Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vi ser tilbage på året der gik med fem af de historier, Erhvervsliv Odense har bragt. Fotos: Mathias Banke

Fem gode historier fra året der gik

Så gik der et år igen.

Det er det første fulde kalenderår i Erhvervsliv Odenses levetid. Der er sket meget på vores lille medie i den tid. Betalingsmuren er rejst, så mediet kan vokse sig til en sund forretning. Der er fiflet med formater og nyhedsbrevet, så læseroplevelsen i slutningen af året er endnu bedre, end den var i starten.

Og så har jeg personligt trådt en del kilometer i cykelpedalerne ved mine mange besøg hos Odenses dygtige virksomheder og menneskerne bag dem, der med kompetence og hjerteblod gør forretninger rentable og drømme til virkelighed - lige fra højtstående direktører til optimistiske iværksættere og alt derimellem.

Det har ført til mange spændende historier, brugbare pointer og inspirerende personligheder i løbet af året. En håndfuld af dem deler vi her, så du har lidt at læse eller genlæse, mens du venter på, at 2023 kommer væltende.


Man ikke undgå at blive i godt humør, når man læser og hører Martin Wibe Kristensen og Tonny Olsen fortælle om den måde, de har valgt at drive iværksættervirksomheden Crateit på. Virksomheden laver legetøj, der slipper børns kreativitet løs, og produktionen af det er varetaget af personer med udviklingshæmning.


Når du tør udfordre dine kollegaer og kunder, spiller I hinanden bedre. Det er et af de hovedbudskaber, Christian Vejersøe, partner i Stupid Studio, deler i denne artikel. I den her sammenhæng handler det ikke kun om at det bliver bedre fagligt, men også om aktivt at skabe et positivt aftryk i verden.


Det har også været et år med verdensrystende hændelser og mørke skyer på horisonten. Det har dog ikke fået Søren Schmidt til at ryste på hånden. Som direktør i robotinvesteringsselskabet Robot Valley Capital er han med til at forvalte millioner af kroner, men fordi hans tilgang er formet af kriser, skal der mere til at slå ham ud af kurs. Det fortæller han meget mere om her.


Det er ikke særligt ofte, at erhvervsstof kan kædes sammen med personlige historier af den slags, hvor en person åbner op for det, der virkelig kan gøre ondt. Men det skete, da Christian Inselmann fortalte ærligt om det kokainmisbrug, han i efteråret havde været fri af i to år. En af hans pointer er nemlig, at arbejdspladsen kan være en vigtig brik i at komme tilbage på rette spor.


Vi når også et smut forbi konsulenten Martin Brems, der hjælper virksomheder med at finde ind til kernen af det, de er sat i verden for. Grundpillen i hans arbejde er transformation af virksomheder gennem forenkling. En disciplin, han har sat sig for at blive verdensmester i.

Jeg håber, du havde en god jul, og at du får et godt nytår.

Tak fordi, du læser med. Det sætter jeg pris på, og jeg håber, du vil fortsætte med det i 2023.

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
25-årige Martin Kristensen (tv) og 29-årige Tonny Olsen (th) har sammen stiftet Crateit, hvor de producerer kreativt legetøj ud fra socialt ansvarlige principper og værdier. Foto: Mathias Banke

Crateit sætter værdierne før forretningen: - Det lyder kliché, men vi skal have hjertet med

Startuppen Crateit vil gerne være den næste store legetøjsklassiker, men de store ambitioner må ikke gå på kompromis med de værdier, virksomheden er bygget op omkring.
 
Det betyder blandt andet, at de to stiftere, Tonny Olsen og Martin Kristensen, insisterer på at producere legetøjet gennem Odense Værkstederne, hvor personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samler og pakker legetøjet.
 
Konsekvensen er, at det tager længere tid at nå ambitionen, men trods pres fra mulige investorer har Tonny Olsen og Martin Kristensen ikke givet afkald på deres værdier.
 
De har lagt en strategi for, hvordan deres legetøj skal blive et dansk varemærke, som de giver indsigt i her.

Det er ikke uden udfordringer, at Tonny Olsen og Martin Kristensen fra Crateit i lidt over et år har holdt fast i, at deres virksomhed skal gøre en forskel for mennesker. Men de to stiftere er ikke i tvivl om, at de på et tidspunkt når ambitionen om at blive en dansk legetøjsklassiker.

VÆRDIER: For nogle virksomheder virker CSR som noget, der er koblet på forretningen som en eftertanke.

Hos startuppen Crateit er det omvendt.

Her er forretning udsprunget af en ambition om at gøre en forskel for mennesker. Både i forhold til det kreative legetøj, virksomhed producerer, men også måden, det produceres på.

- Rigtig mange vil bare gerne ud at tjene en masse penge og have en høj timepris. Men hvis vi skulle gøre det her og selv tro på det, skal det give værdi for os. Det lyder kliché, men vi skal have hjertet med, siger Tonny Olsen, der stiftede Crateit sammen med Martin Kristensen for lidt over et år siden.

Møder verden med positivitet

Crateit udsprang fra et ønske om at donere legetøj til børn på OUH, der har det svært.

Fra start tænkte stifterne også social bæredygtighed ind i virksomheden, så i dag produceres al legetøjet af personer med udviklingshæmning.

Begge stiftere har udviklingshæmning tæt inde på livet. Tonny Olsen fra sin barndom, når han var med sin mor på arbejde, og Martin Kristensen gennem sin kæreste, hvis lillesøster har en kromosomfejl.

- Folkene på Odense Værkstederne er sindssygt gode til at lave vores produkter. Vi tror ærligt, de er bedre, end hvis vi skulle have en fabrik til at lave det, for de er så dedikerede, siger Martin Kristensen. Foto: Mathias Banke

Selvom lillesøsteren skal på sygehuset en til to gange om ugen til operationer og tjek, smiler hun stort set altid.

