OMSTILLING: Amplexa Genetics er efterhånden gode til at sadle om.

Virksomheden specialiserede sig i mange år i genetisk screening, der kan hjælpe sundhedsprofessionelle med at træffe de rigtige beslutninger, når det kommer til diagnosticering og behandling af deres patienter.

Men selvom virksomheden startede i 2006, fandt forretningen aldrig et helt solidt fundament. Det danske sundhedsvæsen lukkede sig om sig selv og udviste en modvilje til at samarbejde med private virksomheder. Det forklarer Hans Atli Dahl, medstifter og administrerende direktør i Amplexa.

Derfor kastede virksomheden sig over fertilitetsbehandling i 2016, hvor mange metoder og færdigheder er de samme, som Amplexa allerede var gode til.

- Vi har indrettet samfundet på en måde, så mange er oppe i 30'erne, inden de begynder at tænke på at få børn, og så er fertiliteten elendig, siger Hans Atli Dahl.

I Danmark bliver der foretaget over 40.000 fertilitetsbehandlinger om året, og forældrene til cirka 10 procent af de lidt over 60.000 børn, der fødes årligt, har fået assistance til at undfange.

Tallet kan forventes at stige, for fertiliteten er dalende - også i store dele af resten af verden.

- Det er lidt vildt, siger Hans Atli Dahl.

- Det er et molekylært problem, og vi er et molekylært firma, så vi kan måle på de mekanismer, der ligger bag. Hele idéen med at sadle om var, at her er et problem, meget af verden har, og vi har redskaberne til at hjælpe med det, fortsætter han.

I 2018 fik Amplexa for alvor fat i markedet, da virksomheden skrev kontrakt med en stor sædbank om at screene deres donorer. Og de næste to år blev det et mere robust ben af forretningen sammen med Amplexas originale services.

Men så ramte coronapandemien, og med ét lukkede nuværende og potentielle kunder pengekassen i. Det skabte krise i Amplexa, for statens hjælpepakker med lønkompensation var ikke nok til at holde virksomheden oven vande.

Løsningen blev at sadle om endnu engang, for ligesom fertilitet er coronavirusset et molekylært problem.

I første omgang forsøgte Amplexa at tilbyde sin ekspertise til det danske sundhedsvæsen ved at hjælpe med at teste for corona, men ligesom tidligere erfaringer havde det offentlige herhjemme ikke interesse i at samarbejde.

På Grønland og Færøerne blev Amplexa mødt med en anden attitude, og løbet af de første uger i april oprettede Amplexa et testlaboratorium på Grønland og et screeningssystem af alle, der ankom til Færøerne med færger eller fly. Også på Island og i Stockholm hjalp virksomheden med at teste.

Amplexa tilbød også test af corona til private med en svartid på få timer - langt hurtigere end det pressede, offentlige system.

Det viste sig at være en god idé at tilpasse forretningen til pandemien, for i 2020 og 2021 generede Amplexa Genetics pæne overskud - de første siden stiftelsen i 2006.

I samme periode eksploderede antallet af medarbejdere fra 10 til 50, fordi der blev så meget at lave. Men ligesom pandemien, varede det ikke ved.

- Lige så hurtige, som vi var til at justere op, skulle vi tænke omvendt, da tæppet røg med corona den anden vej. Vi skulle sadle om igen nedad, så det var vigtigt, at vi kunne tilpasse os, siger Hans Atli Dahl.

Dermed forsvandt et vigtigt ben af forretningen, og resultatet for 2022 kommer til at bære præg af, at Amplexa landede i den virkelige verden igen, som Hans Atli Dahl siger det.

Nu tilbyder virksomheden det samme, som den gjorde inden pandemien, og arbejdspladsen består af 13 medarbejdere.

Alligevel er direktøren fortrøstningsfuld for Amplexas evne til at lave overskud i fremtiden. Det økonomiske boost fra corona-årene har nemlig gjort det muligt at forbedre firmaets struktur, så de specialiserede medarbejdere kan fokusere på de opgaver, de er gode til.

- Det rykker os fremad, at vi har dedikerede mennesker på forskellige sektioner. Det er ikke længere den samme, som skal foretage analyser og kigge på regnskaber, fortæller Hans Atli Dahl.

Overskuddene er også blevet brugt til at sætte skub på forretningen ved at investere pengene i optimering af hjemmesiden og virksomhedens profil udadtil.

Og så har Amplexa fået en dedikeret marketingafdeling, hvilket den ikke har haft før. Hans Atli Dahl har nemlig måttet sande, at kunderne ikke kommer af sig selv.

- Hvis jeg skulle givet et råd videre til nye, små virksomheder, ville det være ikke at tro, at hvis du har et godt produkt og dine medarbejdere er dygtige og flinke, så kommer markedet og salget til dig. Det er meget sjældent, det er sådan. I de fleste tilfælde skal du satse meget mere på marketing for at komme ud over kanten, forklarer Hans Atli Dahl.

Den fælde faldt Amplexa selv i, fordi virksomheden havde et produkt, der kunne forbedre og redde menneskeliv, og som holdet troede, var marketing i sig selv.

- Vi tog grueligt fejl, og den fejl laver vi ikke igen med fertilitets-delen. Der har vi været mere proaktive med at komme ud og ramme kunderne, og det ser meget bedre ud i år og næste år, siger Hans Atli Dahl og spår, at Amplexa Genetics vil levere overskud allerede fra i år.

Her får du tre udvalgte historier fra byens erhvervsliv.

Her får du vores bedste anbefalinger i de seneste nyhedsbreve på tværs af Erhvervsliv-universet.

Den fynske robot-investor Thomas Visti peger på, at et knapt så investeringslystigt investor-miljø også har sine fordele. Det betyder nemlig, at fremadrettet vil det kun være de gode virksomheder, som får kapital og overlever.

Apropos investeringer vil et nyt, lokalt selskab - Vestpol Invest - have flere til at investere i it-startups i Esbjerg. Det handler blandt andet om at styrke udviklingen på Vestkysten.

Anne Katrine Matthiesen, partner og trendekspert i det aarhusianske ecommerce-bureau Vertica har samlet 10 trends med tilhørende 30 eksempler, som e-handlere anno 2023 bør kende. Du kan læse hele listen her.

I Kolding er it-konsulentvirksomheden Arkimentum gået unboss og kører uden ledere. Hierarkiet er væk, og beslutninger bliver truffet på demokratisk vis ved afstemning. Èn stemme per medarbejder.

Og i Randers har Brian Knudsen fra familievirksomheden Fårup Betonindustri A/S valgt at træde et skridt til siden ved at skifte CEO-posten ud med titlen som udviklingsdirektør og bestyrelsesformand for at kunne bruge endnu flere timer på den teknologiske udvikling og innovation, han brænder mest for.