Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fynsk Erhverv inviterede inden for i de nye lokaler ved Cortex Park til et arrangement om ledelse. Foto: Mathias Banke

Sådan får du succes som mellemleder

Lad os sige det lige ud: Mellemledere har et dårligt ry mange steder.

Mange opfatter dem som personificeringen af bureaukratiserede organisationer og unødvendig detailstyring af medarbejderne.

Men det er altså ikke en tilfældighed, at rollen som mellemleder nærmest altid vokser frem, når en virksomhed når en vis størrelse. Uden dem hænger en større virksomhed nemlig ikke sammen fra top til bund.

Det stiller krav til den gode mellemleder, og i dette nyhedsbrev hjælper konsulent Annette Klausen Bengtsson med at forstå, hvordan du får succes som mellemleder.

Det fortalte hun, da Fynsk Erhverv inviterede hende til at holde oplæg under overskriften "Succes i lederrollen".

Du får også de vigtigste pointer fra Konsulenthuset Ballisagers kandidatanalyse, der tager pulsen på danske lønmodtageres holdninger, motivation og præferencer til deres arbejdsliv og karriere. Den supplerer vores søstermedie Erhvervsliv Esbjerg med.

I overblikket er der nyt fra blandt andre Orifarm og Onrobot, og du får også samling af mindre erhvervsnyt fra byen.

God fornøjelse og god weekend!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
  • Fynsk Erhverv inviterede inden for i de nye lokaler ved Cortex Park til et arrangement om ledelse. Foto: Mathias Banke
Annette Klausen Bengtsson har selv været mellemleder, og det krævede selvindsigt at få succes i den rolle. I dag hjælper hun andre mellemledere med at opnå det samme. Det fortalte hun om, da Fynsk Erhverv inviterede hende til at holde oplæg. Foto: Mathias Banke

En god mellemleder delegerer ned og har sin chefs ryg

Annette Klausen Bengtsson er konsulent med fokus på mellemledere, og her fortæller hun, hvordan du kan få succes i rollen som mellemleder.
 
For det første peger hun på, at mellemledere ofte tager for mange opgaver på sig. De bør i stedet fokusere på deres ledelsesopgaver og uddelegere driftsopgaver til andre.

- Når det kommer til, hvem man skal uddelegere til, er der én sætning, man skal huske: Den bedst egnede til den laveste pris skal løse opgaven, pointerer Annette Klausen Bengtsson.
 
Mellemledere skal kunne lede medarbejdere og skabe tryghed på arbejdspladsen, men en mindst lige så vigtig del af mellemledelse er at kunne lede opad. Det betyder i grove træk, at mellemlederen klæder sin chef på til at træffe de bedste beslutninger.
 
Læs hele artiklen og bliv klogere på, hvordan du skal bære dig ad med det.

Det er ikke altid let at være mellemleder, fordi man kan føle sig som en lus mellem to negle. Derfor fortæller Annette Klausen Bengtsson dig her, hvordan du bliver en succesfuld mellemleder, der har indflydelse både op og ned i organisationen.

MELLEMLEDERE: Annette Klausen Bengtsson har selv været mellemleder, og i dag er hun konsulent med fokus på netop den gruppe i sin virksomhed Klausen & Bengtsson.

En brøler, som igen og igen ser hos mellemledere, er, at de tager alt for mange opgaver på sig.

Ansatte bliver ofte forfremmet til mellemledere, fordi de er dygtige til noget, og så tænker de, at de skal fortsætte med at gøre det, de gjorde tidligere. Mellemledere kan nemlig godt have en tendens til, at de mener, de er de bedste i afdelingen. Ellers var de jo ikke blevet ledere, vel?

For at leve op til den overbevisning, begynder nogle mellemledere at tage mange opgaver på sig, og nogle gange snupper de endda de opgaver, medarbejderne i mellemlederens afdeling egentlig bare vil have hjælp til.

I andre tilfælde kan mellemlederen have en idé om, at ingen i afdelingen har tid til en bestemt opgave, og så sidder de søndag aften og taster til ind i et regneark.

Fælles for begge situationer er, at de glemmer at uddelegere.

- Når det kommer til, hvem du skal uddelegere til, er der én sætning, du skal huske: Den bedst egnede til den laveste pris skal løse opgaven. Mellemlederen er muligvis den bedst egnede, men de er nok ikke til den laveste pris, siger Annette Klausen Bengtsson.

