Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det er vigtigt at kommunikere grønne forandringer både internt og eksternt, fortæller dagens gæsteskribenter Anna Kromann Aagaard fra Fishbein og Beate Kornfeld fra IDna Group. Illustration: Gert Ejton

Grøn, grønnere, grønnest

Hvilke overvejelser bør man gøre sig i en organisation, når man søsætter en grøn strategi?

Det er for eksempel ikke ligegyldigt, hvordan du italesætter din indsats både internt og eksternt.

Sådan lyder det fra denne uges gæsteskribenter Anna Kromann Aagaard, der rådgiver i virksomheden Fishbein, hvor hun rådgiver inden for grøn omstilling, ejerskifte og forretningsudvikling, og Beate Kornfeld, der er senior strategist hos IDna Group, hvor hun tilbyder identitetsdrevet forretnings- og branding strategi til virksomheder.

Som altid er du velkommen til at dele vores nyhedsbrev med andre, og nye læsere kan få nyhedsbrevet direkte i indbakken ved at tilmelde sig her.

Følg også gerne vores Linkedin-side, og har du noget, du selv vil dele, eller har du blot lyst til at invitere på en kop kaffe, kan du skrive til os lige her.

God sommer - tak fordi du læser med!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Anna Kromann Aagaard er direktør og rådgiver i Fishbein. Pressefoto

Dit sprog har betydning for succesen af din virksomheds grønne agenda

Når du har en grøn strategi, er det vigtigt, at du kommunikerer den ordentligt ud - både internt og eksternt.
 
Det sætter Anna Aagaard fra Fishbein og Beate Kornfeld fra IDna Group fokus på i denne klumme.

Bæredygtighed, grøn omstilling, CSR, ansvarlighed, ESG, klimamål, cirkulær omstilling, cirkulær økonomi, CO2 reduktion, CO2 kvoter eller hvad? For at komme i mål er det ikke ligegyldigt, hvordan du framer netop dit grønne projekt. Sprog og narrativ er afgørende. Og afslørende.

BÆREDYGTIGHED: Bæredygtighed, grøn omstilling, CSR, ansvarlighed, ESG, klimamål, cirkulær omstilling, cirkulær økonomi, CO2 reduktion, CO2 kvoter eller hvad? For at komme i mål er det ikke ligegyldigt, hvordan du framer netop dit grønne projekt. Sprog og narrativ er afgørende. Og afslørende.

63 procent af de danske ledere fortæller, at mål for udledning af CO2 indgår i virksomhedens langsigtede strategi – og er dermed på toppen af listen i Europa.

Men når over halvdelen af virksomhederne har grøn som en del af deres langsigtede strategi, er det ikke længere branding, medmindre man har formuleret sin egen særlige version.

Her kommer sproget ind i billedet. Begreber, definitionen og afgrænsning af netop jeres indsats bliver centralt i at finde jeres særlige vinkel på grøn omstilling.

Mulighederne er mange. Hvor mange forskellige begreber flyver rundt i jeres organisation i dag? Hvis ikke I siger det samme, kan man ikke forvente, at I mener det samme. Handlinger er svære at trække i samme spor, hvis der ikke er fundet ét sprog og én fælles forståelse. Begreber danner forståelse og bærer identitet - og ved at formulere jeres grønne projekt med jeres egne, nye ord, kan projektet få særkende, kraft og sammenhæng med virksomhedens kernefortælling.

Men hvor langt vil I gå? Det vigtigt at få sat de rigtige rammer. Og det gøres først og fremmest ved, at du som leder går forrest og inddrager dine medarbejdere. Som leder beslutter du ambitionsniveauet.

Sammen sætter I gang i de områder, I vil arbejde med. Og så afklarer I sammenhængen mellem fokusområder og kerneforretning - mellem ambitionsniveau og virksomhedens DNA. Sammen kan I identificere de lavthængende frugter. Sammen skal I vælge, hvor I vil gøre en markant forskel. Eller bare en forskel.

