Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Bo Staal startede sin coachingvirksomhed i 2007 som ledelsescoach, men da flere og flere kunder kom til ham med stress, uddannede han sig også til stresscoach. Foto: Mathias Banke

Undgå en stresset organisation

Vi føler os jo alle stressede i perioder. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke gjorde.

Men når presset ikke stopper, og vi aldrig når et punkt, hvor vi kan slappe af, bliver vi overbelastet, og så er det, at man kan gå til folk som Bo Staal for at få hjælp.

Han er stress- og ledelsescoach i sin virksomhed Staalsat, og i dette nyhedsbrev går han i dybden med, hvorfor vi bliver stressede, og hvad man kan gøre for at undgå det - både set fra medarbejderens og lederens perspektiv.

Har du gode ideer til emner for Erhvervsliv Odense, er du altid velkommen til at skrive til os. Det gør du her.

Du kan også følge os på vores Linkedin-side, hvor vi deler alle artiklerne, ligesom du meget gerne må dele nyhedsbrevet her med dem, du tænker kunne være interesserede.

Nye læsere kan tilmelde sig nyhedsbrevet her.

Tak fordi du læser med og deler vores historier!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
- Vi må godt få en stressreaktion, hvor forventningerne er højere end virkeligheden, hvis det gør, at vi får forventninger og virkelighed til at svare overens. Så bliver vi glade og afslappede, og så har vi et sundt liv, hvor vi engang imellem er meget fokuserede og opmærksomme, siger stresscoach Bo Staal. Foto: Mathias Banke

Når forventningerne ikke matcher virkeligheden, hopper kæden af: - Vi kan godt arbejde meget uden at blive stressede

Stress er ikke i sig selv farligt. Det, vi i virkeligheden mener, når vi snakker om stress, det handler om en overbelastning.
 
Det betyder også, at det er helt fint at have travlt på arbejdet - så længe det kun er i overskuelige perioder.
 
Det forklarer Bo Staal, der er coach i stress og ledelse.
 
Skal man undgå at få en stresset organisation, er det vigtigt, at medarbejdernes forventninger til dem selv, samt deres forestillinger om andres forventninger til dem, stemmer overens med virkeligheden.
 
- Har du en virksomhed, hvor der er travlt, er det vigtigt for en chef eller leder at være god til at forventningsafstemme med medarbejderne, pointerer Bo Staal.

Er man først fanget i et negativt tankemønster, kan det være svært at undslippe, men heldigvis er der basale ting, man selv kan gøre for at give sig selv mere overskud.
 
For det første skal man være bevidst om sin vejrtrækning, man skal dyrke motion hver dag og vigtigst af alt skal man sørge for at få nok søvn.
 
Læs hele artiklen og bliv meget klogere på stress på arbejdspladsen, og hvordan man tackler det.

Bo Staal er stress- og ledelsescoach, og her gør han dig klogere på, hvorfor vi bliver stressede, og hvad man selv kan gøre for at undgå det.

TRIVSEL: Stress er på mange måder et parameter i hverdagen, og i sig selv er det faktisk ikke så farligt.

Har vi en arbejdsdag, hvor vi skal nå meget, kan stress være medvirkende til, at vi løser vores opgaver.

- Det meste af det, der foregår i hjernen, foregår ubevidst, og det er stresssystemet en del af. Det er en fordel for os, at vi har det system, for det gør, at vi kan fokusere på en opgave uden at blive forstyrret af alt muligt andet, siger Bo Staal, der er ledelses- og stresscoach i sin egen virksomhed, Staalsat.

Problemerne opstår, når det ikke bare er én eller få dage, vi skal tære hårdt på hjernens ressourcer.

- Stress gør, at vi kan generere flere ressourcer til arbejdet, end vi i virkeligheden har. Det er lidt som at hæve flere penge i banken om mandagen, end man har råd til at gøre resten af ugens dage. Det er bare sådan, at hvis du hæver flere penge hver dag, bliver der på et tidspunkt ballade - sådan er det også med stresssystemet.

- Det betyder også, at når vi snakker om stress på den her måde, snakker vi om en overbelastning af stress, pointerer Bo Staal.

