Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Julian Jørgensen er 1,95 meter høj og har rejst meget, så han har selv sat pris på en god massage. Nu vil han automatisere det med en robot. Foto: Mathias Banke

Produktion er ikke alt, robotter kan

Da jeg hørte om Selfs massagerobot, virkede det oplagt, at jeg selv lagde mig på briksen og prøvede den på egen krop.

Derfor tog jeg til København i sidste uge, hvor Self lige nu har et demorum. Robotten er dog født i Odense og bygger på teknologi fra Nordbo Robotics, kaldt mimic.

Jeg fik en god snak med Julian Jørgensen, som stiftede Self med sin bror, Jimmy Jørgensen, om hvad planerne er for iværksættervirksomheden, og det kan du læse om i dette nyhedsbrev.

Efter interviewet fik jeg min massage, som dog vitterligt var en demo. Jeg havde ellers startet min morgen med en tur på squashbanen, så jeg var helt klar til at få æltet min slidte overkrop godt og grundigt igennem.

Desværre for mig er Self stadig i gang med at udvikle kataloget af behandlinger, robotten skal have adgang til.

Derfor bestod min massage af, at Julian Jørgensen førte en såkaldt percussion massagepistol, der dunkede mod min krop flere gange i sekundet, op og ned ad min ryg, hvorefter robotarmen fulgte den bane, Julian havde vist den.

Det var altså mimic i den form, der bruges i industrien, og altså ikke massageversionen, som er under udvikling.

Når den er færdigudviklet, er det ikke svært for mig at se, at robotarmen kan give en fornuftig omgang massage - især af den type, hvor en massør alligevel ville bruge et instrument.

Jeg glæder mig dog til at se, hvordan Self kan bringe flere teknologier i spil i fremtiden og sammensætte dem til en ægte robotmassør.

Self har allerede vision-teknologi i tankerne, så robotten kan få øjne, men hvad nu hvis den også havde en hånd, som man kender dem fra proteger eller avancerede gribere, som kunne føle sig frem med sine trykfølsomme fingre og finde lige præcis det punkt under dit venstre skulderblad, der har gjort ondt den seneste uges tid?

En stemmestyret stop-funktion er allerede på vej, men hvad nu hvis den også kunne modtage mere avanceret feedback fra klienten, så man kunne forklare robotten, at den skal lægge presset lidt mere til højre og gerne lidt hårdere?

Hvad nu hvis den var udstyret med kunstig intelligens i form af et neuralt netværk, som med tiden giver robotmassøren en rigtig god idé om, hvordan menneske-kroppe kan se ud. Måske vil den ligefrem kunne freestyle en massage i fremtiden?

Og hvis den både kan se, høre, mærke, lære og har fingersnilde, hvilke opgaver kan den så ellers udføre for os? Opgaver, der rækker ud over industri og produktion, og som gør det lidt mere behageligt at være menneske...

Tak fordi du læser med!

Bliv abonnent på Erhvervsliv Odense

  • Hvis du ikke allerede er abonnent på Erhvervsliv Odense, vil vi gerne have dig med på holdet.
  • Skriv til salg@erhvervslivodense.dk, så finder vi en løsning, der passer til dig og din virksomhed. Eller køb din egen direkte adgang her.
  • Følg med på Linkedin, hvor vi løbende deler vores historier. 
Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Julian Jørgensen vil gerne have, at flere har mulighed for at vælge velvære og være tilpas i deres kroppe. Derfor er han ved at udvikle en massagerobot sammen med sin bror, Jimmy Jørgensen. Foto: Mathias Banke

Julian vil automatisere wellness: - Tryghed er et af nøgleordene i vores koncept

I ren frustration over en dyr og ringe massagestol har Julian Jørgensen slået pjalterne sammen med sin bror, Jimmy Jørgensen, og udviklet en massagerobot.
 
Robotten bygger på mimic-teknologien, der gør det nemt at overføre et menneskes bevægelser til en robot. Teknologien bruges i blandt andet polering af metaller, men den kan uden de store udfordringer overføres til massage af mennesker.
 
De to brødres virksomhed hedder Self, og i fremtiden er det meningen, at Self skal leje massagerobotter ud til store virksomheder og have robotter stående i franchise-saloner landet over.
 
Den første session med robotten foregår med en behandler til stede, men ved efterfølgende behandlinger er kunden det eneste menneske, der behøver være til stede.
 
Julian Jørgensen håber, at det kan være med til at få flere til at få øjnene op for vigtigheden af kropslig velvære, ligesom han selv gjorde, da han for to år siden kæmpede sig ud af en depression.

Julian Jørgensen har sammen med sin bror, Jimmy Jørgensen, udviklet en robot, der kan give dig en massage. Teknologien er på plads, nu handler det bare om at give forretningen ben at gå på.

WELLNESS: Mens de fleste virksomheder vil bruge robotter til at automatisere produktionslinjer og frigøre arbejdstimer i industrien, går Julian Jørgensen en anden vej.

