KOMPETENCER: Med ét er Aris Robotics gået fra at være en startup med store drømme til at også at have nogle store muskler.

Det er nemlig lykkedes founderteamet Sina Pour Soltani, Ann-Mia Ambjerg og Christian Eberhardt at gennemføre en investeringsrunde, som foruden 3,2 millioner kroner har bragt nogle tunge navne ind i ejerkredsen og bestyrelsen.

Aris Robotics har udviklet en kunstig intelligens, der ved hjælp af kameraer og en stor mængde data på et splitsekund kan genkende forskellige typer affald, og det har fået robotinvestorerne Thomas Visti og Esben Hallundbæk Østergaard til at købe sig ind i virksomheden sammen med serieinvestor Nicolaj Højer Nielsen og Lisbeth Chawes.

Lisbeth Chawes' kompetencer strækker sig over ledelse, marketing og salg, og hun har tidligere ageret businessmentor for Aris Robotics gennem Innovationsfonden. Derfor er det naturligt, at hun nu også indtager rollen som formand for bestyrelsen.

- Det giver rigtig god mening, at Lisbeth bliver formand. Hun har kendt vores virksomhed længe, og det er vigtigt for resten af bestyrelsen, som skal overse ledelsen, siger medstifter Sina Pour Soltani.

Ud over Lisbeth Chawes og de tre foundere kommer bestyrelsen til at bestå af Thomas Visti og Richa Hallundbæk Misri fra Reinvest Robotics, som hun har sammen med Esben Hallundbæk Østergaard.

- Personligt synes vi, det bliver sindssygt spændende at lære, hvordan vores investorer tænker og løser problemer. Vi kommer til at udvikle os personligt også, og det glæder vi os sindssygt meget til, pointerer Sina Pour Soltani.

Det er ikke ren tilfældighed, at det lige er denne gruppe, der blevet investorer i Aris Robotics.

Som sagt kender Lisbeth Chawes startuppen godt, og founderne har krydset veje med Thomas Visti og Esben Hallundbæk Østergaard gennem Aris Robotics' tilknytning til Odense Robotics.

Nicolaj Højer Nielsen er pre-seed investor og har været underviser for Ann-Mia Ambjerg på CBS. Da hun i en mail spurgte ham til råds, ville han høre mere om virksomheden, og den snebold har altså rullet sig til en investering.

Holdet bag Aris Robotics har selv godt styr på det tekniske, og med investorholdet har virksomheden også de kompetencer, der skal til for at få gang i noget salg.

- Vi har været meget specifikke om, hvilke kompetencer vi gerne ville have ind i virksomheden. Vi har ambitionerne og et stort drive, men vi manglede erfaringerne og det internationale perspektiv fra nogen, der har prøvet at kommercialisere en lillebitte virksomhed til noget langt større, forklarer Sina Pour Soltani.

Nu skal Aris Robotics derhen, hvor virksomhedens bæredygtige idé også bliver en sund forretning, fortsætter direktøren:

- Vi tror, at markedsmotoren kan være med til at eskalere vores idé, så det får global impact. Det handler om "do well and do good", og det taler også til vore investorer. Du skal klare det godt, men du skal også gøre godt, for så går det op i en højere enhed.

Processen med at finde investorer har stået på længe, og Aris Robotics har stiftet bekendtskab med mange forskellige business angels og folk inden for venturekapital, som har været interesserede. Men Aris Robotics havde ikke travlt, så founderne tog sig god tid til at lære deres potentielle investorer bedre at kende, siger Sina Pour Soltani.

- Efter vi mødte alle de her mennesker, tænkte vi over, hvem der bedst ville passe til vores virksomhed. Det handler ikke kun om, hvor mange penge de kan lægge, og hvilken pris de vil lægge dem til. Det handler også om, hvorvidt passer de ind i vores virksomhed og er med på vores vision. Kan de være med til at skalere virksomheden til det, vi gerne vil have?

Lige nu har virksomheden gang i et pilotprojekt på forskellige genbrugspladser i samarbejde med renovationsvirksomheden Argo, og nu skal sorteringsløsningen gerne ud til mange virksomheder, så Aris Robotics kan indsamle data og omsætte det til indsigt og handling, der kan reducere virksomhedernes affaldsstrømme.

Timingen er vigtig nu, fordi der ved starten af næste år træder et nyt EU-direktiv kraft i kraft, og så skal alle større virksomheder i EU kunne fremlægge data for, hvordan de påvirker miljøet.