- Det har sat tingene i perspektiv for os, og vi spejler os i det til hverdag. Vi prøver at være så positive, som overhovedet muligt, for hvis de kan, kan vi også. Det afspejler sig i den måde, vi møder mennesker på. Vi vil gerne være positive, udadvendte og omsorgsfulde og snakke til folk, som om de nærmest var vores familie, og sikre, de har det godt, siger Martin Kristensen.

I løbet af interviewet varsler de to stiftere da også, at de giver en krammer.

Samarbejder med Odense Værkstederne

Crateit producerer al dets legetøj på det kommunale foretagende Odense Værkstederne.

Her arbejder mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og virksomheder kan leje sig ind og gøre brug af produktionsudstyr og arbejdskraft til en pris, der flugter med markedet.

På den måde er Crateit med til at skabe et formål i hverdagen for mennesker, der har brug for det. Men det betyder også, at det tager længere tid at indføre nye produkter eller skrue op for produktionen, end hvis Crateit eksempelvis producerede gennem en fabrik i Asien.

På sigt vil det derfor tage længere tid at skalere forretningen.

- Der er flere af vores investeringsmøder, hvor potentielle investorer har sagt, at hvis de skal med, skal vi finde en anden måde at producere på. Men vi holder fast i at gøre det på vores måde, og så må det tage et år eller to længere, for vores værdier er det, der driver os til hverdag, siger Martin Kristensen.

Vi har snakket med mange mulige investorer, men vi er meget kræsne, for det er vigtigere, det er nogen, som tapper ind i vores værdier, end at de kommer med en kæmpe pengepung

Martin Kristensen, medstifter

Når det på et tidspunkt bliver nødvendigt med en større produktion, er planen, at Crateit trækker det over i privat regi. Det betyder, at produktionen skal foregå i Crateits egne lokaler og med egne maskiner, mens arbejdskraften stadig kommer fra et samarbejde med Odense Kommune.

- På Odense Værkstederne køber mange firmaer sig ind. Hvis produktionen er vores egen, har vi mere styring på, hvornår der skal produceres. Vi kan sikre den høje kvalitet og sørge for, medarbejderne har det godt. Vi ville også kunne vælge, hvilke pædagoger vi gerne vil have, så de passer til vores måde at tænke forretning og værdier på, forklarer Tonny Olsen.

- Det er fremtiden for os. Inden for et år eller halvandet, vil vi gerne have gjort det her, tilføjer han.

Den næste legetøjsklassiker

Selvom det forsinker skaleringen at holde fast i måden at producere på, tør Tonny Olsen og Martin Kristensen godt at snakke højt om deres store ambitioner.

- Vi har en ambition om, at vi vil være den næste store legetøjsklassiker, for vi synes, vores produkt kan bære det med de værdier, det er bygget op om, siger Tonny Olsen.

Han anerkender dog også, at markedet for legetøj er blodrødt ocean.

Crateit forsøger at skille sig ud ved at være et brand, der dyrker den kreative leg.

Derfor indeholder legetøjsuniverset puslespil, vendespil og figurer, som børnene kan farvelægge og gøre til deres eget.

- Det handler om den kreative leg og fordybelse. Det er på mode som forælder at være bevidst om, at man skaber sunde rammer for ens børns læring og kreativitet og skruer ned for skærmtiden. Mange studier viser, det er sundt for hjernen at være kreativ, siger Tonny Olsen.

Et gennemgående tema i Crateits legetøj er, at det kan farvelægges. Det giver børn mulighed for at sætte deres egne kreative præg på legetøjet. Foto: Framehack Studio

Som en del af sin strategi har Crateit startet et donationsprogram, hvor skoler kan skrive sig op til at modtage legetøj. Det er både for at øge børns kendskab til Crateit, men også for at få umiddelbar feedback fra børn og lærere.

Indtil videre er strategien vellykket, og børnene har taget godt imod legetøjet. På en skole stod de ligefrem i kø for at lege med det nye legetøj.

- Vi synes, det er fedt, at et så relativt simpelt produkt kan få den efterspørgsel. Vi håber på, børnene bytter figurerne internt, ligesom vi selv gjorde med Pokémon, da vi var små, siger Martin Kristensen.

Skal bruge kræfter udefra

Indtil videre er al vækst i Crateit sket ud fra den løbende indtjening og uden at skabe gæld i virksomheden.

Men hvis ønsket om at køre produktionen over i privat regi skal blive en realitet, kræver det mere kapital til at købe produktionsudstyr og leje sin ind i egne lokaler, end Crateit kan tjene lige nu.

For at sætte skub i væksten har Crateit indgået et samarbejde med H.C. Andersen Hus om at bruge forfatterens eventyrlige univers i legetøjet.

- H.C. Andersen er et globalt navn fra Odense, vi er baseret i Odense, og vi har en produktion foretaget af voksne mennesker med udviklingshæmning i Odense. Det kan ikke blive smukkere, synes vi, og det er godt for brandet, siger Tonny Olsen.

Martin Kristensen (tv) og Tonny Olsen (th) forstår godt, at det ikke er alle, der kan drive virksomhed på den måde, de gør. Især fordi mange nok slet ikke kender til mulighederne i eksempelvis Odense Værkstederne eller fleksjobbere. - Ligesom med mange andre ting skal man have noget information om det, eller man skal måske endda inspireres, før man tager en beslutning om det, siger Martin Kristensen. Foto: Mathias Banke

På sigt håber stifterne, at Crateit kan indgå flere licensaftaler med populære brands for at bygge sit eget brand op.

