Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Martin Kristensen (tv) og Tonny Olsen (th) har sammen stiftet Crateit, hvor de producerer kreativt legetøj. Startuppen holder til i UCL's iværksætterhus, Boxen. Foto: Mathias Banke

Væksten viger for værdierne

Har man som startup råd til at tænke forretningen i anden række?

Svaret er ja, hvis du spørger Crateit, hvor stifterne Martin Kristensen og Tonny Olsen har målet om at gøre en forskel for mennesker som førsteprioritet.

Gennem Crateit producerer de kreativt legetøj, der fremmer børns udvikling, og samtidig produceres det af folk med udviklingshæmning gennem Odense Værkstederne. Det er nok ikke ideelt for en startup, indrømmer stifterne, men hvis de ikke holder fast på værdierne, hvad er meningen med virksomheden så?

I dette nyhedsbrev giver de indsigt i det valg, og de fortæller åbent om, hvilke krav det stiller til dem som iværksættere at drive forretningen på den måde.

Har du gode ideer til emner for Erhvervsliv Odense, er du altid velkommen til at skrive til os. Det gør du her.

Du kan også følge os på vores Linkedin-side. Nye læsere kan tilmelde sig nyhedsbrevet her.

Tak fordi du læser med!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
25-årige Martin Kristensen (tv) og 29-årige Tonny Olsen (th) har sammen stiftet Crateit, hvor de producerer kreativt legetøj ud fra socialt ansvarlige principper og værdier. Foto: Mathias Banke

Crateit sætter værdierne før forretningen: - Det lyder kliché, men vi skal have hjertet med

Startuppen Crateit vil gerne være den næste store legetøjsklassiker, men de store ambitioner må ikke gå på kompromis med de værdier, virksomheden er bygget op omkring.
 
Det betyder blandt andet, at de to stiftere, Tonny Olsen og Martin Kristensen, insisterer på at producere legetøjet gennem Odense Værkstederne, hvor personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samler og pakker legetøjet.
 
Konsekvensen er, at det tager længere tid at nå ambitionen, men trods pres fra mulige investorer har Tonny Olsen og Martin Kristensen ikke givet afkald på deres værdier.
 
De har lagt en strategi for, hvordan deres legetøj skal blive et dansk varemærke, som de giver indsigt i her.

Det er ikke uden udfordringer, at Tonny Olsen og Martin Kristensen fra Crateit i lidt over et år har holdt fast i, at deres virksomhed skal gøre en forskel for mennesker. Men de to stiftere er ikke i tvivl om, at de på et tidspunkt når ambitionen om at blive en dansk legetøjsklassiker.

VÆRDIER: For nogle virksomheder virker CSR som noget, der er koblet på forretningen som en eftertanke.

Hos startuppen Crateit er det omvendt.

Her er forretning udsprunget af en ambition om at gøre en forskel for mennesker. Både i forhold til det kreative legetøj, virksomhed producerer, men også måden, det produceres på.

- Rigtig mange vil bare gerne ud at tjene en masse penge og have en høj timepris. Men hvis vi skulle gøre det her og selv tro på det, skal det give værdi for os. Det lyder kliché, men vi skal have hjertet med, siger Tonny Olsen, der stiftede Crateit sammen med Martin Kristensen for lidt over et år siden.

Møder verden med positivitet

Crateit udsprang fra et ønske om at donere legetøj til børn på OUH, der har det svært.

Fra start tænkte stifterne også social bæredygtighed ind i virksomheden, så i dag produceres al legetøjet af personer med udviklingshæmning.

Begge stiftere har udviklingshæmning tæt inde på livet. Tonny Olsen fra sin barndom, når han var med sin mor på arbejde, og Martin Kristensen gennem sin kæreste, hvis lillesøster har en kromosomfejl.