Som virksomhed har I en forpligtelse til at skubbe forbrugerne, kunderne, leverandørerne og samarbejdspartnerne. Som virksomhed har I en forpligtelse til at skubbe medarbejderne. Og måske har I som virksomhed en forpligtelse til at skubbe politisk enten lokalt eller nationalt.

Mellem ambitionsniveau og forretningsrealiteten skal jeres begreber defineres.

Skal I skifte virksomhedens målsætning om økonomisk vækst ud med grønne og bæredygtige målsætninger, eller kan man gøre dem forenelige? Har I allerede formuleret en konkret grøn målsætning? Eller er fokus på en rejse hen imod en grønnere fremtid? Eller blot en grønnere profil end konkurrenternes? Hvor konkret eller hvor blødt formuleres hensigterne?

Betyder jeres udsagn, at I forandrer dele af jeres forretning med for eksempel grønne produkter som et alternativt tilbud, eller kræver jeres formulering, at I gentænker hele værdikæden? Hvornår er grøn egentlig grøn? Strøm fra vindmøller, reduktion i energiforbrug, kun digitale magasiner - eller benytter det for meget datakapacitet? Har I formuleret jer så klart, at medarbejdere, investorer og kunder ved, hvor I starter og endnu vigtigere, hvor jeres fokus er? Der findes ikke et sort-hvidt svar. Ingen har sagt, at det er nemt.

Hvis ikke I sætter barren højt, risikerer I kritik og manglende relevans fra kunder og medarbejdere i fremtiden. Hvis I rækker alt for højt og ikke leverer beviser, ender jeres grønne strategi med at blive til greenwashing.

Som konsulenter oplever vi, at mange virksomheder står over for et projekt, som skal defineres og implementeres - helst lidt hurtigt, fordi alle andre jo allerede er startet. Men vi opfordrer til at give processen tid og tanker – for at finde lige præcis de ord, der flytter din virksomhed ind i jeres grønne fremtid.

Skribenterne

  • Anna Kromann Aagaard er rådgiver i Fishbein, der rådgiver inden for grøn omstilling, ejerskifte og forretningsudvikling.
  • Beate Kornfeld er Senior Strategist hos IDna Group, hvor hun tilbyder identitets-drevet forretnings- og branding strategi til virksomheder.
  • Kilde til klummen: PWC 25th CEO Survey 2022, "Danmark i verdenstoppen: 6 ud af 10 CEO’er har CO2-mål i strategien"


Havnedirektøren og borgmesteren har indgået en aftale, der vil være med til at understøtte havnens fremtidige vækst og spare begge parter for en masse bureaukrati. Foto: Frederik Johs, Staal & Johs

Aftale skal mindske bureaukrati, vækst hos Odense Marcipan og Europas største robotkonference på vej

Her får du tre udvalgte nyheder fra erhvervslivet i Odense.

Odense Havn og Kerteminde Kommune indgår opsigtsvækkende handel

Direktør for Odense Havn, Carsten Aa, inviterede pressen ind på sit kontor, hvor han og borgmesteren i Kerteminde Kommune, Kasper Olesen (S), underskrev aftalen om vejoverdragelsen. Pressefoto

Kort tid efter Odense Havns opsigtsvækkende køb af den tidligere forsøgsstation i Årslev af staten, der lægger en million kvadratmeter til havnens arealer med en investering, der på sigt løber op i fire-fem milliarder kroner, har havnen igen indgået en handel.

Fredag formiddag underskrev Odense Havns direktør, Carsten Aa og borgmester Kasper Olesen en handel, der sikrer Odense Havn ejerskab over det stykke af Kystvejen, der går fra Munkebo Speedwaybane og videre ind på Odense Havns område. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Jeg synes, det her er en virkelig god aftale for hele området, understreger Kasper Olesen.

