Tre familier skyder ny kapital i Jensens Bøfhus, og det ændrer markant i restaurantkædens ejerforhold.

Coronaepidemien var en hård periode for Jensens Bøfhus, så den friske kapital skal bruges på at genstarte kæden og udvikle forretningen.

Siden en gruppe fynske erhvervsfolk reddede kæden, da tidligere ejer Palle Skov Jensen trak sig, har den været lige delt mellem otte ejere. Efter konsolideringen af aktionærgruppen er tre familier hovedaktionærer med 25 procent af ejerskabet hver, mens den resterende fjerdedel er delt mellem mindre aktionærer.

- At vi i ejerkredsen styrker vores position i koncernen med bestyrelsesposter, er et udtryk for en stærk tro på den fortsatte udvikling af Jensens Bøfhus, og viser vores klare opbakning til både fremtiden for konceptet, vores ledelse samt vores mange dygtige medarbejdere, siger Mikkel Hammershøj fra Selfinvest på vegne af de tre hovedaktionærer.

De tre familier er Østergaard-Nielsen-familien fra Middelfart, Bøgh-Sørensen-familien fra Odense og Gundersen-familien fra Assens, der foruden formanden Jesper Rosener og to øvrige repræsentanter udgør den fremtidige bestyrelse.

- Omstruktureringen af bestyrelsesposterne betyder, at beslutningsprocesserne bliver mere agile og vil sætte fart på innovation og nye tiltag blandt kædens knap 30 restauranter, som i snart 40 år har opbygget en bred skandinavisk tilstedeværelse, siger formand for bestyrelsen Jesper Rosener, der også er administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.

Erhvervshus Fyns seneste bæredygtighedsbarometer viser, at flere fynske virksomheder aktivt arbejder med bæredygtighed end tidligere, skriver Erhverv+.

Undersøgelsen viser, at det nu er halvdelen af de fynske virksomheder, der har integreret bæredygtighed i deres forretning i medium eller høj grad. Da barometeret første gang blev lavet i 2020, var det kun omkring en tredjedel af de fynske virksomheder, der kunne bryste sig af det samme.

Samtidig er andelen af virksomheder, der i høj grad arbejder med bæredygtighed steget fra 16 til 28 procent.

- Bæredygtighedsbarometer 2022 efterlader ingen tvivl om, at virksomhederne i stigende grad er bevidste om de gevinster, bæredygtig omstilling kan give, og vi oplever også stor interesse for den sparring og de tilskudsmuligheder, Erhvervshuset tilbyder lige netop på det her område, siger bestyrelsesformand for Erhvervshus Fyn Kenneth Muhs.

Selv om andelen af virksomheder, der arbejder med bæredygtighed, er steget, viser barometeret også, at omkring halvdelen af de fynske virksomheder endnu ikke gør det. Barriererne er typisk manglende ressourcer i form af tid eller medarbejdere og manglende finansiering og viden om gevinsterne.

Odense Sport & Event kommer ud af 2021 med overskud på trods af et første halvår, der var voldsomt præget af corona.

Efter et første halvår, hvor alle koncernens fem forretningsområder var hårdt ramt af nedlukning og aflysninger på grund af COVID-19, lykkedes det i andet halvår at indhente det tabte og realisere et overskud efter skat på 963.000 kroner.

- Det har virkelig været et år i to halvdele – først skulle vi lukke ned på grund af aflysninger og forsøge at få så mange arrangementer som muligt flyttet til efteråret. Dernæst har vi fra sommerferien og frem kæmpet en brav kamp for at få ansat og indkørt nye medarbejdere, således at vi kunne levere alle de ydelser, som vore kunder gerne ville købe.

- Vores medarbejdere har virkelig bakket op om virksomheden og ydet en fantastisk og meget fleksibel indsats, udtaler administrerende direktør Enrico Augustinus i en pressemeddelelse.