- Folkene på Odense Værkstederne er sindssygt gode til at lave vores produkter. Vi tror ærligt, de er bedre, end hvis vi skulle have en fabrik til at lave det, for de er så dedikerede, siger Martin Kristensen. Foto: Mathias Banke

Selvom lillesøsteren skal på sygehuset en til to gange om ugen til operationer og tjek, smiler hun stort set altid.

- Det har sat tingene i perspektiv for os, og vi spejler os i det til hverdag. Vi prøver at være så positive, som overhovedet muligt, for hvis de kan, kan vi også. Det afspejler sig i den måde, vi møder mennesker på. Vi vil gerne være positive, udadvendte og omsorgsfulde og snakke til folk, som om de nærmest var vores familie, og sikre, de har det godt, siger Martin Kristensen.

I løbet af interviewet varsler de to stiftere da også, at de giver en krammer.

Samarbejder med Odense Værkstederne

Crateit producerer al dets legetøj på det kommunale foretagende Odense Værkstederne.

Her arbejder mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og virksomheder kan leje sig ind og gøre brug af produktionsudstyr og arbejdskraft til en pris, der flugter med markedet.

På den måde er Crateit med til at skabe et formål i hverdagen for mennesker, der har brug for det. Men det betyder også, at det tager længere tid at indføre nye produkter eller skrue op for produktionen, end hvis Crateit eksempelvis producerede gennem en fabrik i Asien.

På sigt vil det derfor tage længere tid at skalere forretningen.

- Der er flere af vores investeringsmøder, hvor potentielle investorer har sagt, at hvis de skal med, skal vi finde en anden måde at producere på. Men vi holder fast i at gøre det på vores måde, og så må det tage et år eller to længere, for vores værdier er det, der driver os til hverdag, siger Martin Kristensen.

Vi har snakket med mange mulige investorer, men vi er meget kræsne, for det er vigtigere, det er nogen, som tapper ind i vores værdier, end at de kommer med en kæmpe pengepung

Martin Kristensen, medstifter

Når det på et tidspunkt bliver nødvendigt med en større produktion, er planen, at Crateit trækker det over i privat regi. Det betyder, at produktionen skal foregå i Crateits egne lokaler og med egne maskiner, mens arbejdskraften stadig kommer fra et samarbejde med Odense Kommune.

- På Odense Værkstederne køber mange firmaer sig ind. Hvis produktionen er vores egen, har vi mere styring på, hvornår der skal produceres. Vi kan sikre den høje kvalitet og sørge for, medarbejderne har det godt. Vi ville også kunne vælge, hvilke pædagoger vi gerne vil have, så de passer til vores måde at tænke forretning og værdier på, forklarer Tonny Olsen.

- Det er fremtiden for os. Inden for et år eller halvandet, vil vi gerne have gjort det her, tilføjer han.

Den næste legetøjsklassiker

Selvom det forsinker skaleringen at holde fast i måden at producere på, tør Tonny Olsen og Martin Kristensen godt at snakke højt om deres store ambitioner.

- Vi har en ambition om, at vi vil være den næste store legetøjsklassiker, for vi synes, vores produkt kan bære det med de værdier, det er bygget op om, siger Tonny Olsen.

Han anerkender dog også, at markedet for legetøj er blodrødt ocean.

Crateit forsøger at skille sig ud ved at være et brand, der dyrker den kreative leg.

Derfor indeholder legetøjsuniverset puslespil, vendespil og figurer, som børnene kan farvelægge og gøre til deres eget.

- Det handler om den kreative leg og fordybelse. Det er på mode som forælder at være bevidst om, at man skaber sunde rammer for ens børns læring og kreativitet og skruer ned for skærmtiden. Mange studier viser, det er sundt for hjernen at være kreativ, siger Tonny Olsen.

Et gennemgående tema i Crateits legetøj er, at det kan farvelægges. Det giver børn mulighed for at sætte deres egne kreative præg på legetøjet. Foto: Framehack Studio

Som en del af sin strategi har Crateit startet et donationsprogram, hvor skoler kan skrive sig op til at modtage legetøj. Det er både for at øge børns kendskab til Crateit, men også for at få umiddelbar feedback fra børn og lærere.

