Omkring 17 millioner kroner er forsvundet ud af overskuddet i Nordic Greens-koncernen i 2021.

Virksomheden ligger i Bellinge, ejes af Mads Pedersen og er Danmarks største producent af tomater under navnet Katrine og Alfreds. Sidste år blev den ligesom tusinder af danske boligejere ramt af stigende priser på energi, og det førte til en voldsom nedgang i overskuddet.

I 2020 tjente koncernen 18,4 millioner kroner før skat, men i 2021 var den post svundet ind til 1,5 millioner kroner.

Ifølge ejeren er det udelukkende energipriserne i den danske del af koncernen samt prisen på CO2-kvoter, der er årsag til faldet. Det er ikke så meget priserne i sig selv, der er problemet. Det, der koster penge, er vanskeligheden ved hele tiden at være bagefter, når priserne stiger gang på gang.

- Vi kan godt sætte prisen på vores produkter op, det er der forståelse for både hos butikker og forbrugere. Men det tager noget tid, så hver gang prisen stiger, er der en periode, hvor vi ikke får dækket omkostningerne, forklarer Mads Pedersen.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

En af Fyns største arbejdsgivere skal have endnu flere ansatte. Det er i hvert fald planen hos kapitalfonden Polaris, der har købt Højby-virksomheden Esoft.

Virksomheden har 850 ansatte, hvoraf 800 arbejder og bor i Vietnam, hvor de behandler titusindvis af billeder, som skal pynte hus-annoncer hos ejendomsmæglere i en række lande.

Esoft blev stiftet for 22 år siden af odenseaneren René Dines Hermand, og siden da har virksomheden bredt sig, så den i dag leverer en lang række digitalt understøttede produkter og services til ejendomsmæglere i Danmark og Sverige og desuden er en slags grossist på billedbehandling for virksomheder på en lang række markeder.

Det er den fremtidige vækst, der har fået Polaris til at investere i de fynske bolig-fotos:

- Vi kan se, at der kan skabes en meget kraftig vækst, og vi er en god ejer til den fase. Vi har kompetencer i opbygning af en international organisation, vi har den nødvendige finansielle styrke, og vi er villige til at løbe den risiko, der altid er ved en kraftig vækst, siger partner Rune Lillie Gornitzka, Polaris, til Fyens Stiftstidende.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

Der har været stor efterspørgsel på kommunikation fra mange virksomheder på Fyn og i Jylland, og det har gjort 2021 til det hidtil bedste år for kommunikations- og PR-bureauet KommPress i Odense.

Overskuddet før skat blev firedoblet til godt to millioner kroner, mens det året før - i det første coronaår - var på godt en halv million kroner.

KommPress er blandt andet ejet af erhvervsmanden Niels Thorborgs 3C-koncern, men har ageret helt selvstændigt og uafhængigt siden tilblivelsen i 2014. Det har siden starten været ledet af Peter Hørlüch, tidligere kommunikationsdirektør i Odense Sport & Event. Han er også partner i KommPress sammen med en anden ledende medarbejder, Anders Damgaard.

- 2021 har været vores hidtil bedste år, blandt andet takket være en meget stor loyalitet fra eksisterende kunder, hvor rigtig mange har været med siden begyndelsen i 2014, og hvor de løbende har udvidet deres engagement hos os. Det er lykkedes, fordi vi samtidig har fået opbygget en stærk organisation med meget dygtige kolleger, siger Peter Hørlüch.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

FORRETNING: CREO Arkitekter har rødder tilbage til 1945, men med en lang historie har der også fulgt uhensigtsmæssige rutiner og procedurer med, som ikke har været gode for forretningen.

Oven på regnskaber med underskud i 2019 og 2020 har virksomheden grundlæggende ændret, hvordan den driver forretning. Det har ført til et overskud på 1,1 millioner kroner før skat i 2021.

Startskuddet for ændringerne skete i 2020, da Lars Baun trådte ind som hovedaktionær og bestyrelsesformand i CREO Arkitekter - et træk der i sig selv har været ualmindeligt i arkitektbranchen, hvor ejerskabet traditionelt set har været fordelt på mange partnere.

Siden da har han forsøgt at gøre CREO Arkitekter til en sundere forretning, og det var ansættelsen af Simon Haag Borg som ny administrerende direktør en vigtig del af.

Både den gamle partnergruppe og den tidligere direktør var med på at foretage et generationsskifte.

- Ofte sker sådan noget ved, man bliver uvenner, men vi har faktisk formået at holde en god dialog. Nu kan vi kontakte dem som freelancere, og så hjælper de os med tilbud og at finde samarbejdspartnere i markedet, som de har en tæt kontaktflade til, forklarer Simon Haag Borg.

