Ejendomsselskabet Olav de Linde giver nyt liv til gamle industribygninger - og sparer på CO2
Cirka 270 forskellige virksomheder bor til leje i Ejendomsselskabet Olav de Lindes bygninger i Odense.
De unikke rammer, virksomhederne bor til leje i, er resultatet af Olav de Lindes urokkelige vision, hvor bevarelse og genbrug udgør kernen.
Der var ikke så meget snak om CO2-udledning, da ejendomsselskabet blev stiftet for 47 år siden, men med tiden er virksomheden blevet opmærksom på, at metoderne og visionen passer godt ind i tidens bæredygtighedsånd.
Lars Friis er virksomhedens afdelingsdirektør for Odense, og han fortæller her, hvordan Ejendomsselskabet Olav de Linde ser på byfornyelse og relationer til lejerne.
RENOVERING: Man er sjældent usikker på, om man befinder sig i en bygning, der er renoveret af Ejendomsselskabet Olav de Linde.
Rå mursten, gammelt træ og blotlagte, solide stålelementer blandes med nye egetræsgulve og moderne tanker om luftige rum med masser af lys, og det giver det særlige udtryk, der er kendetegnende for ejendomsselskabet.
Det er et udtryk, som mange odenseanske virksomheder kender til.
Selvom to tredjedele af virksomhedens bygninger ligger i Aarhus, hvor Olav de Linde stiftede ejendomsselskabet for 48 år siden, har selskabet renoveret flere store områder i Odense, og i dag bor der cirka 270 virksomheder til leje hos Ejendomsselskabet Olav de Linde i Odense på i alt 125.000 kvadratmeter.
Bygningernes historie bevares
Det er Olav de Linde selv, der har fundet de områder og bygninger i byen, han finder bevaringsværdige.
- Han har opkøbt en del af det, han synes er noget af det smukke i Odense. Et godt eksempel er hele Thrige-området på 50.000 kvadratmeter. Engang var det Danmarks største industribyggeri, og den historik har vi bevaret, mens vi har lavet det til nye kontorfaciliteter, fortæller Lars Friis, afdelingsdirektør i Odense.
For eksempel er bygningen, hvor kaffebutikken Lokalristeriet i dag holder til i Thrige-området, en tidligere varmecentral. Den gigantiske dieselmotor, der før i tiden var hjertet i bygningen, har stadig en plads i huset.
- Alt, hvad vi renoverer, sker med respekt for ejendommen, og vi genbruger så meget, vi overhovedet kan i bygningerne. Det er hele DNA'et i ejendomsselskabet, siger Lars Friis.
Generelt har Odense en del områder - såsom Pakhusgården på Rugårdsvej, bygningerne på Wichmandsgade og Odense Havn - der bliver taget lidt for givet.
- Odense har nogle vanvittigt flotte bygninger, som vi er virkelig stolte af i ejendomsselskabet, siger Lars Friis.
Genbrug i stor stil
Når ejendomsselskabet skal renovere en bygning, nedriver de som regel også en mindre del af bygningen.
Noget af det, de river ned, sættes ind i bygningen igen senere, men meget af bliver også transporteret til virksomhedens genbrugslagre, som den har i Aarhus og Odense.
Plader, søjler, lamper, bjælker og alt muligt andet i materialer som glasfiber, træ, stål, sten ligger på lagrene og venter på, de kan blive brugt et andet sted.
Det gør også ejendomsselskabets bygninger unikke og umulige at efterligne, for mange elementerne i bygningen produceres ikke mere.
Fokusset på genbrug betyder også, at der ikke skal produceres lige så meget nyt som ellers.
En grov vurdering viser, at ejendomsselskabet over de næste 50 år kommer til at spare Odense for 50.000 ton CO2 med dets udviklingsprojekter, der spreder sig over 125.000 kvadratmeter.
- I Odense, hvor man gerne vil være klimaneutral i 2030, fokuserer man på mange ting, men desværre ikke særligt meget på byggeri endnu. Det burde man, for der er rigtig meget at komme efter, siger Lars Friis.
Bevæger sig over i boliger
Siden stiftelsen af Ejendomsselskabet Olav de Linde har visionen ikke ændret sig.
Men hvor visionen tidligere har været forbeholdt erhvervslejemål, er ejendomsselskabet nu gået i gang med også at opføre nye boliger.
Det sker eksempelvis ved Thrige-området, hvor 10.000 kvadratmeter nye boliger er ved at blive bygget. Havnegade 19 skal også renoveres, og her vil der i høj grad blive bygget nyt.
Ved begge projekter bliver udfordringen at bygge det på en måde, der respekterer og viser Odenses historie, samtidig med det er helt nyt. Målet er at skabe områder, som rummer både erhverv og byliv og samtidig er stilmæssigt holdbare mange år frem.
- Kan du kombinere de to, bliver det rigtigt interessant. Har du boliger, fitnesscenter, bager, kafferisteri, genbrugstøj, et supermarked, kort afstand til banegården og arbejdspladser tæt på, bliver det et mere spændende område.
- Vi har set eksempler nede ved havnen, hvor man har lavet boliger med erhverv i stueetagen, hvor det ikke er lykkes. Det er ikke nemt, men vi gør meget for at tænke det fornuftigt ind i vores planer, blandt andet ved at udleje til forskellige typer erhverv, så områderne bliver mere spændende, siger Lars Friis.
Netværk med lejere
Ejendomsselskabet laver hvert år en rundspørge blandt lejerne for at blive klogere på, hvad de synes om deres lejemål.
I dem lader det til, at virksomhederne har stor begejstring for arkitekturen og stilen.
Selskabet stræber også efter at have et godt forhold til lejerne.
Det sikrer de blandt andet ved at have 13 funktionærer ansat i Odense foruden viceværter og håndværkere, så lejerne hurtigt kan blive ekspederet, når de har brug for hjælp.
Samarbejdet går begge veje.
- Skal vi bruge en rådgiver, går vi helst ikke uden for vores egne lejere, hvis vi kan undgå det. Det er blevet vores eget netværk, siger Lars Friis.