Det er gået fremragende for den odenseanske koncern Plus Pack A/S, der er ejet og drevet af søskendeparret Camilla Haustrup Hermansen og Anders Top Haustrup.

Det seneste regnskab for emballageproducenten viser en fordobling af koncernens overskud, der er gået fra 27 millioner kroner før skat i 2020 til 55,7 millioner kroner før skat i 2021.

Det resultat var bedre end forventet, og koncernen peger selv på en stigning i brugen af emballage til takeaway som konsekvens af coronaepidemien som den største årsag. Koncernen var negativt påvirket af manglen og priserne på råvarer, men det har Plus Pack A/S opvejet ved at hæve priserne.

I 2022 påbegynder Plus Pack A/S implementering af en ny strategi, der skal transformere koncernen og emballageindustrien i en bæredygtig retning med langt mere genbrug.

2021 var et godt år for 5E-Byg, men 2022 tegner til at blive endnu bedre, skriver Fyens Stiftstidende.

5E-Byg, der blandt andet er med i de store odenseanske projekter Nyt OUH og Cortex Park, kom ud af 2021 med overskud på 122 millioner kroner før skat.

- Vi mærker ikke noget til den afmatning, som så småt er ved at indfinde sig nogle steder i byggebranchen, siger administrerende direktør Per Jørgensen til avisen.

- Vi har mange store byggerier, og vi kan se, at også i 2022 vil vi vækste på både omsætning og bundlinje. Vi kommer nok meget tæt på to mia. kroner i omsætning (mod 1,5 mia. kroner i 2021, red.), og bundlinjen følger med, fortsætter Per Jørgensen.

Selvom 5E-Byg ikke selv mærker til usikkerhederne omkring finansiering af projekter grundet stigende renter og priser på fragt, energi og råvarer, så tror direktøren, at de faktorer kommer til at bremse branchen i den kommende tid.

- Boligselskaber tøver med både renovering og nybyggeri på grund af usikkerheden, det ser vi mere og mere af, siger han.

Regnskabet for Ordbogen A/S er netop blevet offentliggjort, og det viser, at virksomheden kom ud af 2021 med et overskud før skat på 9,3 millioner kroner, hvilket er 18 procent lavere end for 2020.

Samtidig er virksomheden vokset fra 66 til 75 ansatte.

Året har især stået på internationalisering, da virksomheden har bevæget sig ind på det tyske marked.

I starten af 2022 købte Ordbogen A/S også De Røde Ordbøger fra Gyldendal, og det har blandt andet betydet, at virksomhedens ordbøger netop har været brugt til de danske folkeskolers afgangsprøve i retskrivning. Her foretog danske elever 3,3 millioner søgninger på 45 minutter, hvilket var en rekordbelastning på Ordbogen A/S' servere, der kørte upåklageligt.

- Dagen i dag viser, at vores fokus og store investeringer i vores servercenter har båret frugt. Vi er meget stolte over, at vi så kort tid efter overtagelsen af Gyldendals ordbøger er lykkedes med at levere en fuldstændig optimal prøveafvikling for alle landets skoleelever, fortæller Ordbogen A/S' administrerende direktør Peter Revsbech i en pressemeddelelse.

AUTOMATION: Udfordringen med at finde arbejdskraft går ingen vegne lige foreløbigt, og problematikken omfatter efterhånden mange brancher.

Løsninger som at uddanne flere og importere arbejdskraft er både langsigtede og utilstrækkelige i forhold til at dække virksomhedernes behov, og derfor er det nødvendigt at finde løsninger, der kan gøre en forskel hurtigt.

Her kan automatisering ved hjælp af robotter være en vigtig brik. For hvis du ikke kan finde hænderne, giver det måske mere mening at sænke behovet for dem.

Men her løber man ind i en anden barriere, for robotterne repræsenterer en omvæltning for de fleste virksomheder. Ingen tør foretage en relativt dyr investering i en robot, som kan risikere at samle støv i kælderen.

