STØTTE: Da Christian Inselmann sygemeldte sig med stress fra sit job som sælger hos Verisure i 2018, var det kun hans nærmeste familie og venner, der vidste, hvad den egentlige årsag var.

Christian var afhængig af kokain. Misbruget af det hvide pulver begyndte på handelsskolen, noget han og vennerne tog som lidt ekstra, når de skulle til fester eller på byture. Efter nogle år var det den anden vej rundt: Kokainen var grunden til at mødes, festerne var underordnede.

I slutningen af sine 20'ere, da Christian blev færdiguddannet og tjente en god løn, tog misbruget til. I 2016 blev det virkeligt slemt. Det meste af Christians rådighedsbeløb gik til kokain, og misbruget påvirkede hans dagligdag mere og mere.

- Mange gange, når jeg tog stoffer, var det fuldstændig umuligt at sove. Til at starte med sygemeldte jeg mig, når jeg ikke havde sovet en hel nat, men det gled over i, at jeg dagen efter tog lidt mere om morgenen eller i løbet ad dagen for at holde den kørende, fortæller Christian Inselmann.

I dag står han et helt andet sted.

5. oktober i år kunne han fejre to år uden kokain, og han er tilbage som sælger hos Verisure - endda som teamleder - hvor han har lagt kortene på bordet, så både chefer og kollegaer ved, hvad der lå bag sygemeldingen.

Ønsket om komme ud af misbruget opstår for alvor, da Christian finder sammen med sin nuværende kæreste i 2018.

Han forsøger at stoppe af egen kraft uden held. Han holder sig ren i nogle uger, men falder i igen. Da han i august 2019 bliver far, forsøger han igen, men historien gentager sig. I starten af 2020 er misbruget på sit højeste. Christians benægter det over for sin kæreste, hver gang hun spørger ind til det.

I april 2020 laver Christian en aftale med sin pusher om at betale for kokainen den første i hver måned.

- Pludselig er der en stor regning, jeg ikke kan betale, selvom jeg tjener ret gode penge, siger Christian Inselmann.

Derfor ser han ingen anden mulighed end at krybe til korset over for sin kæreste og sine forældre, der vil have ham i behandling med det samme.

- Det er et ultimatum, men jeg vil også gerne selv. På det tidspunkt havde jeg i lang tid følt mig som passager i min egen krop. Flere gange var jeg på vej hjem efter arbejde, men i stedet for at stoppe ved vores hus, fortsætter jeg for at købe stoffer, selvom det ikke var det, jeg havde tænkt mig, da jeg satte mig i bilen.

Mandagen efter starter Christian i døgnbehandling hos et behandlingscenter, og i månederne efter har han flere pauser i misbruget, men det ender altid med, han falder i igen.

I september rammer han bunden. Den måned tog han mere kokain end i nogen anden, og to gange møder han påvirket op til aftalerne med den psykolog, han begyndte at se i midten af september. Hans kæreste står med halvanden fod ude af døren med deres barn i favnen.

- På mirakuløs vis får jeg hende overtalt til igen at give mig en chance mere. Vi tager begge ud og snakker med psykologen, og først i oktober sygemelder jeg mig. Der kan jeg ikke mere. Det gik op for mig, at det var mere end sidste chance, siger Christian Inselmann.

Han sygemelder sig fra sit arbejde hos Verisure for at gå i behandling. Psykologbesøgene fortsætter, og Christian fokuserer på at lægge sine vaner om, og han cutter kontakten med de af hans venner, som tager stoffer.

Siden da har ikke taget kokain.

Efter 120 dages sygemelding bliver Christian dog opsagt hos Verisure. Derefter bruger han nogle måneder på at arbejde andre steder, men han finder hurtigt ud af, at gerne vil tilbage til Verisure som sælger.

- Jeg vidste, jeg var god til det, og på en måde følte jeg, jeg ikke havde gjort det færdigt. Verisure søger hele tiden kørende sælgere, så jeg tænkte, det var en no-brainer at komme tilbage på baggrund af mine tidligere salgsresultater, siger Christian Inselmann.

