvar og en fælles vision for virksomheden. Foto: Mathias Banke
Det kræver tiltro til hinanden at drive virksomhed som familie
Tanken om en direktør, der ved alt, hvad der er sket i dit liv, kan på overfladen lyde intimiderende.
Men for Lars Sandig og hans søn, Sebastian Sandig, giver det perfekt mening at drive virksomhed sammen.
De har iværksætterblod i årerne, så da Lars Sandig præsenterede idéen bag Trendlog ved middagsbordet, var hans børn hurtige til at få den uddybet.
Makkerparret deler her deres erfaringer med, hvordan de får familiesamarbejdet til at køre uden problemer.
I dette nyhedsbrev kommer du også til at lære Jesper Refning bedre at kende.
De seneste ni år har han været direktør for virksomheden, der indtil for nyligt hed Daxiomatic.
Han har netop vundet en pris for den ledelsesstil og organisationsstruktur, han har været med til at opbygge i virksomheden.
Vi har stillet ham ni spørgsmål, som gør dig klogere på, hvorfor han har valgt at være en leder, der ikke træffer vigtige beslutninger, og hvad han tænker om at skifte navn fra Daxiomatic til Fellowmind Denmark.
Som altid er du velkommen til at dele vores nyhedsbrev med andre, og nye læsere kan få nyhedsbrevet direkte i indbakken ved at tilmelde sig her.
Følg også gerne vores Linkedin-side, hvor vi løbende lægger historierne op.
Har du noget, du vil dele, eller har du blot lyst til at invitere på en kop kaffe, kan du skrive til os lige her.
Tak fordi du læser med.
Mathias BankeErhvervsjournalist
Medarbejderne i den tidligere Bank Nordik-afdeling sørgede selv for, at afdelingen kunne fortsætte i en ny bank. Fra venstre Nimet Jovanovic, Bjarne Johansen, Grethe Nymark Jespersen, Jakob Valter Thomsen og Steen Lyhne Larsen. Foto: Jesper Beenfeldt Nielsen
Medarbejderne i den tidligere Bank Nordik-afdeling sørgede selv for, at afdelingen kunne fortsætte i en ny bank. Fra venstre Nimet Jovanovic, Bjarne Johansen, Grethe Nymark Jespersen, Jakob Valter Thomsen og Steen Lyhne Larsen. Foto: Jesper Beenfeldt Nielsen
Her er et overblik til dig, der følger med i Odenses erhvervsliv
Mathias Banke masba@erhvervslivodense.dk
Syv medarbejder fra Bank Nordiks nu lukkede Odense-filial skiftede i samlet flok fra Spar Nord til konkurrenten Totalbanken.
Efter 27 måneder har en cannabisvirksomhed i Odense endelig fået godkendt et produkt til danske patienter. Det vækker glæde i branchen, der håber, at det i fremtiden vil gå hurtigere med godkendelserne.
Efter 15 år og 70 millioner kroner i kapital har RSP Systems endnu ikke sendt et produkt på markedet. Fyens Stiftstidende har lavet en gennemgang af virksomhedens historik.
onsdag 1. dec. 2021 kl. 05:05
Mathias Banke masba@erhvervslivodense.dk
Du får her tre udvalgte historier fra byens virksomheder.
RUNDT I ODENSE: Syv medarbejder fra Bank Nordiks nu lukkede Odense-filial har lavet en spøjs finte. Det skriver Fyens Stiftstidende (kræver abonnement).
Da Spar Nord opkøbte filialen, var de syv medarbejder ikke tilfredse med den nye virksomhed, og derfor flyttede de i samlet flok til Totalbanken.
- Vi kunne ikke lide lugten i bageriet i Spar Nord, og vi ville gerne arbejde sammen som et hold igen, forklarer Steen Lyhne Larsen, der var en af de syv, til Fyens Stiftstidende.
Det har været op ad bakke for cannabisvirksomheder i Odense, men efter 27 måneder er det endelig lykkedes at få godkendt et produkt til danske patienter, skriver Fyens Stiftstidende.
- Det er så godt. Nu kan vi endelig komme til at hjælpe de danske patienter og være med til at indsamle data, og det er ikke bare vigtigt for patienter i Danmark, det er også vigtigt for patienter i hele Norden. Jeg er lykkelig for, at de danske sundhedsmyndigheder har ændret attitude, siger Fleta Solomon til Fyens Stiftstidende.