Alle fem forretningsben har været med til at hente det positive resultat i hus: Ikke mindst hotellerne havde en særdeles flot sommer med masser af danske turister. Travlheden fortsatte ind i efteråret, hvor Hotel Odeon satte omsætnings- og belægningsrekord både i september og oktober.

Igennem hele efteråret var der ligeledes et rekordhøjt aktivitetsniveau med stor efterspørgsel efter messer, konferencer, fester, koncerter, frokostordninger og fodboldbilletter.

I regnskabet for 2020 havde Odense Sport & Event et underskud før skat på 34 millioner kroner.

Q&A: Jesper Refning har siden 2012 været direktør for virksomheden, der indtil for nyligt hed Daxiomatic.

I november solgte Daxiomatic sine aktier til hollandske selskab Fellowmind, så virksomheden nu er en del af et europæisk fællesskab af virksomheder, der arbejder med Microsoft Business Application-løsninger.

I samme ombæring er Jesper Refning blevet direktør for enterprise resource planning-systemer i Fellowmind Denmark.

Jesper Refning har også lige vundet EY Entrepreneur Of The Year Inspirationsprisen på Fyn uddelt af Erhverv+ for sin ledelsesstil - eller mangel på samme, for der er ingen chefer blandt hans 70 kollegaer i Daxiomatic.

Vi har stillet Jesper Refning ni spørgsmål, der kaster lys på direktørens refleksioner over hierarkier, priser, en virksomheds navn og meget mere.

VISION: I over et år har iværksætterfællesskabet Visti Unlimited lejet pladser ud til entreprenører med unge virksomheder.

Siden starten har direktør Anne Mejdal stået for driften af stedet, der fysisk består af et erhvervspalæ og to fløje fyldt med startups og scaleups.

- Drømmen er at skabe et sted med virksomheder, der er potentiale i. Et sted, hvor vi kan hjælpe de her virksomheder med at blive store og sunde og nå deres visioner og drømme. Jeg bruger meget krudt på at finde ud af, hvor virksomhederne med potentiale findes henne, forklarer Anne Mejdal.

Når hun modtager henvendelser fra virksomheder, går hun i gang med at finde ud af, om de kunne være et godt match med Visti Unlimited, som primært huser unge tech-virksomheder.

- Hvis det er en enkeltmands- eller konsulentvirksomhed, der har eksisteret i 15 år og ikke har de større ambitioner, er vi ikke det rigtige sted for dem. Vi vil gerne skabe et sted, hvor der er en skaber- og entreprenørånd, siger Anne Mejdal.

Hun trækker blandt andet på sit netværk hos SDU, hvor det er oplagt at finde gode virksomheder, der passer til fællesskabet. Derudover er hun også en del af Odense Robotics' CEO-netværk.

- Jeg gør meget ud af at være en del af hele startup-miljøet for at have fingere på pulsen.

Inden Anne Mejdal blev en del af Visti Unlimited, arbejdede hun med salg hos Jysk Fynske Medier i 15 år. Her var hun blandt andet chef for digital forretningsudvikling i koncernen. Efter det var hun kommerciel direktør hos et reklamebureau.

De erfaringer trækker hun på i dag, når hun hjælper iværksættervirksomhederne med at udarbejde deres strategier.

Inden hun blev indsat som direktør, var hun netop startet som selvstændig strategisk rådgiver, da robotinvestoren Thomas Visti købte stedet med tanken om, at Anne Mejdal skulle stå i spidsen for det.

- Jeg har kendt Thomas gennem mange år. Vi har begge arbejdet med forretning og salg, så vi har altid haft en god dialog om de udfordringer, vi hver især står i. Så jeg kendte ham godt, også i forhold til de værdier, han har. Jeg var ikke i tvivl.

Lige fra starten har hun haft fuld frihed til at sætte kursen for Visti Unlimited.