Han har stiftet virksomheden Self sammen med sin bror, Jimmy Jørgensen, hvor målet er at bruge robotteknologi til at opbygge en forretning med robotmassage i centrum.

Det lyder lidt vildt, for selvfølgelig kan robotter overtage monotont arbejde, der skal udføres på én bestemt måde igen og igen, men hvordan skal en robotarm kunne massere menneskekroppe, der slet ikke er ens?

Svaret er mimic, som er den teknologi, der gør det ligetil at overføre håndelag fra mennesker til robotarme. Teknologien er udviklet af Nordbo Robotics, som Jimmy Jørgensen er medstifter af og CTO hos.

Erhvervsliv Odense har tidligere skrevet om mimic her, men helt kort fungerer det ved, at et menneske laver en bevægelse, som en robotarm kan efterligne. Teknikken giver rigtig god mening i eksempelvis metalpolering på en fabrik.

Metal og mennesker

Julian Jørgensen har rejst meget med sit arbejde som softwareudvikler, og i den tid holdt meget af at få massage. Da han kom hjem til Danmark, skulle det gerne fortsætte, så han anskaffede sig en dyr massagestol.

Det var dog ikke helt, hvad Julian Jørgensen havde håbet på. Den var alt for stor, havde ingen avancerede features og efter kort tid blev den ensformig at sidde i.

- Da Jimmy kom forbi og så den, grinede han lidt af den, fordi den var så klodset og ikke rigtig kunne noget. Oplevelsen var ikke noget at skrive hjem om, fortæller Julian Jørgensen.

Jimmy luftede idéen om at bruge mimic til at give massage i stedet, men idéen var lidt langt ude, mente Julian, så der gik faktisk et helt år, inden han fik øjnene op for, hvad der egentlig var af muligheder.

- Det virker måske sindssygt anderledes at polere metal end at massere en menneskekrop, men i bund og grund er det det samme. Det handler bare om at overføre menneskebevægelser, så vi har allerede teknologien. Hvis vi kan udvikle forskellige komponenter til robotten, så den kan efterligne forskellige stilarter, så har vi fat i noget, siger Julian Jørgensen.

Robots as a service

Det er ni måneder siden, og siden da har virksomheden arbejdet på at få styr på det juridiske og patentmæssige, og Julian Jørgensen har brugt tid på at opbygge sit netværk, der nu tæller nogle af de tunge robotfolk i Odense.

I dag består Self foruden de to brødre af en kommunikationschef, en kommerciel chef, en softwareudvikler og sportsmassør.

Self har også en aftale med Vækstfonden om, at når virksomheden lander den første kunde, investerer fonden 1,2 millioner kroner i virksomheden, som skal bruges til at få flere kunder i hus.

Ifølge Julian Jørgensen skal forretningen bestå af to ben.

Det ene er udlejning til store virksomheder, der i dag har massageordninger. Det andet er en franchisemodel længere ude i fremtiden, hvor eksisterende saloner omdannes til Self-saloner, drevet af selvstændige.

Tanken bag begge er "robots as a service", altså at Self skal leje sine robotter ud til virksomheder og klinikker.

Tryghed er nøgleordet

Hvordan fungerer det så egentlig at få massage af en robot?

Til den første session vil der være en behandler til stede, som kan hjælpe modtageren i gang. Behandleren bruger lidt tid på at snakke med kunden og danne sig et overblik over hans eller hendes krop, så behandleren kan udvælge de mest passende behandlinger at give.

Derefter vil behandleren kunne sammensætte forskellige behandlinger til en slags playliste, som robotten følger, så man ikke bare får en one-size-fits-all behandling. Og fordi robotarmen er tryksensitiv, kan den tilpasse de forskellige behandlinger til den enkelte krop.

- Vi har estimeret, at det tager cirka en time at sætte et program op. Den time får risikoen til at falde for os, fordi vi lærer vores kunder at kende, og kundernes tryghed stiger, fordi de har fået en introduktion af et menneske og har været under robotten, mens der har været et menneske til stede. Tryghed er et af nøgleordene i vores koncept, det skal vi fokusere på.

- Efter det første besøg kan den oprindelige kunde komme igen, uden at der skal være et andet menneske involveret, så det sparer meget tid for behandleren, forklarer Julian Jørgensen.

Massagearbejde er faktisk også ret opslidende for behandlere, der gør det i flere år, så hvis en robot kan udføre deres arbejde, vil det føre til et bedre arbejdsmiljø.

Ved brug af forskellige endeværktøjer kan robotarmen efterligne forskellige teknikker, og med tiden skal den være i stand til selv at skifte endeværktøjer, så behandlingen er automatisk fra start til slut.

Tilpas i sin krop

De seneste 20 år har Julian Jørgensen haft velvære og selvudvikling som en hobby, så for ham er massagerobotten også en måde af forene hans tech-baserede arbejdsliv med hans interesser.

