Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Odense i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

400 studerende fra UCL, SDU og Tietgen Business bryggede på idéer inden for cirkulær økonomi til Meneta og andre virksomheder på Circular Design Camp. Foto: Mathias Banke

Fra gulv til ledelse skal Meneta tænke bæredygtigt

Hvis to hjerne af bedre end én, må flere end 400 hjerner kunne et eller andet.

Derfor samlede Odense Renovation, bureauet Regndans, UCL, SDU og Tietgen Business over 400 studerende til Circular Design Camp, hvor de studerende skulle arbejde med problemstillinger fra forskellige virksomheder.

En af dem var Meneta i Stige, som søgte inspiration til, hvordan virksomheden kan involvere flere lag end blot de øverste i udviklingen af nye, bæredygtige tiltag.

I dette nyhedsbrev fortæller HSE-Manager i Meneta, Stine Bech Aakerlund, om, hvordan Meneta arbejder med bæredygtighed. Du kan også læse, hvordan en af grupperne, der arbejdede med Menetas problemstilling, greb arbejdet an.

Du er altid velkommen til at følge med på vores Linkedin-side, og har du noget, du selv vil dele, eller har du blot lyst til at invitere på en kop kaffe, kan du skrive til os lige her.

Tak fordi du læser med!

Billede af Mathias Banke
Billede af skribentens underskrift Mathias Banke Erhvervsjournalist
Stine Bech Aakerlund, HSE Manager hos Meneta, vil gerne involvere flere medarbejdere i arbejdet med at gøre virksomheden mere bæredygtig. Foto: Mathias Banke

Meneta vil involvere medarbejderne i den grønne omstilling: Idéerne skal kunne boble op nedefra

Meneta har gang i flere grønne tiltag, men virksomheden vil gerne involvere medarbejderne i processen, så idéer ikke altid sker oppe fra og ned.
 
Derfor er virksomheden, som producerer komponenter til bremser, begyndt at se på, om man kan nedsætte arbejdsgrupper blandt medarbejderne, som kan udtænke nye tiltag og rapportere dem op til ledelsen, så de kan indgå i en idébank.
 
Den problemstilling har Meneta præsenteret for studerende til Circular Design Camp for at få bud på, hvordan man bedst kan engagere de ansatte.
 
Meneta forsøger også at påvirke branchen udadtil ved at indgå samarbejder med sine transport-leverandører om at udbyde grønnere alternativer til den klassiske transport for kunderne.
 
Forhåbningen er, at man på den måde skubber flere til at vælge den grønne løsning, så den med tiden bliver mere rentabel for Meneta.
 
- Om end man gerne vil gøre ting af sit gode hjerte, så skal der også være en forretning. Ellers lukker man, og så popper der bare en erstatning op, der måske ikke har samme ambition om at være bæredygtig, pointerer Stine Bech Aakerlund, HSE Manager hos Meneta.

For at fylde idébanken med grønne tiltag op, vil Meneta gøre sine medarbejdere i stand til at sende deres gode idéer op gennem virksomheden.

INVOLVERING: Hos Meneta er man ikke kun lige gået i gang med den grønne omstilling.

Virksomheden, der producerer støjdæmpende komponenter i bremser, såkaldte shims, har eksempelvis en aftale med Energi Fyn om, at Menetas energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder, når det kan lade sig gøre.

- Det er jo den letkøbte, siger Stine Bech Aakerlund, HSE (sundhed, sikkerhed, miljø, red.) manager hos Meneta.

Hun påpeger, at den vedvarende energi, Meneta bruger, lige så vel kunne være brugt af andre, og det giver Meneta et ansvar for at bruge energien ansvarligt.

- Vi kan følge vores energiforbrug ned på maskin- og afdelingsniveau, og det vil vi gerne yderligere detaljere. Vi måler eksempelvis på vores standby-strøm for at se, om vi kan optimere det. Så kan vi også se, om der er en god businesscase i at gøre noget ved det. Vi bruger også generelt data til at tage beslutninger, så vi sætter ind på det mest kritiske først, uddyber hun.

Involverer medarbejderne

Ligesom mange andre virksomheder har Meneta kigget på at etablere solceller på enten taget af bygningen i Stige eller på støjvolde.

Projektet bliver løbende evalueret i forbindelse med det årlige CO2-regnskab, men mulighederne og rentabiliteten i projektet har endnu ikke opvejet de risici, der følger med.

Men det er et eksempel på et projekt, der er udtænkt af de øvre lag i virksomheden, og Meneta vil gerne involvere flere af de ansatte i at udtænke grønne tiltag.

