Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Odense har været rigtig god til at gøde jorden for robotstartups, men det er til dels sket på bekostning af de techvirksomheder, der ikke har noget med robotter at gøre, mener Catharina Christiansen. - Med samarbejde kan vi gøre noget ved det, siger hun. Foto: Mathias Banke

Odense skal også dyrke tech, der ikke er robotter

Der er fuld fart på robotbranchen, og Odense har som by haft travlt med at slå sig op på lige netop den branches styrke de seneste syv år siden Universal Robots blev solgt.

Det fokus har vi haft på bekostning af andre tech-nicher, påpeger Catharina Christiansen, som har været iværksætter i Odense i et år med sin enkeltmandsvirksomhed Betterment.

I den tid har hun bevæget sig i byens iværksættermiljø, og sammen med sin erfaring fra Innofounder som business-mentor, står det klart for hende, at Odense kan gøre mere for at tiltrække tech-virksomheder og holde på de dygtige tech-iværksættere, der ikke beskæftiger sig med robotter.

Hun deler også tre konkrete råd til, hvordan iværksættere får succes med at udvikle deres startups til scaleups.

I dette nyhedsbrev får du også en podcast at lytte til, for vi har indgået et samarbejde med At Turde FM, som Brian Johannsen står bag.

Hans bagkatalog tæller mere end 250 episoder, hvor han inviterer dygtige og inspirerende gæster fra erhvervslivet i studiet for at snakke om ledelse, salg, arbejdsglæde, rekruttering, læring og et hav af andre emner, som er relevante for ledere og medarbejdere.

I den kommende tid vil Brian Johannsen stille skarpt på flere odenseanske virksomheder, og vi synes, det giver mening, at At Turde FM via Erhvervsliv Odenses nyhedsbrev kan nå endnu længere ud, samtidig med at du får endnu mere indhold i indbakken.

Det er ikke et kommercielt samarbejde. Det handler bare om, at vi spiller på hinandens styrker.

I den første episode deler Mads Wedderkopp, der var med til at starte Quickorder, 10 bud til fremtidens virksomheder, som han selv har taget med sig til sin stilling som CEO for Dreaminfluencers.

Nye læsere kan få nyhedsbrevet direkte i indbakken ved at tilmelde sig her eller sende en mail for at få en løsning til flere medarbejdere.

Følg også gerne vores Linkedin-side, og har du noget, du selv vil dele, eller har du blot lyst til at invitere på en kop kaffe, kan du skrive til os lige her.

Tak fordi du læser med!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Catharina Christiansen holder til hos kontorfællesskabet Visti Unlimited med sin rådgivningsvirksomhed Betterment. Foto: Mathias Banke

Odense taber tech-firmaer til de større byer: - Talenterne og de gode startups skal synliggøres

Odense har længe brugt så meget gødning på robot-iværksættere, at andre dele af byens iværksættermiljø ikke er så stærkt, som de kunne have været.

I stedet er det København og Aarhus, som mange iværksættere vælger enten ved opstarten, eller når startuppen bliver til en scaleup.
 
Det mener iværksætter og business-mentor Catharina Christiansen, der selv blev en del af Odenses iværksættermiljø for et år siden.
 
Udfordringen er dog ikke større, end der kan gøres noget ved den.
 
- Vi skal have gravet flere startups frem og synliggjort dem. I takt med økosystemet i Odense bliver stærkere, vil flere få lyst til at blive en del af det, siger Catharina Christiansen.

Det kan eksempelvis ske ved, at kommunen og de store virksomheder går sammen om at afholde større events, der er på niveau med TechBBQ i København eller Slush'd i Aarhus.
 
- Det skal være stort nok til, at de københavnske og aarhusianske økosystemer også deltager. Det er ikke bare for at få iværksætterne til at se byen, men også for at få tech-virksomheder til at spotte talentmassen i Odense og give dem lyst til at starte deres næste filial her. Hvis vi kan rykke flere af de nye, innovative virksomheder til Odense, kommer der mere liv i økosystemet, pointerer Catharina Christiansen.

Læs hele artiklen og få uddybet både udfordringerne og forslagene til løsninger.

Som techvirksomhed får du nok mere ud af at ligge i Aarhus eller København frem for Odense, men med god vilje og handling kan vi sparke gang i den selvforstærkende effekt, der får flere etablerede virksomheder og iværksættere til at vælge Odense. Det mener business-mentor og iværksætter Catharina Christiansen.