Blandt andet går han op i yoga og meditation, og den slags fysiske øvelser viste sig at være altafgørende for ham, da han for to år siden måtte kæmpe sig ud af en depression.

-  Den interesse, jeg havde i kropsarbejde, fik mig faktisk ud af depressionen. Det var en åbenbaring for mig, da jeg fandt ud af, at det med at være tilpas i min krop er liv eller død for mit vedkommende, fortæller Julian Jørgensen.

Han understreger, at han på ingen måde insinuerer, at en massagerobot kan kurere en depression.

Men fordi robotmassage er meget skalerbart og tiltaler folk, der normalvis finder massage for intimt, håber han, at det betyder, at endnu flere i fremtiden finder værdien i kropslig velvære.

- Det er noget, jeg helt vildt gerne vil byde andre også, siger Julian Jørgensen.

Størstedelen af wienerbrødet, tærterne og kagerne bliver maskinproduceret, men kvalitetskontrollen bliver udført at mennesker hos Mette Munk. Foto: Ida Marie Kristensen

Mette Munk holder niveau, Olino tømte lageret, og Fynbus laver business-ruter

Her er tre udvalgte nyheder fra byens erhvervsliv.

Mette Munk holder niveauet, men er usikre på fremtiden

Spandauerne, prinsessestængerne og fastelavnsbollerne har du måske allerede smagt, hvis du har købt nogle varianter fra frysedisken med "Mette Munk" skrevet på.

I hvert fald har flere herhjemme støttet den odenseanske frostkage- og brødproducent bag de frosne, søde sager, for hjemmemarkedet er vokset, fortæller administrerende direktør i Mette Munk, Claus Olsen.

- Især i Danmark har vi set en stigning i salget af rustikke sandwichbrød til detailhandlen og til foodservice (eksempelvis restauranter, hospitalscafeteriaer og cateringvirksomheder, red.). Jeg synes, vi er kommet ud med et tilfredsstillende resultat, siger Claus Olsen, der kan fremvise et overskud på 36 millioner kroner før skat.

Overskuddet er nærmest på trods, kan man forstå på Claus Olsen.

- Vi går ind i endnu et kriseår. Vi var først hårdt ramt af pandemien, og oveni er vi så blevet ramt af prisstigninger på energi og på vores råvarer som mel, gær og margarine, fortæller han og tilføjer, at de for de fleste efterhånden velkendte prisstigninger på emballage og transport heller ikke har været uvedkommende for virksomhedens økonomi.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

Olino tømte lageret og fik rekordår

Odense-firmaet Olino udvikler selv forskellige uniformsserier, som kan købes af alle. PR-foto: Olino

Hvis man lever af at sælge uniformer til ansatte i flyselskaber, er det ikke en sund udvikling, når alverdens flyselskaber bliver tvunget til at holde flyene på jorden og sender de fleste ansatte hjem.

Så coronatiden var meget hård for Odense-virksomheden Olino, der kun har kunder i luftfartsbranchen.

Derfor væbnede virksomheden sig med tålmodighed, sendte en del medarbejdere hjem og lod de resterende fylde lagrene op. Det gav pote, da luftfartselskaberne igen fik gang i forretningen.

Der viste sig at blive stort behov for de varer, som de tilbageværende ansatte i coronatiden havde sørget for at få ind på det velfyldte lager i Odense, og det store skvulp i efterspørgslen skabte det økonomisk bedste år i virksomhedens historie.

Regnskabet for regnskabsåret 2021/22 viser, at bruttoresultatet er mere end fordoblet fra 9 til 19 millioner kroner - omsætningen oplyses ikke, men bruttoresultatet giver et fingerpeg om, at omsætningen også er vokset meget kraftigt.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

Fynbus på passagerjagt i industrien

Klokken er 15.27, og rute 151 og chauffør Jan Andersen runder Lindø, hvor Leif Eliasen har fået fyraften hos Vestas. Bussen har endestation i Assens, men kører via Sanderum, hvor Leif Eliasen har sin cykel stående ved busstoppestedet. Foto: Charlotte Pedersen

I et forsøg på at få flere til at køre med bus har Fynbus iværksat projekt Fynbusiness, hvor busser kører til udvalgte industriområder med virksomheder, som har mange ansatte, der hver dag skal til og fra arbejde.

Til dato er tre områder udvalgt - Logistikvej og Energivej i Odense og Odense Havn i Munkebo.

Fælles for erhvervsstoppene er, at busser, som allerede er i solid drift, nogle gange om morgenen og om eftermiddagen kører rundt om eksempelvis den store produktionshavn i Munkebo, hvor der ellers ikke har været offentlig transport.

- Ideen er at gøre det attraktivt for de ansatte at tage bussen. Det tager tid at bygge et tilbud op, og det er jo ikke sådan, at vi sætter 100 mennesker af på Lindø om ugen, men udviklingen er positiv, og derfor bliver vi ved med at køre, siger Jan Gudmann Hansen, plan- og markedschef i Fynbus.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.