- Inden jeg sagde ja til opgaven, havde jeg lavet strategien og konceptet. Jeg var 100 procent sikker på, hvad jeg gik ind til. Det er en luksus, at man selv får lov til at skabe retningen, og vi havde god tid til at sætte os ned og finde ud af, om vi var enige om retningen, siger Anne Mejdal.

For at lægge den bedste strategi, interviewede Anne Mejdal mennesker, der var nuværende eller tidligere lejere hos kontorfællesskaber for at høre, hvad de ønskede sig af et fællesskab.

Ud fra de snakke kom hun frem til, at det vigtigste element er god energi.

- Det handler hverken om rammer eller fin sildebensparket. Det handler om de rette mennesker. Det er jeg 100 procent overbevist om. Selvom vi har gjort noget ud af at gøre det pænt og lækkert, så er vores største fokus på mennesker og den måde, vi er over for hinanden.

- Når nogen ringer til mig og siger, at de er interesserede i at flytte herud, inviterer jeg dem til en rundvisning og fortæller om stedet og den energi, vi gerne vil skabe her. Jeg fortæller, at vi har et fællesskab, som vi gerne vil have, folk tapper ind i, forklarer Anne Mejdal.

Selvom det sociale er vigtigt, er det primære formålet med Visti Unlimited at finde startups og scaleups, der potentielt er interessante investeringer.

Derfor bruger både Anne Mejdal og Thomas Visti tid på at have længere dialoger med virksomheder, der er interesserede i at få en investor med ombord. Hvis de flytter ind, er der god tid til at se hinanden an.

- Jeg synes, det er en god idé at flytte sammen, inden man gifter sig. Det er rigtig fornuftigt for en startup at lære sin potentielle investor at kende, inden man får papir på hinanden, siger Anne Mejdal og understreger, at det ikke er et krav, at virksomheder hos Visti Unlimited skal lade sig investere i.

Anne Mejdals synes selv, at det er lykkes med at skabe et miljø, hvor det er muligt for iværksætterne både at formulere og opnå deres drømme og visioner.

- Når jeg går rundt på stedet, bliver jeg altid glad, når jeg hører folk ved kaffemaskinen spørge hinanden til råds. Det fortæller til mig, at vi har skabt et sted, hvor vi hjælper hinanden, og hvor det er okay at spørge om hjælp, fordi folk har lært hinanden at kende, siger hun.

Iværksætterne kommer også til Anne Mejdal, når de skal have hjælp blandt andet med deres salg.

- Det er rigtig dejligt at få vist den tillid.

- For mig er det virkelig et drømmejob at få lov til at hjælpe spændende virksomheder på vejen og føle, at jeg gør en forskel, siger Anne Mejdal.

SAMARBEJDE: Erik Sandberg, direktør for lægemiddelgiganten Orifarm, lyder lidt forelsket, når han snakker om det lokale orkester Tiptoe Bigband.

- Der er noget kvalitet i Tiptoe, der kan bringe dem ud over Odense. De har potentialet til at blive et veletableret og anerkendt dansk bigband.

- Det kræver noget at have en flok fuldtidsmusikere på lønningslisten, siger Erik Sandberg.

Derfor har Orifarm besluttet at bruge sine betydelige økonomiske muskler til at sponsorere de professionelle musikere i Tiptoe Bigband.

Sponsoratet får i sidste ende betydning for Odenses erhvervsliv, for ved at støtte kulturlivet styrker man ad omveje også byens evne til at tiltrække og fastholde god arbejdskraft.

- Hvis vi vil sikre, at vi får de rigtige medarbejdertyper og tiltrækker den rigtige arbejdskraft fremadrettet, skal vi se ud over Odenses og Fyns grænser. Det er en type medarbejdere, der mange gange har en international baggrund og bor i en storby, og som ikke kun kigger på jobindholdet, men hele pakken. Hvis de skal flytte til Odense, skal der også være kulturelle udbud, pointerer Erik Sandberg.