ØKOSYSTEM: Det er ikke uden en slagside, at vi i Odense har gjort et stort nummer ud af at have en stærk robotbranche, hvis du spørger Catharina Christiansen.

Hun har siden marts været professionel business mentor i Innofounders hold af mentorer under Innovationsfonden, der hjælper startups landet over med at skalere deres virksomheder gennem et 12-måneders langt forløb. For fem år siden blev hun Innofounders første praktikant, og i den periode var hun også med til at drive iværksætterfællesskabet Wildskab i Herning.

I dag er hun selvstændig i sin rådgivningsvirksomhed Betterment, hvor Innofounder er en af hendes kunder.

Da hun selv blev en del af byens startupøkosystem for et år siden, var det med det samme tydeligt, at hun var havnet i en by, der er verdensklasse på robotteknologi.

- Problemet er, at når man bliver god til en bestemt ting, kan det ske, at man negligerer andre ting, fordi man gerne vil holde momentum i det, der kører godt. Odenses succes med robotterne har gjort, at man ubevidst har fjernet fokus fra de andre nicher inden for techøkosystemet, siger Catharina Christiansen.

Hun har snakket med flere iværksættere, der deler den analyse.

- Tænk hvis ressourcerne, der er brugt på robotbranchen, var allokeret til hele techøkosystemet. Så ville der have været flere aktører, der kunne give tilbage til vækstlaget, så man kunne accelerere det på samme niveau som Aarhus og København. I Odense er det kun sket inden for robotklyngen, uddyber hun.

Nicherne mangler fællesskaber

Problemet med det er, at techstartups søger mod Aarhus eller København ved opstarten, eller når virksomhederne går fra startup til scaleup.

I de større byer er det nemlig muligt at finde fællesskaber, der omhandler lige præcis din startups niche, og du har bedre adgang til erfarne personer, der kan rådgive og inspirere dig.

Det har en selvforstærkende effekt, for når startuppene får succes og vokser fra startup-mærkatet, bliver de boende i byen, så der er samlet endnu mere viden og erfaring dér.

Derfor har mange branchenicher ikke den nødvendige kritiske masse i Odense, der skal til for at etablere deres egne rum.

I de større byer er iværksætterne også bedre til at netværke.

- I København og Aarhus er der sindssygt mange events og et langt større fokus på at netværke over en fredagsøl, og iværksætterne er også virkelig gode til at hive hinanden med rundt til events i de forskellige fællesskaber. Det gør, at der florerer langt mere vidensdelingen i miljøet, pointerer Catharina Christiansen.

Iværksætterånden skal spredes

Det er ikke et spørgsmål om, at Odense er for lille, siger Catharina Christiansen.

Det handler snarere om, at der er opstået en ulighed, der skyldes mange forskellige ting. Eksempelvis var Innovationsfonden ret København-fokuseret indtil for et par år siden, og den slags skævheder på nationalt plan fører med tiden til ulighed.

Det kan dog sagtens rettes ud.

- Vi skal have gravet flere startups frem og synliggjort dem. I takt med at økosystemet i Odense bliver stærkere, vil flere få lyst til at blive en del af det, siger Catharina Christiansen.

Eksempelvis er UCL's og SDU's entrepreneurship-orienterede linjer og forløb vigtige elementer i at styrke økosystemet, men flere netværksarrangementer vil også skabe flere muligheder for, at iværksætterlysten smitter.

- Hvis iværksættere hiver deres venner med 8-16 job med til et event, har de sået det første frø til, at endnu en person tilslutter sig en startup eller får en smag for startup-livet.

Få økosystemerne til Odense

Catharina Christiansen drømmer også om, at man sammen stabler store events på benene i Odense, på niveau med TechBBQ i København eller Slush'd i Aarhus.

Det burde være muligt i en by, der har en central placering, store eventlokaler og gode muligheder for overnatning.

- Det skal være stort nok til, at de københavnske og aarhusianske økosystemer også deltager. Det er ikke bare for at få iværksætterne til at se byen, men også for at få techvirksomheder til at spotte talentmassen i Odense og give dem lyst til at starte deres næste filial her. Hvis vi kan rykke flere af de nye, innovative virksomheder til Odense, kommer der mere liv i økosystemet, siger Catharina Christiansen.

Den opgave bør løftes af både offentlige og private muskler.

- Det vil uundgåeligt blive et samarbejde med kommunen, for jeg kan se, at det fungerer sindssygt godt i København og Aarhus. Det kunne også være nogle af de store virksomheder, der er sprunget ud af Odense, kan spæde til og være sponsorer på events, siger Catharina Christiansen.