Den stressramte skal have nye vaner

En del af dem, der henvender sig til Bo Staal, er private, der kan mærke, de er stressede, men det kan også være ledere, som har bemærket en ændret adfærd hos en ansat, der for eksempel har kortere lunte end normalt - og det kan skyldes stress.

- Jeg plejer at sige til ledere, at stress handler om mennesket, og ikke så meget om det stammer fra arbejdspladsen eller hjemme. Det er ligegyldigt, hvor det kommer fra, for du har en medarbejder, der er påvirket af det, mens de er på arbejde, siger Bo Staal.

Første skridt er altid at aflaste stressen lige nu og her.

På længere sigt skal den stressramte nok have omprogrammeret sine vaner og mønstre, så han eller hun bliver bedre til at mærke sin egen motivation og til at sige fra, når man bliver presset for meget.

- Det kan lyde besværligt at have medarbejdere, der er gode til at sige nej, men det er faktisk en fordel på den lange bane, for man undgår, at folk går ned med stress, siger Bo Staal.

Forventninger og virkelighed skal stemme overens

Mange har den opfattelse, at stress kommer af for meget arbejde. Men arbejde er ikke i sig selv kilden til, at vi bliver stressede.

I stedet skyldes det vores forventninger til os selv, og vores forestillinger om, hvad andre - såsom en chef - forventer af os.

Hvis forventningerne er urealistiske eller utydelige, kan det mentale helbred begynde at stejle.

- Har du en virksomhed, hvor der er travlt, er det vigtigt for en chef eller leder at være god til at forventningsafstemme med medarbejderne.

- Hvis alle går hjem og tænker på, de er bagud, og hvordan i morgen skal gå, så får du en stresset organisation. Men hvis folk i stedet går hjem med en følelse af, at "ja, der var meget arbejde, men jeg gjorde, hvad jeg kunne, og nu går jeg hjem og slapper af, og så er jeg klar igen i morgen", kan de godt håndtere en masse opgaver uden at blive stressede, forklarer Bo Staal.

Det påvirker også vores forventninger til os selv, hvis vi ser andre, der lader til at have styr på det.

Når en kollega får en lønforhøjelse eller bliver forfremmet, føler vi underbevidst, at vi selv står lavere i hierarkiet, og det kan være med til at skubbe os i retning af en overbelastning.

- Noget af nøglen til at slippe fri fra det mønster er at være bevidst om, hvad vi forventer af os selv og huske, at hvis forventningerne er højere end virkeligheden, bør vi måske sætte forventningerne ned og acceptere, at vi er der, hvor vi er.

Den onde spiral

Det lyder jo simpelt nok, at man bare skal være bevidst om sine forventninger, men Bo Staal anerkender, at det er lettere sagt end gjort.

Fordi hjernens vigtigste opgave er at overleve, får negative oplevelser langt større prioritering i vores tanker og krop end positive. Samtidig opfatter vi verden mere negativt, end den er, hvis vi i forvejen ikke har det godt, så det kan blive en ond spiral.

- Det, der redder os, er, at vi mennesker har evnen til at reflektere med den bevidste del af vores sind, siger Bo Staal.

Det er den evne, vi kan bruge til at lytte til kroppen, så vi kan stoppe op, hvis vi er i gang med bruge for mange ressourcer.

Men det kræver også energi at få den bevidsthed, og dejser man om på sofaen hver dag efter arbejde og fortsætter i de dårlige mønstre, er det svært at bryde spiralen.

Undgå overfladisk vejrtrækning

Heldigvis er der nogle helt basale ting, man selv kan gøre for at øge overskuddet og sænke stressen.

- Man kan godt blive træt af at sådan nogle som mig siger, at man bare skal trække vejret, men der er en grund til, vi taler om det. Det virker faktisk, siger Bo Staal.

- Når vi er stressede, trækker vi vejret i den øverste del af lungerne, fordi vi har brug for hurtigt at få ilt rundt i kroppen. Men samtidig ilter det blodet på en måde, der aktiverer stress i hjernen, så også her har vi et loop, der er selvforstærkende, fortsætter han.