Han fremhæver kunstmuseet Brandts som et eksempel på en kulturinstitution, der har formået at markere sig - blandt andet med opbakning fra erhvervslivet.

- Vi skal sparkes lidt til som erhvervsliv. Fra min side skal der også lyde en lille opfordring til, at vi går sammen og diskuterer hvilke kulturinstitutioner, vi føler har større potentiale, og hvordan vi i højere grad kan arbejde mere strategisk om udbygningen af de kulturinstitutioner.

Orifarm er en kæmpe virksomhed med mere end 2000 ansatte, så det er måske lettere for dem at støtte kulturlivet end mange andre.

Derfor skal støtten selvfølgelig støttes til den enkelte virksomheds økonomi. Her er det dog oplagt at gå sammen med andre erhvervsdrivende.

- Det kræver ikke så meget for at pulje selv mindre midler til noget, der rykker, siger Erik Sandberg.

Og midlerne betyder noget for modtagerne.

- Det giver os frihed til at lave flere projekter. Så enkelt er det. Det fantastiske ved sponsoratet er, at det ikke er øremærket. Det er en visionær måde at gøre det på, siger chefdirigent i Tiptoe Bigband, Torben Sminge.

Midler, som kulturlivet får fra det offentlige og fonde, er ofte øremærkede til projekter, der tilpasser sig de enkelte ansøgningspuljer.

- Det giver en underlig skævvridning. Det fede her er, at man vil støtte det, vi laver, og man har tillid til, at vi forvalter det fornuftigt, siger Torben Sminge.

Erik Sandberg stiftede bekendtskab med bigbandet gennem stifteren Poul Falck, der har en fortid i Odenses erhvervsliv.

Det er netop netværket, som kulturlivet skal trække på for at tiltrække private sponsorater. I den henseende har Tiptoe Bigband haft heldet med sig.

- Vi har ikke råd til at betale folk for at sidde i vores bestyrelse, men vi har været ekstremt heldige, at gode kapaciteter synes, vi er interessante at arbejde med, og som har givet os de værktøjer, der skal til for at henvende sig til erhvervslivet, forklarer Torben Sminge.

Nu hvor samarbejdet er etableret, kan Orifarms sponsorat hjælpe bigbandet med at nå endnu længere ud ved at bidrage med erhvervskompetencer.

- I stedet for et økonomisk bidrag kan man også bidrage med erfaring og viden, så man kan være med til at bygge noget op. Hvis man som erhvervsleder har en passion for noget, der ikke er megastøttet i forvejen, kan man kigge på det og få en god dialog med folkene bag. Der kan være mange gode tanker i at blande det sammen, siger Erik Sandberg.

VELVÆRE: Musikken i Løfteriet bliver periodisk afbrudt af tunge vægte, som morgenfriske muskelbundter kaster fra sig efter hvert træningssæt.

Upåvirket af larmen sidder Niklas Meier og arbejder på sin bærbar. I 2013 var han med til at starte Løfteriet, men i 2016 solgte han det til fitnesskæden Arca, og i dag lejer han sig ind, når han arbejder med sine klienter som personlig træner.

Det passer ham langt bedre end at drive en større virksomhed, fordi det lader ham komme meget tættere på det enkelte menneske.

- Jeg fortæller ikke bare folk, hvad de skal gøre. Jeg forsøger at lære dem at kende nok til, at jeg kan give dem værktøjer, der gør dem i stand til at bruge træning aktivt. Både så de kan blive stærkere, men også så træningen fungerer i forhold til arbejde og familie og bliver et frirum væk fra de ting, som fylder meget, siger 32-årige Niklas Meier.

Han driver i dag Niklas Meier Training, hvor han sammen med fire eksternt ansatte trænere benytter høj faglighed og empati til at gennemføre skræddersyede træningsforløb.

