Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Cirka 80 interessenter var samlet til åbningen af SDU Business School 24. september. Foto: Stefan Kristensen/SDU

Ny business school skal styrke Odenses virksomheder

Tænk hvis du kunne være med til at skabe en medarbejder, der har de kompetencer, din virksomhed lige præcis har brug for.

Og ikke nok med det, så har den nye medarbejder også den nyeste viden med sig fra studiet, og de forstår ovenikøbet at sætte det i en kontekst fra virkeligheden.

Lidt skarpt sat op er det, hvad SDU Business School vil forsøge at opnå. Universitetet samler alle de erhvervsøkonomiske uddannelser samme sted, og det fører forhåbentlig til mere samarbejde på forretningsmæssige områder på samme måde, som der indtil nu er blevet samarbejdet om det rent tekniske.

I spidsen for den nye skole står leder Kristin Munksgaard, som er klar til at række hånden ud til virksomhederne.

Universal Robots er en af de virksomheder, der ser frem til det øgede samarbejde. Morten Boris Højgaard, manager for virksomhedens Innovation Lab, er allerede kommet med input til, hvad han gerne vil have ud af den nye business school. Det kan du læse mere om i dagens nyhedsbrev.

Vi fyrer også ni spørgsmål afsted mod direktør Erik Mønster i formatet "9 hurtige". Spørgsmålene giver et indblik i forskellige dele af hans arbejdsliv som frontfigur i Smooth Robotics, Graphic Robotics og Nord Modules, og han fortæller blandt andet, hvem hans vigtigste sparringspartner i dagligdagen er.

Det er et format, vi tager i brug igen på et andet tidspunkt, så hvis du har forslag til, hvem vi skal udspørge, eller specifikke spørgsmål, der kunne kaste sjov eller værdifuld indsigt af sig, er vi lydhøre.

Både det og alt muligt andet, hvad end det er tips til gode historier, feedback eller en invitation til en snak over en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte os med. Det gør du nemmest ved at sende en mail.

Du kan også connecte på vores Linkedin-side, ligesom du meget gerne må dele nyhedsbrevet her med dem, du kender. Nye læsere kan tilmelde sig her.

Tak fordi du deler og læser med.

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Kirstin Munksgaard står i spidsen for SDU's nye business school. - Jo mere vi lader de studerende møde erhvervslivet under deres studie, jo bedre er de klædt på til arbejdslivet, siger hun. Foto: Stefan Kristensen/SDU

Odenses virksomheder kan påvirke retningen af ny business school: - Erhvervs-erfaring skal bygge bro mellem studie og arbejdsliv

SDU har samlet sine erhvervsøkonomiske uddannelser under en ny business school, som har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomheder og partnere.

Det skal blandt andet ske ved, at virksomheder i højere grad vil være med til at påvirke, hvordan de studerendes uddannelser bliver tilrettelagt ved at give kontekst fra verden uden for universitetet.
 
Morten Boris Højgaard, manager hos Universal Robots Innovation Lab, håber, at den nye skole kan være med til at skabe bedre muligheder for at rekruttere lokalt. 
 
Han peger eksempelvis på en obligatorisk praktikperiode for de studerende som en måde, de allerede under studiet kan blive en del af det lokale erhvervsliv på.

SDU's bånd til det lokale erhvervsliv bliver endnu stærkere med åbningen af universitetets nye business school. Hos Universal Robots har man store forventninger til, at samarbejdet fremover kan være med til at skabe den nødvendige arbejdskraft lokalt.

UDDANNELSE: Syddansk Universitet har slået dørene op for en ny business school, som samler alle erhvervsøkonomiske uddannelser.

Der kommer cirka 5000 studerende til at have deres daglige gang, og det åbner nye muligheder for samarbejde med Odenses erhvervsliv. Det fortæller SDU Business Schools leder, Kirstin Munksgaard.

- Det er et greb til at connecte endnu mere med det lokale erhvervsliv. Vores samarbejde med virksomhederne har indtil videre været fokuseret på det tekniske samarbejde i forhold til udvikling, men nu skal der endnu mere fokus på forretningsdelen, siger Kirstin Munksgaard.

Det vil blandt andet komme til udtryk ved, at virksomhederne får lettere adgang til forskning forbrugeradfærd, regnskabsmetoder og bæredygtigheds betydning for forretningen.

Fordi samarbejdet med erhvervslivet indtil nu mest har beroet på det tekniske, er det også i høj grad robotbranchen, der har nydt godt af samarbejdet med universitetet.