Som vejen er nu, er den på ingen måde gearet til den transport, som virksomhederne har ønske om. Bladt Industries bygger blandt andet en række substations - en form for transformerstation - på 5000 tons, der skal køres gennem havneområdet og derfra sejles til USA. Det kræver en investering på plus 60 millioner kroner og en udvidelse af vejen, der i efteråret bliver 50 meter bred, fortæller Carsten Aa.

Det er et beløb, som overskrider med mange længder, hvad Kerteminde Kommune har afsat til vedligeholdelse af veje de næste mange år. Desuden er der en masse bureaukrati, som begge parter nu slipper for.

Læs hele artiklen hos Fyens Stiftstidende.

Odense Marcipan Group vækster og leverer tilfredsstillende resultat

Odense Marcipan Group er repræsenteret på alle markeder, hvor marcipan anvendes, og Odense er det største mærke i de skandinaviske lande. Pressefoto

Orkla-selskabet Odense Marcipan Group står igen stærkt i det nye 2021-regnskab efter et 2020, hvor kunderne i primært foodservice og bagerierne var mærket af Covid-19. Nettoomsætningen runder 534 mio. kr. i 2021-regnskabet mod 476 mio. kr. i 2020. Årets resultat blev 51 mio. kr. mod 20 mio. kr. året før.

- Vi er tilfredse med resultatet for 2021, som afspejler vækst på alle segmenter og udbytte af effektiviseringer som resultat af investeringer i kontinuerlige forbedringer på vores fabrikker. Desuden ser vi synergi og positiv effekt for hele året med hensyn til den svenske kageproducent Frödinge, som vi kun nåede at eje i to måneder i 2020, fortæller Niels S. Søgaard CEO, Odense Marcipan i en pressemeddelelse.

Desuden blev datterselskaberne Bæchs Conditori og Igos fusioneret ind i Odense Marcipan pr. 1. januar 2021.Odense Marcipan Group er verdens førende producent af marcipan og marcipanrelaterede produkter. Forventningerne til 2022 er positive, men også præget af usikkerhed på grund af stigende råvare-, transport- og energipriser.

- Mange vinde blæser altså den rigtige vej, men desværre ved hverken vi eller andre fødevareproducenter, hvor hård modvinden bliver i den sidste halvdel af 2022 i form af stadig stigende priser og omkostninger. Derfor har jeg kun forsigtige positive forventninger til 2022, siger Niels S. Søgaard.

Europas største robotkonference kommer til Odense

Det er Syddansk Universitet med professor Christian Schlette i spidsen, der har trukket robot-topmødet til Odense med opbakning fra Odense Kommunes Invest In Odense, robotklyngen Odense Robotics og Teknologisk Institut. Konferencen skal efter planen afholdes i Odeon. Foto: Jens Wognsen

Universal Robots (UR) var endnu ikke solgt for milliarder til amerikanske Teradyne, og andre fynske robotfirmaer som On Robot og Mobile Industrial Robots (MIR) slet ikke stiftet. Det var status, sidst der var europæisk topmøde for robotfolk i Odense tilbage i 2012.

Nu vender European Robotics Forum (ERF) med deltagelse af op mod 800 roboteksperter så retur til Odense og Danmark. Syddansk Universitet har trukket konferencen til Odense med lokal opbakning fra Odense Kommunes Invest in Odense, den danske robotklynge Odense Robotics og Teknologisk Institut, som arrangerede konferencen i Odense i 2012.

- Vi er meget glade for, at European Robotics Forum er tilbage i Odense efter 11 år. Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet er et af de stiftende medlemmer af euRobotics. Et afgørende element i opbygningen af et stærkt internationalt netværk på tværs af det europæiske robotsamfund er muligheden for at mødes. 

- ERF føles altid mere som en familiesammenkomst frem for en konference, og vi ser frem til at have vores mangeårige partnere og venner på besøg - samt give unge talenter mulighed for at opleve fællesskabet, siger professor Christian Schlette fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.