RUNDT I ODENSE: Bellinge-virksomheden Dantracker er gået konkurs. Det fortæller Fyens Stiftstidende.

Ejer og stifter Torkil Poulsen havde betegnet virksomheden som en "guldgås" med store kunder, men ifølge Dantrackers regnskaber har virksomheden stort set altid givet underskud.

Torkil Poulsen har også været en kontroversiel person, idet han i februar opfordrede restauranter til at bryde loven og åbne dørene, og i oktober kaldte han coronaepidemien og klimakrisen for bedrag.

Hvert tredje fynske job blev ikke besat af en kvalificeret kandidat eller overhovedet denne september. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Problemet er især i hotel- og restaurationsbranchen, byggebranchen og it-branchen. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn er klar over problematikken.

- Vi er opmærksomme på problemet i RAR, og vi drøfter det meget i øjeblikket. Vores store problemer er, at enten er virksomhederne ikke kommet med forespørgslen i tide, eller så søger de forkert: Altså de spørger deres bekendte og henvender sig ikke til jobcentre, a-kasser eller slår det op på Jobindex, siger formand Stig Møller.

Erhverv+ har snakket med Jesper Refning om måden, han driver sin virksomhed Daxiomatic.

Hos Daxiomatic er der ingen chefer og ingen faste arbejdstider. Kollegaerne må selv bestemme, hvornår de har brug for nyt it-udstyr eller at tage på kursus.

Til gengæld er de forpligtet til at inddrage de berørte kollegaer i alle beslutninger og tage dialogen med hinanden, når der opstår konflikter.

Læs hele interviewet her.

SAMARBEJDE: I midten af oktober efterspurgte Odenses erhvervsliv mere samarbejde om den grønne omstilling fra kommunens side, da politikere og erhvervsfolk mødtes til Standpunkt KV21.

Sådan et samarbejde er i gang ved det kommunalt ejede Vandcenter Syd - dog med virksomheder fra Svendborg.

Pureteq og Estech har siden årsskiftet testet et anlæg, der både fjerner CO2 fra skorstensrøg og fremstiller brint, ilt og varme, der kan lagres og bruges andre steder.

Direktør for Pureteq Anders Skibdal og mange andre fra de to virksomheder, har inviteret borgmester Peter Rahbæk Juel og pressen for at se, hvordan det indtil videre går med teknologien.

Resultaterne er gode. 83 procent af CO2-udledningen bliver fjernet fra Vandcenter Syds skorsten, og den producerede brint har en renhed på 99,7 procent, og kan derfor benyttes som brændstof i brintmotorer.

Hvad har det her privat-offentlige samarbejde givet jer, som I ikke ville have fået, hvis I havde holdt det privat?

- Unikt for det her sted er, at der er en maskinmester og ingeniører, så vi får fagligt modspil herude. Vi har også et demonstrationsanlæg, hvor vi stort set kan komme og gå, som det passer. Det ville man have svært ved, hvis vi skulle gøre det i industrien. Der ville også være et større pres for at blive hurtigt færdige, siger Anders Skibdal.

- Her kigger man kreativt på, hvordan løsningen passer ind. Her på Vandcenter Syd kan de bruge restvarmen, og de kan tage brinten og lukke den over i rådnetanken for at lave mere gas til deres generatorsæt. Det er et ideelt match, som vi ikke kan finde mange steder. Men her i Odense kan vi, uddyber han.

Der skal stadig et par års udvikling til, før anlægget er klar kommercielt. Det første færdigudviklede anlæg forventes at være solgt og i drift ved udgangen af 2023.

De fleste af rammevilkårene, såsom adfærdsregulerende CO2-beskatning og et carbon trading system, er allerede på plads. Det vigtigste er, at ny lovgivning fra EU og Folketinget skal være målbaseret og robust, så virksomheder kan tiltrække investorer.

- Man skal kigge på, hvad der kommer ud af skorstenen, og hvis der kommer for meget ud af den, skal man sige det til industrien. Så skal industrien nok komme med løsningerne – dem skal politikerne ikke komme med. De skal bare fortælle, hvad målene er, siger Anders Skibdal.

Efter rundvisningen er Peter Rahbæk Juel håbefuld omkring anlægget i forhold til at bruge det til at gøre et indhug i de godt og vel 100.000 tons CO2, som Odenses erhvervsliv udleder årligt.

Der hvor anlægget bliver installeret, bliver der også skabt grønne arbejdspladser, hvilket Odense Kommune gerne vil have flere af.

Det koster 50-60 millioner kroner at installere et anlæg som dette. For en mellemstor virksomhed kan det være en ret stejl investering, så skal Odense Kommune hjælpe med at få udbredt teknologier som den her?

- Vi skal være med til at bane vejen, men der skal ske noget nationalt, siger borgmesteren og henviser til planer om at handle med indfanget og lagret CO2 og brint, der kan hjælpe med at betale anlægget af over tid.

- Vi har indgået i en taskforce med Klimaministeriet omkring CO2-fangst, og det, vi ser her, vil vi tage med ind i den taskforce, så vi kan være med fremme og give input tilbage til klimaministeren, siger Peter Rahbæk Juel.