Indtil videre er strategien vellykket, og børnene har taget godt imod legetøjet. På en skole stod de ligefrem i kø for at lege med det nye legetøj.

- Vi synes, det er fedt, at et så relativt simpelt produkt kan få den efterspørgsel. Vi håber på, børnene bytter figurerne internt, ligesom vi selv gjorde med Pokémon, da vi var små, siger Martin Kristensen.

Skal bruge kræfter udefra

Indtil videre er al vækst i Crateit sket ud fra den løbende indtjening og uden at skabe gæld i virksomheden.

Men hvis ønsket om at køre produktionen over i privat regi skal blive en realitet, kræver det mere kapital til at købe produktionsudstyr og leje sin ind i egne lokaler, end Crateit kan tjene lige nu.

For at sætte skub i væksten har Crateit indgået et samarbejde med H.C. Andersen Hus om at bruge forfatterens eventyrlige univers i legetøjet.

- H.C. Andersen er et globalt navn fra Odense, vi er baseret i Odense, og vi har en produktion foretaget af voksne mennesker med udviklingshæmning i Odense. Det kan ikke blive smukkere, synes vi, og det er godt for brandet, siger Tonny Olsen.

Martin Kristensen (tv) og Tonny Olsen (th) forstår godt, at det ikke er alle, der kan drive virksomhed på den måde, de gør. Især fordi mange nok slet ikke kender til mulighederne i eksempelvis Odense Værkstederne eller fleksjobbere. - Ligesom med mange andre ting skal man have noget information om det, eller man skal måske endda inspireres, før man tager en beslutning om det, siger Martin Kristensen. Foto: Mathias Banke

På sigt håber stifterne, at Crateit kan indgå flere licensaftaler med populære brands for at bygge sit eget brand op.

De to iværksættere er også begyndt at se sig om efter investorer, der kan tilføre ekspertise inden for livsstil, mode eller legetøjsbranchen, så Crateit kan blive et stærkt, dansk varemærke.

- Vi er skidedygtige generalister, der ved lidt om meget, så vi har brug for specialister. Vi har snakket med mange mulige investorer, men vi meget kræsne, for det er vigtigere, det er nogen, som tapper ind i vores værdier, end at de kommer med en kæmpe pengepung, forklarer Martin Kristensen.

Martin Kristensen (sort) og Tonny Olsen (hvid) har sammen stiftet Crateit, hvor de producerer kreativt legetøj. Produktionen foregår på Odense Værkstederne, hvor legetøjet laves af personer med udviklingshæmning. Foto: Mathias Banke

Det stiller krav til Crateit at holde fast i værdierne: - Det er nok ikke ideelt at gøre som startup

Crateit producerer legetøj gennem Odense Værkstederne, hvor folk med udviklingshæmning og fysiske handicap arbejder.
 
Det gør startuppen, fordi det er en del af dens DNA, og stifterne Tonny Olsen og Martin Kristensen nægter at gå på kompromis med det.
 
Det skaber dog også udfordringer, som makkerparret fortæller om her. De er gode at kende til, hvis man føler sig inspireret til at gå samme vej.
 
Man skal være klar på, at det stiller større krav til planlægning og kommunikation, og det tager en del af din tid.
 
- Vi bruger relativt meget tid ude på Odense Værkstederne, for vi kan se, hvor meget det giver dem, at vi kommer derud og siger hej, så de ser nogle andre end dem, de altid ser, siger Martin Kristensen.

Læs hele artiklen og bliv klogere på, hvad Crateits måde at producere på stiller af krav til en startup.

Tonny Olsen og Martin Kristensen fra Crateit fortæller her, hvad det stiller af krav til dem som virksomhedsejere at producere legetøj på en social ansvarlig måde gennem Odense Værkstederne.