De to iværksættere er også begyndt at se sig om efter investorer, der kan tilføre ekspertise inden for livsstil, mode eller legetøjsbranchen, så Crateit kan blive et stærkt, dansk varemærke.

- Vi er skidedygtige generalister, der ved lidt om meget, så vi har brug for specialister. Vi har snakket med mange mulige investorer, men vi meget kræsne, for det er vigtigere, det er nogen, som tapper ind i vores værdier, end at de kommer med en kæmpe pengepung, forklarer Martin Kristensen.

- Tilliden er vigtig, for vi skal turde sige til hinanden, at vi kan gøre det bedre. Vi tør udfordre hinanden, og jeg tror på, at det driver mange mennesker her, siger Christian Vejersøe, der er partner og direktør hos Stupid Studio. Foto: Mathias Banke

Stupid Studio stiller krav til sine kunder: - Vi skal turde sige til hinanden, at vi kan gøre det bedre

Hos Stupid Studio er man ikke bange for at have for højtflyvende ambitioner.
 
Christian Vejersøe er direktør i virksomheden og én af tre partnere, der forsøger at skabe en virksomhed, som fremmer sine medarbejderes innovation og kreativitet.
 
Det betyder blandt andet, at han gerne udfordrer kundernes behov, og at medarbejderne ikke gror fast i kontorstolen.
 
- Folk skal turde rejse sig fra computeren og gøre andre ting som for eksempel at læse en bog. De skal gøre noget andet end at kigge ind i maskinen hele dagen. Det er sjældent der, de bedste idéer og mest kreative løsninger opstår, siger direktøren.

Selvom tallene i regnskaberne går den rigtige vej, er ledelsen i Stupid Studio opmærksom på ikke at blive for store.
 
- Der sker et eller andet i et fladt hierarki som vores, når man bliver plus 20. Der kommer et andet behov for mellemledere eller kapaciteter som it- og HR-service.

- Derfor var vi bevidste om, at vi skulle bygge et fundament at stå på, da vi lagde vores strategi for tre-fire år siden. Og så måtte det koste nogle penge.

- Det blev kimen til at kunne vokse de seneste tre år, forklarer Christian Vejersøe.
 
Læs hele artiklen og få indblik i, hvordan Stupid Studio har indrettet sig ud fra en ambitiøs vision.

Stupid Studio arbejder for at skabe en positiv forandring i verden. Det gælder både indadtil i forhold til medarbejderne og udadtil mod kunderne.

VÆRDISÆT: Stupid Studio er ikke et reklamebureau.

Dem er der ikke noget galt med, men det leder ikke tankerne hen på de værdier, som partnerne Christian Vejersøe, Daniel Gjøde og Lars Grarup har formet deres virksomhed efter.

I stedet er den rigtige betegnelse et design- og innovationsbureau, hvor kongstanken er kreativitet med mening.

- Vi vil gerne bruge vores tid og fokus på at skabe en positiv forandring i verden. Det lyder jo højtflyvende, men det er et enormt vigtigt pejlemærke og styringsredskab for os, siger Christian Vejersøe, der leder Odense-afdelingen af Stupid Studio, som også har et kontor i København.

Den filosofi dikterer, hvordan Stupid Studio samarbejder med kunder, hvordan lederne har indrettet arbejdspladsen samt hvilken tilgang, virksomheden har til vækst.

Udfordrer kunderne

Før i tiden fulgte Stupid Studio bestemte arbejdsgange, når de satte sig ned og snakkede med kunder.

Det er de gået væk fra med tiden.

- I innovationens natur ligger et behov for ikke at være alt for procesdreven hele tiden. Når vi starter nye projekter op er det vigtigste for os at sætte os ned med kunden og lytte, så vi forstår deres behov og kan omsætte det til noget, som er værdifuldt og brugbart for kunden og kundens modtagere, forklarer Christian Vejersøe.

Dermed ikke sagt, at Stupid Studio ikke følger bestemte processer, men de tages først i brug, når bureauet er blevet klogere på, hvad kunden egentlig spørger efter.

Når en kunde tager fat i Stupid Studio, beskriver de som regel deres behov i et brief.

Tidligere ville bureauet bare gøre, hvad der stod i briefet.

- I dag stiller vi os nogle gange lidt på hælene og udfordrer det en smule. Det kan godt være, briefet indeholder det rigtige at sigte efter, men vi bringer øjne på det udefra, og mange gange bruger vores kunder os til at finde ud af, hvad der reelt skal laves.

- Og så er det ikke altid os, der skal løses det, når vi kommer frem til det reelle behov. Så teamer vi enten op med andre eller giver opgaven fra os, men det kommer an på, hvad vi kommer frem til. Det vigtige er, at kunden får det, kunden har brug for, siger Christian Vejersøe.

Tør udfordre hinanden

Når man har ambitioner om at ville skabe en positiv forandring i verden, kræver det nogle dygtige medarbejdere.

Derfor er et højt fagligt niveau selvsagt vigtigt, når der skal ansættes nye folk, men Christian Vejersøe vægter det lige så højt, at nye medarbejdere passer ind i teamet.

Det gør de blandt andet ved at være villige til at opleve ting med kollegerne, når Stupid Studio hver måned samler hele holdet i København eller Odense til kulturoplevelser. Det kan være muséer, opera, ballet eller skuespil.

- Det med at komme ud er tit det, der giver fornyet energi og gode idéer i hverdagen, siger Christian Vejersøe.

Arbejdspladsen skal også være et sted, hvor der er plads til at udforske og lege.