Mere samarbejde mellem iværksætter- og kontorfællesskaber med fokus på at understøtte iværksætterne ville også hjælpe. Både når de er nystartede, og når virksomheden vokser til mere end 50 mand.

- Hvis iværksætterne ikke skal få øje på de andre byer undervejs og rykke dertil, skal hele iværksætterrejsen kunne ske i Odense, pointerer Catharina Christiansen.

Platform skal fordele viden

Ved siden af sit arbejde som forretningsudvikler og mentor er Catharina Christiansen også ved at bygge en vidensplatform for iværksættere sammen med Rasmus Grundtvig.

Platformen hedder Foundermentor og kommer til at indeholde videoer om de udfordringer, der går igen i stort set alle startups, og med tiden skal biblioteket også indeholde videoer om specifikke branchenicher.

Videoerne bliver i stil med Mesterlære, men med Catharina Christiansen og hendes netværk af erfarne business mentorer foran kameraet.

Der går stadig nogle måneder, inden Foundermentor er klar til at tilbyde de første videoer - en del af dem gratis - til iværksættere. Men når platformen er klar, håber Catharina Christiansen, at den kan hjælpe iværksættere med at få kvalificeret viden, uden at skulle søge mod enten Aarhus eller København.

- Hvis vi kan få kvalificeret viden i spil på platformen og gøre det tilgængeligt for alle startups i hele landet, er det ikke en forudsætning for succes, at man holder til i de store byer, siger hun.

Forretningsudvikler og mentor Catharina Christiansen deler tre råd til, hvordan iværksættere lykkedes med at forvandle deres startups til scaleups. Foto: Mathias Banke

Mentorens tre råd til iværksættere: Nogle gange er founderen sin egen startups flaskehals

Som business-mentor har Catharina Christiansen hjulpet mange iværksættere med at udvikle deres virksomheder fra startups til scaleups. 

Her fortæller hun, hvilke tre elementer, startups skal have styr på, hvis de vil have succes med at skalere forretningen.
 
1) Udtænk din funding-strategi tidligt. Du skal have styr på dit pitch deck, hvem du kunne tænke dig at have med som investor, og du skal måske endda bruge flere måneder på at bejle til en investor. Processen tager tid, og venter du til sidste øjeblik, risikerer du, at din pengetank løber tør.
 
2) Kig indad, for måske er du ikke den rette person til at være administrerende direktør i din egen virksomhed, når den går fra startup til scaleup. Det er ikke et nederlag at give CEO-titlen videre.
 
3) Etablér et advisory board så tidligt, du kan. Det fungerer som en mini-bestyrelse, hvor du har muligheden for at få uvildige, erfarne personer til at diskutere de dilemmaer, du står over for i din virksomhed.
 
Læs hele artiklen og få uddybet de tre gode råd.

Som iværksætter kan det være fristende at sidde med næsen dybt begravet i sin startup, men hvis man ikke løfter hovedet og ser frem, rækker ud og ser indad, stopper rejsen, inden den for alvor begynder. Her deler forretningsudvikler og businessmentor Catharina Christiansen tre ting, du skal have styr på, hvis din virksomhed skal gå fra startup til scaleup.

SCALEUP: Catharina Christiansen er forretningsudvikler og mentor gennem sin egen virksomhed Betterment og ved Innovationsfondens iværksætterforløb, Innofounder. Her har hun stiftet bekendtskab med et væld af iværksættere og hjulpet dem med at skalere deres virksomheder.

Men hun har også set dem, der ikke lykkedes med at gøre den gode idé til en sund forretning, fordi de ofte har så travlt med at drive forretningen, at de ikke kommer i gang med alt det vigtige uden om tids nok.

Nu er hun i gang med at bygge platformen Foundermentor, hvor hun med videoindhold vil gøre iværksættere klogere på de udfordringer, som går igen og igen i stort set alle startups.

Platformen går efter planen stille og roligt i luften senere på året med indhold i stil med disse tre råd fra Catharina Christiansen, du bør følge, hvis du vil have succes med at forvandle din startup til en scaleup.

1) Udtænk din fundingstrategi tidligt

- Det vigtigste er strategien med at rejse kapital, og hvornår du går i gang med at forberede det. Desværre kommer mange iværksættere alt for sent i gang med at forberede sig på at rejse penge, og det rammer dem som et godstog, hvor meget arbejde der er i det.

