Når forventningerne ikke matcher virkeligheden, hopper kæden af: - Vi kan godt arbejde meget uden at blive stressede
Stress er ikke i sig selv farligt. Det, vi i virkeligheden mener, når vi snakker om stress, det handler om en overbelastning.
Det betyder også, at det er helt fint at have travlt på arbejdet - så længe det kun er i overskuelige perioder.
Det forklarer Bo Staal, der er coach i stress og ledelse.
Skal man undgå at få en stresset organisation, er det vigtigt, at medarbejdernes forventninger til dem selv, samt deres forestillinger om andres forventninger til dem, stemmer overens med virkeligheden.
- Har du en virksomhed, hvor der er travlt, er det vigtigt for en chef eller leder at være god til at forventningsafstemme med medarbejderne, pointerer Bo Staal.
Er man først fanget i et negativt tankemønster, kan det være svært at undslippe, men heldigvis er der basale ting, man selv kan gøre for at give sig selv mere overskud.
For det første skal man være bevidst om sin vejrtrækning, man skal dyrke motion hver dag og vigtigst af alt skal man sørge for at få nok søvn.
Læs hele artiklen og bliv meget klogere på stress på arbejdspladsen, og hvordan man tackler det.
TRIVSEL: Stress er på mange måder et parameter i hverdagen, og i sig selv er det faktisk ikke så farligt.
Har vi en arbejdsdag, hvor vi skal nå meget, kan stress være medvirkende til, at vi løser vores opgaver.
- Det meste af det, der foregår i hjernen, foregår ubevidst, og det er stresssystemet en del af. Det er en fordel for os, at vi har det system, for det gør, at vi kan fokusere på en opgave uden at blive forstyrret af alt muligt andet, siger Bo Staal, der er ledelses- og stresscoach i sin egen virksomhed, Staalsat.
Problemerne opstår, når det ikke bare er én eller få dage, vi skal tære hårdt på hjernens ressourcer.
- Stress gør, at vi kan generere flere ressourcer til arbejdet, end vi i virkeligheden har. Det er lidt som at hæve flere penge i banken om mandagen, end man har råd til at gøre resten af ugens dage. Det er bare sådan, at hvis du hæver flere penge hver dag, bliver der på et tidspunkt ballade - sådan er det også med stresssystemet.
- Det betyder også, at når vi snakker om stress på den her måde, snakker vi om en overbelastning af stress, pointerer Bo Staal.
Den stressramte skal have nye vaner
En del af dem, der henvender sig til Bo Staal, er private, der kan mærke, de er stressede, men det kan også være ledere, som har bemærket en ændret adfærd hos en ansat, der for eksempel har kortere lunte end normalt - og det kan skyldes stress.
- Jeg plejer at sige til ledere, at stress handler om mennesket, og ikke så meget om det stammer fra arbejdspladsen eller hjemme. Det er ligegyldigt, hvor det kommer fra, for du har en medarbejder, der er påvirket af det, mens de er på arbejde, siger Bo Staal.
Første skridt er altid at aflaste stressen lige nu og her.
På længere sigt skal den stressramte nok have omprogrammeret sine vaner og mønstre, så han eller hun bliver bedre til at mærke sin egen motivation og til at sige fra, når man bliver presset for meget.
- Det kan lyde besværligt at have medarbejdere, der er gode til at sige nej, men det er faktisk en fordel på den lange bane, for man undgår, at folk går ned med stress, siger Bo Staal.
Forventninger og virkelighed skal stemme overens
Mange har den opfattelse, at stress kommer af for meget arbejde. Men arbejde er ikke i sig selv kilden til, at vi bliver stressede.
I stedet skyldes det vores forventninger til os selv, og vores forestillinger om, hvad andre - såsom en chef - forventer af os.
Hvis forventningerne er urealistiske eller utydelige, kan det mentale helbred begynde at stejle.
- Har du en virksomhed, hvor der er travlt, er det vigtigt for en chef eller leder at være god til at forventningsafstemme med medarbejderne.