To gange får han afslag på sine ansøgninger. Begrundelsen er hans sygdomshistorik. På det tidspunkt kender cheferne i toppen ikke til den egentlige årsag bag sygemeldingen, men Christian har informeret sin tidligere teamleder hos Verisure om det.

Over frokost spørger Christian teamlederen, om der er noget at gøre.

- Jeg får lov til at komme til jobsamtale, mod at jeg lægger alle kortene på bordet, siger Christian.

- Det accepterer de, for nu er der en forklaring på, hvorfor jeg var sygemeldt. Jeg var også meget konfrontatorisk, da jeg var på stoffer. Der skulle ikke noget til at gøre mig aggressiv, så jeg var en dårlig kollega og umulig at være leder for. Det var der også pludselig en forklaring på, fortsætter han.

1. januar i år kunne han igen iføre sig den røde Verisure-jakke. Han begyndte som sælger, for han skulle ses an, men nu er han teamleder for et hold sælgere på Fyn.

Ingen hos Verisure havde en chance for at gennemskue, at Christians sygemelding skyldtes et kokainmisbrug, for han holdt det skjult.

Men han tror, han selv kunne have gjort en forskel, hvis han havde rakt ud efter hjælp, så snart han ville lægge kokainen på hylden, så det opfordrer han andre i lignende situationer til at gøre.

- I første omgang vil jeg starte med at være ærlig på hjemmefronten og søge støtte i venner og familie. Derefter vil jeg undersøge, hvad der er af muligheder gennem ens arbejdsplads' forsikringer og lignende. I nogle henseender bliver afhængighed betragtet som en sygdom, så mange vil nok acceptere det, hvis man er en god medarbejder i forvejen, siger Christian Inselmann.

Efter han er kommet tilbage hos Verisure og har lagt kortene på bordet, fortsætter hans behandling hos et behandlingscenter, hvilket er dækket af Verisures forsikring.

Får en arbejdsplads nys om en medarbejders misbrug, kan det gøre en forskel, at chefen spørger medarbejderen direkte om, hvad der foregår og tilbyder dem hjælp. Selvfølgelig med tanke på den enkelte, for ikke alle reagerer på en direkte konfrontation, pointerer Christian.

- Da jeg var i behandling, mødte jeg mange med et alkoholmisbrug, som var blevet sendt videre i systemet af deres arbejdsgiver. Jeg tror, jeg skulle have været åben noget før, så snart lysten til at stoppe opstod. Jeg skulle have søgt hjælp aktivt i stedet for at tænke, jeg kunne slås med det selv, for det er næsten umuligt.

Det råd vil han også gerne give videre til andre, der slås med lignende dæmoner.

- Tag den hjælp, der er behov for. Døgnbehandling var for mit vedkommende en god start, men jeg tror, det var endnu vigtigere med de opfølgende behandlinger tre gange om ugen. Men det allervigtigste for mig har nok været psykologen, slår Christian Inselmann fast.

For nyligt kunne Christian som sagt fejre to år uden kokain.

Det fortalte han meget åbent om på Linkedin, hvor hans opslag har fået en opbakning, der har blæst ham bagover.

- Jeg blev helt vildt overrasket. Jeg skriver oftest om noget erhvervsrelateret, og hvis det får 2000 visninger, er jeg glad. Det her opslag er nået op over 250.000, og det er eddermame meget. Jeg tænker, det er et emne, der berør flere, end man lige går og tror, siger han.

Tanker om kokain kan stadig godt poppe op i Christians hoved, især når han på vej til møder kører forbi steder, han forbinder med misbruget. Men der går længere og længere tid mellem tankerne, og de trækker slet ikke i ham.

- Jeg er blevet ret god til at distrahere mig selv, når lysten en sjælden gang dukker op, og jeg ved, den kun er der kortvarigt. Og hvis jeg kan komme ud på den anden side af et misbrug, kan andre også.

Her er fire udvalgte historier fra byens erhvervsliv.