Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Lars Friis, afdelingsleder i Odense for Ejendomsselskabet Olav de Linde. Foto: Mathias Banke

Bevarelse og bæredygtighed går hånd i hånd

Det rå og industrielle udseende, der er i Ejendomsselskabet Olav de Lindes bygninger er ikke til at tage fejl af.

Grundtanken i selskabets renoveringer er bevarelse af bygningernes historie, og det skaber en unik sammensmeltning af gammelt og nyt. Historisk og moderne. Råt og forfinet.

Lars Friis er selskabets afdelingsdirektør i byen, og han fortæller her mere om selskabets tanker om renovering og byfornyelse, som også har en positiv effekt på byens CO2-regnskab.

Har du gode ideer til emner for Erhvervsliv Odense, er du altid velkommen til at skrive til os. Det gør du her.

Du kan også følge os på vores Linkedin-side. Nye læsere kan tilmelde sig nyhedsbrevet her.

Tak fordi du læser med!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Lars Friis, afdelingsleder i Odense for Ejendomsselskabet Olav de Linde, har svært ved at pege på et favoritområde. - Hele den struktur, man har fået lavet der, er virkelig vellykket - men det kommer Odense Havn også til at være, for havnen har nogle vanvittigt smukke bygninger, siger Lars Friis. Foto: Mathias Banke

Ejendomsselskabet Olav de Linde giver nyt liv til gamle industribygninger - og sparer på CO2

Cirka 270 forskellige virksomheder bor til leje i Ejendomsselskabet Olav de Lindes bygninger i Odense.
 
De unikke rammer, virksomhederne bor til leje i, er resultatet af Olav de Lindes urokkelige vision, hvor bevarelse og genbrug udgør kernen.
 
Der var ikke så meget snak om CO2-udledning, da ejendomsselskabet blev stiftet for 47 år siden, men med tiden er virksomheden blevet opmærksom på, at metoderne og visionen passer godt ind i tidens bæredygtighedsånd.
 
Lars Friis er virksomhedens afdelingsdirektør for Odense, og han fortæller her, hvordan Ejendomsselskabet Olav de Linde ser på byfornyelse og relationer til lejerne.

Ejendomsselskabet Olav de Linde står bag nogle af Odenses mest markante erhvervslejemål. Men selskabets vision, hvor genbrug er kernen, skaber ikke bare flotte bygninger, men også besparelser på CO2, forklarer afdelingsdirektør Lars Friis.

RENOVERING: Man er sjældent usikker på, om man befinder sig i en bygning, der er renoveret af Ejendomsselskabet Olav de Linde.

Rå mursten, gammelt træ og blotlagte, solide stålelementer blandes med nye egetræsgulve og moderne tanker om luftige rum med masser af lys, og det giver det særlige udtryk, der er kendetegnende for ejendomsselskabet.

Det er et udtryk, som mange odenseanske virksomheder kender til.

Selvom to tredjedele af virksomhedens bygninger ligger i Aarhus, hvor Olav de Linde stiftede ejendomsselskabet for 48 år siden, har selskabet renoveret flere store områder i Odense, og i dag bor der cirka 270 virksomheder til leje hos Ejendomsselskabet Olav de Linde i Odense på i alt 125.000 kvadratmeter.

Bygningernes historie bevares

Det er Olav de Linde selv, der har fundet de områder og bygninger i byen, han finder bevaringsværdige.

- Han har opkøbt en del af det, han synes er noget af det smukke i Odense. Et godt eksempel er hele Thrige-området på 50.000 kvadratmeter. Engang var det Danmarks største industribyggeri, og den historik har vi bevaret, mens vi har lavet det til nye kontorfaciliteter, fortæller Lars Friis, afdelingsdirektør i Odense.

For eksempel er bygningen, hvor kaffebutikken Lokalristeriet i dag holder til i Thrige-området, en tidligere varmecentral. Den gigantiske dieselmotor, der før i tiden var hjertet i bygningen, har stadig en plads i huset.

Billederne her fra bygninger på Pakhusgården på Rugårdsvej. - Man bygger slet ikke så smukt i dag, for det koster mange penge, pointerer Lars Friis. PR-fotos: Ejendomsselskabet Olav de Linde

- Alt, hvad vi renoverer, sker med respekt for ejendommen, og vi genbruger så meget, vi overhovedet kan i bygningerne. Det er hele DNA'et i ejendomsselskabet, siger Lars Friis.