- Nu skal vi ud at have en blåstempling fra kunderne og vise, at vi kan skabe værdi for dem. Med tiden håber jeg, at vi kan hjælpe dem med at genanvende mere og reducere de enorme mængder affald, som bare bliver brændt af eller gravet ned, siger Sina Pour Soltani.

KAPITAL: Det store fokus hos Visti Unlimited ligger på de 35 virksomheder, der har lejet sig ind. Thomas Visti har investeret i fem af dem - og så er der faktisk én mere. Og det er her, Thomas Visti har sin største investering, selv om man skal lede lidt, før man finder frem til nøglepersonen, Søren Schmidt.

Han sidder i et mindre kontor på 1. sal i den store villa, som udgør hjertet i Visti Unlimiteds iværksætterkompleks på Helgavej i Odense M. Men han har i princippet hele kloden som sin arbejdsplads, for han kigger ud mod den store verden via sin computerskærm for at spotte den næste gode investering.

Søren Schmidt, 32, er porteføljemanager i den investeringsfond, som Thomas Visti sammen med Lasse Kieffer etablerede i 2021. Robot Valley Capital, som er fondens navn, investerer i robot- og automatiseringsvirksomheder over hele verden. Og her er der ikke tale om startups, som Thomas Visti og Lasse Kieffer ellers gør mest i, men om børsnoterede selskaber af en vis størrelse.

Både Thomas Visti og Lasse Kieffer har dybt kendskab til branchen, og hensigten med fonden er at spotte gode investeringer i selskaber, som skaber værdi på langt sigt. Fonden er åben for alle interesserede – adgangsbilletten er 100.000 euro (knap 750.000 kroner), og i dag har fonden 35 investorer, som samlet set har investeret 70 mio. kroner i Robot Valley Capital.

Her er det vigtigt at understrege, at ifølge Søren Schmidt bør en investor ikke have mere end 5-10 procent af sine midler i robot- og automatiseringsbranchen, så kommer en mulig investor med 750.000 kroner, bør vedkommende have investeringer for samlet set 10-15 mio. kroner, så alt ikke står og falder med Robot Valley Capital.

Alle tre har hånden på kogepladen, fordi de har midler i fonden, som til daglig styres af Søren Schmidt, der tidligere arbejdede i en bank som porteføljemanager. Han følger fondens investeringer tæt og spotter nye, men når det kommer til endelige beslutninger om køb og salg i et givent selskab, er det en fælles beslutning, som alle tre tager del i.

- Vi snakker om tingene, og som regel er vi enige. Jeg er nok den mest forsigtige, fordi jeg ser meget på prisen på et selskab. Det kan godt være, at virksomheden gør det rigtigt godt og har et strålende produkt, også på langt sigt, men derfor kan prisen godt være for høj, forklarer Søren Schmidt.

Hvordan er det så gået for jer?

- Sidste år var det jo svært, fordi alt faldt, især inden for vores branche, så her er vi tilfredse med, at vi ikke faldt helt så meget som et generelt og passivt forvaltet indeks inden for robot- og automatiseringsbranchen.

- Men det gav samtidig mulighed for at købe nogle aktier, fordi alt faldt så meget, og som vores portefølje ser ud i dag, er vi godt tilfredse. Vi er investeret i 18 selskaber, og vi har kun to procent i likvide midler, fordi vi mener, vi er et godt sted og ikke vil ud at købe noget lige nu, fortæller Søren Schmidt.

Målet er at skabe et afkast, der over tid – mindst fem år – ligger på den gode side af ti procent, altså bedre end det generelle aktiemarked (der typisk giver 7-8 procent i årlig stigning) og en passiv fond inden for branchen (typisk omkring 10 procent).

Så med ikke en gang to år på bagen er det for tidligt at vurdere, hvordan Robot Valley Capital har gjort det, påpeger Søren Schmidt.

- Vi vil svinge mere end det normale marked, og vi fik en uheldig start, fordi vi løb ind i en nedtur lige efter, vi var startet op. I år er det dog gået bedre, og efter de første fem måneder af året er vi 17,5 procent oppe – det indeks, vi sammenligner os med, er dog oppe med 19 procent, så der mangler vi lidt. Til gengæld ligger vi sammenlignet med starten i september 2021 lidt bedre end indekset, her er vi nede med 2,6 procent mod minus 10 procent til indekset.

Mange af de 18 selskaber, Robot Valley Capital har investeret i, er næppe kendt i den brede befolkning. Søren Schmidt nævner norske Autostore og amerikanske UiPath som ”gode køb”, han er meget tilfreds med, fordi de blev erhvervet sidste år til en god pris.

