INNOVATION: Hver 18. måned fordobles den tilgængelige computerkraft.

Det er Moore's første lov, som innovationsekspert Kris Østergaard fremhævede under sin keynote ved et pitch event af Preflight Odense.

Selvom loven i dag ikke passer helt nøjagtig, er der stadig fart på den teknologiske udvikling, og det stiller krav til virksomheder, hvis de ikke skal gå bagud af dansen.

Det kræver innovation. Her er "best practice", hvor man kigger efter markedsledere og gør som dem, ikke godt nok.

- Det bliver man maksimalt nummer to af. I stedet skal man se på "best principles", hvor man bevidst kigger andre steder hen end sit eget univers. Ikke for at kopiere men for at tage principperne i det, de gør, og overføre det til sit eget univers, siger Kris Østergaard.

Skiftet fra at se efter principper i stedet for andres praksis, kalder Kris Østergaard for sit vigtigste mindset-hack, når det kommer til innovation.

Der er flere teknologiske landvindinger på vej.

- Kunstig intelligens, bioteknologi, netværk og computere, og udviklingen sker ikke blot inden for de enkelte områder, for i dag smelter de også sammen. Vi kan tage kunstig intelligens og bruge det i nanoteknologi og skabe ting, som engang var fri fantasi, siger Kris Østergaard.

Han forudser, at det næste store innovationsboom sker, når projekter såsom SpaceX's Starlink, der er en konstellation af satellitter, giver internetadgang til den tredjedel af jordens befolkning, der ikke har det i dag.

Men teknologierne selv kommer også til at ændre, hvordan vi lever.

Tag selvkørende biler som et eksempel.

Kommer det til at give mere mening at benytte selvkørende biler på abonnement i stedet for at eje sin egen? Hvordan vil vi så bruge de penge, der ikke længere går til at investere i en bil? Hvad betyder det for os, at vi ikke længere bruger en til tre timer om dagen på at holde på et rat?

Hvad betyder det for, hvor vi vælger at bosætte os? Og hvad betyder det for priserne på boliger i byer og på landet? Hvis vi ikke længere kører ind i hinanden, hvad kommer vi så til at bygge bilkarrosserier af?

- De implikationer det har i alle mulige industrier og den måde, vi lever vores liv, er interessant at udforske, hvis man er i gang med at skabe fremtiden som iværksætter eller investor, pointerer Kris Østergaard.

Kunstig intelligens og Web3, der inkorporerer block-chain teknologi og ændrer strukturen af internettet, er eksempler på andre tendenser, der har potentialet til at vende en stor del af vores tilværelse på hovedet om nogle år.

Det er ikke nemt at udtænke implikationerne for teknologi, og hvad det kommer til at kræve for fremtidens virksomheder at få succes.

Men man kan bruge øvelsen "seks grader af konkurrence" til at danne sig et overblik over, hvordan markedet ser ud.

Kris Østergaard bruger kaffemærket Gevalia som eksempel. Første grad af konkurrence er andre kaffemærker. Anden grad er te, som kan lidt af det samme som kaffe. Tredje grad er en helt anden kategori, som tilbyder lidt af det samme, nemlig energidrikke.

I fjerde grad skal man tænke på andre forretningsmodeller, som erstatter den hjemmebryggede kaffe. Det er eksempelvis kaffekæder som Starbucks.

Femte grad er en helt anden teknologi, der skaber værdi som en kop kaffe. Det kan være en hjelm med elektroder, der stimulerer hjernen og hjælper med koncentration. Pludselig er det praktiske aspekt af en kop kaffe overflødigt.

I sjette og sidste grad af konkurrence, kigger man ud i fremtiden på de store forandringer i verden, der ændrer vores livsstil. Hvis vores selvkørende biler kan køre os på arbejde om morgenen, dropper mange af os måske morgenkaffen, og hvis vi ikke længere selv skal tanke vores biler, køber vi heller ikke kaffe på tankstationer, som ellers udgør 20 til 40 procent af kaffemærkernes salg.

- Spørgsmålet er, om vi sidder i vores bestyrelser og ledergrupper og tænker på femte og sjette grad af konkurrence. Det gør de ikke. De kigger op til tredje og fjerde niveau, og så føler de, de har en forståelse af, hvordan landskabet ser ud. Det betyder, der er mange trusler og muligheder, man ikke ser, understreger Kris Østergaard.

Med al den nye teknologi bliver det vigtigt for virksomheder at spørge dem selv, hvad deres indvirkning eller impact på omverden er.

Ansvaret for det hviler på ledere og investorer i virksomheder, og forventningen kommer fra kunderne, medarbejderne, samarbejdspartnere og regeringer.