- Folk skal turde rejse sig fra computeren og gøre andre ting som for eksempel at læse en bog. De skal gøre noget andet end at kigge ind i maskinen hele dagen. Det er sjældent der, de bedste idéer og mest kreative løsninger opstår, siger direktøren.

Kollegaturene, det frie rum og en flad struktur opbygger tillid, som gavner det faglige niveau.

- Tilliden er vigtig, for vi skal turde sige til hinanden, at vi kan gøre det bedre. Vi tør udfordre hinanden, og jeg tror på, at det driver mange mennesker her, siger Christian Vejersøe.

Må ikke blive for store

Stupid Studio har altid genereret overskud, og virksomheden har da også godt gang i væksten.

Over de seneste fire år har den snart 17 år gamle virksomhed fordoblet omsætningen og antallet af medarbejdere.

Men Christian Vejersøe og de andre partnere er meget opmærksomme på, at Stupid Studio ikke skal blive alt for stor.

- Nogle gange har vi været oppe og snuse til de 20 medarbejdere, men der sker et eller andet i et fladt hierarki som vores, når man bliver plus 20. Der kommer et andet behov for mellemledere eller kapaciteter som it- og HR-service.

- Derfor var vi bevidste om, at vi skulle bygge et fundament at stå på, da vi lagde vores strategi for tre-fire år siden. Så måtte det koste nogle penge. Det handlede blandt andet om at ansætte flere projektledere, så vi partnere kunne frigøre vores tid til at arbejde endnu mere sammen med kunder.

- Det var en underskudsforretning til at starte med, men det blev kimen til at kunne vokse de seneste tre år, så vi nu har fordoblet antallet af medarbejdere på tværs af Odense og København, forklarer Christian Vejersøe.

Forlanger noget af kunderne

Ambitionen om at skabe en positiv forandring i verden understøttes også af Stupid Builders, som er en virksomhed under Stupid Studio, der har til hensigt at bygge nye virksomheder med fokus på tre bundlinjer: Mennesker, planeten og lønsomhed.

Det har indtil videre mundet ud i virksomheden Sensible Futures, som er en metode, større brands og virksomheder kan bruge til at lægge planer for fremtiden.

Stupid Builders er også i gang med at bygge en ny platform for GDPR-samtykke, der traditionelt set er blevet ordnet med papirer. Især for større medievirksomheder er det meget besværligt, men i fremtiden vil det kunne klares med en app, så man altid er sikker på, at GDPR-reglerne overholdes.

Ambitionen har også betydning for, hvem Stupid Studio samarbejder med.

Kundeporteføljen tæller derfor store brands, fonde, NGO'er og kulturinstitutioner, blandt andre Lego Fonden og Ikea Foundation, hvor potentialet for at skabe varig og positiv forandring er stor.

Dermed ikke sagt, at Stupid Studio ikke samarbejder med mindre kunder.

Bureauet har eksempelvis et stærkt samarbejde med Play Included i London, som er en lille organisation, der hjælper børn med autisme og lignende med at skabe sociale kompetencer.

- Hvis et kasino ringer og spørger, om vi kan hjælpe med at lave en identitet, siger vi helt naturligt nej. Det er ikke for at være arrogante, men vi har bare taget stilling sammen med vores medarbejdere om at sige, at det ikke er den vej, vi vil gå, forklarer Christian Vejersøe.

Af samme grund er Stupid Studio i gang med at blive B-Corp certificeret, så de har et bevis på, at virksomheden har fokus på social og miljømæssig bæredygtighed.

- Vi vil gerne kunne vise udadtil, at vi selv efterlever de ting, vi gerne vil have vores kunder til at gøre, pointerer Christian Vejersøe.

Søren Schmidt, direktør for investeringsselskabet Robot Valley Capital. Foto: Mathias Banke

Inflation og mangler skræmmer ikke Robot Valley Capital: - På den lange bane betyder det ikke meget, hvad markedets luner er

Søren Schmidt har snart været direktør i Robot Valley Capital i et år.

Han stiftede investeringsfonden sammen med robotinvestorerne Thomas Visti og Lasse Kieffer, og det er mildest talt i en spændende tid, de tre har kastet sig ud på den rejse.

Stigende inflation, komponentmangel og geopolitiske gnister er blot nogle af de ting, der præger det globale aktiemarked.

Men selvom det får mange til at kaste tech-aktier fra sig i panik, ser Robot Valley Capital det som en mulighed for at lave handler, der giver merværdi på den lange bane.

- Høj kvalitet kommer ofte med en høj pris, da markedet i "normale" tilstande prissætter selskaberne retvisende efter deres evner. Men nogle gange er der så meget usikkerhed i markedet, at tingene bliver smidt i ren panik. Der kan opstå ret store muligheder, og det prøver vi at positionere os efter, siger Søren Schmidt.

Han fortæller meget mere om, hvordan Robot Valley Capital opererer, og han fortæller, hvilke dele af tech-branchen, de holder ekstra meget øje med for tiden.

Robot Valley Capital har snart investeret i børsnoterede techselskaber i et år, og i den tid har markedet i den grad været præget af store tendenser. Direktør Søren Schmidt fortæller, hvordan investeringsselskabet navigerer i det.

AKTIER: Stigende inflation, krig, høje renter, længerevarende råvaremangel og Kina, der puster sig op og skaber usikkerhed om produktionen af mikrochips.

Der er nok med store tendenser og usikkerhed at tage sig af for Søren Schmidt, der i snart et år har været direktør i investeringsfonden Robot Valley Capital.

Fonden har han stiftet sammen med robotinvestorerne Thomas Visti og Lasse Kieffer, og fonden investerer da også udelukkende i automations- og techselskaber.

Selvom markedet den senere tid har budt på store udsving, og der bredt set ikke har været den store interesse for techaktier, holder Søren Schmidt hovedet koldt.