- Strategien skal indeholde, hvem man gerne vil have med ombord, og hvor mange fundingrunder, du skal igennem. Dit pitch deck til investorerne skal forberedes helt fra start, og du skal have styr på de data, investorer vil have.

- Det kræver, at man forstår investorerne, og man skal måske gøre kur til en investor over en lang periode. Man går ikke bare ud og finder en. Det er et sammentømret match med en, du skal drive noget sammen med. Det er næsten som at finde en livspartner, så det giver ikke mening kun at bruge tre måneder på at finde dem.

- Det, der ofte sker, er, at iværksætterne har fuld fokus på deres virksomhed, og så opdager de pludseligt, at deres økonomiske runway løber ud om seks måneder, og så begynder de at lede efter kapital. Det er et forkert grundlag at finde kapital på: Du er stresset, du træffer forkerte beslutninger, og alene at lave en forhandling med en investor tager tre til seks måneder.

- Hvis du begynder at lede mellem tusindvis af businessangels, venturekapitalister, lån fra Vækstfonden og alt muligt, så tager det lang tid. Man skal overveje mange ting, og virkeligheden er langt fra Løvens Hule, hvor folk går ind og beder om penge.

- Har du ambitioner med din virksomhed, skal du gå i gang med at holde øje, snakke og ajourføre dig med de mennesker, du kunne tænke dig at lande. Det kan godt være, du skal ajourføre en bestemt investor i to år, hvis det er ham eller hende, du mener, er det perfekte match.

2) Kig indad og overvej din egen rolle

- Jeg har set mange gode forretningskoncepter ikke blive til noget alene på grund af founderen selv. De bliver startuppens flaskehals, fordi de ikke har de kompetencer, der skal til, den rigtige portion ydmyghed eller evnen til at give ansvar fra sig. Nogle kan heller ikke holde hovedet koldt, så de træffer nogle forkerte beslutninger og kommer til at brænde broer.

- Derfor er det vigtigt, at du som iværksætter kigger indad og arbejder med sig selv som leder tidligt. Du er idémager, men på et tidspunkt skal du også være leder, så begynd at forstå ledelse, så du ikke mister talenter undervejs.

- Det kan være, det går op for dig, du ikke skal være leder. Måske skal du have en CEO og selv være CTO. Det er ikke et nederlag at miste CEO-titlen. Det er langt værre, at du beholder den og smadrer din startup på grund af det. Du kommer meget længere ved at erkende, at du måske ikke er egnet til den del - for mange iværksættere er det heller ikke den del, de synes er sjov.

3) Etabler et advisory board

- Etablér et advisory board så tidligt som muligt. Det skal bestå minimum af fem personer, så man kan nå bordet rundt på to timer. Det er godt med et ulige antal, så der kan opstå flertal.

- Advisory boardet skal bestå af måske to personer, som har decideret brancheerfaring inden for det felt, du opererer i, så du har kvalificeret specialistviden til stede.

- Det kan du supplere med to personer, som selv har været gennem en iværksætterrejse, men komplimenterer dig ved at være stærke på områder, du ikke er stærk på. Hvis dit team eksempelvis ikke er stærk på marketingfronten, skal du i hvert fald have en marketingperson med i dit advisory board.

- Den sidste plads er fleksibel. Det kan eksempelvis være en forretningsudvikler-type som mig, der har observeret mange iværksætterrejser, kan drage paralleler mellem dem og din virksomhed og kan bringe andres erfaringer i spil.

- Fælles for dem alle er, at det er godt, hvis de har stærke netværk.

- Formålet med et advisory board er at lave en minibestyrelse, og som founderteam giver det dig mulighed for at observere fem uvildige mennesker med forskellig viden, der debatterer de udfordringer, du står over for.

- Arrangér møder fire gange årligt hvor du tager to-tre hovedemner med, som advisory boardet skal debattere den dag, mens du tager noter og spørger ind. Det er guld værd.

- Du skal også være med på, at folk, der går ind i et advisory board, typisk håber, at de kan skabe så meget strategisk værdi for dig, at du plukker dem, når din virksomhed har brug for en bestyrelse.

I dag er Mads Wedderkopp CEO for Dreaminfluencers. PR-foto: Change

Podcast: Mads Wedderkopps 10 bud til fremtidens virksomheder

Mads Wedderkopp er medstifter af og tidligere CEO af scaleuppen Quickorder, som han forlod tidligere i år for at blive CEO hos Dreaminfluencers i København.
 