Også amerikanske John Deere, der er kendt for sine grønne landbrugsmaskiner, fremhæver han.

- Her er et af de få eksempler på, at vi tror, vi har opdaget noget, som det brede marked ikke har fundet ud af endnu. John Deere er kendt som verdens største producent af landbrugsmaskiner, og i dag er de i gang med en kæmpe transformation til at blive mere og mere en softwarevirksomhed.

- De er langt fremme med automatisering inden for landbruget. Fremtidens landmand kommer til at sidde i et kontroltårn og styre det hele fra sin telefon. Det har John Deere set, og de har f.eks. allerede selvkørende traktorer. Udviklingen går rigtigt stærkt, og der er stort potentiale ved automatisering i landbruget.

Teradyne, som ejer de to fynske robotgiganter Universal Robots og Mobile Industrial Robots, har fonden også aktier ligesom en anden af de mere traditionelle virksomheder inden for branchen, japanske Fanuc.

Målet er at have 15-25 forskellige virksomheder i porteføljen, og antallet på 18 lige nu finder Søren Schmidt meget passende.

- Man skal se vores investeringer med langsigtede briller, det vil sige på mindst fem års sigt. Som investor bliver man jo medejer af et selskab, og min opgave er især at vurdere, om prisen er rigtig. Sidste år faldt markedet 20-25 procent, selv om fundamentale ting ikke ændrede sig, og så er det, jeg siger: Hvis man ikke skal købe, når en vare falder 20-25 procent i pris, men grundlæggende er den samme vare, hvornår skal man så?

RELATIONER: Det er egentlig ikke så svært, når man skal vurdere, om man vil investere nogle af sine penge i en ny virksomhed: Først og fremmest skal du kunne lide de folk, du skal arbejde sammen med. Hvis ikke kemien er der, så glem det. Så kan idé og produkt være nok så godt, der kommer ikke noget godt ud af det, hvis du ikke swinger godt sammen med de folk, du satser på.

Ordene kommer fra Michael Lindal Overgaard fra Odense. Han er business angel med investeringer i syv startups, bl.a. Fablewood, som han har en meget lille andel i.

- Men også her gjaldt det. Da jeg hørte om Fablewoods produkter og forretningsidé, kunne jeg med det samme lide folkene bag. Det er nogle vildt rare mennesker, og jeg var ikke i tvivl om, at dem ville jeg gerne arbejde sammen med, siger Michael Lindal Overgaard, som sidder i bestyrelsen for Fablewood.

- Jeg er vild med deres produkter og har dem stående flere steder, og det har på alle måder været en god oplevelse, tilføjer han.

Han har tjent sine penge ved at sælge kontormøbler og udstyr, og da han solgte sit firma, Conset, skulle nogle af pengene ud at arbejde.

- Jeg har investeret et ikke uvæsentligt beløb på denne måde. Derfor Men investerer jeg aldrig, uden at jeg har gjort mit forarbejde grundigt, og jeg vil som udgangspunkt også gerne have sæde i bestyrelsen for at være tæt på. Og altid gælder det, at det skal være folk, som jeg kan lide, der står bag.

- Desuden skal jeg også være overbevist om, at det er folk, der også vil lytte til det, jeg nu kan bidrage med. Jeg har set rigtigt mange pitche deres forretningsidé og virksomhed, og selv om du synes, kemien med folkene bag er god, nytter det ikke, hvis de ikke vil lytte. Det er ikke alle, der vil det, og hvis jeg fornemmer, at de bare vil have mine penge og ikke lytte, er jeg ikke med.

Det lyder meget som det, man ser i Løvens Hule på tv: At de personlige relationer er helt afgørende. Er det virkelig så simpelt?

- Ja, det er det faktisk. Men de andre ting skal selvfølgelig også være i orden. Tallene skal stemme, forventninger og muligheder skal være realistiske og alt det der, men først og sidst: Du skal kunne lide folk - og de skal kunne lide dig. Kemien skal være på plads.

Kan man så ikke komme i tvivl alligevel?

- Jo, sagtens. Og så har jeg fået et godt råd, som jeg tit bruger, af en gammel ven, Carsten Thygesen, bedre kendt som manden bag Skjern Håndbold. Han er en dygtig erhvervsmand, som jeg har fået meget hjælp af gennem tiden. Og han har givet mig dette råd, at hvis man er i syv sind, skal man altid spørge dig selv: Vil du overlade den person her dit dankort?