Han har nemlig de langsigtede briller på, når han investerer.

-  Der er ingen tvivl om, at hvis du har en bred portefølje, kan du nivellere risikoen ud. Når tingene tematisk ryger ud af gunst, får vi nogle klø, for vi kan ikke navigere i andre sektorer. Men på den lange bane betyder det ikke meget, hvad markedets luner er. Der handler investering om at købe gode selskaber til den rigtige pris, og så skal det nok blive reflekteret i ens afkast, siger han.

Netop derfor giver det heller ikke meget mening at sammenligne Robot Valley Capitals resultater med andre fonde så kort tid efter stiftelsen.

Sætter selv prisen

Robot Valley Capital investerer kun i selskaber, der har overskud, er gældfri og har stigende overskud.

Med andre ord er det selskaber af høj kvalitet med en voksende forretning på den lange bane, og i forhold til dem kan et presset marked bane vejen for bedre investeringer.

- Høj kvalitet kommer ofte med en høj pris, da markedet i "normale" tilstande prissætter selskaberne retvisende efter deres evner. Men nogle gange er der så meget usikkerhed i markedet, at tingene bliver smidt i ren panik. Der kan opstå ret store muligheder, og det prøver vi at positionere os efter, siger Søren Schmidt.

Når kvaliteten af selskaberne er høj, modstår porteføljen langt bedre de tendenser, der presset markederne. Især USA og Japan, hvor Robot Valley Capital har flest investeringer.

Der er man mest optaget af den stigende inflation, som får produktionsomkostninger til at stige.

Men det er kun et reelt problem for de selskaber, der ikke sidder godt nok på markedet til at sætte prisen.

- Nu har vi stort set afsluttet det første halvår af regnskaberne i selskaberne, og vi kan se, at alle selskaber holder deres marginer. Det vil sige, at omsætningen stiger lige så meget som omkostningsbasen. De kan overføre prisstigningerne til kunderne, fordi de har pricing power, og dem, der ikke har det, får en dårligere forretning, når inflationen stiger, siger Søren Schmidt.

Ifølge ham har selskaberne pricing power, fordi de er på områder af branchen, hvor konkurrencen ikke er særligt intens.

- Mange af dem er kritisk nødvendige i en produktion, og derfor kan de afsætte deres produkter til en pris, der følger inflationen, uddyber han.

Spændende brancher

Grundet Thomas Visti og Lasse Kieffers baggrund i Universal Robots, samt Visti baggrund i Mobile Industrial Robots, kigger Robot Valley Capital meget efter selskaber inden for cobots og mobile robotter.

Derudover leder de også efter investeringer inden for landbrug og byggebranchen. Begge brancher er på vej i en retning, hvor der proppes mere og mere software ind i køre- og værktøjer, som kan analysere og automatisere eksempelvis gødning af marker eller udskæring af gipsplader.

Og så er automatisering i sundhedsvæsenet - medtech - blevet meget interessant efter pandemien.

- Selskaberne i den branche har haft to års ørkenvandring uden en naturlig drift. Det begynder langsomt at blive normaliseret nu, for der skal stadig laves knæ- og hofteoperationer. Men det betyder, at markedet ikke har prissat de her selskaber særligt offensivt, fordi man har haft nogle år, hvor efterspørgslen var underdrejet af, at man ikke har haft fokus på dem.

- Kigger man fem til 10 år frem, synes vi, at vi får billige selskaber med stort potentiale, slår Søren Schmidt fast.

Mere automation

Robot Valley Capital investerer også i komponenter, heriblandt halvledere - også kaldt mikrochips.

En stor del af verdens halvledere produceres i Taiwan, som Kina for tiden skaber uro omkring.

Selvom det ikke reelt fører til en handelsblokade af øen eller en decideret krig, kan det godt have en effekt på markedet.

Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting for Robot Valley Capital.

- Virksomhederne i den vestlige verden og Japan forstår godt, at den her risiko betyder, at værdikæden er ekstremt sårbar. Reaktionen er, at produktionen bliver trukket hjem. Det gør også produktionen dyrere, så for at forblive konkurrencedygtig, skal man automatisere og bruge robotter.

- Selvom det er trælse ting, der sker i verden, kan vi se, at det presser endnu mere på villigheden til at tage robotter og automationsløsninger til sig, siger Søren Schmidt.

5. oktober delte Christian Inselmann på Linkedin, at det var to år siden, han kvittede kokainen. Det opslag er blevet vist mere end 250.000 gange, og Christian kan næsten ikke forstå, hvor meget støtte og opbakning han har fået på sit opslag. Foto: Mathias Banke

Kokainen slap sit tag, da Christian blev ærlig om sit misbrug: - Det er næsten umuligt at slås med selv

Christian Inselmann sygemeldte sig fra arbejde som sælger hos Verisure, da hans kokainmisbrug nåede sit højeste i efteråret 2020.
 
Inden da havde han forsøgt at stoppe i et par år, men han skulle ramme bunden, før han kunne slippe ud af sit misbrug.
 
Det, der gjorde forskellen, var, at han efter september 2020 blev ærlig om sit misbrug. Det åbnede dørene for, at han kunne få den hjælp og støtte, han havde brug for.
 
Ærligheden gjorde det også muligt for ham at vende tilbage til Verisure, hvor han i dag er blevet teamleder.
 
- Jeg tror, jeg skulle have været åben noget før, så snart lysten til at stoppe opstod. Jeg skulle have søgt hjælp aktivt i stedet for at tænke, jeg kunne slås med det selv, for det er næsten umuligt.
 
Det råd vil han også gerne give videre til andre, der slås med lignende indre dæmoner.
 