At Turde FM har snakket med den unge entreprenør om 10 bud, han mener fremtidens virksomheder bør følge, og som han selv har taget med videre fra Quickorder.
 
Hør blandt andet, hvorfor fem medstiftere er for mange, og hvordan du sikrer dig, at målene, din virksomhed går efter, er de rigtige.

Mads Wedderkopp har gjort sig mange erfaringer fra sin tid i Quickorder, og det har han oversat til 10 bud, som han deler med Brian Johannsen i en podcast fra At Turde FM.

Mads Wedderkopp er medstifter af og tidligere CEO af scaleuppen Quickorder, som han forlod tidligere i år for at blive CEO hos Dreaminfluencers i København.

At Turde FM har snakket med den unge entreprenør om 10 bud, han mener fremtidens virksomheder bør følge, og som han selv har taget med videre fra Quickorder.

Hør blandt andet, hvorfor fem medstiftere er for mange, og hvordan du sikrer dig, at din virksomheds mål nu også er de rigtige at gå efter.

Podcasten bringes i dette nyhedsbrev som led i et samarbejde med At Turde FM, som Brian Johannsen står bag. Over de kommende måneder stiller han skarpt på virksomheder i Odense, og vi mener, det er både interessant og brugbart for Erhvervsliv Odenses læsere.

Claus Tjelum Winther sejler ikke selv, men spiller en del musik. Alligevel bruger han og de øvrige partnere i Oxygen de samme værdier i virksomheden, som partner Thomas Mortensen og hans sejlsportsteam bruger på vandet. Foto: Trine Grauholm

VM-medalje er Oxygens ledestjerne, medieinvestering giver gevinst, og corona fører til flere konkurser

Her er tre udvalgte nyheder fra byens erhvervsliv.

Oxygen vil være øens bedste it-arbejdsplads

It-virksomheden Oxygen har ladet sig inspirere af partner Thomas Mortensens VM-titel i sejlsport, og leder på samme måde virksomheden efter værdierne teamspirit, dedikation og udvikling. 

- I år har vi vækstet med 41 procent i forhold til samme periode sidste år og har også ansat flere medarbejdere, så vi står et rigtigt godt sted. Næste år er målet at vækste 20 procent for at kunne følge med og for at undgå mislyde undervejs, siger partner Claus Tjelum Winther.

Ambitionen er at blive Fyns bedste it-arbejdsplads, og kigger man på tallene, er succesen foreløbig nok til en nominering til EY Entrepreneur of the Year.

Erhverv+ har stillet skarpt på virksomheden, der med en unik tilgang til kundernes behov har sikret kraftig vækst.

Du kan læse hele historien her

FST Growth tjener penge på medieinvestering

Morten Andersen, adm. direktør i investeringsselskabet FST Growth, foran Fyens Stiftstidende i Odense. Arkivfoto: Vibeke Volder

Der findes meget få investeringsselskaber, der kun skyder penge i virksomheder, der har noget med medier at gøre, og der er formentlig kun et af slagsen i Danmark. Derfor vakte det opsigt, da Fyens Stiftstidendes ejer, Den Fynske Bladfond, i 2018 satte 50 millioner kroner af udelukkende til dette formål.

Onsdag kom en slags bekræftelse på, at idéen ikke var helt gal. Den første investering, som selskabet er kommet ud af, har indbragt en gevinst på et mindre men dog tocifret millionbeløb - en meget høj forrentning af investeringen.

Pengene kommer fra en aktiepost på omkring 10 procent i det irske selskab Kinzen, og salget bliver ekstra spektakulært, fordi det er en af verdens mest kendte medie- og teknologivirksomheder, Spotify, der er køber.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

Flere konkurser på grund af epidemien

Antallet af konkurser er øget kraftigt over hele landet i løbet af året og har givet mange tomme lokaler i byerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny opgørelse over antallet af konkurser viser, at der i de første ni måneder af 2022 har været 144 konkurser på Fyn. I 2021 var det tilsvarende antal konkurser i årets første ni måneder 93. Stigningen svarer til næsten 55 procent flere konkurser i år end sidste år.

En stor del af de konkursramte virksomheder er fra detail- og restaurationsbranchen, som i løbet af de sidste to år har måtte holde tvangslukket i perioder på grund af corona. På landsplan har 45 procent af virksomhederne, der er gået konkurs i 2022, haft såkaldte coronalån.

I Odense er 76 virksomheder gået konkurs i årets første ni måneder, og sidste år var tallet 47.

Læs hele historien og se tallene for resten af Fyn hos Fyens Stiftstidende.