CIRKULÆR ØKONOMI: Bæredygtighed er efterhånden noget, som de fleste virksomheder tænker på i et eller andet omfang.

Street food-huset Storms Pakhus er en af dem. De har netop deltaget i et projekt sammen med Odense Renovation, designbureaet Regndans, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt fire andre virksomheder, hvor studerende fra UCL og Dalum Landbrugsskole har brainstormet og pitchet idéer til cirkulær økonomi ud fra cases fra de fem virksomheder.

- Vi ville primært gerne have hjælp til, hvordan vi kan få vores gæster til at blive bedre til at sortere deres affald, og sekundært om vi kunne få boderne med også, siger Martin Bødker, direktør og partner i Bargroup, som ejer Storms Pakhus, hvor han står for den daglige drift.

Forslagene gik blandt andet på farvekoordinering på skraldespande, at lave det til en form for spil og et kulørt forslag om at få en gris til at spise skraldet.

- Nogle af forslagene var lidt urealistiske, men sjove indfald, og det sætter jo tankerne i gang, siger Martin Bødker.

De fem virksomheder, der deltog i projektet, valgte hver især det projekt, de syntes bedst om.

- Dem, vi valgte, foreslog, at vi lavede kompost ud af organisk affald og få det til at blive en del af os, ved at bruge komposten i et drivhus, hvor vi selv kan gro blomster, beplantning eller tomater. Det synes vi kunne være en spændende idé at gå videre med.

- Det er nogle tanker, vi i forvejen selv havde, så den hænger i god tråd med det, vi gerne vil udforske.

Martin Bødker indrømmer gerne, at Storms Pakhus ikke er kommet så langt med bæredygtighed, som man godt kunne tænke sig.

Indtil videre er det kun de helt lavpraktiske tiltag, Storms Pakhus har indført, som ikke at give kunderne sugerør, medmindre de spørger om det.

- For mig betyder bæredygtighed for Storms Pakhus, vi bruger så lidt plast som muligt. Jeg vil hellere bruge penge på, at vi vasker alt op, men om det er den rigtige løsning, tør jeg ikke sige. Jeg synes, man hører lidt forskelligt om, hvad der bruger mest energi.

En anden udfordring er, at madboderne ikke har mulighed for selv at vaske op.

- Vi drømmer om at lave et setup, hvor vi hjælper boderne med opvaskestationer og køber genbrugeligt service, frem for boderne burger omkostninger på at købe engangsemballage, der i sidste ende havner i skraldespanden.

Lige nu er der ingen krav for virksomheder om at affaldssortere, men Martin Bødker regner med, at det kommer.

- Men så bliver spørgsmålet, hvordan vi skal få gæsterne til at affaldssortere godt nok, og skal vi eftersortere, hvis en gæst smider metalbestik i en skraldespand med organisk affald? Det ender det måske med, men det virker ikke smart.

- Det er nogle problematikker, som ikke er gennemtænkt endnu. Jeg tror, det er lidt sværere end som så.

- Det kommer også an på, hvilke krav der møder os fra kommunal side. Der indretter man sig jo efter, hvad der kan lade sig gøre, og hvad man kan overholde.

- Vi vil gerne gå i en mere bæredygtig retning, men vi mangler nogle rammer, før vi kan blive helt klar over, hvad der giver mening, og hvad vi selv kan gøre.

Et andet aspekt af bæredygtighed er også, om man kan lave bæredygtige tiltag uden at gå på kompromis med virksomhedens stil og identitet.

Hvidt porcelæn hænger eksempelvis ikke særligt godt sammen street food-konceptet.

- Frygten er jo at ende som en Ikea-kantine, det mister lidt sjæl. Jeg tror godt, man kunne finde en sjov løsning, hvor vi bruger folks gamle tallerkener og bestik eller noget lignende. Det passer også ind i den her cirkulære tankegang.

- Boderne her tænker jo også i pris, og i og med der kommer en masse afgifter på engangsemballage, har det en større og større betydning for dem også. Hvis det bliver muligt at gøre noget, som både sparer penge og har en grøn profil over sig, er jeg sikker på, de ville være med på sådan en løsning.

DEBAT: Odense skal være Danmarks bedste iværksætterhub

Sådan lyder ambitionen fra byrådet i Odense, som i april aftalte at sætte i alt 20 millioner kroner af til forskellige iværksættertiltag over frem mod 2025.

Mads Wedderkopp, der i 2014 medstiftede it-virksomheden Quickorder, hvor han i dag er COO, mener dog ikke, at indsatserne lever op til ambitionen om at være bedre end Aarhus og København til iværksætteri.

- Jeg er kæmpefan af ambitionen om, at Odense skal være Danmarks bedste by for iværksættere, men der er bare rigtig lang vej, til vi bliver det. Der er sat 20 millioner kroner af til forskellige tiltag, men det er bare ikke nok, hvis man vil være bedst.

- Man kæmper mod Aarhus og København, som allerede har etablerede miljøer.

Hvad ser du helst man konkret skal gøre?

- Odense som by skal brandes bedre som et sted, hvor man rent faktisk kan få arbejde.

- Vi har mange dygtige folk, som vi formår at trække til Odense, og deres reaktion er altid ”gud, jeg vidste slet ikke, at der var sådan et techmiljø i Odense”. De har kun kigget på København og Aarhus.