Vil I gerne indgå i flere privat-offentlige samarbejder i forhold til at udvikle nye teknologier?

- Partnerskaber bliver arbejdsformen, vi skal løse de her ting med. Vandcenter Syd, som er Odense Kommunes vandselskab, har sammen med de to virksomheder været dygtige til at etablere muligheden for at prøve systemet af, så det kan blive klar til at komme på markedet.

Teknologien bag anlægget var forholdsvis uprøvet, da Estech og Pureteq begyndte samarbejdet med Vandcenter Syd, men Peter Rahbæk Juel ser det som præmis for udvikling, at kommunen tør satse på uprøvet teknologi.

- Vi får brug for et hav af løsninger. Det her en potentiel løsning, der virkelig kan hjælpe på den store klinge, men i det hele taget, har vi brug for erhvervslivets ildhu, kreativitet og iværksættertrang til at skabe løsninger, der kan vise, at vi som stor by kan blive klimaneutrale.

- Jeg forestiller mig, at vi skal indgå mange partnerskaber. Konkret kan det være at se på, hvordan medarbejdere kan komme mere bæredygtigt frem og tilbage til industriområder. Det kan være som her, hvor en virksomhed har en teknologi, den gerne vil prøve af, og vi som kommune har mulighed for at give en scene, man kan udvikle på.

- På den måde skal vi have sømløse overgange mellem kommunen og erhvervslivet der, hvor vi kan teste og udvikle til det fælles bedste, fortæller Peter Rahbæk Juel.

VIRKSOMHEDSKULTUR: Studentermedhjælperne og praktikanterne hos Orifarm får en bid af kagen, når der hvert halve år udbetales bonusser til de ansatte.

Det er en vigtig del af virksomhedens tilgang til studentermedhjælpere, fortæller HR-chef Birgitte Ladefoged.

- Studentermedhjælpernes bonusser er vigtige, fordi de øger trivslen, motivationen og engagementet, siger hun.

Selvom de studerende kun arbejder få timer om ugen, er de en god investering for Orifarm og koncernens ansatte.

- Vi kaster studentermedhjælperne ud i store og spændende opgaver, hvor de har ansvar og selv løser opgaver. Den anden vej rundt kommer de med noget fra deres studier, og som de bringer ind til os. Diversiteten bliver også bedre, fordi vi får yngre medarbejdere ind, så aldersspredningen bliver større, forklarer Birgitte Ladefoged.

Bonusserne udregnes som en andel af medarbejdernes løn, så selvom studentermedhjælpernes bonusser er noget mindre end de fastansattes, har de relativt samme størrelse.

Det er en vigtig pointe for 24-årige Cecilie Hartvig Petersen, der er studentermedhjælper i Orifarms juridiske afdeling sideløbende med kandidatstudiet i jura på SDU.

- Det er dejligt at blive anerkendt for sin indsats. Bonussen har samme procentvise størrelse som de fastansattes, og det understreger, at min indsats også er vigtig. Det er rart og motiverende. Man er ikke bare en add on, men en reel kollega. Man gør noget godt her, og er ikke bare en studentermedhjælper, der henter kaffe, siger Cecilie Hartvig Petersen.

Birgitte Ladefoged er sikker på, at bonussen og kulturen på Orifarm fungerer som en pipeline, der får flere af studentermedhjælperne til at søge mod medicinalkoncernen, når de er færdiguddannede.

Hvor Cecilie Hartvig Petersen selv ender efter kandidaten afhænger af mange ting, men alt andet lige gør erfaring som studentermedhjælper en forskel.

- Vi snakker meget om kulturen, og jeg synes helt klart, at fordi man bliver behandlet godt som studentermedhjælper hos Orifarm, er virksomheden generelt mere attraktiv som arbejdsplads. Det er helt klart en fordel.

- Man får et indblik i, hvordan det ville være at have fuldtidsjob her, når man har det godt som studentermedhjælper, siger Cecilie Hartvig Petersen, der sætter pris på at sidde blandt de fastansatte og sparre med dem.

Det er ikke kun studentermedhjælperne selv, som Orifarm håber på at påvirke med virksomhedskulturen.

- Vi bliver også lidt mere kendte på de videregående uddannelser, når vores studentermedarbejdere fortæller om os. Det skaber opmærksomhed og kendskab til os, siger Birgitte Ladefoged.

Lige nu er Orifarm inde i en voldsom vækstperiode, efter koncernen sidste år opkøbte japanske Takeda for 4,6 milliarder kroner.

Derfor er det vigtigt, at koncernen kan tiltrække både dimittender og garvede fagfolk.

- Vi har masser af greb til rekruttering, men kulturen gør den største forskel. Det er den kultur, som Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen startede, da de stiftede virksomheden. Det er en kultur, hvor man tager sig af hinanden og udvikler det enkelte menneske. Den kultur har vi stadig, og det passer mange godt ind i, så vi har forholdsvis nemt ved at få folk ind i butikken, siger Birgitte Ladefoged.