INVESTERING: Hele det økosystem, der er opbygget omkring iværksættermiljøet i Odense, er det stærkeste nogensinde - og klart bedre end i de fleste andre store danske byer, som Odense normalt sammenligner sig med.

Det fastslår Michael Hansen, der er administrerende direktør i Danish Business Angels (DanBAN), en non-profit organisation, der knytter kontakt mellem startups og investorer. To af de syv medarbejdere i DanBAN har kontor i iværksætterkomplekset Coworking Plus i Kochsgade og sidder dermed lige midt i det hele.

- Jeg kommer en del rundt i landet til de andre miljøer, og jeg må sige, at Odense har et meget stærkt iværksættermiljø sammenlignet med andre, siger Michael Hansen, der også har et bud på årsagen:

- Efter min mening skyldes det den store satsning på erhvervslivet, som kommunen gennemførte for snart ti år med nedsættelsen af en taskforce, der skulle komme med forslag til, hvad der kunne gøres for at styrke erhvervslivet. Samtidig fulgte der penge med, 100 mio. kroner om året, den satsning var helt rigtig, og det var godt tænkt at skubbe erhvervslivet foran for at få tingene til at ske.

- Alt i alt kom der meget mere fokus på erhvervslivet og de værdier, der skabes her, og samtidig var der risikovillige investorer derude til at gribe bolden, så vi de senere år har udviklet et meget aktivt iværksættermiljø, hvor kommunen ikke mere behøver at gøre så meget selv. Derfor virker det også logisk for mig, at kommunen satte Stjerneskibet (hus for iværksættere, red.) til salg. Det var der brug for tidligere, men i dag driver private den slags miljøer flere steder i byen, blandt andet her i Coworking Plus og hos Thomas Visti, fortsætter Michael Hansen.

DanBAN har, efter at den syddanske udgave af netværket har sluttet sig til landsorganisationen, omkring 350 investorer som medlemmer. Hvert år får DanBAN over 1000 henvendelser fra startups, der søger kapital, og DanBAN hjælper så med at skaffe kontakt til mulige investorer.

- Nogle startups er på så tidligt et stadie, at det ikke giver mening at søge om kapital, så dem sender vi tilbage med gode råd om, hvad de skal gøre for at komme i betragtning. Dem, der er modne nok til at gennemføre en investeringsrunde, hjælper vi videre med kontakt til nogle af vores medlemmer. Sidste år formidlede vi kontakt til investeringer for 452 mio. kroner i startups på landsplan.

Adgangsbilletten til at være med som investor i DanBAN er en kapital på tre millioner kroner i frie midler - som man vel at mærke skal være parat til at tabe, hvis det viser sig, at investeringerne ikke rammer plet.

• FTZ Autodele & Værktøjs overskud er på sit laveste siden 2018 i det seneste regnskab. Virksomheden har i 2022 omsat for 2,4 milliarder kroner. Det er tæt på uændret sammenlignet med året får, men til gengæld er overskuddet før skat faldet med 29 procent til 185 millioner kroner. Ifølge ledelsesberetningen skyldes det især prisstigninger på reservedele.
• Digizuite leverer et underskud før skat på 38,6 millioner kroner. Ifølge ledelsen er det en del af strategien, fordi virksomheden har investeret i vækst, og Digizuite har da også øget sin omsætning fra 34,5 millioner kroner i 2021 til 39,5 millioner i 2022.
• Startuppen Coalescent Mobile Robotics, leverer et underskud på 6,3 millioner kroner i det seneste regnskab. Det er efter ledelsens forventninger, i indeværende regnskabsår er der budgetteret med et underskud på 11 millioner kroner. Virksomheden har dog allerede fået tilsagn om yderligere 15 millioner kroner i kapital og er derudover i dialog om yderligere syv millioner kroner.
• Søren Pliniussen overtager stillingen som administrerende direktør hos stålgrossisten Tibnor Danmark, som har hovedkontor i Odense. Han kommer fra en stilling som salgsdirektør og overtager direktørstolen fra Fredrik Haglund, som skal være koncerndirektør for hele Tibnor-koncernen, skriver Teknovation.
• Meneta Composite Materials, der er et datterselskab til Meneta, har et underskud før skat på 24,1 millioner kroner i det seneste regnskab. Ifølge ledelsesberetningen skyldes resultatet især Ruslands krig mod Ukraine og de afledte prisstigninger og forøgede leverancetider på råmaterialer som konsekvens deraf.