RUMMELIGHED: Crateit vil med dens produkter, der lægger op til kreativ leg for børn, være den næste store legetøjsklassiker.

Samtidig er startuppen bygget op omkring værdier, der betyder, at virksomheden forsøger at gøre en reel forskel for mennesker. Det DNA handler ikke bare om børns udvikling, men også om måden, legetøjet produceres på.

Derfor har Crateits to stiftere, Tonny Olsen og Martin Kristensen, valgt at producere gennem Odense Værkstederne, der er et kommunalt foretagende, hvor folk med udviklingshæmning eller fysiske handicap kan komme i arbejde.

Begge stiftere har gennem familiemedlemmer haft udviklingshæmning tæt inde på livet, så for dem er det vigtigt at holde fast i den måde at producere på, selvom det sænker vækstens fart.

Føler man sig inspireret til at gå samme vej som Crateit, skal man være godt klædt på. Derfor deler Tonny Olsen og Martin Kristensen her fire udfordringer, de har skullet håndtere, fordi de holder fast i deres måde at producere legetøj på.

1. På forkant med produktionen

- Den største udfordring ved vores produktion er, at vi ikke bare fra den ene dag til den anden kan sige, at nu skal der produceres 1000 flere kasser. For os handler det meget om at kunne kommunikere i god tid. Vi skal kunne planlægge og kigge frem i vores kalender og være på forkant med, hvor meget der skal produceres.

- Man kan ikke presse dem (arbejderne på Odense Værkstederne, red.) lige så meget, for det er mennesker, der har brug for lidt mere tid, og de har brug for, at vi værner om dem og giver dem opmærksomhed. Der skal være et overskueligt flow i det, forklarer Tonny Olsen.

- Derfor er det nok ikke ideelt at gøre som startup. Er der noget, der er svært i en startup, er det at planlægge. Det tager også ekstra tid. I går brugt vi en time på at planlægge produktionen for noget nyt, vi har på vej. Havde vi haft en produktion et andet sted, kunne vi bare sige, hvor meget produktion, vi havde brug for, og så ville det bare komme, siger Martin Kristensen.

- Vi har også en produktionskapacitet, som vi skal rette ind i takt med, vi skalerer op. Jo større vi bliver, jo mere på forhånd skal vi være, tilføjer Tonny Olsen.

2. Tager ekstra tid

- Vi bruger relativt meget tid ude på Odense Værkstederne, for vi kan se, hvor meget det giver dem, at vi kommer derud og siger hej, så de ser nogle andre end dem, de altid ser.

- Det kræver, at vi skal sidde nogle aftener og gøre noget arbejde færdigt, som vi ikke nåede i løbet af dagen, fordi vi brugte tre timer ude på værkstederne. Det er det samme, når Line (Crateits "ekspert" ved Odense Værkstederne, red.) kommer forbi. Det kan godt blive hektisk, hvis vi er i en stressende periode, for nogle gange ringer hun bare og siger "hej, jeg står uden for, må jeg komme ind?". Det siger vi selvfølgelig ikke nej til.

- Nogle gange må vi sige til hende, at hun gerne må komme på besøg, men vi har lidt travlt, og så er hun blevet god til bare at sidde og kigge på, fortæller Martin Kristensen.

3. Skal sætte foden ned

- Selvfølgelig har vi erfaring qua Martins svigerinde og min familie, der har arbejdet meget med mennesker med udviklingshæmning.

- Men som virksomhed har vi skullet lære at håndtere de her mennesker korrekt, så vi giver dem nok plads, samtidig med vi også skal sætte foden ned og sige, at der er ting, vi skal nå.

- I bund og grund har vi svært ved at sige nej til dem, men vi er også nødt til at se forretningen i det. Så nogle gange er vi nødt til at sige fra, og det er svært at gøre over for nogen, vi holder af, siger Tonny Olsen.