På den måde er dyb vejrtrækning en bevidst handling, der kan påvirke de ubevidste mekanismer i vores sind. Bo Staal anbefaler, man tre gange om dagen tager 15 minutter, hvor man fokuserer på at trække vejret dybt og tænke positivt.

Motion er også en vigtig brik i et sundt sind.

- Et af problemerne ved et stillesiddende arbejde er, at vi ikke får brændt stressen af gennem bevægelse. Bare ved at gå 20 til 30 minutter hver dag får du brændt stresshormoner af, og du vil i øvrigt også trække vejret sundt, siger Bo Staal.

Det allervigtigste

Én ting er suverænt vigtigst, når det kommer til mentalt velvære: Søvn.

- Alene det at sove dårligt eller for lidt er stressfremkaldende. Det er fordi, at vi bygger stresshormoner op, når vi sover. Når vi vågner, går dagen med at brænde stresshormoner af, så vi bliver søvnige om aftenen.

- Men når vi ikke sover det, vi skal, får vi ikke bygget hormonerne op, og så er vi ikke friske til at brænde dem ordentlig af.

Derfor skal man først og fremmest gå i seng i ordentlig tid, og har man svært ved at sove, bør man kigge kritisk på ens forbrug af koffein og skærmbrug inden sengetid. Motion i løbet af dagen er også vigtigt for, at du er træt om aftenen.

Bliver man holdt vågen af tankemylder, kan det være, at man er for stresset. En måde at give hovedet ro, når man skal sove, er at skrive ens tanker ned i løbet af dagen og have stunder, hvor man kun skal forholde sig til sig selv.

Der er altså flere ting, du kan gøre for at sænke stress, men Bo Staal er klar i spyttet, når det kommer til, hvad man skal prioritere.

- Hvis man kun skal vælge én ting at arbejde med, skal det være søvn, slår han fast.

Bo Staal, stress- og ledelsescoach i Staalsat, deler her tre råd til medarbejdere og tre råd til ledere om, hvordan man kan håndtere stress. Foto: Mathias Banke

Gode råd til at håndtere stress: Sæt klare forventninger og prioritér opgaverne

Bo Staal er stress- og ledelsescoach, og her giver han i alt seks gode råd til at håndtere stress.

Han har tre råd til medarbejdere:
 
1) Start hver dag med at skrive dine opgaver ned, så du får et overblik. Det giver din hjerne en chance for at bearbejde de følelser, der følger med opgaverne.
 
2) Spørg dig selv, hvilken opgave du ville lave, hvis du kun kunne lave én i dag, og start så med den vigtigste opgave.
 
3) Gå mindst én tur alene hver dag på minimum 30 minutter. Det giver din hjerne mulighed for at bearbejde tanker og følelser.
 
Han deler også tre råd til ledere:
 
1) Hvis du ser, at en medarbejder opfører sig anderledes end normalt, så gør dem opmærksomme på det. De er måske ikke selv klar over det, og man kan ikke hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes.
 
2) Sæt meget klare og konkrete forventninger til det arbejde, dine medarbejdere skal udføre.
 
3) Tag initiativet hvis en medarbejder har brug for en samtale. Ingen benytter "den åbne dør", hvis de er pressede.

Få gode råd til stresshåndtering af coach Bo Staal.

STRESS: Egentlig er der ikke noget galt med at være en smule stresset. Det er det pres, der hjælper os med at fokusere på arbejdsopgaver og bruge ekstra energi på at få ting fra hånden.

Men ingen kan bruge ekstra energi hver dag, for så løber man tør, og så er det, man går ned.

Heldigvis kan som medarbejder gøre noget for, at ens hjerne ikke bliver overbelastet, og som leder har man også mulighed for at få en medarbejder på ret køl, inden presset bliver for meget.

Bo Staal har arbejder som leder- og stresscoach siden 2007, og han deler her seks gode råd om, hvordan man undgår og håndterer for meget stress - tre til medarbejdere og tre til ledere.

Du kan også læse eller genlæse Thea Lindholms fem gode råd til at undgå stress.

3 råd til medarbejdere: Bearbejd dine tanker og følelser

1) - Tøm hovedet ned på et stykke papir ved at starte hver dag med at skrive dine opgaver ned på en liste og få et overblik. 