Hun er koncerndirektør i australske Little Green Pharma, der har fået den første godkendelse, som skaber glæde i branchen.
Fyens Stiftstidende har undret sig over, hvad der sker med RSP Systems.
Virksomheden har eksisteret i 15 år og har modtaget 70 millioner i kapital, men dens ellers lovende produkt, glucobeam, der kan måle blodsukker og lignende uden brug af nåle, er stadig ikke på markedet.
Læs avisens gennemgang af virksomhedens historik og tidligere løfter her (kræver abonnement).
Lars og Sebastian Märcher Sandig, far og søn, driver Trendlog sammen. For dem har det været helt naturligt at blande familie og forretning, selvom det ikke var planen fra start. Foto: Mathias Banke
Lars og Sebastian Märcher Sandig, far og søn, driver Trendlog sammen. For dem har det været helt naturligt at blande familie og forretning, selvom det ikke var planen fra start. Foto: Mathias Banke
Trendlog voksede frem om familien Märcher Sandigs spisebord: Far og søn deler virksomhedsvisionen
Mathias Banke masba@erhvervslivodense.dk
Siden 2017 har Lars og Sebastian Märcher Sandig drevet iværksætter-virksomheden Trendlog sammen.
Virksomheden har udviklet en datalogger, der samler data, man kan bruge til at forbedre produktionen.
Samarbejdet mellem far og søn var ikke planlagt, men det skete helt af sig selv, da Lars Märcher Sandig delte sin idé med familien.
- Det kom i stand, fordi vi satte os sammen ved spisebordet, da idéen og konceptet var på de begyndende stadier. Vi sparrede om forskellige emner og definerede de forskellige områder. Det blev til et koncept, vi kunne bygge videre på, forklarer Sebastian Märcher Sandig.
Familiesamarbejdet fungerer, fordi de har været gode til at lave en klar opdeling af ansvarsområder, og fordi de begge har været med fra start, og derfor deler visionen for virksomheden.
Det går godt i Trendlog, men skulle det mod forventning vende, er far og søn ikke bekymrede for, at det skulle slå skår i familien.
- Hvis det ikke går, så er det jo bare en virksomhed, pointerer Lars Märcher Sandig.
onsdag 1. dec. 2021 kl. 05:10
Mathias Banke masba@erhvervslivodense.dk
Familien Märcher Sandig står bag iværksættervirksomheden Trendlog. Lars og Sebastian Märcher Sandig giver dig her indsigt i, hvordan de får samarbejdet til at fungere mellem far og søn.
FAMILIEVIRKSOMHED: For mange er familie og forretning adskilt. Ofte handler det om at finde en balance, hvor det ene ikke går for meget på kompromis med det andet.
Sådan er det ikke for Lars og Sebastian Märcher Sandig. De er far og søn, henholdsvis 57 og 28 år gamle, og sammen har de drevet Trendlog siden 2017.
Idéen til virksomheden kommer fra Lars Märcher Sandig, men den blev hurtigt til et familieprojekt.
- Det var ikke meningen, at vi skulle lave en familievirksomhed. Det kom i stand, fordi vi satte os sammen ved spisebordet, da idéen og konceptet var på de begyndende stadier. Vi sparrede om forskellige emner og definerede de forskellige områder. Det blev til et koncept, vi kunne bygge videre på, forklarer Sebastian Märcher Sandig.
Trendlog har udviklet en datalogger, der måler outputtet fra mange forskellige slags produktionsmaskiner.
Samtidig har virksomheden udviklet en brugervenlig platform, der gør det nemt for kunderne at bruge data til at spotte fejl med maskineriet og forbedre effektiviteten af produktionen.
Byggede videre på ansvaret
Som programmør har Lars Märcher Sandig selv stået for udviklingen af både hard- og softwaredelen af Trendlog.
Han havde dog brug for hjælp til det forretningsmæssige, og da Sebastian og hans søster, Josephine (der i dag er hos Universal Robots), var nyuddannede, kunne de bidrage med den nyeste viden.
Lars Märcher Sandig har en lang historik som iværksætter. Han har blandt andet udviklet computerspil, og Trendlog blev skudt i gang med midler fra salget af en af hans tidligere virksomheder. Foto: Mathias Banke
Samtidig var det gylden mulighed for at give praktisk erfaring videre til børnene, så det gav god mening for Lars Märcher Sandig at ansætte sine børn.