- Vi får en ret bred tilgang til at samarbejde. Robotklyngen nævnes ofte, men det kan også være i det offentlige, så vi klæder vores studerende på til at arbejde kommunalt eller i sygehusvæsenet, siger Kirstin Munksgaard.

Giver de studerende kontekst

Universal Robots voksede ud af kældrene på SDU, og virksomheden har derfor i forvejen et tæt samarbejde med universitet.

Ifølge Morten Boris Højgaard, manager hos Universal Robots Innovation Lab, bliver samarbejdet dog mere strømlinet nu, så vejen ind til studerende og undervisere bliver kortere.

- Vi kan samarbejde med business school'en i forhold til marketing, salg, finans og HR. Det er områder, hvor vi dels har brug nogle studerende fra business school'en, men det er også områder, hvor vi kan få ny viden ind, og omvendt kan vi bidrage med noget kontekst fra den rigtige verden til de studerende.

Morten Boris Højgaard fra Universal Robots fortalte om sine forventninger til den nye business school ved åbningen. Foto: Stefan Kristensen/SDU

Som eksempel forestiller han sig et samarbejde mellem business school'en og Imada, institut for matematik og datalogi, der kunne handle om marketing på baggrund af data.

- Viden bliver først værdifuldt, når du sætter det i en kontekst. Lige præcis hvordan man laver god marketing ved brug af data, kræver måske noget baggrundsviden, som både Imada og business school'en kan bidrage med, og der har vi en kontekst at lægge ned over det, siger Morten Boris Højgaard.

Klar til arbejdsmarkedet

Det øgede samarbejde betyder også, at Odenses virksomheder vil have større indflydelse på de studerendes uddannelse, siger Kristin Munksgaard.

Spørger man Morten Boris Højgaard, presser han på for, at digitalisering og datahåndtering kommer til at fylde meget på alle businessuddannelserne.

Han så også gerne, at business school'en samarbejdede med virksomheder om at bygge bro mellem studielivet og arbejdslivet.

- Den bro bygger du ved at give de studerende erfaring i en erhvervskontekst. Ud fra det har jeg appelleret for, at man fra SDU Business School tog et skridt til at etablere en obligatorisk praktik, ligesom man har gjort på nogle ingeniørlinjer.

Den nye Business School skal samarbejde med det lokale erhvervsliv på forretningsområdet, på samme måde som SDU længe har samarbejdet med udviklingsvirksomheder om det tekniske. Foto: Stefan Kristensen/SDU

- Du ville udbyde noget for virksomheder, som i første omgang ikke er en investering for dem, og du giver de studerende en chance for at få erfaring, samtidig med virksomhederne åbner øjnene for, hvad de kan få ud af at have én i praktik, forklarer Morten Boris Højgaard, der forestiller sig, at praktikken kunne være et semester under bacheloren.

Det åbner døren for, at de studerende får sig et studiejob under resten af uddannelsen, og det øger udvekslingen af viden mellem universitet og virksomheder.

- Der sker jo noget hele tiden, og medmindre vi får pustet liv i den, enten via samarbejder eller nye kandidater, der kommer ind, gror der mos på os, siger Morten Boris Højgaard.

Sørger for arbejdskraft

Den helt store problemstilling, som den nye business school skal være med til at tackle, er rekruttering.

Der er allerede stor kamp om arbejdskraften, og det bliver der kun mere af, mener Morten Boris Højgaard. Derfor er det vigtigt, at Odense og resten af Fyn er i stand til enten at trække arbejdskraft hertil eller selv uddanne flere.

- Der kan man fra SDU’s side være med til at sikre, at vi kan få den nødvendige arbejdskraft lokalt.

Lige nu har Universal Robots 50 ledige stillinger, hvor cirka er halvdelen er i Danmark.

- Så mange kan vi ikke trække til fra hele verden. Der ville det være fedt, hvis vi løbende kunne få nogle lokalt, som bor tæt på Odense.

Erik Mønster blev direktør for Nord Modules i starten af 2021, efter et hårdt år et blodrødt regnskab fik den daværende ledelse til at smide håndklædet i ringen. Arkivfoto: Mathias Banke

Ni hurtige til direktøren:  Noget af det bedste er at se gode idéer komme ud på markedet

Erik Mønster er direktør for Smooth Robotics, Graphic Robotics og Nord Modules, der alle er placeret under samme tag.

- Det bedste ved at være direktør i de virksomheder, vi arbejder med her, er den utroligt flade organisationsform, vi har.

- Beslutningsvejene er meget korte. Det vil sige, at alle medarbejderne sidder tæt på beslutningerne, svarer Erik Mønster på et af de ni spørgsmål, vi stiller ham om hans arbejdsliv her.