Mange af Niklas Meiers klienter er selvstændige og andre, der arbejder meget. Ofte har de rundet de 30 år, hvor småskavanker forekommer oftere og oftere.

Det tager meget af overskuddet ud af hverdagen, når kroppen ikke bliver holdt ved lige. Ved at lære at tage hånd om de skavanker på egen hånd og komme i bedre form, kommer overskuddet tilbage.

- Jeg har trænet mange, der har brug for en lur, når de kommer hjem. Efter et halvt år med træning oplever de, at de ikke har brug for den lur. Den ene til to timer om ugen, de bruger her, gør, at de slipper for måske fem timers lur om ugen. De kan tænke klarere og har energi til at arbejde længere og mere intensivt, fordi de ikke bliver udmattede på samme måde.

- Det er midlertidigt ubehag for at fjerne længerevarende ubehag, pointerer Niklas Meier.

Derfor er selvstændige også blandt de klienter, der træner med Niklas Meier i lang tid.

- Træningen fungerer delvist som frirum for dem, fordi de er vant til at tage mange beslutninger og have meget ansvar på skuldrene. Det er rart at kunne lægge det ansvar væk og gøre noget, som har en positiv indvirkningen på deres liv, siger han.

Som selvstændig oplevede Niklas Meier selv, at tankerne blev for tunge til at løfte.

Dag og nat tog folk kontakt til ham med deres meninger om, hvordan Løfteriet skulle drives. Samtidig stod han på tærsklen til at være far, og det sjove ved arbejdet forsvandt.

Det var en stresset periode med søvnløse nætter, og det var en del af årsagen til, Løfteriet blev solgt.

I den tid lærte han dog meget om sig selv, og den viden kan han bruge nu, når han arbejder med andre, der føler sig pressede i hverdagen.

- Det er en slags coaching, men jeg har mere lyst til at kalde det en samtale. Hvis de beder om det, kommer jeg med mit besyv på en situation. En af fordelene ved at gå ned med stress som 26-årig, fordi man har en virksomhed, er, at jeg kan forstå og sætte mig ind i mange af deres tanker.

- Vi er her ikke nødvendigvis for at gøre folk stærkere, slankere eller hurtigere, men for at gøre dem gladere. De skal få det bedre, og det betyder nogle gange, at vi snakker i stedet for at træne. Det kan man gemme til en anden dag.

- Træning er helt sikkert en del af det. Det øger vores kapacitet og energiniveau, men ud over det skal vi vende nogle ting. I virkeligheden tror jeg, mange i lige så høj grad ville have glæde af at komme til en psykolog som ved at komme hos mig.

- Jeg tror, vi alle sammen har en diagnose, det er bare et spørgsmål om, hvor meget det er i udbrud på dagen, siger Niklas Meier.

Niklas Meier har også brugt kræfter på at skabe et følge på Instagram, men hvor det startede som et reklameværktøj, ser han nu på det som en forlængelse af rollen som coach.

Inspirationen fra hans opslag kommer ofte fra arbejdet med klienter. Hvis det virkede for dem, er der god sandsynlighed for, det virker for andre.

- Folk stiller ofte for høje krav til dem selv, så noget der skulle skabe energi og overskud, får dem til at føle sig skamfulde og utilstrækkelige, fordi man ikke kan det samme som alle andre. Der er sociale medier også en kæmpe nar, men det er ikke formålet.

- Vi forsøger at give folk værktøjer, der gør træning mere tilgængeligt, siger Niklas Meier og erkender, at der selvfølgelig også er en reklameværdi i det.

Niklas Meier driver også Brickroad sammen med psykologen Karina Southourn, hvor de sammen hjælper folk i ressourceforløb med at komme på fode igen.

Det er i højere grad mennesker, der skal løftes op fra bunden, men det er lige netop udfordringen med at bruge motion til at skabe det helt rigtige forløb for den enkelte, som gør Niklas Meier glad for sit arbejde.