- I starten tog vi os tid til at opbygge erfaringer med, hvad det vil sige at starte en virksomhed og lægge en forretningsplan. Gennem den proces har vi helt naturligt taget nye opgaver til os og opbygget hvert vores ansvarsområde. Det gav mening, at vi fortsatte med at bygge videre på det ansvar, siger Sebastian Märcher Sandig.
Balance mellem familie og forretning
Familien Märcher Sandig forsøger ikke at holde arbejde og familieliv skarpt adskilt. I stedet forsøger de at finde den rigtige balance.
- Når vi er på arbejde, er Sebastian stadig min søn, men det betyder ikke det samme her. Man kan ikke bare blive ved med at køre de samme roller, som man gør i familien, siger Lars Märcher Sandig.
Gode råd til at drive forretning med familien
Find balancen. Selvom familie og forretning har det med at smelte sammen, skal man også kunne lægge virksomheden til side uden for kontoret.
Vær på bølgelængde. For Lars og Sebastian Märcher Sandig kom det naturligt, fordi de begge var med fra start. Det er en forudsætning for, at man med sindsro kan give ansvar videre.
Tag det som et plus. Som familiemedlemmer har man et unikt kendskab til hinandens styrker og svagheder.
Opdel ansvaret. Hvis man har for mange overlap mellem ansvarsområder, ender det med fnidderfnadder. Det gælder for alle virksomheder, men det er måske endnu vigtigere, når man er i familie.
Trendlog er den femte virksomhed, han har stiftet, så familien har alle dage været besat af entreprenørånden. Det hjælper med at få det hele til at passe sammen.
- Vi har et iværksættergen i familien, der gør, at vi tit sidder og er reflekterende om arbejdet omkring middagsbordet. En ting er at snakke konkrete opgaver igennem, men vi reflekterer også over, hvad vi har lært, og hvad vi gerne vil arbejde hen imod, forklarer Sebastian Märcher Sandig.
- Det må være lige så træls som at være i familie med politikere, der ikke kan snakke om andet end politik, siger Lars Märcher Sandig og griner.
Enige om virksomhedens vision
Når Lars og Sebastian Märcher Sandig skal have ro til at tænke store tanker om virksomheden, tager de i sommerhus i Hvide Sande.
Her lægger de sammen strategien for virksomheden, men derudover overlader Lars Märcher Sandig alle marktingbeslutninger til sin søn.
- Jeg kan komme med mine meninger om tingene, og så snakker vi om det, men i sidste ende har Sebastian ansvaret for den del.
Sebastian Märcher Sandig er uddannet handelsøkonom. Han begyndte i virksomheden som praktikant under sin uddannelse og fortsatte i virksomheden, da han var færdiguddannet. Foto: Mathias Banke
Det havde været sværere at gøre med en ansat, der ikke var med til at starte virksomheden.
- Fordi jeg har været med fra start af, er vi 100 procent på linje om visionen for Trendlog. Derfor kan han overlade ansvaret til mig, siger Sebastian Märcher Sandig.
Det er bare en virksomhed
I dag er Trendlog vokset til i alt 10 ansatte, og i juli investerede Reinvest Robotics i virksomheden. Familieduoen ser derfor positivt på fremtiden.
Selvom det mod forventning skulle gå galt, er Lars og Sebastian Märcher Sandig ikke bekymrede for, at det skulle gå ud over familiebåndene.
- Lige nu ser vi ind i en fremtid, hvor vi kan se et stort potentiale med både nye kunder, ansættelser og markeder, så det er ikke de tanker, vi går mest med. Men helt hypotetisk er det noget, vi er indstillet på, for det er en del af at være iværksætter, siger Sebastian Märcher Sandig.
- Hvis det ikke går, så er det jo bare en virksomhed, pointerer Lars Märcher Sandig.
Daxiomatic specialiserede sig i Microsofts ERP-systemer, så nu er Jesper Refning direktør for Fellowminds danske gren inden for netop det område. Internt betyder direktørtitlen dog ikke det store. Foto: Trine Grauholm
Daxiomatic specialiserede sig i Microsofts ERP-systemer, så nu er Jesper Refning direktør for Fellowminds danske gren inden for netop det område. Internt betyder direktørtitlen dog ikke det store. Foto: Trine Grauholm
9 skarpe til Jesper Refning: - Det værste for mig er en virksomhedsleder, der har tabt jordforbindelsen
Mathias Banke masba@erhvervslivodense.dk
I ni år har Jesper Refning været direktør for Daxiomatic, der midt i november skiftede navn til Fellowmind Danmark.