Hvad er det bedste ved at være direktør? Hvad har været det sværeste i dit arbejdsliv? Hvad er det næste mål for dig? De og seks andre spørgsmål svarer tre gange direktør Erik Mønster på her.

Q&A: Erik Mønster har sin daglige gang som direktør i tre mindre virksomheder, der allesammen udvikler løsninger til robotbranchen: Smooth Robotics, Graphic Robotics og Nord Modules.

Fælles for dem alle er, at robotinvestor Søren Juul Jørgensen har den største ejerandel i virksomhederne. Han og Erik Mønster har opbygget et godt partnerskab over årene.

Et andet fællestræk er, at virksomhederne ligger under samme tag, så Erik Mønster helt bogstaveligt kan gå fra den ene direktørstol til den anden, og virksomhederne og de ansatte har mulighed for at spille hinanden bedre.

Her svarer triple-direktøren på ni spørgsmål om sit arbejdsliv.

Hvad optager dig mest i dine virksomheder lige nu?

- Jeg er mest optaget af de virksomheder, der er på vej på markedet, og som nu er i gang med en scaleup-fase.

- Derfor er det helt afgørende at få dem forankret på markedet og gjort dem kommercielle. Det er det, der fylder lige for øjeblikket.

Hvem er din vigtigste sparringspartner?

Direktør Erik Mønster (til venstre) og investor Søren Juul Jørgensen foran Octagon i Højby, hvor virksomhederne Smooth Robotics, Graphic Robotics og Nord Modules blandt andre hører hjemme. Arkivfoto: Jesper Beenfeldt Nielsen

- I dagligdagen sidder jeg tæt på Søren Jørgensen, der er investor i alle tre virksomheder, jeg har berøring med. Over en bred kam er det ham, jeg bruger mest som sparringspartner.

- Vi har kendt hinanden i nogle år efterhånden. 

- Det startede med, han gik ind i virksomheden Smooth Robotics med en mindre investorandel for tre år siden. Det er stille og roligt blevet til, at vi har opbygget et samarbejde, så vi dels har nogle af virksomhederne sammen, dels er jeg direktør i de tre virksomheder, hvor han er hovedinvestor.

Hvad har været en afgørende beslutning for dig?

- Set fra mit eget perspektiv har den suverænt største beslutning været at kaste mig ind i mindre startup-virksomheder og prøve at etablere dem og få dem til at fungere på markedet frem for at sidde i relativt større virksomheder, hvor man ville have en større grad af tryghed. 

- Helt overordnet er det nok den største beslutning, jeg har truffet.

Hvad er det bedste ved at være direktør?

- Det bedste ved at være direktør i de virksomheder, vi arbejder med her, er den utroligt flade organisationsform vi har. Beslutningsvejene er meget korte. Det vil sige, at alle medarbejderne sidder tæt på beslutningerne.

- Det betyder, at hvis de har nogle gode idéer, eller der er noget, vi skal have korrigeret eller nogle af deres input, vi skal forholde os til, så kan vi gøre det ekstremt hurtigt.

- Friheden, vi har lige nu, som gør os fleksible og agile, er det sjoveste ved at stå i spidsen for sådan nogle relativt små virksomheder.

Hvor meget arbejder du?

- Jeg prøver overordnet skemalægge mit arbejde sådan, at jeg ikke er på konstant, og jeg prøver også at lukke rimeligt af i weekenderne. Så jeg arbejder nok 45 til 50 timer om ugen.

Hvad er det bedste ved dit job?

- Det er at mærke energien i de små virksomheder, hvor man baseret på en god idé har formået at få nogle medarbejdere med ind, som brænder lige så meget for det, som man selv gør.

- Det, synes jeg, er helt afgørende og det sjoveste, man kan stå op til, når man arbejder med startup-virksomheder. 

- Noget af det bedste er også at se tingene udvikle sig, når noget, der startede som en god idé, faktisk også har en interesse ude i markedet.

- Ikke mindst også at få sat et hold, som synes det er lige så sjovt at være med til at bære det ud i markedet, som jeg selv gør. Det er fantastisk at opleve hver dag.

Hvad har været det sværeste i dit arbejdsliv?

- Jeg har været med i nogle faser i forskellige virksomheder, hvor det har været nødvendigt at sige farvel til medarbejdere, fordi vi har stået i svære situationer - herunder også udefrakommende faktorer som finanskrisen. Det er aldrig særligt sjovt at være med til at skulle skære en organisation ind til benet.

- Det er altid sjovere at hyre og bygge op, end at skulle korrigere eller forholde sig til, at nogle medarbejdere ikke skal være der mere.