- Selvfølgelig har vi som virksomheder et ansvar i forhold til at brande det, men der burde være et større samarbejde mellem byen og virksomhederne for at sikre, at Odense rent faktisk kommer på landkortet som et sted, man kan få et it-job.

Ledelsen i Quickorder har valgt at blive i Odense, selvom virksomheder har haft hovedpiner med at rekruttere folk til Odense. Mads Wedderkopp oplever et bedre flow af kandidater til deres stillinger på satellitkontorer i København og Oslo.

Mener du, at flowet i de andre byer, skyldes de offentlige instanser?

- Det er startet i det offentlige. Det er blevet besluttet, at man skulle være attraktiv som by for hurtigt voksende virksomheder, ligesom politikerne har gjort det i Odense. Så har man sørget for at støtte op om events, der er med til at sætte byen på landkortet.

- I København har vi et fremragende eksempel som Tech BBQ, og der er et fintech-miljø, som har fået meget opbakning. Det har ikke været varm luft, der er rent faktisk sat action bag.

- Jeg ved godt, det ikke er noget, der sker over night. Ingen forventer, at Odense er nummer et i morgen, men hvis vi vitterligt mener, at vi har en ambition om at være den mest attraktive by for iværksættere, skal vi starte med at hjælpe iværksætterne med nogle forhold i byen, som gør det nemt at komme i gang. Der har vi Coworking Plus og Tanken16, så ”tjek” ved inkubationsmiljøer, men det har de andre byer bare også.

- Mange af dem, der bliver uddannet i Odense, ender i udlandet, Aarhus eller København. Derfor skal Odense være bedre til at invitere virksomhederne ind på uddannelserne, så vi gør opmærksom på, at der er mere end en håndfuld spændende virksomheder i Odense.

Hvorfor skal det løses offentligt og ikke privat?

- Det skal ikke løses af det offentlige, men det skal være et samarbejde mellem det offentlige og det private, for det er det offentlige, der driver uddannelsesinstitutioner. Og hvis man som politiker går ud og siger, at Odense skal være Danmarks bedste by for iværksættere, pålægger man også selv et ansvar for det.

- Mener man det, må man sætte de penge af, der skal til, og så må man invitere virksomheder ind til dialog og finde løsninger sammen. Der er virkelig mange hurtigvoksende it-virksomheder i Odense lige nu, som man kunne invitere ind.

Odense Kommune og de private iværksætterhuse har sat gang i projektet Globalt Iværksætteri, som er forankret i Erhvervshus Fyn. Er det ikke noget af det, du efterspørger?

- Indtil for en måned siden kendte jeg ikke Erhvervshus Fyn, og hvis jeg nævner det for mine kollegaer og andre ledere i tech-industrien i Odense, svarer de ”hvad for noget?”.

- Jeg mener ikke, at kommunen skal lægge det ind i Erhvervshus Fyn og lade dem stå for at eksekvere det.

Hvad med organisationen It-Branchen? Kunne det ikke lige så godt lande på deres bord?

- Jeg påstår ikke, jeg har løsningen. Det kunne også være Technology Denmark, den landede hos. Der er mange muligheder, og der er ikke én aktør, der skal sidde med det. Det er nok i virkeligheden min største pointe.

- Kommunen må finde ud af, hvordan man skruer det sammen. Der kan man igen tage imod input fra virksomhederne om, hvor de mener, de bedste kompetencer er.

RUNDT I ODENSE: I to år har Little Green Pharma Denmark - tidligere Spectrum Therapeutics - ventet på godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen til at producere cannabis til danske patienter.

Hver gang, myndighederne har givet afslag på en godkendelse, har virksomheden rettet til, men lige meget har det hjulpet.

- Vi forstår godt, det handler om patientsikkerhed, men når vi sammenligner med andre lande, er det svært at forstå, hvad Lægemiddelstyrelsen vil have, siger direktør Morten Snede.

De canadiske ejere har indtil videre investeret 350 millioner kroner i cannabis-fabrikken i Stige.

- Vi er simpelt hen nødt til at sige, at vi må bruge de penge, vi har til rådighed dér, hvor det giver mest mening, og hvis det giver mest mening at registrere i et andet EU-land, så gør vi det. Vi kan ikke blive ved med at poste penge i konsulenter og laboratorier, når der ikke er noget, der rykker sig i Danmark, siger direktøren.

Det skriver Fyens Stiftstidende om her.

Henrik Stiesdal har med sine vindmølle-opfindelser tiltrukket over 900 millioner kroner i kapital, og hans virksomhed er værdisat til 1,4 milliarder kroner - uden at have udviklet et færdigt produkt.

Opfindelserne er blandt andet en flydende vindmølleplatform og et anlæg, der omdanner organisk affald til miljøvenligt brændstof samtidig med, at det fjerner CO2 fra atmosfæren.

- Alt, hvad vores firma gør, skal være til lave priser. Det var sådan, at vi fik vindmøller til at blive en succes. Vi opdagede ikke noget helt nyt, men vi pressede prisen pr. kilowatt langt ned, siger Henrik Stiesdal om sin succes.

Fyens Stiftstidende har skrevet to artikler om Henrik Stiesdal, som du kan læse her og her.