Det er vigtigt fordi, at når vi prøver at holde ting fast oppe i hovedet, sker der to ting. Den ene er, at vi har en forventning til os selv om, at vi kan huske alt, men det kan vi ikke, for der er grænser for, hvad vi kan have deroppe, især når vi er stressede.

Den anden er, at fordi vi ikke får forholdt os til opgaverne, og hvordan det går med dem, skaber det en følelse af utilstrækkelighed. Men når du tager en blyant, og skriver dine opgaver ned på et stykke papir, sker der en overførsel af informationer i hjernen, der gør, at følelserne omkring opgaverne bliver bearbejdet. Så bare ved at skrive noget på et stykke papir fjernes følelserne fra det sted, de er fikserede i hjernen.

2) - Spørg dig selv tre gange "hvis jeg kun kunne nå én ting i dag, hvad skulle det så være?" og skriv så nummer et, to og tre ned.

Vær bevidst om, at du arbejder med det vigtigste først, og sørg for kun at arbejde med en ting ad gangen, og gør den opgave færdig. Den liste du lige har skrevet, når du sandsynligvis ikke, og derfor er det vigtigt at blive klar over, hvad man så kan nå.

Har du brug for lidt ekstra motivation, kan du give selv lov til at tage de nemme opgaver først en gang imellem, så du kan vinge dem af.

3) - Gå mindst en tur hver dag. 30 minutter midt på dagen.

Hvis det kan være midt på arbejdsdagen er det ideelt, for du får overskud af det, som du kan tage med til resten af arbejdsdagen. Kan du ikke det, så gå om morgenen, aftenen eller når du kommer hjem.

Det påvirker din nattesøvn, du brænder stresshormoner af og når du går en halv time, når din hjerne at bearbejde ting og give slip på dem.

Gør det alene. Bare det at du for eksempel har en hund med gør, at du begynder at forholde dig til den, og så forholder du dig ikke til dig selv.

3 råd til ledere: Tag initiativet

1) - Vi kan ikke hjælpe folk før, de er klar til at tage imod den. Du kan godt se på en medarbejder, at vedkommende er stresset, men du kan ikke hjælpe vedkommende, før han eller hun er klar. Men du kan spejle, hvad du ser.

Fortæl, hvad du oplever konkret og på adfærdsniveau. "Det er tredje gang, du glemmer en aftale, og det ligner dig ikke" eller "du behøver ikke hæve stemmen under møder, vi plejer at kunne tale på en anden måde, er der nogen grund til, du hæver stemmen?".

Når du fortæller folk, hvad du ser, giver du dem mulighed for at få øje på, at der er noget galt.

Det er afhængigt fra person til person, hvornår de er klar til at modtage hjælp. Det kan være barskt at se på, for jo længere tid personen er stresset uden at få hjælp, desto værre får de det.

2) - Sæt tydelige forventninger i forhold til konkrete opgaver og adfærd.

Vær varsom på ikke at tolke. Giv en klar liste af ting de skal gøre, fortæl dem prioriteringen, og sig de skal komme til dig, når opgaven er færdig.

Som leder har du en magt, som er god at bruge i den situation, for så kan man styre, hvad man får fra vedkommende, og du kan give feedback bagefter.

3) - Sørg for at være den, der tager initiativet til at få talt med medarbejderne.

"Min dør står altid åben" virker ikke, når folk er pressede. Sørg for du indimellem er rundt at kigge folk i øjnene og spørge, hvordan det går. Så får du en fornemmelse af, hvor de er henne, og så kan du tage de to første råd i brug.

Arbejder man online, kan man gøre det i et onlinemøde, men det bedste er at gøre det fysisk.

Havnedirektør i Odense Havn Carsten Aa har senest lagt 400.000 kvadratmeter til den eksisterende havn i Munkebo - nu følger en dry port i Aarslev. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Kæmpe tørhavn på vej, store medier håber at flytte sammen og så skal Odense være klimaneutral i 2030

Her får du tre historier fra Odenses erhvervsliv, du også bør kende til.