- Det sjove ved at arbejde med mennesker er, at ingen er 100 procent ens. Vi er alle sammen vores helt egen – egen baggrund, historik og genetik, så alt skal tilpasses individet.

IVÆRKSÆTTER: Unicontrol har fået en del positiv opmærksomhed i år.

Virksomheden er på kort tid blevet en god forretning, antallet af medarbejdere stiger, og i november vandt den tre år gamle virksomhed iværksætterprisen Odin Award.

- Som iværksætter jagter man hele tiden sine visioner og mål. Når man gør et godt stykke arbejde og opnår mål, er det altid rart med et skulderklap og anerkendelse af ens arbejde – både som virksomhed og person, siger kommerciel direktør og medstifter, Ehsan Ekhlas.

- Samtidig er det en fin mulighed for virksomheden at blive eksponeret, så folk ved, vi er her, og at det er en fed virksomhed at være i, fortsætter han.

Tidligere på året satte det amerikanske erhvervsmagasin Forbes Ehsan Ekhlas på entreprenørlisten "30 under 30" inden for europæisk industri.

- Det var ret fedt at blive anerkendt for mit arbejde. Jeg kan huske, da jeg startede på universitet, og jeg så listen. Jeg tænkte ”hold kæft, det ville være fedt at komme på den liste”, men så gik det op for mig, at det mest var sportsstjerner, filmstjerner og folk, der ændrer verden på forskellige måder.

Men i år blev den tanke alligevel en realitet.

- Det er en ret fed følelse at komme på den liste, lige før man fylder 30. Det åbner nogle døre, og så er det bare en god icebreaker, siger Ehsan Ekhlas.

Når Ehsan Ekhlas er til awardshows eller stiller op i medierne, ser han det også som en anledning til at bremse op og se indad.

- Når der er opstået udfordringer i virksomheden, har vi løst dem og rykket videre. Man tager hele tiden fat på næste etape, så man får ikke altid stoppet op. Det er ret fedt at kunne bruge opmærksomheden til at stoppe op og reflektere over, hvad det egentlig er, vi vil med det her, forklarer Ehsan Ekhlas.

Trods anerkendelserne har han ikke svært ved at holde begge ben på jorden.

- Jeg har ikke lagt mærke til, at det skulle være steget mig til hovedet. Når man vinder noget, er det fedt, men når du er tilbage på kontoret, er arbejdet det samme. Det har ikke ændret hverdagen, og man holder stadig øjnene på bolden, siger Ehsan Ekhlas.

Unicontrol er den fjerde virksomhed, Ehsan Ekhlas er med i, men han har ikke travlt med at skulle starte en femte.

- Min grundlæggende ambition er at hjælpe mennesker, ligesom vi gør med vores teknologi nu. Men jeg ved ikke, om det er det her, jeg skal lave resten af livet. Det er svært at sige. Lige nu er det fedt, og jeg kommer til at lave det de næste mange år, fortæller han.

- Jeg ved ikke, hvordan verden kommer til at ændre sig, men lige nu er ambition at lave en global virksomhed og et brand, der kan levere et produkt, der er nemt at bruge og løser kundernes udfordringer.

Det er på den lange bane. Lige nu ser han dog mest af alt frem mod næste år.

- Jeg glæder mig til at se, hvad 2022 bringer. Det bliver hårdt og spændende. Vi har høje ambitioner, men lad os se, om vi ikke kan indfri dem, siger Ehsan Ekhlas.

TRE VÆRKTØJER: Over de sidste tyve år er it-virksomheden Hesehus med direktør Lars Hedal i spidsen gået fra en lille arbejdsplads til at have 150 ansatte i dag, der arbejder med at udvikle webshops.

Til din inspiration giver Lars Hedal her tre værktøjer, han selv bruger til at skabe overblik, en sundere forretning og mere tid til det, der skaber værdi.