Hvad er dit bedste karriereråd?

- Hele tiden lyt til dig selv. Det, man gør, skal man gøre med hjertet.

- Man skal kaste sig ind i noget, som du kaster dig ind i, fordi du synes, det er sjovt, spændende og udfordrende, og ikke fordi det er nødvendigt, eller man af forskellige årsager føler sig tvunget til det. Det kommer der aldrig noget godt ud af.

- Man skal altid lytte til hjertet.

Hvad er det næste mål for dig?

- Det næste mål er at få de tre virksomheder, jeg er involveret i, til at stå på egne ben.

- Jeg skal sørge for, at de udvikler sig - både omsætningsmæssigt, så de på et tidspunkt begynder at tjene penge, og i forhold til den rigtige organisation, så de på et tidspunkt kommer ud og får en plads ude i markedet.

- Det er det, jeg bruger tiden på hver dag.

Henning Borup Jacobsen (i midten) og sønnerne John (til venstre) og Morten, har haft et særdeles godt regnskabsår i familieselskabet. PR-foto: Cervogruppen

Det er også værd at vide fra virksomhederne

Shipmondos medarbejdere er fysisk tilbage på arbejdspladsen i et splinternyt domicil. Blandt dem er en række nye medarbejdere, der er ansat under corona-hjemsendelserne.

Familien Borup Jacobsens selskab har leveret et rekordresultat på 175 millioner kroner før skat. Pengene kommer hovedsageligt fra selskabets ejendomsaktiviteter, men en betydelig del kommer også fra realiserede aktiegevinster.

Karsten Bill Rasmussen og hans døtre, der blandt andet ejer en tredjedel af Odenses butikker i gågaden, har tjent styrtende godt i det seneste regnskabsår. Det viser en analyse af Fyens Stiftstidende, der gør status på den flittige erhvervsmand.

Her får du en hurtig overflyvning over tre væsentlige erhvervshistorier fra den seneste uge i Odense.

RUNDT I ODENSE: I dette overblik ridser vi tre historier op, der alle er hentet fra Fyens Stiftstidende.

Vi begynder med historien om Shipmondo, hvor medarbejdere først nu er vendt fysisk tilbage til arbejdspladsen.

Til gengæld gør de det med manér, for samtidig er virksomhedens spritnye domicil klar til brug af de mange medarbejdere, virksomheden har ansat de seneste to års tid.

- Allerede før corona tænkte vi på, hvordan vi skulle få plads til de nye medarbejdere. Derfor valgte vi at sige, at når de nye lokaler står klar, så kommer alle ansatte tilbage samtidig, siger medstifter og direktør Hung Ho.

Se det som en teaser for, at Shipmondo giver Erhvervsliv Odense en rundvisning i det domicil og fortæller, hvilke tanker de har gjort sig med indretningen. Det vil du kunne læse om i et fremtidigt nyhedsbrev.

Der er også regnskabsnyt fra familien Borup Jacobsen, som tjener de fleste af deres penge gennem Cervogruppen, der bygger og udlejer ejendomme i Odense.

155 millioner kroner før skat lyder det seneste resultat på. Det er rekord, og cirka det dobbelte af den tidligere rekord. En del af det kommer fra gode aktiehandler, som har ført til en realiseret gevinst på 27 millioner kroner.

Cervogruppen er dog færdig med at bygge og udleje lejligheder, og vil fremover fokusere på rækkehuse:

- Vi er gået helt ud af lejlighedsmarkedet. Vi har solgt det, vi havde, til høje priser, og vi vil ikke købe flere eller bygge nye - det er der nok andre, der gør. Jeg er bange for, at der kommer for mange lejligheder i Odense i forhold til behovet, siger Henning Borup, der siden 1975 har drevet sin ejendomsvirksomhed.

Vi slutter overblikket med endnu et rekordsættende regnskab. Fyens Stiftstidende har gennemgået de offentlige regnskaber fra Karsten Bill Rasmussen og hans døtres selskaber. Det kan du læse ved at klikke her.

Analysen viser et overskud på svimlende 437 millioner kroner før skat, og det er en fremgang på 175 millioner kroner i forhold til året før.

Resultatet kommer mestendels fra stigende vurderinger af de ejendomme, Karsten Bill Rasmussen ejer - det tæller cirka en tredjedel af butikkerne i Odenses gågade, Tarup Center, boligprojekter ved Cortex Park mellem SDU og Bilka samt boliger ved Vestergade.

Dermed råder han nu over ejendomme for 4,2 milliarder kroner, og koncernens egenkapital er på 1,7 milliarder kroner.