LEDELSE: HR-On har skiftet den traditionelle medarbejderhåndbog ud med et manifest, der bytter regler ud med retningslinjer og arbejdstid ud med resultater.

Virksomheden udvikler software til HR-opgaver som rekruttering og medarbejderadministration.

Ifølge manifestet har medarbejderne fri arbejdstid, ferie, barns sygedage og barsel. Det skal selvfølgelig afstemmes med de kollegaer, man udfører opgaver sammen med, men der er ingen stringente krav, der skal overholdes.

Samtidig har alle 35 ansatte tegningsret til virksomhedens aktier, så de kan få andel i den økonomiske gevinst.

Manifestet er i virkeligheden blot en nedskrivning af den kultur, HR-On længe har haft, men ved at lægge det ud til frit skue giver det andre idé om, hvad HR-On er for type virksomhed - og vækker måske inspiration hos andre ledere.

Vicedirektør Rasmus Festersen fortæller her om manifestet.

I følger allerede meget af det, som står i manifestet. Hvorfor er det nødvendigt at lave det?

- Der er ingen tvivl om, at mange de ting, som vi har nedfældet i vores manifest, er ting, vi gør i forvejen. Jeg tror heller ikke, at sådan et manifest ville være det papir værd, det er skrevet på, hvis ikke det var nedgroet i kulturen i forvejen.

- Der er selvfølgelig en del af det, som handler om at anskue os ude fra. Hvis nogen godt kunne tænke sig at blive inspireret eller arbejde hos os, er det en god idé at vide, hvordan virksomhedskulturen er, og hvilke værdier der driver virksomheden.

- Den anden del er, at noget af det er ret banebrydende, eller måske i nogles øjne lidt ekstremt, men det har været meget bevidst fra vores side. Der er ting, vi gerne vil signalere, at vi gør op med i forhold til den tillidsbaserede del, som vi tror på, skaber det bedste arbejdsmiljø og de gladeste medarbejdere.

Hvilken effekt håber I, manifestet har på jeres medarbejdere?

- Det skaber forhåbentlig et sted at kigge hen i forhold til tvivlsspørgsmål. Der er ting her, som ligger i kulturen og er blevet praktiseret altid, men det har ikke været nedfældet, som det er nu.

- Det er en vejledning og håndbog til de medarbejdere, der er hos os i øjeblikket. Jeg tror ikke, at det i praksis ændrer så meget, og der er sikkert en masse spørgsmål om gråzoner eller yderpunkter, som vi ikke har været udsat for endnu.

- Det kommer måske i fremtiden, og så tager vi den. Eksemplet, der bliver trukket op, er ”hvad gør man så, hvis en medarbejder vil have 10 års ferie?”. Det ved jeg ikke, for det har vi ikke oplevet, selvom vi har praktiseret det her længe.

Risikerer I ikke at give for frie tøjler?

- Nej, det tænker jeg ikke. Vi vil gerne skabe en kultur, der 100 procent bygger på tillid.

- Jeg er godt klar over, at ikke alle virksomheder har en kultur, der ville kunne lykkes med det her. Det er heller ikke alle brancher, der uden videre ville kunne tage vores manifest og gøre ligesådan.

- Men i vores branche er vi meget afhængige af, at vi ikke bare er en arbejdsplads, hvor man sidder fra 8 til 16. Man skal rent faktisk være engageret i sit arbejde, fordi man gør en forskel.

- Det er også derfor, at medarbejderne får en del af succesen.

Du er ikke bange for, at nogen kunne finde på at udnytte værdierne i manifestet?

- Det kan man ikke gøre uden at udnytte sine kollegaer og fællesskabet. Er man interesseret i det, så tror jeg ikke, man er glad for sit arbejde. Så er det ikke manifestet, den er gal med, men mere ens tilgang til arbejdspladsen. Det afhænger ikke af manifestet, og det kan jo ske hos alle, så det er jeg ikke nervøs for.

Hvor går grænsen for frihed for jer, og hvordan finder man den?