- Vi er også begyndt kigge på at lave arbejdsgrupper på forskellige områder, som idé-genererer og bruger samme risikovurderingsmodel. Vi har vores tekniske afdelinger, vores værdikæde og vores materialeudvikling, så alle idéerne bliver vurderet både risiko- og mulighedsmæssigt, så vi kan få en samlet liste af argumenter for, hvilken retning, vi bør kigge i, siger Stine Bech Aakerlund.

Til en start vil grupperne være faciliteret af HSE-afdelingen, men tanken er, at grupperne med tiden skal være selvdrevne.

Hver gruppe vil have en person, der er ansvarlig for at rapportere gruppens forslag og vurderinger til HSE-afdelingen og resten af ledelsen, så Meneta har en idébank, virksomheden kan genbesøge med jævne mellemrum.

- Tanken er, at de mødes en gang om måneden, og så skal de selvfølgelig arbejde med det løbende. Men det gør de allerede. Der er rigtig mange medarbejdere, der er superengagerede i, at vi skal være mere grønne. De har bare manglet værktøjer for at strukturere idéerne og få et samlet blik over, hvad der skal implementeres, fortæller Stine Bech Aakerlund.

Hjælp fra studerende

Arbejdet med at involvere flere lag af organisationen i bæredygtighedstiltag har Meneta præsenteret som en case for studerende fra UCL, SDU og Tietgen Business til Circular Design Camp, som Odense Renovation, bureauet Regndans og flere af byens uddannelsesinstitutioner står bag.

- Vi håber på at få nogle gode idéer og blive udfordret på måden, vi anskuer formidling på i organisationen. Ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi det hele, som man siger. Lige nu mangler vi "sammen kan vi det hele", og der er mange medarbejdere, som er begejstrede for, at vi er gået i den her retning, men de mangler et sted at aflevere idéerne, siger Stine Bach Aakerlund.

Et af målene er også, at Meneta bliver i stand til at uddanne sine medarbejdere i, hvad det egentlig vil sige at være en grøn virksomhed, for det lægger det fundament, der skal til for, at medarbejderne kan komme med forslag.

- Vi er i gang med at indføre affaldssortering, og der bliver vi mødt med "det er da dejligt, det gør jeg jo derhjemme i forvejen, så det har jeg ventet på" fra nogle medarbejdere. Det er ikke blevet efterspurgt, men når vi gør det, spørger folk, hvorfor vi ikke gjorde det for en måned siden. Der mangler både en cirkulær tankegang, men også cirkulær kommunikation, så idéer ikke altid skal komme oppefra, men kan boble op nedefra, forklarer Stine Bech Aakerlund.

Stiller krav

Det er ikke kun internt i virksomheden, Meneta arbejder med bæredygtighed. Det er også udadtil i branchen, hvor mange kunde-leverandør-forhold mere ligner partnerskaber.

Meneta har for eksempel samarbejder med transportleverandører, som ønsker at udbyde mere bæredygtige løsninger til transport, men som har svært ved at få markedet til at tage imod de løsninger.

Derfor vil Meneta begynde at tilbyde deres kunder to transportmuligheder: Den klassiske til den almindelige pris, og så en dyrere, men grøn løsning, som på sigt forhåbentligt skubber til værdikæden og gør kunder opmærksomme på, at de grønne løsninger er en mulighed.

- Det kan godt være, at det økonomisk er dyrere, men når man kigger på CO2-afgifter, kan det jo være, at det på sigt udligner sig. Plus, jo flere, der bruger bæredygtige transportløsninger, gør også noget ved prisen. Udfordringen er i dag, at det stadig ikke er så efterspurgt.

Hvorfor ikke bare gå all-in på den grønne løsning og sige "det er det, det koster nu"?

- Det er fordi, vi også skal drive en forretning. Alle bæredygtige løsninger skal også være rentable, for er de ikke det, har vi ikke økonomi til at investere i yderligere tiltag. Om end man gerne vil gøre ting af sit gode hjerte, så skal der også være en forretning. Ellers lukker man, og så popper der bare en erstatning op, der måske ikke har samme ambition om at være bæredygtig.

Når Henrik Thorsen og Helena Arensbak har fundet på de første idéer, bearbejdes de ved at få en tur rundt på spillebrættet mellem dem. Her bliver idéerne formuleret, konkretiseret og forfinet. Foto: Mathias Banke

"Produktions Poul" skal klædes på til den grønne omstilling: - Det skal være sjovt at deltage

Ved Circular Design Camp arbejder over 400 studerende med forskellige virksomhedscases inden for cirkulær økonomi.
 