- Hvis alle går hjem og tænker på, de er bagud, og hvordan i morgen skal gå, så får du en stresset organisation. Men hvis folk i stedet går hjem med en følelse af, at "ja, der var meget arbejde, men jeg gjorde, hvad jeg kunne, og nu går jeg hjem og slapper af, og så er jeg klar igen i morgen", kan de godt håndtere en masse opgaver uden at blive stressede, forklarer Bo Staal.
Det påvirker også vores forventninger til os selv, hvis vi ser andre, der lader til at have styr på det.
Når en kollega får en lønforhøjelse eller bliver forfremmet, føler vi underbevidst, at vi selv står lavere i hierarkiet, og det kan være med til at skubbe os i retning af en overbelastning.
- Noget af nøglen til at slippe fri fra det mønster er at være bevidst om, hvad vi forventer af os selv og huske, at hvis forventningerne er højere end virkeligheden, bør vi måske sætte forventningerne ned og acceptere, at vi er der, hvor vi er.
Den onde spiral
Det lyder jo simpelt nok, at man bare skal være bevidst om sine forventninger, men Bo Staal anerkender, at det er lettere sagt end gjort.
Fordi hjernens vigtigste opgave er at overleve, får negative oplevelser langt større prioritering i vores tanker og krop end positive. Samtidig opfatter vi verden mere negativt, end den er, hvis vi i forvejen ikke har det godt, så det kan blive en ond spiral.
- Det, der redder os, er, at vi mennesker har evnen til at reflektere med den bevidste del af vores sind, siger Bo Staal.
Det er den evne, vi kan bruge til at lytte til kroppen, så vi kan stoppe op, hvis vi er i gang med bruge for mange ressourcer.
Men det kræver også energi at få den bevidsthed, og dejser man om på sofaen hver dag efter arbejde og fortsætter i de dårlige mønstre, er det svært at bryde spiralen.
Undgå overfladisk vejrtrækning
Heldigvis er der nogle helt basale ting, man selv kan gøre for at øge overskuddet og sænke stressen.
- Man kan godt blive træt af at sådan nogle som mig siger, at man bare skal trække vejret, men der er en grund til, vi taler om det. Det virker faktisk, siger Bo Staal.
- Når vi er stressede, trækker vi vejret i den øverste del af lungerne, fordi vi har brug for hurtigt at få ilt rundt i kroppen. Men samtidig ilter det blodet på en måde, der aktiverer stress i hjernen, så også her har vi et loop, der er selvforstærkende, fortsætter han.
På den måde er dyb vejrtrækning en bevidst handling, der kan påvirke de ubevidste mekanismer i vores sind. Bo Staal anbefaler, man tre gange om dagen tager 15 minutter, hvor man fokuserer på at trække vejret dybt og tænke positivt.
Motion er også en vigtig brik i et sundt sind.
- Et af problemerne ved et stillesiddende arbejde er, at vi ikke får brændt stressen af gennem bevægelse. Bare ved at gå 20 til 30 minutter hver dag får du brændt stresshormoner af, og du vil i øvrigt også trække vejret sundt, siger Bo Staal.
Det allervigtigste
Én ting er suverænt vigtigst, når det kommer til mentalt velvære: Søvn.
- Alene det at sove dårligt eller for lidt er stressfremkaldende. Det er fordi, at vi bygger stresshormoner op, når vi sover. Når vi vågner, går dagen med at brænde stresshormoner af, så vi bliver søvnige om aftenen.
- Men når vi ikke sover det, vi skal, får vi ikke bygget hormonerne op, og så er vi ikke friske til at brænde dem ordentlig af.
Derfor skal man først og fremmest gå i seng i ordentlig tid, og har man svært ved at sove, bør man kigge kritisk på ens forbrug af koffein og skærmbrug inden sengetid. Motion i løbet af dagen er også vigtigt for, at du er træt om aftenen.
Bliver man holdt vågen af tankemylder, kan det være, at man er for stresset. En måde at give hovedet ro, når man skal sove, er at skrive ens tanker ned i løbet af dagen og have stunder, hvor man kun skal forholde sig til sig selv.
Der er altså flere ting, du kan gøre for at sænke stress, men Bo Staal er klar i spyttet, når det kommer til, hvad man skal prioritere.
- Hvis man kun skal vælge én ting at arbejde med, skal det være søvn, slår han fast.