Derfor var John Christiansen, Head of R&D Automation hos The Lego Group, ​Dorte Zacho Martinsen, stifter af SMV360°, Peder Nygaard, fabriksdirektør hos Vola og ​Anne-Lise Høg Lejre, direktør for Produktion & Innovation, Teknologisk Institut inviteret med til Robotbrag 2022, hvor de fremlagde idéer, der skal hjælpe robotter med at blive en del af løsning på manglen på arbejdskraft.

De fire idéer kan du læse mere om her.

TENDENS: Det er sigende, at et oplæg ved Robotbrag 2022, der egentlig handlede om fremtiden og nye trends inden for automation og robotteknologi, gav anledning til spørgsmål fra publikum, der handlede om, hvordan man undgår, at ens robotinvesteringer ender med at stå ubrugt hen.

Det er nemlig ikke specielt spændende for virksomhederne, hvad robotter måske kan bruges til i fremtiden, når man ikke engang kan se idéen i dem her og nu.

Den internationale organisation for robotter (IFR) måler årligt tætheden af robotter i forskellige lande. I den seneste rapport, der dækker over robottætheden i 2020, har Danmark 246 robotter pr. 10.000 medarbejdere.

Det placerer Danmark på en global 10.-plads. For nogle år siden var vi på sjettepladsen, så noget tyder på, at vi halter bagud i forhold til tage robotterne til os.

Mange af landene, der indhenter og overhaler os, er sydeuropæiske eller asiatiske lande, hvor lønningerne er lavere, og det skaber yderligere problemer.

- Hvorfor skulle man producere i Danmark, hvis man i andre lande er lige så gode til at bruge teknologi til at højne kvaliteten af produkterne, samtidig med lønningerne er lavere? Vi bør motivere virksomhederne til at tage teknologierne til sig, ellers falder vi længere bagud, siger Søren Peter Johansen, faglig leder hos Teknologisk Institut.

Ingeniørforeningen IDA har lavet undersøgelser for at klarlægge, hvilke barrierer der holder danske virksomheder fra at tage avanceret teknologi til sig.

Den største barriere er mangel på tid, for selvom en løsning måske er bedre, kræver det tid at implementere den.

Samtidig mangler mange virksomheder viden om, hvad de rent faktisk kan bruge robotterne til. Det gælder i forhold til at skaffe kvalificerede medarbejdere, der allerede har den viden, men også adgang til rådgivning om mulighederne.

-  Besøg virksomheder med tilsvarende produktion, eller gå til nogle af jeres leverandører, fordi de har måske lavet løsninger for andre, I også kunne bruge. Man kan også spørge sine kunder, for de kender måske til nogen, man kan blive inspireret af.

- Jeg har også hørt om virksomheder, der ikke bare automatiserer deres egen produktion, men også automatiserer i værdikæden ved at foreslå deres leverandører og kunder at automatisere. Det er også en måde at få mere viden på.

- Men det nemmeste, man kan gøre, er at deltage i netværk, siger Søren Peter Johansen.

En person blandt publikum efterspurgte eksempler på, at virksomheder deler robotter med hinanden, så man undgår at købe en robot, der kun kan bruges fem procent af tiden.

Problemet løses måske med tiden, når robotter bliver mere fleksible, men lige her og nu er Søren Peter Johansens bedste råd, at man starter med at automatisere de simple opgaver, som foretages ofte og tager meget tid.

-  Hvis I har bearbejdningsanlæg, CNC-maskiner, CT-scannere og alt sådan noget, hvor der står en operatør og venter i 10 minutter på at skifte emne, skal det bare automatiseres med det samme.

- Keep it simple. Man må ikke gå i gang med noget, som er på vippen til at kunne lade sig gøre. Man skal altid starte med det rigtigt nemme. Der har man mulighed for at få succes, og man rammer typisk ned i det, som man laver meget af i virksomheden.

- Det er også altid en god idé at inddrage medarbejderne, pointerer Søren Peter Johansen, for det er med til at holde liv i projekterne.

Han kan ikke komme med eksempler på ordninger, hvor almindelige danske virksomheder kan dele robotter, så de ikke samler støv, men han støtter idéen om et robotbibliotek, hvor virksomheder kan afprøve robotter uden at skulle investere penge.