Balance og fleksibilitet er det nye sort, og det stiller krav til ledere
Mange mangler arbejdskraft, så virksomhederne konkurrerer med hinanden om at vinde de gode kandidaters gunst.
Det kræver et godt match i rekrutteringsfasen, men derefter skal der også skabes et godt arbejdsmiljø for den nyansatte.
Virksomheder skal derfor tage sig god tid til onboarding, og de skal kunne tilbyde fleksibilitet, så medarbejderne kan gribe arbejdet an på den måde, der passer bedst til dem, fortæller Jesper Dalhus.
Gennem sin virksomhed Jemac hjælper han virksomheder med at finde de helt rigtige kandidater, og derfor har han god fornemmelse af, hvad det er, kandidaterne efterspørger hos virksomhederne.
Medarbejdernes fleksibilitet betyder også, at ledere i højere grad skal være i stand til at slippe kontrollen.
Læs hele artiklen og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan blive bedre til at tiltrække og fastholde talenter.
FASTHOLDELSE: I en tid hvor mange virksomheder skriger på kvalificeret arbejdskraft, er det uhyre vigtigt, at virksomhederne er i stand til at holde på de gode medarbejdere.
Det stiller krav til virksomhederne, siger Jesper Dalhus, der er selvstændig med sin virksomhed Jemac.
Her træner han sælgere og coacher ledere, men langt størstedelen af hans omsætning kommer fra at hjælpe virksomheder med at finde de helt rigtige talenter.
Matchet mellem kandidater og virksomheder beror på forskellige adfærdstest og samtaler, så det sidder lige i skabet.
Det er vigtigt, for en fejlrekruttering af en medarbejder kan hurtigt blive en dyr affære for en virksomhed.
Arbejdet stopper dog ikke, når kontrakten af underskrevet.
Onboarding tager tid
Ifølge Jesper Dalhus er der for mange virksomheder, der taber bolden, når det kommer til at onboarde nye medarbejdere - altså at få dem i gang med at løse opgaver.
- Vi kan lave en nok så god rekruttering, men hvis den nyansatte kommer ind i virksomheden og bliver mødt af en ledelse, der siger "nå, var det i dag, du skulle starte?", forsvinder den motivation og lyst, den nye medarbejder møder ind med, fortæller Jesper Dalhus.
Han vil gå så langt som at sige, at onboarding er mindst lige så vigtig som rekrutteringsprocessen, og i hans verden tager den gode onboarding som regel mellem et halvt til et helt år.
I den tid skal medarbejderen være igennem en styret proces, der får dem godt i gang med arbejdet og får dem til at falde på plads i virksomhedskulturen.
- Springer man under onboarding over, hvor gærdet er lavest, vil man tit opleve, at kandidaterne går fra at være motiverede og interesserede i jobbet til at føle sig forladte. Efter to-tre måneder bliver de demotiverede og forlader måske virksomheden igen, pointerer Jesper Dalhus.
Trivsel betyder meget
Et konkurrenceparameter i forhold til at holde på medarbejderne, som fortsætter med at være mere og mere vigtigt for medarbejderne, er work-life balance.
I sit arbejde bruger Jesper Dalhus ofte LinkedIn til at opsøge spændende kandidater, og her falder samtalen ofte på work-life balance og trivsel.
- Hvis den ansattes forhold på arbejdet ikke er gode, og han eller hun har svært ved at få arbejds- og familieliv til at gå op, skal der ikke meget til, før de rykker videre, hvis jeg præsenterer dem for et job, der passer til dem. Så for virksomhederne kan det godt betale sig at arbejde endnu mere med work-life balance, siger Jesper Dalhus.
Jesper Dalhus, rekrutteringsspecialistDet kan være en direkte grund til, at medarbejdere vælger virksomheder fra, hvis der kun er mulighed for at arbejde i et storrumskontor.
Her er kodeordet fleksibilitet.
Det kan for eksempel betyde at tilbyde en eller flere hjemmearbejdsdage om ugen eller en fire dages arbejdsuge, som ud fra Jesper Dalhus' erfaring er enormt efterspurgt.
Men det handler også om ikke at stille krav til medarbejderne om en arbejdsuge på 60 timer og i stedet sikre, at der også er tid til at komme ned i gear efter arbejde.
- Det er blevet bedre end før i tiden, men der er stadig steder, hvor der ikke er nok tid til at slappe af. Det får medarbejdere til at sige op, fordi de er megapressede, siger Jesper Dalhus.
Vær varsom med storrumskontorer
Det er heller ikke alle medarbejdere, der trives i storrumskontorer, der efterhånden er ret udbredte.
Når man deler et åbent rum med kollegaerne, vil der ofte være summen og aktivitet, som skaber distraktioner eller forstyrrer medarbejdernes koncentration.
- Hjemmearbejdspladser kan hjælpe her, men man kan også indrette virksomheden, så der er stillerum, man kan trække over i, når man skal koncentrere sig, siger Jesper Dalhus.
Det er faktisk noget, han oplever, mange jobsøgende stiller krav til.
- Det kan være en direkte grund til, at medarbejdere vælger virksomheder fra, hvis der kun er mulighed for at arbejde i et storrumskontor, fordi de har brug for ro – og ro er blevet en sjælden vare på arbejdsmarkedet, fortæller Jesper Dalhus.
Kræver noget af lederne
Det kræver dog også noget af lederne at indrette arbejdspladser med stor fleksibilitet.
Hvor de før har haft mere kontrol med, hvad medarbejderne går og laver, skal ledere skåret over en bred kam vænne sig til at udvise tillid til, at medarbejderne kan løse opgaverne på egen hånd.
Det gælder især i forhold til hjemmearbejde men også ved fleksible arbejdstider, hvor man ikke er på arbejdspladsen samtidig.
- I stedet for man siger til sin medarbejder, at han eller hun skal lave sin opgave mellem 8.00 til 16.00, så får de opgaven med beskeden om, at de kan lave den, når det passer dem. Det kan være, det passer bedst sent om aftenen eller tidligt om morgenen, fordi man har små børn, siger Jesper Dalhus og tilføjer, at de medarbejdere, der helst vil arbejde i fysiske teams, selvfølgelig skal have mulighed for det.
Er det en svær pille for nogle ledere at sluge, kan de måske skylde den ned med visheden om, at fleksibiliteten bringer gevinster med sig ud over trivsel.
- Når det fysiske møde ikke er påkrævet, bliver mange medarbejdere mere effektive, fordi de slipper for transporttid. Det giver i øvrigt også mulighed for, at virksomhederne ikke længere behøver begrænse sig til kandidater i nærområdet, pointerer Jesper Dalhus.