Generelt har Odense en del områder - såsom Pakhusgården på Rugårdsvej, bygningerne på Wichmandsgade og Odense Havn - der bliver taget lidt for givet.

- Odense har nogle vanvittigt flotte bygninger, som vi er virkelig stolte af i ejendomsselskabet, siger Lars Friis.

Genbrug i stor stil

Når ejendomsselskabet skal renovere en bygning, nedriver de som regel også en mindre del af bygningen.

Noget af det, de river ned, sættes ind i bygningen igen senere, men meget af bliver også transporteret til virksomhedens genbrugslagre, som den har i Aarhus og Odense.

Plader, søjler, lamper, bjælker og alt muligt andet i materialer som glasfiber, træ, stål, sten ligger på lagrene og venter på, de kan blive brugt et andet sted.

Det gør også ejendomsselskabets bygninger unikke og umulige at efterligne, for mange elementerne i bygningen produceres ikke mere.

Det gule pakhus på Sverigesgade var et af Ejendomsselskabet Olav de Lindes første store projekter på Odense Havn. Siden da er flere bygninger på havnen blevet renoveret, blandt andet Dampmøllen Victoria, der huser virksomheder, og kulturhuset DOK5000. PR-foto: Ejendomsselskabet Olav de Linde

Fokusset på genbrug betyder også, at der ikke skal produceres lige så meget nyt som ellers.

En grov vurdering viser, at ejendomsselskabet over de næste 50 år kommer til at spare Odense for 50.000 ton CO2 med dets udviklingsprojekter, der spreder sig over 125.000 kvadratmeter.

- I Odense, hvor man gerne vil være klimaneutral i 2030, fokuserer man på mange ting, men desværre ikke særligt meget på byggeri endnu. Det burde man, for der er rigtig meget at komme efter, siger Lars Friis.

Bevæger sig over i boliger

Siden stiftelsen af Ejendomsselskabet Olav de Linde har visionen ikke ændret sig.

Men hvor visionen tidligere har været forbeholdt erhvervslejemål, er ejendomsselskabet nu gået i gang med også at opføre nye boliger.

Det sker eksempelvis ved Thrige-området, hvor 10.000 kvadratmeter nye boliger er ved at blive bygget. Havnegade 19 skal også renoveres, og her vil der i høj grad blive bygget nyt.

Thrige-fabrikker blev etableret i slutning af 1800-tallet og producerede i lang tid blandt andet elektriske motorer. I 1960 var det Danmarks største industriområde med 1800 ansatte. I dag huser området it-virksomheder, fitnesscenter, spisesteder og supermarkeder, og Ejendomsselskabet er ved også at bygge boliger i området. PR-foto: Ejendomsselskabet Olav de Linde

Ved begge projekter bliver udfordringen at bygge det på en måde, der respekterer og viser Odenses historie, samtidig med det er helt nyt. Målet er at skabe områder, som rummer både erhverv og byliv og samtidig er stilmæssigt holdbare mange år frem.

- Kan du kombinere de to, bliver det rigtigt interessant. Har du boliger, fitnesscenter, bager, kafferisteri, genbrugstøj, et supermarked, kort afstand til banegården og arbejdspladser tæt på, bliver det et mere spændende område.

- Vi har set eksempler nede ved havnen, hvor man har lavet boliger med erhverv i stueetagen, hvor det ikke er lykkes. Det er ikke nemt, men vi gør meget for at tænke det fornuftigt ind i vores planer, blandt andet ved at udleje til forskellige typer erhverv, så områderne bliver mere spændende, siger Lars Friis.

Netværk med lejere

Ejendomsselskabet laver hvert år en rundspørge blandt lejerne for at blive klogere på, hvad de synes om deres lejemål.

I dem lader det til, at virksomhederne har stor begejstring for arkitekturen og stilen.

Selskabet stræber også efter at have et godt forhold til lejerne.

Det sikrer de blandt andet ved at have 13 funktionærer ansat i Odense foruden viceværter og håndværkere, så lejerne hurtigt kan blive ekspederet, når de har brug for hjælp.

Samarbejdet går begge veje.

-  Skal vi bruge en rådgiver, går vi helst ikke uden for vores egne lejere, hvis vi kan undgå det. Det er blevet vores eget netværk, siger Lars Friis.