Før i tiden var arkitektfirmaet ikke så kritisk over for, hvilke opgaver man kastede sig over, så længe det lå inden for kerneområderne sundhed, almene boliger, private boliger og erhverv.

Det er man stoppet med, ligesom man også vurderer, om nye projekter reelt giver indtjening for virksomheden, og man er også stoppet med udvikle forslag til mulige kunder uden at tage betaling for det.

- Vi kiggede hele vores portefølje igennem og værdisatte alle vores igangværende sager. Hvad ville de give af indtægter fremadrettet? Skulle vi egentlig bære penge på sigt på sådan en sag?

Eksempelvis har noget så lavpraktisk som afstand en kæmpe betydning for, om et projekt forretningsmæssigt giver mening.

- Vi havde en tendens til at skyde på alt og alle, når det gjaldt projekter inden for vores områder. Nu er vi blevet meget mere selektive med, hvor i Danmark vi ønsker at gå ind i en sag, fortæller Simon Haag Borg og tilføjer, at CREO Arkitekter som udgangspunkt kun dækker Region Syddanmark og Vestsjælland.

Før i tiden var ledelsen i CREO Arkitekter heller ikke gode til at afslutte tvistsager.

- Vi havde kritiske sager, som jeg har arbejdet på at samle sammen og beslutte, hvad der skulle gøres ved dem. Der var ikke så meget fokus førhen på at få sagerne lukket ned og få snakket med dem. Det handler helt banalt om at tage telefonen og snakke med kunden om, hvordan man før løst problemet, siger Simon Haag Borg.

En af de mest direkte veje til en mere lønsom og konkurrencedygtig virksomhed er digitalisering.

Inden Simon Haag Borg kom til, havde man i CREO Arkitekter den holdning, at det ikke kunne betale sig at bruge penge på systemer, der forbedrede det, man allerede kunne ordne manuelt eller i Excel.

Men nye kræfter i virksomheden har skubbet på for, at man nu har automatiserede systemer, der tager sig af sagsstyring og fakturering.

Virksomheden har også fået et sundere cash flow, fordi tegnestuechefen nu løbende automatisk bliver mindet om at indhente betaling fra kunderne.

- Vi havde et ledelsesmøde for nyligt, hvor vi havde en pudsig dagsorden. Den var et år gammel og fuldstændig forældet. Et af punkterne var at gennemgå debitorlisten med folk, vi manglede at fakturere, og min tegnestuechef og jeg kiggede bare på hinanden og grinte lidt, for det er slet ikke issue mere, forklarer Simon Haag Borg.

Det er ikke kun administrationen, der har fået nye værktøjer.

Tegnestuens arbejde er eksempelvis blevet strømlinet ved hjælp af en digital database.

- Så når vi tegner - for eksempel en væg, vi bruger mange gange - har vi en beskrivelse, der hænger på den. På den måde får vi beskrivelsen foræret, fordi vi allerede har lavet den en gang.

- I gamle dage tog vi det i Word, og der er fejlmarginen stor, fordi forskellige folk skrev forskellige beskrivelser. Det slipper vi for nu. Samtidig er det nemt at lave rettelser, for når man retter det ét sted i databasen, bliver det rettet alle andre steder, beskrivelsen bliver brugt, siger Simon Haag Borg.

CREO Arkitekter har også taget et nyt granskningssystem i brug. Granskning fungerer som regel ved, at erfarne kolleger kigger andres projekter efter i sømmene.

Men det betyder, at granskningen afhænger af øjnene, der ser, og er der huller i den persons erfaring, kan fejl og mangler let blive overset.

Det ville Simon Haag Borg gerne minimere.

- Derfor lavede vi sammen med medarbejderne entydige spørgsmål på baggrund af erfaring og lærebøger, som vi altid stiller og besvarer om vores opgaver, og så har vi samlet dem i en webbaseret løsning. Det minimerer risikosager, hvor der er fejl på sager, hvis man for eksempel har tegnet forkert, fortæller direktøren og tilføjer, at løsningen er lavet med det lokale digitale bureau Change, som også hjælper med at søge EU-støttemidler til projektet.

Alle CREO Arkitekters nye tiltag hænger sammen med den nye vision, virksomheden har formuleret.

Selvom firmaet har været godt i gang med at genopfinde sig i halvandet år nu, forventer Simon Haag Borg, at arbejdet kommer til at fortsætte et godt stykke tid endnu.