Odense Havn laver Danmarks største dry port

Odense Havn udvider med et dry port i Aarslev, og det nye område skal fungere som transportkorridor for søtransport, vejtransport, lufttransport og jernbanetransport af gods. Foto: Odense Havn

Odense Havn investerer milliarder og laver Odense Dry Port, der skal sikre havnens kunder og logistikken til havnearealerne i Munkebo. Investeringen vil på sigt løbe op i fire-fem milliarder kroner, og havnen forventer at skabe 2-3000 arbejdspladser i byggefasen og op mod 1000 blivende arbejdspladser, når dry porten går i drift.

Grunden, hvor man etablerer tørhavnen, ligger i  Aarslev, er på 942.000 kvadratmeter, og har i dag 18.000 kvadratmeter bygninger og drivhuse efter et nedlagt forsøgsgartneri. 

- Vi har en lang række funktioner, der ikke behøver at være på havnen, og vi kan se, at der er stigende efterspørgsel på kaje og bygninger - både fra virksomheder og underleverandører. Nu vil vi kunne tilbyde en dry port lige ud til motorvejen, og mange af varerne kommer med lastbil alligevel. Det skaber bedre forhold for lejere og nye kunder, og det friholder vores havneinfrastruktur til den tunge produktion, siger havnedirektør Carsten Aa.

Læs hele historien i Fyens Stiftstidende

Medier håber, de kan flytte sammen

Indledende skitser til Media City Odense lavet af C.F. Møller Architects. Grafik: Media City Odense

DSB-grunden ved Jarlsberggade skal blive til en stort, nybygget mediehus, hvor både afdelinger af TV 2 Danmark, Fyens Stiftstidende, SDU, TV 2 Fyn og Media City Odense flytter ind.

Det er i hvert fald planen, skriver parterne bag i en pressemeddelelse, der har skrevet under på en aftale med ejeren af grunden, DSB Ejendomsudvikling.

Aftalen er dog ikke en klassisk købsaftale, men en såkaldt "hensigtserklæring". Det betyder i realiteten, at partnerne gerne vil flytte ind på grunden ved Jarlsberggade i Odense, men ingen byggeaftale eller købspris ligger fast.

- Det betyder, at alle parter er enige om at gå den samme vej. Der ligger stadig en masse arbejde foran os med at blive enige om økonomi, logistik og udnyttelse af synergieffekter. Altså hvordan vi kan dele eksempelvis ressourcer og mødelokaler. Det er første skridt på vejen mod, at projektet bliver til virkelighed, lyder det fra Anne Dyrehauge, der er administrerende direktør hos Media City Odense.

Læs hele historien i Fyens Stiftstidende.

Odense skal være klimaneutral senest i 2030

Erhvervsmand og milliardær Niels Thorborg støtter op om Odenses nye klimapartnerskab, der arbejder for, at Odense bliver klimaneutral i 2030. Foto: Stefan Sommer Jagd

Flere af Odenses helt store erhvervsaktører melder sig nu tydeligt under byens klimafaner.

I det nye Odense Klimapartnerskab forpligter blandt andre Universal Robots, HJ Hansen og Niels Thorborgs 3C Groups sig til at arbejde for, at Odense bliver en klimaneutral by senest i 2030, som byrådet vedtog for to år siden.

- Hvis vi skal løse verdens klimaproblemer, skal vi gøre det sammen og gå fra snak til handling, sagde borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på et pressemøde i  sidste uge. 

Erhvervsmand Niels Thorborg bringer hele sin koncern 3C Groups ind i samarbejdet, og fra Universal Robots forsikrede CFO Kim Nørgaard Andreasen om, at robotkæmpen ikke er med i partnerskabet på en badebillet.

- Vi vil mødes årligt og binde hinanden op på, hvad vi kan gøre. Så om et år vil der bestemt være sket noget. Vi har 1000 medarbejdere – ikke kun i Odense – og hvis jeg kan komme tilbage fra partnerskabet og inspirere dem til gode klimaidéer, vil det være det bedste udbytte - og så lover jeg dig, at vi kommer med noget om et år, lyder det fra  Kim Nørgaard Andreasen. 

Læs hele historien i Fyens Stiftstidende