I stedet bør mellemledere fokusere mest på deres ledelsesopgaver, for de kan ikke uddelegeres, mens de skal overlade driftsopgaver såsom ferieplanlægning til andre.

- Langt størstedelen af de mellemledere, jeg har arbejdet med, bruger al for lang tid på driftsopgaver, og det er et kæmpe problem, for så afhænger afdelingens output af, hvad mellemlederen kan nå, og så bliver de flaskehalse, siger Annette Klausen Bengtsson.

Mellemlederen skal lede i forskellige retninger

En mellemleder skal også være en rollemodel, som kan skabe ro og tryghed på arbejdspladsen. Det kalder Annette Klausen Bengtsson at lede indad.

- Mange mellemledere, jeg kommer ud til, har væg-til-væg møder hele dagen, som de ikke har tid til at forberede sig på, og så skal de også lige snakke med en medarbejder, der er presset. Det bliver sjældent godt. Derfor skal du sætte tid af til at få styr på sin tilstand, så du kan deltage i møder eller snakke med folk med den rigtige energi, forklarer hun.

I organisationen passer mellemlederen et ledelsesrum mellem topledelsen og medarbejdere, hvor du både skal lede op mod topledelsen og ned mod medarbejderne.

Noget tyder på, at den position ikke er den nemmeste. I en undersøgelse om trivslen i virksomheders forskellige lag, følte 18 procent af mellemlederne sig pressede, mens det tilsvarende tal for ledelsen og medarbejderne var henholdsvis 11 og 12 procent.

Det kan der være mange årsager til, men et gennemgående træk er, at mellemledere har meget ansvar i forhold til, hvor meget indflydelse de har, og det fører til stress. Kuren mod det er, at ledelsen lader mellemlederne være tæt på de relevante beslutningsprocesser, så de netop kan være med til at påvirke dem, og det kræver, at du bliver god til at lede opad.

Hav din chefs ryg

Det kan være svært at lede opad, siger Annette Klausen Bengtsson, for her er magt et betydeligt element. Derfor er det meget vigtigt, at du som mellemleder altid sørger for, at relationen opad er god.

- Spørg din chef "hvad kan jeg gøre, for at klæde dig bedst muligt på til at træffe beslutninger?", for så er der helt rene linjer, Annette Klausen Bengtsson.

Sørg for at stille din viden til rådighed for din chef, så du får chefen til at se godt ud. Over tid vil du blive inddraget mere i de beslutningsprocesser, du efterfølgende skal eksekvere på, fordi chefen ved præcist, hvilken information du kan bidrage med.

- Det, du kan gøre, er at drysse lidt viden af dig med jævne mellemrum. Bank på døren til din chefs kontor og brug to minutter på at fortælle, hvad der foregår i markedet lige nu, eller om en interessant artikel du har læst, forklarer Annette Klausen Bengtsson.

I en tidligere stilling oplevede hun selv, at økonomichefen ringede til hende for at få input til en vigtig beslutning, fordi han netop vidste, hvilken viden Annette Klausen Bengtsson kunne bidrage med.

- Det, jeg sagde mellem linjerne hver gang, jeg gik ind på min chefs kontor, var "jeg har din ryg". Det er det, jeres leder skal føle, når I leder opad, pointerer Annette Klausen Bengtsson.

En god måde at finde ud af, hvad der er relevant for din chef - udover at spørge direkte - er at kigge i din chefs mødekalender, som ofte er synlig. Der vil du ofte kunne få et overblik over, hvilke emner der optager din chef.

Annette Klausen Bengtsson understreger også vigtigheden af, at du er skarp, når du giver information videre til din chef. For ellers risikerer du at være kedelig.

- Vi sidder allesammen og vil have mest udbytte af den tid, vi investerer, og hvis du er lang tid om at sige noget, der er relevant, vælger din chef dig fra. Vær bevidst om, hvorvidt du keder folk. Du kan se det i øjnene på dem, og lægger du mærke til det, så skynd dig at komme frem til pointen.