Poul Elvstrøm fra Assens er vant til at sælge strømforsyninger til fly verden over. Nu skal han styre hele den virksomhed, der producerer dem. PR-foto: Lars Mikkelsen, ITW GSE

Ny direktør i Axa Power, en avanceret fabrik, og færre tomme kontorer

Her er tre udvalgte nyheder fra erhvervslivet i Odense.

ITW GSE får ny direktør

Efter at have gjort firmaet til en decideret pengemaskine forlader Henrik Olsson, Odense, onsdag direktørposten i ITW GSE, tidligere Axa Power, der fremstiller strømforsyninger til fly.

Den 61-årige chef har været 38 år i virksomheden, og det bliver til flere endnu. I de kommende år skal han hjælpe søstervirksomheder i koncernen med at blive bedre.

I hans tid er det 66 personer store Axa Power, som blev omdøbt i 2018, blevet til en utrolig godt indtjenende virksomhed med overskud, der nåede op på mere end 90 millioner kroner før skat, inden corona-krisen skar noget af kagen. Han er også blevet kendt for virksomhedens fokus på sundhed blandt andet med motion i arbejdstiden. 

52-årige Poul Elvstrøm er den nye mand på direktørposten. Han har været en del af virksomheden i 24 år og har i de seneste 10 år været en del af ledelsen som salgschef.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

IRD Fuel Cells bygger avanceret fabrik

Næste sommer regner IRD Fuel Cells med at indvie en nybygget produktionshaI i Odense. PR-foto: IRD

Forskningsvirksomheden IRD Fuel Cells i Tietgenbyen er i gang med at forandre sig til en meget moderne produktionsvirksomhed med nogle af de mest avancerede produkter på programmet.

IRD Fuel Cells laver komponenter, som er helt centrale, når man vil lave for eksempel brintbiler eller anlæg, der omdanner strøm til brint.

Næste sommer regner virksomheden med at indvie en nybygget produktionshal fyldt med dyre maskiner, som øger produktionen voldsomt.

- Lige nu er vi bagefter med at få brugt alle pengene, men jeg kan love, at det nok skal komme, siger administrerende direktør Madeleine Odgaard med et smil.

De penge, hun taler om, er de meget store millionbeløb, som IRD's kinesiske ejer Weifu bliver ved med at sende til danskerne.

Alene i år er der ankommet 108 millioner kroner, viser registreringer i Erhvervsstyrelsen. Siden kineserne overtog virksomheden i slutningen af 2018, har de skudt 292 millioner friske danske kroner ind.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

Centrale lejemål lever ikke på til virksomhedernes kvalitetskrav

Selvom antallet af tomme kontorer er faldet drastisk på Fyn, er der stadig en højere andel af kontorer, der er tomme på Fyn, i forhold til landsgennemsnittet. Antallet er på Fyn faldet til 7,4 procent, mens landsgennemsnittet ligger på 5,4 procent. Foto: Stefan Sommer Jagd

Antallet af tomme kontorer på Fyn er faldet fra at være 10,9 procent af det samlede areal i 2020/21 til 7,4 procent i 2021/22. Det er der flere forklaringer på, en af de vigtigste er en stigning i beskæftigelsen.

En anden grund til faldet er en ændring i virksomhedernes præferencer. Førhen blev der udlejet en stor del ældre ejendomme i Odenses centrum til erhvervsmæssig brug. Det er ikke lige så vigtigt for virksomhederne længere, at de ligger centralt i Odense.

Det er i dag væsentligt vigtigere for mange, især større virksomheder, at kontorerne ligger ud til motorvejen fremfor, at de er placeret centralt i Odense.

Udover ændringen i, hvor virksomheder gerne vil have kontorerne placeret i byen, er virksomhederne også blevet mere kvalitetsbevidste. De virksomheder, som benytter sig af erhvervslokaler, går i dag i langt højere grad op i, hvorvidt der er en kantine, og hvordan indeklimaet i lokalerne er. 

De gamle ejendomme, der ligger en spytklat fra Flakhaven i Odense, har det især svært i forhold til de nye krav til indeklima, kantine og parkeringsforhold.

Det har fået mange virksomheder til at flytte ud af erhvervslokalerne i Odenses bymidte og ud til de nye erhvervslokaler i Odense S. Her er der de sidste par år skudt flere nye erhvervslokaler og kontorfællesskaber op. 

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.