LIGEVÆRDIG: Ville du have betænkeligheder ved at arbejde sammen med en døv person? Tror du, det er muligt at varetage din stilling, hvis man ikke kan høre noget?

Seks ud af ti danskere mener ikke, deres job kan varetages af en døv person.

Meget af det bunder i kommunikationsbarrieren og fordomme, der ofte er mellem døve og hørende, og som betyder, at mens 67 procent af hørende er i arbejde, gælder det kun 38 procent af døve.

- Det er jo ikke fordi, at døve ikke er i stand til at arbejde. Det kan de sagtens. De anvender bare et andet sprog end hørende. Det er jo sådan set egentlig den eneste forskel, så det er fundamentet for den måde, vi har tænkt os at løse problemet, siger Mads Lorentzen.

Sammen med Mikkel Bytoft har han sat sig for at nedbryde barriererne og fordommene om døve, så flere kan komme i arbejde. Derfor har de stiftet startuppen Humaid.

Virksomheder med en eller flere døve ansatte kan i dag få gratis støtte fra en tegnsprogstolk, som kan oversætte for den døve medarbejder under møder og samtaler.

Men ordningen dækker kun for 20 timer om ugen, så den er ikke så fleksibel, og skal man bruge tolken mere end 20 timer, koster det 650 kroner i timen - en pris, der faktisk har været faldende over de seneste år, pointerer Mads Lorentzen.

Det har samtidig været med til, at flere tolke forlader erhvervet, og det er i dag et kæmpe problem.

- Vores formål er ikke at overtage tolkens arbejde. Vi vil bare gerne give døve fleksibilitet, så hvis et møde bliver rykket, og man ikke kan have sin tolk med, så er vi der til at hjælpe, forklarer Mads Lorentzen.

Humaids løsning er derfor at udvikle en oversætter-app, som kan oversætte mellem dansk og dansk tegnsprog lige så hurtigt og nemt, som man kender det fra produkter som Google Oversæt.

En tidlig version af produktet består af en boks, hvor man kan indtaste den tekst, der skal oversættes, og ved siden af er en animeret person, der minder om en avanceret tændstikmand, som gestikulerer på tegnsprog.

- Grunden til, at det her ikke allerede er opfundet, er, at det er et superkomplekst problem. En gængs misforståelse er, at der kun findes ét tegnsprog, men der findes næsten lige så mange, som der findes talesprog, siger Mads Lorentzen.

Samtidig er tegnsprog et billedsprog, og det er enormt komplekst at oversætte talesprog direkte til arm- og håndbevægelser og ansigtsmimik, fordi grammatik og betydning udtrykkes på helt andre måder.

Men døve kan jo sagtens se, så er det virkelig nødvendigt at oversætte skrift?

- Mange døve har udfordringer med at læse, netop fordi der er så store grammatiske forskelle mellem deres modersmål - tegnsprog - og det skrevne. Selvfølgelig er der en stor gruppe ressourcestærke døve, der sagtens kan læse. Men vi vil gerne hjælpe de døve, der har vanskeligt ved at læse, først, siger Mads Lorentzen.

Med tiden vil Humaid udvikle en mobil-app, der kan oversætte direkte mellem tale og tegnsprog.

- Om du har et møde med direktøren eller er ude på tur med dine kollegaer, vil du som døv kunne få en oversættelse hurtigt og nemt, så barrieren forsvinder, pointerer Mads Lorentzen.

Forhåbentlig kan det være med til, at det lykkes flere døve at blive en del af arbejdsmarkedet, hvilket Humaid ser som den vigtigste indikator for succes.

- Kommer du ind på arbejdsmarkedet, kan det ses som en konstatering af, at du ikke bliver opfattet som om, du har et handicap. Du skal have løn og levere resultater på lige fod med alle andre, så du bliver simpelthen opfattet som en lige person.

- Det er ambitiøst, men vores hovedmål er faktisk, at man rent arbejdsmæssigt ikke skal kunne se forskel på, om man er døv eller hørende, siger Mads Lorentzen.

For at nå så langt med produktet, skal der udvikles meget på den kunstige intelligens, der er produktets teknologiske kerne.