Det er en barre, der ændrer sig. I dag kan man stadig sælge selv på sin ansvarlighed, men snart er det nærmere en præmis for overhovedet at være med.

Derfor skal det tænkes ind tidligt, men det kræver, at virksomhedsledere systematisk følger med i megatrends, nye teknologier, spændende startups og scaleups, nye forretningsmodeller og nye måder, teknologier og brancher smelter sammen.

- Impact leadership handler om, hvordan vi som ledere definerer, hvor vi skal hen. Vi ser, at barren er højere nu. Vi er gået fra, at etik tilføjes strategien - det er der, CSR plejer at bo - til at etik bygges ind i strategien. Det er en del af kernen. I stigende grad er der en forventning om, at vi tager ansvar for vores værdikæde, også selvom vi ikke er verdens største virksomhed.

- Hvad er det for et tal, vi smækker op på væggen som vores mål? Det er en interessant samtale at have fra starten af, når vi bygger vores virksomheder. Selvom vi skal have traction og skal kunne vise vores investorer resultater, hvad er det så egentlig, vi forsøger at skabe for at sikre, at vi går efter de rigtige ting, siger Kris Østergaard.

MEDTECH: Echovices løsning lyder simpelt på papiret.

Startuppen har udviklet et værktøj, der hjælper med at stabilisere de prober, der med ultralydsbilleder kortlægger patienters hjerter.

Men at udvikle værktøjer og implementere det på sygehuse er langt fra lige til.

For det første er der et hav af reglementer og krav, der skal overholdes, når man udvikler til teknologi til sundhedsbranchen, som gør det ekstra besværligt for medtech-startups at komme i gang.

- Vi kan ikke sælge det, bare fordi vi har en fed idé, en samarbejdspartner og en kunde. Der er lige tre-fire års papirarbejde inden det, forklarer Ajithan Christian, der stiftede virksomheden sammen med sin ingeniørstudiekammerat Jeppe Olesen og lægen Kristian Bach Laursen.

- Selvom vores udstyr ikke rører patienten, bliver det brugt under operationer, og det har en motor, så der skal strøm til. Alene det, at det er et aktivt stykke udstyr, gør, at man skal redegøre for en del ting. Derfor har vi også undgået at bruge software, så vi ikke bevæger os ind på den mark, fortsætter han.

Derfor er det vigtigt for iværksætterne at få et indblik i den virkelige verden.

Til det formål har Kristian Bach Laursen været vigtig, fordi han har givet de to studerende mulighed for at komme helt ind i operationsstuerne.

- Jeg var overrasket over, at jeg kunne få lov til at stå inde til en operation lige ved siden af en patient, mens det gik løs. Hele oplevelsen med at have teamet fra OUH's kardiologiske afdeling til at fortælle problemstillingen helt ned til rødderne og vise, hvad de står med hver eneste dag, og hvad problemet reelt er, var en fed oplevelse, siger Ajithan Christian.

Der kunne han også se, at der ikke var plads til at proppe endnu et stativ ind i en operationsstudie, og det har haft betydning for den løsning, Echovice har fundet frem til.

Stabilisatoren er nemlig en skinne, der sidder i patientens mund og sænker antallet af hænder, der er nødvendige for at foretage ekkokardiografi.

Da Echovice havde udviklet tre prototyper, var næste udfordring at få dem i kardiologernes og sygeplejerskernes hænder.

Lysten og nysgerrigheden er der, men sundhedspersonale kan ikke bare tage en time ud af arbejdsdagen.

Derfor satte Ajithan Christian og Jeppe Olesen sig på lur foran frokoststuen med deres tre prototyper og en skål slik.

- Hver eneste gang, nogen gik til pause, spurgte vi dem, om de havde fem minutter, inden de gik ind. De var begejstrede for projektet, og inden vi fik set os om, stod der seks kardiologer omkring vores bord og pillede ved og snakkede om produktet og kom med forslag til forbedringer, fortæller Ajithan Christian.

Nu skal Echovice for alvor i gang med at indsamle data gennem kliniske studier for at sikre, at deres løsning virker og er sikker.

Det samarbejder startuppen med kardiologisk afdeling, OUH og Centre for Clinical Robotics om, og så snart de sidste detaljer er på plads, kan Echovice samle data gennem griseforsøg.

Startuppen er også nået dertil, hvor den søger en eller flere investorer. Men det skal ikke være en investor uden erfaring inden for medtech, for så går der længe, inden investeringen kommer til at bære frugt.

- Derfor søger vi en investor, der selv er inden for medtech eller har de rigtige kontakter, som forstår rejsen og kan sige, hvilke veje vi skal gå for at gøre det hurtigere, forklarer Ajithan Christian.

Her er fire udvalgte historier fra byens erhvervsliv.