  • Annette Klausen Bengtsson har selv været mellemleder, og det krævede selvindsigt at få succes i den rolle. I dag hjælper hun andre mellemledere med at opnå det samme. Det fortalte hun om, da Fynsk Erhverv inviterede hende til at holde oplæg. Foto: Mathias Banke
Løn, gode kollegaer og fleksibilitet er de tre mest attraktive faktorer, når vi søger nyt job. Kvinderne er mest drevet af gode kollegaer, mænd er mest drevet af god løn. Foto: Signe Goldmann

Ny undersøgelse af danskernes arbejdsliv: Arbejdets betydning er blevet mindre for os, og få unge er motiveret for ledelse

Hvad er vigtigt, når danskerne søger nyt arbejde? Hvad definerer en god leder, og hvordan ser det ud med mistrivslen? En ny undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager skal gøre os klogere på det.

Konsulenthuset Ballisager er netop udkommet med en analyse af danskernes arbejdsliv, der blandt andet kommer omkring jobtrivsel, stress, hjemmearbejde og ledervurderinger.

Vi bringer her nogle af de vigtigste overskrifter fra undersøgelsen, som du også kan dykke længere ned i her.

Motivationen for ledelse falder - især blandt unge

Der er et stort fald blandt dem, der er motiverede for ledelse. Det er særligt blandt de 18-34-årige, hvor motivationen er stærkt nedadgående. Fra 2020 til 2023 er motivationen faldet 18 procentpoint for de unge kvinder og 24 procentpoint for de unge mænd. 

Det er særligt bekymringen for at begå fejl, der sænker motivationen. 

Den offentlige sektor får færre jobansøgninger

Det offentlige som arbejdsplads er generelt uinteressant for jobansøgere - specielt blandt mænd og de unge. 

Det er kun 11 procent af de unge, der er interesserede i at arbejde for det offentlige, der særligt dækker over velfærdsjobbene. 

Flere problemer i store private virksomheder

Undersøgelsen viser også, at jobsøgere ikke vil arbejde i de helt store private virksomheder samtidig med, at mellemlederne i virksomhederne er i decideret mistrivsel.

Kvinder med stresssymptomer

11 procent af mændene føler sig ofte stresset, mens tallet ligger på 19 procent for kvinderne. 

Det er dog først og fremmest de helt unge kvinder, der udviser stresssymptomer. Det tal ligger på 24 procent. 

Stressniveauet er dog ikke steget de seneste tre år. 

Selvstændige trives

De selvstændige trives væsentligt bedre end almindelige lønmodtagere. 89 procent af de selvstændige trives med deres jobsituation. Det tilsvarende tal for lønmodtagerne er 79 procent.

Hjemmearbejde kan give problemer

Hjemmearbejdet vokser fortsat i Danmark. Men de, som arbejder mest hjemmefra i år er også dem, der har ringest jobglæde. Det er helt modsat det billede, vi så lige efter corona. Og samtidig er der stigende bekymring hos de virksomheder, hvor hjemmearbejdet vokser. Hver femte medarbejder siger nemlig, at tilknytningen til kollegaerne bliver dårligere.

Arbejdets betydning falder for os

Næsten hver fjerde dansker (23 procent) forklarer i årets kandidatanalyse, at deres arbejde betyder mindre for dem, end det gjorde for fem år siden.

Danske seniorer vil gerne arbejde længere

I 2020 ønskede danskerne at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de fyldte 63 år. I dag er den gennemsnitlige tilbagetrækning 65 år, når man spørger til foretrukken tilbagetrækning.

  • Daginstitution
    Løn, gode kollegaer og fleksibilitet er de tre mest attraktive faktorer, når vi søger nyt job. Kvinderne er mest drevet af gode kollegaer, mænd er mest drevet af god løn. Foto: Signe Goldmann

Orifarm bakser med opkøb, Digizuite har stort underskud, og Bladt flytter dele af produktionen til Jylland

Her får du et udpluk af de seneste nyheder om virksomheder og regnskaber i Odense.

Du kan få indblik i alle ugens regnskaber på erhvervslivodense.dk.

Orifarm kæmper med store omkostninger

Orifarm fejrede for to år siden, at overtagelsen af en række nye forretningsområder fra Takeda var gennemført, men siden har det krævet meget at få de to integreret. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Selvom den kæmpe medicinalvirksomhed Orifarm har masser af ordrer, er overskuddet før skat faldet en smule i det seneste regnskab.

Ifølge ledelsen skyldes det et kæmpe opkøb, virksomheden foretog i 2020, og det er integrationen af den nye del af forretningen, der sidste år betød, at Orifarm gik glip af salgsindtægter for et trecifret millionbeløb.

Når 2023 er omme, regner ledelsen med, at de omkostninger ved opkøbet runder en milliard kroner, og det kommer til at fortsætte nogle år endnu, skriver Fyens Stiftstidende.