Nu er virksomheden en del af et selskab med afdelinger i hele Europa, så Jesper Refning forsøger at udbrede den ledelsesfilosofi, han netop har vundet EY Entrepreneur Of The Year Inspirationsprisen på Fyn for.
Her stiller vi Jesper Refning ni spørgsmål, der gør dig klogere på, hvem han er. Bliv klogere på, hvorfor Jesper Refning ikke træffer vigtige beslutninger, hvorfor en hæderspris gør ham lidt bange, og hvorfor virksomheder med tiden bliver gennemsyret af regler, der spænder ben for de ansætte.
onsdag 1. dec. 2021 kl. 05:15
Mathias Banke masba@erhvervslivodense.dk
Hvad ligger der i en virksomheds navn? Hvad betyder det at vinde en inspirationspris? Og hvad er dine bedste råd til andre direktører? Det samt seks andre spørgsmål svarer Jesper Refning på her.
Q&A: Jesper Refning har siden 2012 været direktør for virksomheden, der indtil for nyligt hed Daxiomatic.
I november solgte Daxiomatic sine aktier til hollandske selskab Fellowmind, så virksomheden nu er en del af et europæisk fællesskab af virksomheder, der arbejder med Microsoft Business Application-løsninger.
I samme ombæring er Jesper Refning blevet direktør for enterprise resource planning-systemer i Fellowmind Denmark.
Vi har stillet Jesper Refning ni spørgsmål, der kaster lys på direktørens refleksioner over hierarkier, priser, en virksomheds navn og meget mere.
Hvad er den aktuelle status for din virksomhed?
- Det går fantastisk. Glade kunder, glade kollegaer og en sund økonomi. Så kan man ikke bede om mere.
- Vi rider på noget, der ligner en bølge, men som bare fortsætter og fortsætter og har gjort det i mange år. For os er der nærmest ikke noget, der hedder salg, for kunderne ringer til os. Til gengæld har vi stor fokus på at tiltrække de rigtige mennesker til organisationen. Så længe man koncentrerer sig om at få dygtige og engagerede mennesker med om bord, producerer de noget, der er så fantastisk, at kunderne ringer af sig selv. Det har været vores opskrift de sidste 10 år.
Hvad ligger der i en virksomheds navn?
- Det er noget, jeg har tænkt meget over de seneste måneder.
- På den ene side er det ikke andet end bogstaver, der bliver ændret, når man skifter navn. Ingen af mine kollegaer har ændret arbejdsopgaver, efter vi skiftede. Men mange gange ligger der et brand i et navn. Har man skabt en virksomhed, hvor det handler om mere end bare at komme på arbejde om morgenen og tjene sin løn, så er meget af den kærlighed associeret med navnet og brandet. Når man ændrer på det, er det en meget delikat proces.
- Der er også historik forbundet med navnet. Der er ting, man har gjort mange gange før under et navn. Når man ændrer navnet, sker der noget med menneskehjernen, hvor man tager ting op til genovervejelse og bliver usikker på, om man egentlig kan stå på mål for den gængse måde at gøre tingene på.
- Der ligger uendeligt meget i at ændre navn. Det har vi været meget opmærksomme på, og vi har en kæmpe respekt for det.
Hvad betyder det for dig at vinde en pris?
- Jeg bliver selvbevidst. Ens egne tanker giver jo god mening for en selv, så den måde, vi organiserer os selv og tænker forretning på, er hverdag for os, der er en del af det.
- Når nogen kigger ude fra og ind og synes, at det er noget særligt, bliver man selvfølgelig stolt og beæret - og lidt forlegen. Det bliver jeg altid, når nogen roser os.
- Men jeg bliver også bange for, at det er en fantasi. Det skrev jeg til mine kollegaer og på Linkedin: Jeg bliver bange for, at vi lever i en illusion om, at vi er mere meningsfyldte at være en del af end alle mulige andre steder. For når hverdagens problemer rammer, føles det ikke altid, som om vi har fat i den lange ende. Når nogen kigger ind, bliver man ekstra opmærksom på at tjekke efter, at man stadig har fat i noget.