Softwaren skal kunne analysere en sætning både skriftligt og visuelt, og med de uhåndgribeligt mange variationer, der findes i sprog, er det en kompliceret opgave.

Samtidig skal oversættelserne kunne leveres i realtid og uden fejl, og på et tidspunkt skal den førnævnte tændstikmand have en grafisk makeover, så den ligner et ægte menneske. Der er nok at udvikle på.

Derfor sparer de med Anders Buch, der er tidligere professor og arbejder med kunstig intelligens i sin virksomhed Media Catch.

På forretningssiden er Humaid godt hjulpet på vej af Roy Lemminger, selvstændig forretningsudvikler (tidligere hos SDU Rio), som er medstifter af startuppen.

Men ingen af dem er døve, så når den nødvendige kapital er fundet - gerne gennem fonde - er målet at ansætte døve til at udvikle og kvalitetssikre produktet.

- Vi vil gerne være front runners og vise, at man kan have en virksomhed med et superavanceret produkt og have en masse døve ansat. Vi vil gerne være med til at råbe fra taget, at der er en masse døve talenter derude, som ikke bliver brugt, fortæller Mads Lorentzen.

Planen er primært at sælge produktet til det offentlige og virksomheder. Derfor krydser Mads Lorentzen fingre for, at en ny regering vil prioritere handicapområdet højere end før.

I forhold til virksomheder kan produktet være en oversætter til hjemmesiden, så den bliver tilgængelige for en større gruppe mennesker.

- En af vores kerneværdier er, at en døv aldrig skal betale for at få en oversættelse, så den enkelte døve person skal aldrig betale os for vores service, slår Mads Lorentzen fast.

Her er tre udvalgte nyheder fra byens erhvervsliv.

Her får du ugens anbefalinger fra Erhvervsliv-universet. Alle links er låst op, så du som abonnent på et af vores nyhedsbreve, kan læse med.

Softwarevirksomheden Abtion var firstmover, da de for mere end fire år siden lagde arbejdsugen om og gav medarbejderne fri om fredagen. Nu er arbejdsugen blot på fire dage, og arbejdstiden er nedsat til 30 timer, men omsætningen er steget markant.

- Medarbejderne er glade for det, og tallene viser, at det går den rigtige vej, siger Bo Kønskov, partner i Abtion og leder af kontoret i Odense.

Martin Heinze og Lasse Nielsen har spillet sammen i mange år. Først som fodboldspillere i Esbjerg fB og siden har de to esbjergensere skabt interiør-virksomheden Rackbuddy. Det har de gjort så godt, at de i begyndelsen af året blev kåret som Årets Nye Erhvervsnavn i Esbjerg, og i 2021 blev nomineret til Årets Ejerleder i Sydjylland af PwC.

Her giver den ene halvdel af makkerparret, Martin Heinze, tre gode råd til andre ledere.

Henrik Berg står bag undertøjs-brandet Basic+Ally, men det er han ikke længere ene om. Iværksætteren fra Kolding har nemlig valgt at dele ejerskabet af virksomheden ud til flere forretningspartnere. Idéen fik Henrik Berg, da han havde brug for hjælp til markedsføringen.

- Du vil det lidt mere, og det er også nemmere at skabe en teamånd, når du ved, at andre har hånden på kogepladen, siger Henrik Berg

Innovationskraften kan være en besværlig muskel at træne i en virksomheder, men det har Randers Gears vundet en løsning på. Tandhjulsfabrikken deltager i flere innovationsprojekter under produktionsklyngen MADE, og det er med et godt udbytte ifølge administrerende direktør, Lau Akstrup Jensen.

- Det betyder meget at få adgang til viden, som vi ikke har. 1+1 giver mere end 2, forklarer direktøren her.

Aros Forsikring med base i Aarhus er danmaksmester i kundeservice i forsikringsbranchen. Men andre bør kopiere idéerne, mener CEO Morten Dissing, fordi de ressourcer, som god personlig service koster, hurtigt er tjent hjem i loyalitet og høj tilfredshed hos kunderne.

Her deler han sine fem bedste tip til at få flere tilfredse kunder.