AKTIER: Stigende inflation, krig, høje renter, længerevarende råvaremangel og Kina, der puster sig op og skaber usikkerhed om produktionen af mikrochips.

Der er nok med store tendenser og usikkerhed at tage sig af for Søren Schmidt, der i snart et år har været direktør i investeringsfonden Robot Valley Capital.

Fonden har han stiftet sammen med robotinvestorerne Thomas Visti og Lasse Kieffer, og fonden investerer da også udelukkende i automations- og techselskaber.

Selvom markedet den senere tid har budt på store udsving, og der bredt set ikke har været den store interesse for techaktier, holder Søren Schmidt hovedet koldt.

Han har nemlig de langsigtede briller på, når han investerer.

-  Der er ingen tvivl om, at hvis du har en bred portefølje, kan du nivellere risikoen ud. Når tingene tematisk ryger ud af gunst, får vi nogle klø, for vi kan ikke navigere i andre sektorer. Men på den lange bane betyder det ikke meget, hvad markedets luner er. Der handler investering om at købe gode selskaber til den rigtige pris, og så skal det nok blive reflekteret i ens afkast, siger han.

Netop derfor giver det heller ikke meget mening at sammenligne Robot Valley Capitals resultater med andre fonde så kort tid efter stiftelsen.

Robot Valley Capital investerer kun i selskaber, der har overskud, er gældfri og har stigende overskud.

Med andre ord er det selskaber af høj kvalitet med en voksende forretning på den lange bane, og i forhold til dem kan et presset marked bane vejen for bedre investeringer.

- Høj kvalitet kommer ofte med en høj pris, da markedet i "normale" tilstande prissætter selskaberne retvisende efter deres evner. Men nogle gange er der så meget usikkerhed i markedet, at tingene bliver smidt i ren panik. Der kan opstå ret store muligheder, og det prøver vi at positionere os efter, siger Søren Schmidt.

Når kvaliteten af selskaberne er høj, modstår porteføljen langt bedre de tendenser, der presset markederne. Især USA og Japan, hvor Robot Valley Capital har flest investeringer.

Der er man mest optaget af den stigende inflation, som får produktionsomkostninger til at stige.

Men det er kun et reelt problem for de selskaber, der ikke sidder godt nok på markedet til at sætte prisen.

- Nu har vi stort set afsluttet det første halvår af regnskaberne i selskaberne, og vi kan se, at alle selskaber holder deres marginer. Det vil sige, at omsætningen stiger lige så meget som omkostningsbasen. De kan overføre prisstigningerne til kunderne, fordi de har pricing power, og dem, der ikke har det, får en dårligere forretning, når inflationen stiger, siger Søren Schmidt.

Ifølge ham har selskaberne pricing power, fordi de er på områder af branchen, hvor konkurrencen ikke er særligt intens.

- Mange af dem er kritisk nødvendige i en produktion, og derfor kan de afsætte deres produkter til en pris, der følger inflationen, uddyber han.

Grundet Thomas Visti og Lasse Kieffers baggrund i Universal Robots, samt Visti baggrund i Mobile Industrial Robots, kigger Robot Valley Capital meget efter selskaber inden for cobots og mobile robotter.

Derudover leder de også efter investeringer inden for landbrug og byggebranchen. Begge brancher er på vej i en retning, hvor der proppes mere og mere software ind i køre- og værktøjer, som kan analysere og automatisere eksempelvis gødning af marker eller udskæring af gipsplader.

Og så er automatisering i sundhedsvæsenet - medtech - blevet meget interessant efter pandemien.

- Selskaberne i den branche har haft to års ørkenvandring uden en naturlig drift. Det begynder langsomt at blive normaliseret nu, for der skal stadig laves knæ- og hofteoperationer. Men det betyder, at markedet ikke har prissat de her selskaber særligt offensivt, fordi man har haft nogle år, hvor efterspørgslen var underdrejet af, at man ikke har haft fokus på dem.

- Kigger man fem til 10 år frem, synes vi, at vi får billige selskaber med stort potentiale, slår Søren Schmidt fast.

Robot Valley Capital investerer også i komponenter, heriblandt halvledere - også kaldt mikrochips.

En stor del af verdens halvledere produceres i Taiwan, som Kina for tiden skaber uro omkring.

Selvom det ikke reelt fører til en handelsblokade af øen eller en decideret krig, kan det godt have en effekt på markedet.

Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting for Robot Valley Capital.

- Virksomhederne i den vestlige verden og Japan forstår godt, at den her risiko betyder, at værdikæden er ekstremt sårbar. Reaktionen er, at produktionen bliver trukket hjem. Det gør også produktionen dyrere, så for at forblive konkurrencedygtig, skal man automatisere og bruge robotter.