- I teorien er der ikke nogen grænser. Det er det, vi gerne vil gøre op med.

- Lad os tage barnets sygedage som et godt eksempel. Man bliver ikke en bedre medarbejder af at efterlade barnet hos bedsteforældrene, der også har et arbejde, de skal passe. Det bliver man ikke gladere for sit arbejde af, men det bliver man af elasticitet og fleksibilitet.

- Det gælder også, når det handler om ferie. Man kan være udkørt efter en presset periode, uden man har mere ferie tilbage i sit kalenderår. Vi vil gerne gøre op med, at man bliver kørt helt ned af stress, fordi man ikke tager den ekstra uges ferie.

- Hvor ligger grænsen? Det er man selv herre over, og den tillid giver vi medarbejderne til selv at kunne finde og overholde.

Hvordan har omverden reageret på manifestet?

- Der har været overvældende positive reaktioner. Vi har ramt noget i samfundet, som taler godt ind i det, vores manifest efterlader. Det rammer også bredt i mange brancher og sektorer, at vi har erstattet regler med retningslinjer og tid med resultater.

- Vi har oplevet 95 procent positive tilkendegivelser om det mod, der har været i at lægge det ud, og de ideologiske tanker, der er bagved. Selvfølgelig er der også nogle, der kan se værdien i det, fordi de selv sidder i et job, hvor det her ikke er til stede.

- Og det er klart, der er også fem procent, som synes, det er noget værre hippiepjat.

Hvis andre virksomheder føler sig inspirerede af jeres manifest, hvordan kommer de så bedst i gang med at lave deres eget?

- Det nemmeste er at spørge medarbejderne om, hvad der skal stå i manifestet.

- Et manifest, der handler om værdier – især en tillidsbaseret tilgang - fungerer ikke, hvis ikke alle medarbejdere er med på det, og det kan du ikke presse ned fra ledelsen. Det skal være iboende i kulturen af den virksomhed, man er i, og det skal rodfæstes i det.

- Nogle af de tanker, vi har her, ville du ikke kunne putte i en produktionsvirksomhed, hvor man er afhængig af at være på et sted et givent tidspunkt, og der er rammer og regler, man skal følge. Det er vi godt klar over.

- Outputtet kan vi først se om nogle år, hvor det forhåbentligt skaber de resultater, vi håber på. Nu har vi gået linen ud for at skubbe til tingene, og så må vi se, hvor det ender henne.

BÆREDYGTIGHED: Det har været helt naturligt for AM Værktøj at blive grønnere med årene.

Virksomheden producerer værktøj og produktionslinjer til blandt andet bilindustrien og dele til fabrikering af mikrochip, så det har ligget lige til højrebenet at sælge løsninger til produktion af elbiler og solceller.

Men virksomhedens eget CO2-aftryk blev direktør Torben Viby først klar over, da AM Værktøj deltog i forløbet "klimaklar" hos Dansk Industri.

Det kom der en analyse ud af, som gjorde Torben Viby klar over præcis, hvor der skal sættes ind for at sænke CO2-udledningen.

- De kunder, vi har, begynder at spørge efter vores klimaregnskaber, og hvilke planer vi har for at reducere vores CO2-aftryk, siger Torben Viby, der har brugt viden fra analysen til at klimacertificere AM Værktøj.

- Store virksomheder som Siemens Gamesa (vindmølleproducent, red.) har lavet en målsætning om, at en del af deres leverandører skal være certificerede. Den slags krav rammer os som underleverandør til de større firmaer.

Så analysen har hjulpet jer med at holde virksomheden konkurrencedygtig?

- Ja, det giver os et konkurrenceparameter. I fremtiden er det ikke kun pris og kvalitet, vi bliver målt på, men også klima, når vi skal vælges som leverandør, pointerer Torben Viby.

Analysen delte AM Værktøjs CO2-aftryk i tre dele: Virksomhedens eget forbrug, indkøb, el og fjernvarme og endelig varer, de køber ind fra andre leverandører.