Meneta er en af de virksomheder, der præsenterede en case, som studerende kastede sig over, heriblandt en gruppe bestående af Henrik Thorsen, Helena Arensbak og Markus Christensen. 
 
Virksomheden vil gerne have inspiration til, hvordan flere medarbejdere kan involveres i arbejdet med at blive en mere bæredygtig virksomhed. Gruppen kom frem til en løsning, der skaber inspiration internt såvel som eksternt.
 
- Vi skal have hele virksomhedens hierarki med som et elevråd, der samles af forskellige afdelinger og mødes med andre virksomheder, forklarer Helena Arensbak.

For at sikre, at alle medarbejdere er engagerede, er det vigtigt, at medarbejderne og deres forslag bliver hørt og taget alvorligt.

- Det skal gøres sjovt for alle medarbejderne at byde ind. Lige meget om man sidder ved samlebåndet eller oppe i direktionen, skal du kunne byde ind med et indspark, der kan være fordelagtigt i en grøn omstilling, siger Henrik Thorsen.

Hvis Meneta gerne vil gøre en indsats for den grønne omstilling, skal virksomheden inspirere både medarbejdere og samarbejdspartnere.

CIRKULÆRT: Over 400 studerende fra UCL, SDU og Tietgen Business mødtes til Circular Design Camp, som Odense Renovation, bureauet Regndans og uddannelsesinstitutionerne står bag.

Her præsenterede Odense Zoo, Rosengårdscentret, Odense Renovation, vaskerifirmaet DFD og Meneta forskellige cases inden for cirkulær økonomi.

Menetas case går ud på at involvere flere ansatte i forskellige lag i arbejdet med den grønne omstilling, og den kastede Helena Arensbak, Henrik Thorsen og Markus Christensen sig over. De tre studerer innovation og entreprenørskab på UCL.

Forfiner idéen

Først finder gruppen på tre drømmescenarier for, hvordan Menetas problemstilling kan tackles.

I drømmescenarierne finder man tre principper, der danner grundstenene i den endelige løsning:

1) Medarbejderincitament gennem gamification og præmier.

2) Et ressourcekorps af medarbejdere, der hjælper folk uden for Meneta med at blive grønnere.

3) Et mødekoncept, hvor Menetas medarbejdere kontinuerligt mødes og arbejder med grøn omstilling som et slags elevråd.

De tre scenarier er derefter blevet brainstormet på, testet og forfinet igen og igen, indtil gruppen står med et færdigt koncept.

- Vi er endt med, en kombination af vores forskellige drømmescenarier. Vi har et grønt netværk, der skal mødes i nogle sprints og arbejder kontinuerligt, og så skal det være gamificeret ved, at de laver konkurrencer, der motiverer dem, så alle medarbejdere er med, siger Helena Arensbak.

Sjovt at være med

Grundtanken i gruppens løsning er, at alle i virksomheden skal være med til at netværke, i stedet for at det kun foregår på C-niveauet.

Og så skal netværk ikke kun handle om at snakke om uhåndgribelige strategier og store tanker.

- Vi skal have hele virksomhedens hierarki med som et elevråd, der samles af forskellige afdelinger og mødes med andre virksomheder. Her skal de have oplæg, de skal workshoppe og sparre på kryds og tværs og idégenerere sammen, og så skal Menetas elevråd rykke ud til andre organisationer og dele dets arbejde med andre lige fra Odense Zoos direktør eller Odense Renovations kommunikationsmedarbejdere, som omvendt også kan inspirere Menetas folk, fortæller Helena Arensbak.

Når konceptet er udarbejdet, skal Helena Arensbak og resten af gruppen præsentere det endelige resultat som en videopitch. Foto: Mathias Banke

Gruppen har blandt andet med en fiktiv person, Produktions Poul på 55 år, som eksemplet på en medarbejder, der skal engageres i "elevrådet".

Det foreslår gruppen at gøre ved gamification, der blandt andet kan betyde konkurrencer med præmier for medarbejderne internt, men det handler også om at sikre, at Produktions Poul og resten af rådet bliver hørt.

- Det skal gøres sjovt for alle medarbejderne at byde ind. Lige meget om man sidder ved samlebåndet eller oppe i direktionen, skal du kunne byde ind med et indspark, der kan være fordelagtigt i en grøn omstilling. Alle skal ikke vurderes på samme parametre, men alle skal kunne være med, og det skal være sjovt at være med, forklarer Henrik Thorsen.

Shell overtager Nature Energy Biogas med hovedsæde på Ørbækvej i Odense for 14,3 milliarder kroner (2 mia. dollar). Foto: Maria Hedegaard

Nature Energy solgt for 14 milliarder, salatfabrik hyrer folk, og Sandal øger egenkapitalen

Her får du tre udvalgte nyheder fra byens erhvervsliv.