4. Kommunikationen er vigtig

- Kommunikationen udadtil har også været en relativ stor udfordring. Vi har brugt min svigermor og hendes netværk meget i forhold til at fortælle historien med de rigtige betegnelser. Det har Odense Værkstederne også hjulpet med.

- Vi fandt blandt ud af, at det er dumt at kalde dem "udviklingshæmmede", fordi det er stemplende. Det havde vi ikke overvejet. I stedet er det personer med udviklingshæmning, og når vi tænker over det, kan vi sagtens høre det.

- Vi skal jo ikke stemple dem som værende en udviklingshæmmede. Det er bare noget, de har, ligesom vi alle sammen kan have et eller andet.

- Vi skulle finde ud af, hvordan vi kommunikerer det, og i en periode betød det, at vi slet ikke snakkede om det, efter nogle skrev til os, at vi udnyttede folk med udviklingshæmning. Det var fedt, at de stillede spørgsmålstegn ved os, for der skal stilles krav til, hvordan man arbejder med dem. Men på Odense Værkstederne bliver det sikret, at de har det megagodt, når de er på arbejde. Så vi gør alle ting ordentligt, understreger Martin Kristensen.

Robotten Perseverance kører rundt på Mars første gang tilbage i marts 2021 og tager prøver, der skal fragtes tilbage til Jorden. Foto: Handout ./Reuters/Ritzau Scanpix

Odenseansk hardware på Mars, Kobots mangler likviditet, og stort gartneri er under afvikling

Her får du tre udvalgte historier fra byens erhvervsliv.

Odenseanske robotøjne skal til Mars

En lille del af Fyn skal være med til at finde ud af, om der har været liv på Mars.

For når rumgiganterne NASA og Den Europæiske Rumorganisation skal fragte prøverne fra den rustrøde jord på Mars til Jorden, kommer odenseanske vision- og robotspecialister fra Teknologisk Institut til at spille en afgørende rolle.

De skal udvikle kamera-øjnene til den robotarm, der skal flytte prøverne fra Mars ind i returraketten.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

Direktør og stifter af Kobots er ude af virksomheden

Peter Hartvigsen har helt fra starten været den bærende kraft i Kobots, nu er han færdig som direktør og ude af bestyrelsen. Arkivfoto: Robert Wengler

En af de mest kendte af de fynske robotvirksomheder er kommet i problemer. Kobots, der laver robotter til byggebranchen, er kommet under rekonstruktionsbehandling, fordi den mangler likviditet.

Samtidig er virksomhedens stifter og absolut førende figur, Peter Hartvigsen, stoppet som administrerende direktør og har desuden forladt bestyrelsen. Andre medarbejdere er blevet sagt op.

En rekonstruktion er en særlig retslig proces, hvor man prøver at redde en virksomhed i vanskeligheder under overvågning af Skifteretten. Hvis det går godt, kan der være forskellige fremgangsmåder, som ender med, at virksomheden kører videre. Hvis det ikke går godt, går virksomheden konkurs.

Læs hele artiklen hos Fyens Stiftstidende.

Gartneriet Tvillingegaarden er under kontrolleret afvikling

Gartneriet Tvillingegaarden, Stige, Odense. Ejerne Henrik Hedelund Jensen og Jens Ingemann Pedersen stopper i firmaet. Arkivfoto: Rumle Skafte

Den dyre energi og de tvivlsomme udsigter for verdensøkonomien har fået Gartneriet Tvillingegaarden til at sætte gang i en kontrolleret afvikling.

Ejerne er gået til Skifteretten for at komme under rekonstruktion og må opgive at eje virksomheden. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Det fremgår af pressemeddelelsen fra gartneriet, at de nuværende ejere, Henrik Hedelund Jensen og Jens Ingemann Pedersen, håber, at en ny ejer kan føre virksomheden videre - eventuelt opdelt i mindre enheder. De vil ikke selv forsøge at køre videre.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.