Trods stort underskud er Digizuite-formand optimistisk

Selvom virksomheden aldrig har haft et større underskud, mener bestyrelsesformand i Digizuite, Søren Skovbølling, at det går bedre end nogensinde. PR-foto: Digizuite

It-virksomheden Digizuite kom gennem 2022 med et underskud på 39 millioner kroner. Det er virksomhedens dårligste resultat.

Det bekymrer dog ikke Søren Skovbølling, der er bestyrelsesformand og den største aktionær i det børsnoterede selskab.

- 2022 var et godt og spændende år. Vi har investeret rigtig mange penge i fremtidig vækst, så nu står vi stærkere end nogensinde, siger han til Fyens Stiftstidende.

Bladt flytter dele af produktionen fra Odense Havn

De kæmpestore pælefundamenter til vindmøller bliver fortsat produceret på Odense Havn, men andre dele flytter til Jylland. Arkivfoto: Michael Bager

Det var egentlig planlagt, at de store transformatorstationer til amerikanske vindmølleparker skulle produceres på Lindø-delen af Odense Havn, men sådan er det ikke længere.

For Bladt, der er en af Odense Havns sværvægtere, flytter i stedet dele af virksomhedens produktion til Jylland.

Det er helt konkret tale om produktionen af tre transformatorstationer og tre såkaldte jackets (fundamenter), der nu skal foregå på Aalborg og Esbjerg Havn.

De to havne har ganske enkelt bedre betingelser, fortæller produktionsdirektør Flemming Ougaard til Jern & Maskinindustrien.dk.

Onrobots samlede underskud nærmer sig en milliard

Onrobot udvikler gribere og applikationer til Universal Robots' kollaborative robotarme. Arkivfoto: Frederik Steen Nordhagen

En af Odenses store robotvirksomheder Onrobot har netop offentliggjort sit regnskab, og selvom underskuddet er mindre end året inden, lyder det stadig på 165 millioner kroner før skat.

Det samlede underskud siden 2016 lander dermed på lidt over 913 millioner kroner.

Ifølge ledelsesberetningen har virksomheden kæmpet med komponentmangel og coronanedlukninger på de asiatiske markeder i 2022. Resultatet skyldes også en igangværende udvikling af både produkt og marked og var derfor forventet, står der i regnskabet.

  • orifarm08
    Orifarm fejrede for to år siden, at overtagelsen af en række nye forretningsområder fra Takeda var gennemført, men siden har det krævet meget at få de to integreret. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
  • Selvom virksomheden aldrig har haft et større underskud, mener bestyrelsesformand i Digizuite, Søren Skovbølling, at det går bedre end nogensinde. PR-foto: Digizuite
  • De kæmpestore pælefundamenter til vindmøller bliver fortsat produceret på Odense Havn, men andre dele flytter til Jylland. Arkivfoto: Michael Bager
  • Onrobot udvikler gribere og applikationer til Universal Robots' kollaborative robotarme. Arkivfoto: Frederik Steen Nordhagen

Schou-Danielsen laver opkøb, nyt fra byen og regnskab fra Tibnor

Vi ved, du har travlt, så her får du en lynhurtig overflyvning på det, der i øvrigt rører sig i det odenseanske erhvervsliv.
  • Transportvirksomheden Schou-Danielsen Logistik overtager fra 1. maj Vinding Service & Transport og udvider dermed med kompetencer inden for kurertransport, specialkørsler og nænsom transport. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
  • En af Odense-forretningsmanden Henrik Stiesdals meget store opfindelser skal efter planen være fundamentet under en stor vindmøllepark i havet ud for Skotland, skriver Fyens Stiftstidende.
  • Barfoed Group har overtaget Vestergade 49 i Odense, som selskabet har købt for 30 millioner kroner forbindelse med, at Alm. Brand fraflyttede ejendommen. Nu skal den omdannes til butik, restaurant, kontor og kliniklokaler, skriver Byens Ejendom.
  • Metalgrossisten Tibnor kommer gennem 2022 med et overskud før skat på 39 millioner kroner. Virksomheden havde forventet noget mere, men priserne på metal faldt meget anden halvdel af 2022. Det blegner også i forhold 2021, hvor overskuddet før skat lå på 232 millioner kroner, men ifølge ledelsesberetningen var det et helt specielt år.