- Tag den hjælp, der er behov for. Døgnbehandling var for mit vedkommende en god start, men jeg tror, det var endnu vigtigere med de opfølgende behandlinger tre gange om ugen. Men det allervigtigste for mig har nok været psykologen, slår Christian Inselmann fast.

Han har fået den nødvendige støtte fra både sin familie og arbejdsplads, og for nyligt kunne han fejre, at han har været kokainfri i to år.
 
- Hvis jeg kan komme ud på den anden side af et misbrug, kan andre også.

Læs hele Christian Inselmanns historie for at forstå, hvorfor ærlighed er alfa omega for at komme et misbrug til livs, og hvordan en arbejdsplads kan hjælpe med processen.

Christian Inselmann prøvede i nogle år at slippe ud af sit kokainmisbrug, men det var først, da han fik støtte fra sin familie og arbejde, at han blev fri for det. Her fortæller han, hvordan kom ud på den anden side af sit misbrug.

STØTTE: Da Christian Inselmann sygemeldte sig med stress fra sit job som sælger hos Verisure i 2018, var det kun hans nærmeste familie og venner, der vidste, hvad den egentlige årsag var.

Christian var afhængig af kokain. Misbruget af det hvide pulver begyndte på handelsskolen, noget han og vennerne tog som lidt ekstra, når de skulle til fester eller på byture. Efter nogle år var det den anden vej rundt: Kokainen var grunden til at mødes, festerne var underordnede.

I slutningen af sine 20'ere, da Christian blev færdiguddannet og tjente en god løn, tog misbruget til. I 2016 blev det virkeligt slemt. Det meste af Christians rådighedsbeløb gik til kokain, og misbruget påvirkede hans dagligdag mere og mere.

- Mange gange, når jeg tog stoffer, var det fuldstændig umuligt at sove. Til at starte med sygemeldte jeg mig, når jeg ikke havde sovet en hel nat, men det gled over i, at jeg dagen efter tog lidt mere om morgenen eller i løbet ad dagen for at holde den kørende, fortæller Christian Inselmann.

I dag står han et helt andet sted.

5. oktober i år kunne han fejre to år uden kokain, og han er tilbage som sælger hos Verisure - endda som teamleder - hvor han har lagt kortene på bordet, så både chefer og kollegaer ved, hvad der lå bag sygemeldingen.

Sidste chance

Ønsket om komme ud af misbruget opstår for alvor, da Christian finder sammen med sin nuværende kæreste i 2018.

Han forsøger at stoppe af egen kraft uden held. Han holder sig ren i nogle uger, men falder i igen. Da han i august 2019 bliver far, forsøger han igen, men historien gentager sig. I starten af 2020 er misbruget på sit højeste. Christians benægter det over for sin kæreste, hver gang hun spørger ind til det.

I april 2020 laver Christian en aftale med sin pusher om at betale for kokainen den første i hver måned.

- Pludselig er der en stor regning, jeg ikke kan betale, selvom jeg tjener ret gode penge, siger Christian Inselmann.

Derfor ser han ingen anden mulighed end at krybe til korset over for sin kæreste og sine forældre, der vil have ham i behandling med det samme.

- Det er et ultimatum, men jeg vil også gerne selv. På det tidspunkt havde jeg i lang tid følt mig som passager i min egen krop. Flere gange var jeg på vej hjem efter arbejde, men i stedet for at stoppe ved vores hus, fortsætter jeg for at købe stoffer, selvom det ikke var det, jeg havde tænkt mig, da jeg satte mig i bilen.

Mandagen efter starter Christian i døgnbehandling hos et behandlingscenter, og i månederne efter har han flere pauser i misbruget, men det ender altid med, han falder i igen.

Da jeg var i behandling, mødte jeg mange med et alkoholmisbrug, som var blevet sendt videre i systemet af deres arbejdsgiver.

Christian Inselmann, sælger

I september rammer han bunden. Den måned tog han mere kokain end i nogen anden, og to gange møder han påvirket op til aftalerne med den psykolog, han begyndte at se i midten af september. Hans kæreste står med halvanden fod ude af døren med deres barn i favnen.

- På mirakuløs vis får jeg hende overtalt til igen at give mig en chance mere. Vi tager begge ud og snakker med psykologen, og først i oktober sygemelder jeg mig. Der kan jeg ikke mere. Det gik op for mig, at det var mere end sidste chance, siger Christian Inselmann.

Han sygemelder sig fra sit arbejde hos Verisure for at gå i behandling. Psykologbesøgene fortsætter, og Christian fokuserer på at lægge sine vaner om, og han cutter kontakten med de af hans venner, som tager stoffer.

Siden da har ikke taget kokain.

Kortene på bordet

Efter 120 dages sygemelding bliver Christian dog opsagt hos Verisure. Derefter bruger han nogle måneder på at arbejde andre steder, men han finder hurtigt ud af, at gerne vil tilbage til Verisure som sælger.

- Jeg vidste, jeg var god til det, og på en måde følte jeg, jeg ikke havde gjort det færdigt. Verisure søger hele tiden kørende sælgere, så jeg tænkte, det var en no-brainer at komme tilbage på baggrund af mine tidligere salgsresultater, siger Christian Inselmann.

To gange får han afslag på sine ansøgninger. Begrundelsen er hans sygdomshistorik. På det tidspunkt kender cheferne i toppen ikke til den egentlige årsag bag sygemeldingen, men Christian har informeret sin tidligere teamleder hos Verisure om det.

Over frokost spørger Christian teamlederen, om der er noget at gøre.

- Jeg får lov til at komme til jobsamtale, mod at jeg lægger alle kortene på bordet, siger Christian.