Nature Energy Biogas solgt til Shell

Nature Energy Biogas med hovedsæde på Ørbækvej i Odense er blevet solgt til oliegiganten Shell for 14,3 milliarder kroner (2 mia. dollar). Det oplyser parterne mandag.

- Vi er utrolig stolte, siger Ole Hvelplund, administrerende direktør i Nature Energy, til Avisen Danmark.

- Vi begyndte med biogas i 2014 og havde det første anlæg bygget i 2015. Vi startede helt fra nul - der var ingen, der arbejdede med det dengang. I dag er der 450 mennesker, som arbejder med det, og vi har skabt en værdi i virksomheden på 14, 3 milliarder kroner. Det er helt uhørt og derfor også noget, vi er virkelig stolte af.

- Hvad er det, der gør Nature Energy så interessante for andre at investere i?

- Det er vi, fordi vi har bygget biogasanlæg på en anden måde end før, hvor det bare var sådan nogle gård-biogasanlæg. Vi har industrialiseret det og har lavet en platform, som kan vækste – også i udlandet. Og det er det interessante. De anlæg, vi har i Danmark, er interessante, men det er mindst lige så interessant, at vi nemt kan vækste anlæg ude omkring i verden, og det er det, Shell gerne vil have os til at gøre - for Shell, siger Ole Hvelplund.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

Mads Pedersen hyrer folk til sin salatfabrik

Energikrisen betød, at Mads Pedersen tidligere på året afskedigede nogle medarbejdere i sin tomatproduktion, som han skar ned på grund af de høje energipriser. Stort set alle mand er genansat, og Mads Pedersen tror på, at markedet stabiliserer sig - om ikke i vinter, så dog inden for overskuelig fremtid. Arkivfoto: Morten Rode

Erhvervsgartner Mads Pedersen er så langt med sin avancerede salatfabrik i Bellinge, at han er begyndt at søge efter og ansætte de medarbejdere, som skal stå for produktionen.

Fabrikken vil kunne producere cirka 3000 ton convenience-salat (den nemme salat, der er serveringsklar og lige til at hælde ud af posen) om året, og det kommer til at foregå så automatisk, at cirka 20 medarbejdere kan mestre det.

- Det er en fuldautomatisk fabrik, hvor alt er nyudviklet - det hele er sådan set én stor prototype. Det bliver en meget innovativ måde at producere på, og det er derfor, vi kan gøre det med så få folk, siger Mads Pedersen, der selv har udviklet maskineriet sammen med hollandske eksperter.

Byggeriet af fabrikken har varet i syv måneder.

- Vi forventer at gå i produktion cirka 1. april næste år, og det betyder, at vi får de første produkter ud omkring 1. maj, siger væksthus-gartneren, der skal hyre blandt andet proces-teknologer og gartnere.

Læs hele historien hos Fyens Stiftstidende.

Egenkapitalen vokser i Sandal-koncernen

Michael Sandal viser rundt på Vesterbro, hvor en stor del af hans nye ejendomme er placeret. Foto: Michael Bager

Forretningsmanden Michael Sandal har fået et udmærket overskud i sin koncern. Familien kan netto lægge seks millioner ekstra kroner til egenkapitalen, som dermed når op på 90 millioner kroner.

Det viser regnskaberne fra en række Sandal-selskaber, som netop er blevet offentliggjort.

Virksomhederne offentliggør ikke noget samlet koncernregnskab, men selskabet Sandal Holding, der ejer de øvrige selskaber, beretter om et overskud på seks millioner kroner før skat.

Datterselskaberne har i alt bidraget med ni millioner kroner, og hovedparten af disse penge kommer fra de 10 ejendomsselskaber, der hovedsageligt ejer nyopførte boliger i Odense - blandt andet i begyndelsen af Vesterbro.

- Alle vores ejendomme har været i fuld drift, og det afspejles i resultatet, som vi er godt tilfreds med, siger Michael Sandal.

Restauranten og mikrobryggeriet Bryggeriet Flakhaven har sammen med andre ølinvesteringer generelt trukket penge ud af familiens formue i en årrække, men den udvikling er åbenbart vendt. I 2021 gav restauranten et overskud på 0,8 millioner kroner, og i regnskabet for Sandal Gastro, der ejer 25 procent af aktierne, er der noteret et overskud på en million kroner - heraf stammer en del fra engangsindtægter.

Den eneste del af koncernen, der har givet underskud, er Team Online Global.

Læs hele artiklen hos Fyens Stiftstidende.