- Selvom det er trælse ting, der sker i verden, kan vi se, at det presser endnu mere på villigheden til at tage robotter og automationsløsninger til sig, siger Søren Schmidt.

PRINCIPPER: Søren Schmidt er en talnørd.

Som investeringsrådgiver og porteføljemanager hos Fynske Bank sad han og plukkede aktier ud fra fundamental analyse, altid med en langsigtet investeringshorisont.

Igennem sit netværk stødte han på de to robotinvestorer Thomas Visti og Lasse Kieffer, der begge har flere robotsucceser på CV'et - blandt andet Universal Robots.

Da de spurgte Søren Schmidt, der i dag er 31 år, om han ville være med til at stifte investeringsfonden Robot Valley Capital, var han hurtig til at gribe muligheden.

- De manglede en, der kunne være direktør og lave analysearbejdet. Den vej rundt fandt vi ud af, at det ville passe godt med mig i den konstellation.

- Jeg synes også, det er interessant at arbejde i et investeringsteam, der ikke kun er finanshoveder. Thomas og Lasse er stærke teknisk, og de kender branchen. Det giver nogle andre dimensioner til analysearbejdet.

- Jeg mener ikke, at investeringssucces udelukkende kommer fra at arbejde kvantitativt, kigge på regneark og læse regnskaber. Der er mange andre aspekter inde over, der gør, at du laver en god langsigtet investeringscase, siger Søren Schmidt.

Det eneste succeskriterie Søren Schmidt går efter er at give et større afkast til sine investorer efter mere end fem år sammenlignet med markedet og andre fonde.

- Det er vores berettigelse, og det er det, der er sjovt at stå op at lave: At være på skattejagt efter selskaber, der er undervurderede, og som skaber et ekstraordinært afkast, siger han.

I det ligger der også, at man ikke skal lade sig slå ud af et eller to udfordrende år.

- Det er ligesom Tour de France. Skal du vinde, behøver du ikke vinde alle etaperne. Du skal være nogenlunde med hele vejen i feltet alle år for at lave et fornuftigt afkast og "vinde Touren" til sidst.

- Når vi ser et hårdt marked som i år, er det vigtigt ikke at falde ud af sengen. Den løbende målsætning er hele tiden at ligge godt med i feltet, men det er ikke en ambition, at vi hvert eneste år skal slå markedet, for det er der ikke nogen, der kan.

Selv beskriver Søren Schmidt sin investeringsstil som konservativ, i hvert sammenlignet med mange andre, der investorer.

Tit forsøger folk at gå efter de cases, der måske kan stige 10 eller 20 gange i værdi. I investeringsjargon kaldes det potentiale upside, men risikoen ved en investering omvendt kaldes downside.

- Porteføljen er gennemsyret af selskaber, der er ekstremt profitable og meget lavt gældsat, hvilket er et resultat af, at jeg kigger på downside, før jeg kigger på upside.

- Har vi styr på risici, skal afkastet nok blive godt. Mange tager udgangspunkt i mulighederne i stedet for at investere i solide selskaber, som kan modstå en situation, som det vi står i lige nu. Jeg er overhovedet ikke nervøs for, om vores selskaber vil overleve, hvis vi går ind i en recession, understreger Søren Schmidt.

Søren Schmidts tilgang til investering er farvet af, at han foretog sine første investeringer i slutningen af folkeskolen, lige inden finanskrisen ramte.

Der oplevede han, at man godt kan slå sig på aktiemarkedet.

- Når man begynder at investere i en finanskrise, finder man ud af, at der er rigtig mange faldgruber, og så bliver man nødt til at prøve at dygtiggøre sig for at forberede sig, så man ikke får klø i lignende situationer.

- Var jeg bare kørt på en optur, tror jeg ikke, jeg var blevet lige så skarp på mine analyser, som jeg er i dag, siger Søren Schmidt.

Dem, der begyndte at investere for fem år siden, har kun oplevet optur, og for dem er det nemt at blive grebet af frygt og panik, når det går skidt i en periode, eller grådighed, når det går godt, mener Søren Schmidt.

Fordi det er sådan, markedet bredt set har det med at agere, forsøger Søren Schmidt at holde hovedet koldt og slå det lange lys til.

- Skal man slå markedet, skal man groft sagt gøre det modsatte af det. Og hvis der er noget, markedet er, så er det kortsigtet. Skal jeg skabe merværdi for mine investorer, skal jeg kigge længere ud end blot de næste kvartaler.

Her er tre udvalgte nyheder fra erhvervslivet i Odense.