- Det accepterer de, for nu er der en forklaring på, hvorfor jeg var sygemeldt. Jeg var også meget konfrontatorisk, da jeg var på stoffer. Der skulle ikke noget til at gøre mig aggressiv, så jeg var en dårlig kollega og umulig at være leder for. Det var der også pludselig en forklaring på, fortsætter han.

1. januar i år kunne han igen iføre sig den røde Verisure-jakke. Han begyndte som sælger, for han skulle ses an, men nu er han teamleder for et hold sælgere på Fyn.

Kan ikke gøre det alene

Ingen hos Verisure havde en chance for at gennemskue, at Christians sygemelding skyldtes et kokainmisbrug, for han holdt det skjult.

Men han tror, han selv kunne have gjort en forskel, hvis han havde rakt ud efter hjælp, så snart han ville lægge kokainen på hylden, så det opfordrer han andre i lignende situationer til at gøre.

- I første omgang vil jeg starte med at være ærlig på hjemmefronten og søge støtte i venner og familie. Derefter vil jeg undersøge, hvad der er af muligheder gennem ens arbejdsplads' forsikringer og lignende. I nogle henseender bliver afhængighed betragtet som en sygdom, så mange vil nok acceptere det, hvis man er en god medarbejder i forvejen, siger Christian Inselmann.

Efter han er kommet tilbage hos Verisure og har lagt kortene på bordet, fortsætter hans behandling hos et behandlingscenter, hvilket er dækket af Verisures forsikring.

Får en arbejdsplads nys om en medarbejders misbrug, kan det gøre en forskel, at chefen spørger medarbejderen direkte om, hvad der foregår og tilbyder dem hjælp. Selvfølgelig med tanke på den enkelte, for ikke alle reagerer på en direkte konfrontation, pointerer Christian.

- Da jeg var i behandling, mødte jeg mange med et alkoholmisbrug, som var blevet sendt videre i systemet af deres arbejdsgiver. Jeg tror, jeg skulle have været åben noget før, så snart lysten til at stoppe opstod. Jeg skulle have søgt hjælp aktivt i stedet for at tænke, jeg kunne slås med det selv, for det er næsten umuligt.

Det råd vil han også gerne give videre til andre, der slås med lignende dæmoner.

- Tag den hjælp, der er behov for. Døgnbehandling var for mit vedkommende en god start, men jeg tror, det var endnu vigtigere med de opfølgende behandlinger tre gange om ugen. Men det allervigtigste for mig har nok været psykologen, slår Christian Inselmann fast.

Den anden side

For nyligt kunne Christian som sagt fejre to år uden kokain.

Det fortalte han meget åbent om på Linkedin, hvor hans opslag har fået en opbakning, der har blæst ham bagover.

- Jeg blev helt vildt overrasket. Jeg skriver oftest om noget erhvervsrelateret, og hvis det får 2000 visninger, er jeg glad. Det her opslag er nået op over 250.000, og det er eddermame meget. Jeg tænker, det er et emne, der berør flere, end man lige går og tror, siger han.

Tanker om kokain kan stadig godt poppe op i Christians hoved, især når han på vej til møder kører forbi steder, han forbinder med misbruget. Men der går længere og længere tid mellem tankerne, og de trækker slet ikke i ham.

- Jeg er blevet ret god til at distrahere mig selv, når lysten en sjælden gang dukker op, og jeg ved, den kun er der kortvarigt. Og hvis jeg kan komme ud på den anden side af et misbrug, kan andre også.

Efter otte år har Martin Brems været konsulent for mere end 120 virksomheder, der tæller Mobitel, Yoyo Global Freight, Odico og Plus Pack og mange andre. Foto: Mathias Banke

Martin Brems tog sin egen medicin: - Jeg vil være verdensmester i at forenkle

Konsulent Martin Brems har altid et overordnet mål, når han rådgiver virksomheder: Forenkling.

Forretningen skal fokuseres, så virksomheden gør, hvad den er bedst til, og så skal lederne finde ind til kernen af formålet med at drive deres virksomhed, så de kan fortælle det til både medarbejderne og omverden.

Martin Brems fortæller her, hvordan han som rådgiver ser sin egen rolle i virksomheders transformation, og så fortæller han, hvad han ser som nogle af de vigtigste kvaliteter hos fremtidens chefer.

Det bliver vigtigere og vigtigere at kunne formidle sit formål og sin mission kort og præcist til omverden, hvis du spørger Martin Brems. Her fortæller han om, hvordan han hjælper virksomheder med at gøre netop det.

RÅDGIVNING: Der er stadig sommerferie-tomt i de store, lyse kontorer, Martin Brems netop har flyttet sin konsulentvirksomhed Brems & Co. til.

Kun han og juniorkonsulenten Jacob Emil Brakow - som er Co.-delen af firmanavnet - er til stede lige nu, men ved siden af de tos skriveborde, sidder der normalt et par designere med deres egen virksomhed.

- Har jeg nogle kunder, der skal bruge en designer, kan jeg sende dem videre til bordet ved siden af, påpeger Martin Brems.

I dag består hans rådgivning i at facilitere transformationer af virksomheder, så de finder ind til kernen og formålet med deres virke.

Det udmønter sig i nye strategier og klarere identiteter, og på den måde får virksomhederne en stærkere markedsposition og større omsætning.

- Der har jeg jo taget min egen medicin, kan man sige. Engang tog jeg mig også af den del, men jeg har skåret den traditionelle web- og reklamebureaudel fra, og i stedet refererer jeg til mine gode samarbejdspartnere.

- Det var ikke på de områder, jeg var bedst. I stedet vil jeg være verdensmester i at forenkle, understreger han.