Virksomheden har startet med de første to dele ved at installere en varmepumpe på kontorerne og sørge for et lavere energiforbrug. Næste skridt er at sænke forbruget af værktøj og stål.

- Vi vil også kigge på vores eget forbrug af skæreværktøj. I gamle dage kiggede vi på, om det økonomisk kunne betale sig at få en fræser genslebet frem for at købe en ny. Hvis det var lige på grænsen, købte vi en ny for at sikre kvaliteten. Nu vil vi også kigge på CO2-aftrykket og vælge genslibning, selvom det er dyrere.

- Vi var overrasket over, hvor stort vores CO2-aftryk er på vores skærende værktøjer i forhold til resten. Vi troede, det største aftryk var på vores el og bilpark, men det var faktisk vores eget indkøb af værktøj og stål, forklarer Torben Viby.

Andre dele af CO2-aftrykket har AM Værktøj ikke meget kontrol over. Når det hele kører på el, afhænger CO2-aftrykket jo af, om energien produceres grønt.

På samme måde har AM Værktøj heller ikke kontrol over, hvor grønne deres leverandører er, men virksomheden kan være med til at påvirke udviklingen.

- Den store opgave for os er alt det stål, vi køber ind, og de værktøjer vi bruger til at producere. Vi vil skubbe til vores leverandører, så stålvalseværkerne producerer grønnere stål og bruger el-energi i stedet for kul, siger Torben Viby.

Han er godt klar over, at hans virksomhed ikke kan svinge taktstokken i samme omfang som de internationale industrigiganter.

- Vi kan ikke bestemme, at et stålværk i Tyskland skal bruge el, men vi kan give et lille skub. Vi kan også se på, om vi skal købe stål et andet sted fra, eller om vi kan fremstille nogle af værktøjsdelene i 3D-printet plast. Det giver et lavere CO2-aftryk. Materialeforbrug er noget, vi for alvor vil begynde at arbejde med, nu hvor vi har fået det store overblik.

- De samme krav, vores kunder stiller til os, vil vi stille til vores leverandører, så de bliver klar over, at klimaaftrykket er en vigtig parameter, siger Torben Viby.

OVERBLIK: Halvårsregnskabet fra Odense Havn - tidligere Lindø - bugner, skriver Fyens Stiftstidende.

Regnskabet viser en foreløbig nettoomsætning på 95 millioner kroner, hvilket er 13 millioner kroner mere end første halvdel af 2020. I samme periode er resultatet af primær drift steget fra 15 millioner til 18 millioner kroner.

Havnen har brugt en halv milliard kroner de seneste år på at gøre havneterminalen klar til at betjene vindmølleindustrien. Direktør Carsten Aa regner derfor med en stejl stigende omsætning de kommende år, siger han til avisen.

Den odenseanske opfinder Henrik Stiesdal har indgået en aftale med Asiens rigeste mand, inderen Mukesh Ambani, om at bygge en fabrik til produktion af brintanlæg i Indien.

Det skriver Fyens Stiftstidende her.

- Det er en fantastisk mulighed for os at komme ind i et så stort land, og aftalen har allerede ført til henvendelser fra mange andre, der betragter den som en blåstempling af vores teknologi, siger Henrik Stiesdal, der er stifter, direktør og medejer af Stiesdal A/S, til avisen.

Henrik Stiesdals fabrik er blot den seneste grønne opfindelse i en længere række, der indtil videre har tiltrukket over 900 millioner kroner i kapital. Det kan du læse mere om her.

Virksomheden Kobots, der udvikler og producerer kollaborative robotter til byggeindustrien, har fået Simon Bækgaard Kristoffersen som ny bestyrelsesformand.

Han er partner i advokatfirmaet Highbridge og har erfaring med startups og vækstvirksomheder inden for teknologi.

- Vi står overfor at tage nye partnere og investorer ind, så vi kan mangedoble virksomhedens omsætning og markedsandele. Her bliver Simons viden og netværk guld værd, udtaler Peter Hartvigsen, direktør i Kobots, i en pressemeddelelse.