- Jeg inviterede alle mine kollegaer til at skrive, hvis de følte, jeg gik rundt på månen, så jeg kunne komme ned på jorden igen. Det værste for mig er en virksomhedsleder, der har tabt jordforbindelsen og lever i en fantasi om, hvor fantastiske deres strategier er, mens alle i virksomheden tænker, de er en idiot. Derfor forsøger jeg virkelig at være en del af forretningen hver eneste dag.
Hvad er det bedste ved at være direktør?
- Der er overhovedet ikke noget godt i det. Det er et tungt åg at bære, vil jeg sige. Jeg har en rolle herinde, som ikke er at bestemme over folk.
- Da jeg kom om bord i Daxiomatic, besluttede jeg mig for, at jeg ikke skulle træffe store beslutninger. Det er mit ansvar, at de vigtige beslutninger bliver truffet, og der er en forskel. Jeg skaber rammer, hvor folk har de bedste forudsætninger for at tage deres evner med på arbejde og derved træffe de vigtigste beslutninger.
- Jeg forsøger at sætte magten fri, så ansatte kan træffe beslutninger og bidrage med alt det, de kommer på arbejde med hver morgen.
Hvad er dine bedste råd til andre direktører?
- Det er meget vigtigt, at man bevarer jordforbindelsen og sin relevans over for forretningen. Man hører for tit om direktører, der sidder i et elfenbenstårn og hele tiden laver nye strategiplaner, uden at dem på gulvet gør noget anderledes. De bliver bare trætte af at høre om direktørens nye powerpoint slides.
- Design din virksomhed efter mange - ikke de få. Man har en tendens til at overreagere som menneske, når der sker noget dårligt. Rent fysiologisk reagerer vi disproportionalt på negative oplevelser. Hvis en person på lageret stjæler et par arbejdshandsker, så bliver der sat lås på, så ingen kan tage arbejdshandsker, selvom der var 50 mennesker, der aldrig kunne finde på at stjæle et par handsker. Man har spændt ben for alle.
- Den yderste konsekvens af det er, at virksomheder, der har eksisteret længe, ender med at have rammer og regler for alting. Så får man en organisation, der er designet efter de få - ikke de mange.
Hvad har været en afgørende ledelsesbeslutning for dig?
- Det var, at vi skulle være selvorganiserende og formålsledet. Det betyder, at vi ikke har et magthierarki. Den beslutning har trukket tråde ud i 10.000 forskellige ting. Alt, hvad vi laver, er dikteret af det. Det har ikke været nemt, så det var en vild beslutning.
- Beslutningen blev truffet i 2015. Indtil da var vi ret små, så der var ikke brug for at have så meget styr på strukturen. Men vi blev så mange, at der skulle ske noget, for jeg kunne ikke være chef for alle. I stedet for at lave afdelingschefer forsøgte vi at arbejde med selvorganisering.
Hvem er din vigtigste sparringspartner?
- Jeg har en bred berøringsflade ud i organisationen med alle mulige mennesker, der alle er mine sparringspartnere. Hvis jeg kun havde berøring med tre mennesker, ville jeg være bange for at blive blind.
- Jeg søger altid råd hos mine meningsfuldt berørte kollegaer, så når jeg træffer beslutninger, er de alle mine sparringspartnere.
Hvor meget arbejder du?
- Jeg arbejder ret meget. Jeg sætter ikke en ære i at arbejde meget, men jeg kan godt have svært ved at lægge det væk, for mit arbejde er ikke noget, man kan sætte to streger under. Jeg er gammel programmør, så det kan jeg godt savne nogle gange.
- Men jeg arbejder, når det giver mening. Jeg kan så godt lide at være del af det, at det kan være svært at lukke ned. Det lyder lidt usundt, når jeg siger det højt, men jeg synes, det er i balance for mig.
Hvad er det næste mål for dig?
- Jeg vil gerne give så mange mennesker som muligt en værdig og meningsfyldt arbejdsplads og arbejdsliv. Jeg har altid brændt for at sætte folk fri, og det driver mig.
- Nu er jeg en del af en stor virksomhed, og jeg bruger mange kræfter på at præge den måde, vi definerer vores menneskesyn i hele Fellowmind på tværs af Europa. Det har jeg haft stort held med. Forhåbentligt bliver det fantastisk for mange mennesker. Selvom vi har fået mange nye, gode kollegaer, kan Fellowmind godt bruge lidt af det gamle Daxiomatic.