Bygger på indsigt

Martin Brems valgte at blive selvstændig i 2014, efter han fik øje på et hul i konsulent-markedet.

Der er rigeligt med analysevirksomheder, der kan levere rå tal og data i form af markeds- kundeanalyser, og der mangler heller ikke bureauer, som kan spille med de kreative muskler, men over en bred kam dykker de ikke så meget ned i forretningen.

Brems & Co. har placeret sig mellem de to typer forretninger. Med udgangspunkt i kvalitativt analysearbejde og interviews rådgiver han ledere i at finde frem til deres formål med at drive forretning og fortælle det til omverden.

Strategitrappen

Martin Brems har kogt sin strategirådgivning ned til "Strategitrappen". Den består af 12 trin, som falder ind under disse tre overskrifter, som tilsammen beskriver Martin Brems' rådgivningsproces:

Forstå

Markedet skal afdækkes gennem interviews af kunder, konkurrenter og leverandører, og virksomheden afdækkes internt gennem interviews med ledelsen og udvalgte medarbejdere. Samtidig skal interne kunde- og salgsdata gennemgås for at se på muligheder og potentialer for fremtiden.

Forenkle

Igennem arbejdsmøder med ledelsen og udvalgte medarbejdere skal I, på baggrund af forstå-fasen, arbejde på at forenkle jeres produkt- og serviceudbud, jeres forretningsmodel samt unikke Value Propositions, så I bliver skarpe på, hvem I er, hvad I står for, og hvad I kan tilbyde.

Forstærk

I sidste fase skal I udvikle virksomhedens visuelle identitet - design, evt. navn og logo, som sammen skal forstærke den nye strategi. Der skal udvikles en handlingsplan for den nye strategi, salgs- og markedsføringsplan samt materialer og elementer til intern og ekstern lancering, der skal gøre jeres virksomhed mere synlig og succesfuld i markedet.

Hvis man vil blive klogere på de enkelte 12 trin og læse om cases som Umbraco, Yoyo Global Freight (der i dag hedder Link Logistics) og Tech Town Odense, kan Strategitrappen downloades som e-bog lige her: https://brems.dk/strategi-trappen/

"Strategitrappen - 12 trin til succes" af Brems & Co.

Derfor starter Martin Brems' rådgivningsproces altid med at samle indsigter fra virksomhedernes ledelse, medarbejdere og deres kunder.

- Det, jeg er god til, er at forbinde virksomhedernes ønsker med det, kunderne siger. Det handler om at se mulighederne og konvertere dem til et nyt koncept eller ny strategi.

Det er primært dybdegående- og fokusgruppeinterviews med virksomhedernes kunder, Martin Brems bruger til at finde frem til at få indsigt i markedet.

- Hvad vil markedet have, hvor er trenden på vej hen, hvad siger kunderne og hvad vil I selv? Alt det summer vi sammen, så vi kan sige, det er det her, I skal gøre, siger Martin Brems.

Find dit formål

Når man ændrer på en virksomheds identitet, rører man ofte noget, som står ledere nær.

Men faktisk er ejerledere ofte med på, at der skal ske ændringer. Den øvrige ledelse kan nogle gange være sværere at rykke på, men så bliver Martin Brems samtaler med lederne blot en endnu vigtigere del af hele processen.

- Nogle ledere er meget professionelle, mens andre er meget følsomme, fordi det er deres hjertebarn, man ændrer på. For mig handler det om troværdighed og integritet, så de føler sig trygge og har tillid til, jeg kan løse opgaven, siger han.

Når en leder kan koge al analysearbejdet ned til fem slides og forklare formålet klart og tydeligt for sine kolleger, ved Martin Brems, at han er lykkedes.

- Succes for mig er, når vi finder ind til kernen i, hvad virksomhedens formål er, og at det kan stå på to linjer. Formålet eller visionen er det, der driver alle i virksomheden, og det skal være tydeligt for alle og enhver. Missionen er det, man står op og gør hver dag for at arbejde hen mod visionen, og det er med til at binde det hele sammen.

Fortæl det til verden

Martin Brems fokuserer ofte på bæredygtighed, når han hjælper virksomheder med at genfinde eller forny deres formål, og han har også FN's Verdensmål med i bagagen.

Nogle gange står virksomhederne faktisk med et koncept, der taler lige ind i et eller flere verdensmål, uden det er gået op for ledelsen.

- Det kan jeg så pege på, og det kan være en åbenbaring for dem, for lige pludselig går de ikke bare på arbejde for at tjene penge. Der er faktisk en mening bag det, siger Martin Brems.

Martin Brems, Brems & Co. Foto: Mathias Banke

Netop at kunne spotte og formidle de stærke fortællinger peger han på som en af de vigtigste evner for fremtidens ledere.

- I en verden hvor konkurrencen bliver hårdere, det bliver sværere at differentiere sig og det bliver sværere at få de dygtige talenter, handler det om at kunne fortælle den gode historie. Men det skal være reelle historier, der bygger på, hvad virksomhederne gør.

En anden vigtig evne bliver at være i stand til en gang imellem at trykke pause på driften og kigge på, hvor man er på vej hen.

- For mig er det vigtigt at sige til mine kunder, at jeg ikke laver et quick fix for dem. De skal blive ved med at arbejde med formålet, for verden ændrer sig hele tiden. Man skal indrette et setup, der gør en mere agil i forhold til at ændre kursen. Det kan være, man har en lille task force eller sætter en dag af om måneden, så man kan løfte hovedet fra driften, forklarer Martin Brems og følger op med en pointe fra futurist Anne Skare Nielsen:

- Man skal være i turistmode og hele tiden være nysgerrig. Det er en slags fremtidssans, og det bliver mere og mere vigtig at have den.