- En ting er at lave en vision. Det hårde arbejde ligger i at eksekvere på den og sørge for, den bliver ført ud i livet over en årrække. Men de næste tre år vil vi arbejde på at efterleve det ved at være et arkitektfirma med en bæredygtig projektkultur, der leverer lønsom, kundeorienteret og robust rådgivning.

VÆRDIER: En vigtig del af at gøre CREO Arkitekter til en sundere forretning har været at forny virksomhedens vision og mission.

Simon Haag Borg, der blev administrerende direktør i virksomheden i starten af 2021, har haft en stor del af ansvaret for at drive virksomheden med kurs mod den nye vision, der skal gøre CREO Arkitekter moderne og konkurrencedygtig.

- Der er de ben i visionen, som der er brug for. Vi er nødt til at være bæredygtige, så vi er lige så stærke som alle andre i branchen. Vi er nødt til at være lønsomme for at overleve. Vi er nødt til at være kundeorienterede, for ellers gør vi os ikke synlige, og vi får ikke serviceret vores kunder ordentligt. Og vi er nødt til at lave robust rådgivning, for ellers får vi risikosager, forklarer direktøren.

Hvor den langsigtede vision er defineret af ledelsen, er virksomhedens mission defineret af de folk, der hver dag skal føre den ud i livet.

September sidste år satte CREO Arkitekter en arbejdsdag af til en workshop for medarbejderne, hvor de med hjælp fra en ekstern coach konkretiserede en mission ud fra de områder, de synes, de er stærkest i.

- Efterfølgende har vi holdt møder sammen, hvor vi samlede op på workshoppen og fik formuleret missionen, så den var mundret. Nu er missionen, at CREO Arkitekter skal tilbyde værdiskabende og mangfoldig rådgivning, der bygger på troværdighed og loyalitet, fortæller Simon Haag Borg.

Mangfoldighed dækker over, at CREO Arkitekter skal levere løsninger til mange befolkningsgrupper og lag i samfundet, og troværdighed og loyalitet handler om, at man tør stå fast på sin egen faglighed.

- Når kunden beder om noget hos os, udfordrer vi det i forhold til vores faglighed. Nogle gange er det måske et urealistisk budget, de har, og så har vi en påstand om, hvad det rent faktisk koster. Så skal vi være troværdige og efterleve det. Det kan også gælde i forhold til at kunne levere noget inden for en tidsramme eller til en vis kvalitet.

- Det er der, vi også mener, vi vil være loyale. Vi vil bygge det på loyalitet, så vi er loyale over for os, der arbejder i CREO, men også over for vores samarbejdspartnere og kunder. Vi siger tingene, som de er med fokus på den opgave, vi skal løse, fortæller Simon Haag Borg.

CREO Arkitekter har givet sig selv tre år til at kunne leve op til den nye vision. Et af de næste skridt på den vej bliver at lære kunderne bedre at kende.

- Noget, vi har manglet i virksomheden i mange år, er at være helt konkrete på, hvem vores kunder i markedet er, når man snakker sundhed, almene boliger eller privat projektudvikling. Hvad kendetegner kunden? Hvad er kundens kritiske succesfaktorer, altså hvad lægger de allermest vægt på? Hvis vi opdager, at vi er rigtig gode til nogle af de succesfaktorer, skal vi lave mere af det, siger Simon Haag Borg.

- Kunderne skal ikke behandles ens. På nogle områder har vi en tæt kontaktflade, og på andre områder har vi en mindre tæt kontaktflade, så der er ting, vi skal have styrket os på, understreger direktøren.

Lærer CREO Arkitekter kunderne bedre at kende, kan virksomheden også blive skarpere på, hvordan de kommer helt i front som en kendt aktør i markedet.

- Når man arbejder med mission og vision, kigger man på sig selv inde fra og ud, men det er omvendt, når man snakker kundeorienteret og om at være en kendt aktør. Vi kigger på os selv ude fra og ind, blandt andet på SoMe. Hvordan markedsfører vi os selv? Hvordan viser vi os selv udadtil? Det er vi heller ikke gode nok til pt, så vi kommer til at arbejde med LinkedIn og Instagram med hjælp fra aktører i markedet, siger Simon Haag Borg.

Er I ude i, at CREO skal have en helt ny identitet i forhold til branding?

- Ja, det er vi faktisk. Vi skal ikke lave vores navn om, men vi skal have forfrisket vores fortælling om os selv, og hvordan man hører om os, når man følger med på de sociale medier. Hvem ser man fra CREO, når man ser noget om os offentligt? Hvad er den røde linje i fortællingen om os?